Henvendelse af 9/11-20 fra medstiller Dunja Fogelberg Hansen

Folketingsforslag
Vi går ind for tandlæge på samme vilkår som at gå til din praktiserende læge, hvor du bare møder
op med dit sundhedskort.
Vores gruppe på Facebook har i skreven stund 98.800 medlemmer og borgerforslaget er på 62.554.
Og begge steder stiger antallet dag for dag. Der er desværre en del, der ikke kan støtte forslaget,
men som gerne ville, da de enten er ældre, som ikke har NemID eller er folk, som ikke har dansk
statsborgerskab.
Vi mener, at der på sigt kan spares mange penge i sundhedsvæsenet, der i dag bliver brugt til at
behandle følgesygedomme. Man ved at hjerte/kar sygdomme, diabetes, hjernebetændelse,
betændelse i hjerteklapperne, for bare at nævne nogle, kan være følgesygedomme af dårlig
tandpleje. Dette problem er ikke nyt, og kigger man lidt tilbage i historien er dette en debat, der har
kørt igennem mange år.
Der er pt. ca. 14 forskellige ordninger i kommunerne, som man kan søge. Disse ordninger er af så
ringe karakter, at selv tandlægerne har svært ved at stå inde for dem. Af disse ordninger skal
tandlægen altid vælge den absolut billigste løsning.
Har man en tand der evt. ville kunne reddes med en krone, er det ikke en mulighed. Man får fyldt
plast i den tand/ tænder som man ved, på sigt ikke vil holde. Eller den/de bliver helt enkelt hevet ud.
Det samme gælder for evt. implantater, da de ikke er dækket af ordningen. Har man paradentose
ved man også, at det kræver behandling ca. hver 3. måned og nogle af behandlingerne er ret dyre.
Altså̊ er de meget krævende ansøgninger, noget rod og en ydmygelse. De krav, der skal opfyldes, er
ikke i orden. Samtidig er der mange borgere, der opgiver, da de oplysninger kommunen kræver, er
alt for omfattende.
Mange borgere på overførselsindkomster bliver fastholdt i disse ydelser, grundet deres tænder og
manglende tandlægebesøg samt de følgesygdomme det medfører.
Det er her, vi bl.a. vil kunne gøre en kæmpe forskel med vores forslag, og det skal ikke kun
omhandle hjemløse, unge. Men alle borgere i Danmark, da man med den første løsning vil glemme
borgere med lave indtægter, f.eks. folke- og førtidspensionister.
Vi er helt med på, at der kommer et plaster på det kæmpe sår der er i samfundet i dag. Men det
rykker bare ikke meget, da regeringen i starten af året gav de hjemløse en gulerod ved at give dem
en tandløsning.
Tandlægeforeningen skriver i deres vision for 2020, at der er ca. 10.000 særlige udsatte og hjemløse
i Danmark. Dette tal er langt højere ifølge Rådet for sociale udsatte. Tallet for voksne der lever
under fattigdomsgrænsen er 189.347, og dette må da også kunne defineres som ”udsatte borgere”.
Under valgkampen i 2019 så det sådan ud: Skal det være billiger at gå til tandlægen?
Partier der sagde ja: EL, KD, SF, RV, DF, V, LA, ALT og BL.
Partier der sagde måske: NB, KF og S.
Desværre er der ikke sket så meget med de valgløfter.
Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
B 9 Bilag 1
Offentligt


Samråd:
I det åbne samråd den 9/6-2020, nævnte Liselott Blixt (DF), at der skal findes en løsning på
voksentandplejen og det samme gjorde Jane Heitmann (V).
Tilbage i 2018, stemte de for at der skulle ændres i tandplejen, og bad i dette samråd om at få
gang i forslaget. Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) nævnte, at det ville blive
svært at finde pengene over skatten. Der er så meget mudderkast om det er rød eller blå blok,
der har syltet denne sag?
Vi mener jo, at det er begge sider.
Stinus Lindgreen (RV) mener, at alle skal hjælpes grundet sygdomme.
Magnus Heunicke: ”Det er en vild måde vi fordeler tilskudsordningerne på dem, der har mest,
får mest i tilskud og dem der ikke har råd, får mindst i tilskud, grundet den måde
tilskudsordningen er skuet sammen på”.
Det bliver sagt, at priserne afholder mange i befolkningen for at gå til tandlægen.
Peder Hvelplund (EL): ”Da det er nødvendigt at styrke ulighed og styrke forebyggelse, må der
tilføres midler, som forenkler systemet. Det bliver sagt, at der skal tilføres flere midler og det
ikke kan gøres inden for det budget, der er til grundlag for forslaget, der i sin tid blev stillet for
at nå et langt bedre tandplejesystem i Danmark. Og her siger vi ja tak og snart”.
Niels Sjøberg (RV) siger, at der skal fokuseres på forebyggelse. Og ja! Det er rigtigt. Men det
er desværre i manges tilfælde for sent. Per Larsen (KF) nævner, at det vil koste ca. 8 mia. Det
tal nævner Magnus Heunicke også. Tandlægeforeningen siger ca. 11 mia.
Vi har prøvet at finde ud af tallet og dette er ikke lykkedes, da der aldrig rigtigt er blevet regnet
på det, og det ville måske være en god start, at få økonomien på plads.
Der bliver også nævnt, at Per Larsens 3 børn, på en SU har klaret sig rigtigt godt, hvilket jo er
godt. Men mon de så ikke har hørt til de familier med ressourcestærke forældre, som jo
tidligere bliver nævnt, der netop har råd til tandplejen.
Men her er der desværre andre unge, der ikke er så heldige, at de har en børneopsparing med
hjemmefra, eller forældre der kan spæde lidt i kassen, når SU’en er brugt op på dyre
kollegieværelser, eller boliger i storbyen, som ikke er til at betale.
Og her går det tit ud over tandplejen, som vil blive nedprioriteret, når regningerne skal betales.
Der bliver også nævnt, at de der heldigvis har fået tilskud nu, nemlig de hjemløse, ikke rykker
meget i det samlet billede. Der er det pt. ca. 6.500 personer, der kan få den hjælp.
Og det med at blive indkaldt til tandeftersyn! Ja det er godt nok. Men folk der ingen penge har,
møder ikke op. Og sikket et mærkeligt argument, at man må afskede sygeplejere i kommunal
regi, er mildest talt en dårlig undskyldning samt et bevis på, at der er noget helt galt.
Vi har fra gruppens side prøvet at skrive til næsten samtlige i dette samråd, og mange andre på
Borgen. Men kun en har taget sig tid til at tale med os, hvilket er temmeligt overraskende i så
vigtigt et spørgsmål om netop vores folkesundhed.
Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
B 9 Bilag 1
Offentligt
Erfaring:
Vi håber, at blive taget lidt mere seriøst efter dette foretræde, da vi repræsenterer næsten
100.000 borgere, og sikkert flere, som desværre ikke er på Facebook eller på internettet, og
som ikke har set vores kamp for at komme denne ulighed i samfundet til livs.
Enhedslisten mener, at dette forslag vi har, vil kunne financiers med ca. 0,6 % mere i skat.
Og vores erfaringer fra gruppen er, at størstedelen af vores medlemmer er villige til at give det
mere i skat, for at kunne komme til tandlægen og få lavet deres tænder på samme måde, som
hvis de skulle til deres læge eller på hospitalet.
Vi er også af den overbevisning, at man på sigt, vil kunne spare sundhedsvæsnet for en hel del
penge på at helbrede følgesygdomme, som kunne have været undgået, hvis folk havde råd til at
komme til tandlægen.
Vi mener også, at det er forkert, at folk som i dag kommer gennem nåleøjet gennem det
offentlige, får den absolut billigste tandpleje. Dette er så billigt, at unge og andet godtfolk får
revet deres tænder ud, da man i det offentlige tilskud, ikke giver penge til kroner, broer og
implantater, men kun til plastfyldning, som ikke vil holde, samt udtræk af tænder.
Man kan også få tilskud til en protese, som er et pænere ord for gebis, og som alle godt ved, er
et mareridt at leve med.
Dette er med til at fastholde folk i et dårligt liv med problemer med at spise. Proteser skal
oftere korrigeres, og man kan få gener i gummer samt tyggesår. I svære tilfælde skal man have
nye proteser efter et år. I det lange løb en dyr og dårlig løsning, men folk har i dag intet valg.
Eksempel: Jens på SU, går til fodbold:
Han er så uheldig, at få en læderbold skudt i hovedet. Hans næse brækker og en fortand
knækker.
Jens bliver med en ambulance kørt på hospitalet, hvor man behandler ham for den brækkede
næse med efterfølgende kontrol hos egen læge.
Pris for denne behandling: 0 kr.
Jens går derefter til sin tandlæge, for at få lavet sin fortand.
Pris for denne behandling: Ca. 5.500 kr. for en krone på tanden.
Uligheden i vores ellers så fantastiske sundhedssystem er da til at få øje på.
Konklusion:
Er der nogen, som ved hvad kommuner, regioner og staten bruger på hele tandplejesystemet i
skrivende stund?
Og hvad det koster at skulle administrere de ca. 14 tilskudsordninger, som kommunen og
regionerne i forvejen skal administrere?
For eksempel: Enkeltydelser ved sygdom, ældretandplejen, uddannelses-hjælp,
førtidspensionister, udsatte borgere, kriminalforsorgen m.m.
Samtidigt er det meget bureaukratisk at skulle søge en af disse tilskudsordninger med en
sagsbehandlingstid på op til 2-3 mdr. hvis ALT er dokumenteret 100% korrekt af ansøgeren.
Det kan være lang tid, hvis man har en nervebetændelse eller anden tandpine.
Hvis man samlede det hele under sygehusvæsenet, og vi allerede havde betalt for tandlæger
over skatten, ville selv borger på SU, folkepensionister og andre, nok bruge tandlægen mere
regelmæssigt.
Der kunne man så eliminere en stor del af følgesygdommene fra misligeholdt tandpleje, som så
kunne give besparelser på Hospitalsvæsenet, samt i det øvrige samfund, da man ikke fastholdt
borger på kontanthjælp, som ikke har tænder i munden. Mange af disse ville med større
selvtillid, kunne søge et job.
Afslutningsvis vil vi gerne sige tak til Kræften Bekæmpelse, Gigtforeningen,
Diabetesforeningen Sind, Tandlægeforeningen samt Enhedslisten for at lytte til os. Til sidst en
stor tak til vores ca. 100.000 fantastiske medlemmer samt støtter af borgerforslaget. Uden jer
var vi ikke kommet så langt.
Sacha Uldahl og Dunja Fogelberg Hansen


Dårlige tænder er en alvorlig sygdom
Sundhed og sygdom i mund og tænder har afgørende betydning for resten af kroppen. Det er der stigende internationalt fokus på. Men i Danmark er
sygdom i tænder stadig et stedbarn i sundhedsvæsenet.
Tegning: Rasmus Sand Høyer
#$
ALLAN FLYVBJERG, SUNDHEDSDEKAN, AARHUS UNIVERSITET
I gamle dage gik man til smeden, når tænderne gjorde ondt. Han greb tangen, satte den fast om den dårlige tand og trak til. Så var det overstået. Et
dårligt tandsæt og tab af tænder blev ikke betragtet som en sygdom, men et naturligt forfald i lighed med grå hår og rynker.
Det er formentlig årsagen til, at tandlægernes ydelser har kørt på et sidespor i udviklingen fra sygekasserne fra for over 100 år siden til det aktuelle
danske offentlige sundhedsvæsen med fri adgang til sundhedsydelserne.
Et hullet tandsæt og dårlig vedligeholdelse af tænder har ikke blot kosmetisk og social betydning. Det er forbundet med risiko for alvorlige lidelser
som kræft, hjertesygdom og diabetes, hvis man eksempelvis går rundt med kroniske betændelsestilstande i munden. Bakterier fra betændelse i
tænderne kan blive ført med blodet til hjertet, hvor de kan forårsage betændelse i hjerteklapperne. For diabetikere kan det være livstruende at få
paradentose, som de desuden er meget mere udsatte for end raske.
På verdensplan bliver sygdomme i mund og tænder betragtet som lige så alvorlige og udfordrende for befolkningens sundhedstilstand og landenes
sundhedsøkonomi som diabetes, hjertekarsygdom, bevægeapparatssygdomme og kronisk lungesygdom.
I 2015 blev verdenskonferencen inden for mund- og tandsygdomme afholdt i Japan, og Verdenssundhedsorganisationen, WHO, udformede
efterfølgende en række klare anbefalinger til, hvordan landes sundhedsmyndigheder kunne få større fokus på vigtigheden af og måder til at forebygge
og behandle mund- og tandsygdomme. Disse anbefalinger er anført i den såkaldte Tokyo-deklaration om tand- og mundsundhed for et længere og
bedre liv.
Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
B 9 Bilag 1
Offentligt
Vi bryster os i Danmark normalt af, at vi er på internationalt niveau, hvad angår forebyggelse og behandling af sygdom. Men på tandområdet halter vi
ubehjælpeligt bagefter.
Vi har ikke det samme fokus på de sundhedsmæssige, befolkningsmæssige og samfundsmæssige konsekvenser af mund- og tandsygdomme.
Endvidere har vi et egenbetalingssystem, der, set i lyset af modellen for det danske sundhedsvæsen i øvrigt, virker uhensigtsmæssigt, og som helt
urimeligt øger risikoen for social ulighed i sundhed.
For ældre med egne tænder, som der bliver stadig flere af, har vedligeholdelse af sundheden i tænder en helt særlig problematik. Rene og
vedligeholdte tænder er med til at forebygge infektionssygdomme som lungebetændelse, der oftest rammer de svageste ældre borgere hårdt.
De tandprofessionelle fagpersoner bliver altså dygtigere og dygtigere, mens uformuende borgere med dårlige tænder må sidde uden for og følge
udviklingen på et sidespor.
For et par år siden viste en undersøgelse fra omsorgstandplejen i Københavns Kommune, at dårlig tandhygiejne hos ældre koster samfundet 20-25
mio. kr. alene i hospitalsindlæggelser, og at 100-200 ældre hvert år dør som følge af lungebetændelse, de pådrager sig på grund af mangelfuld
tandbørstning. Hertil kommer, at tandsmerter og problemer med at tygge for mange vil påvirke livskvaliteten langt mere end så mange af de øvrige
lidelser, hvor behandling er frit tilgængelig i det danske sundhedsvæsen.
Når man som 18-årig forlader børne- og ungdomstandplejen, er tandlægebesøg stort set for egen regning. Siden 1980’erne er andelen af
tandlægeregningen, som man selv skal betale i den såkaldte almene voksentandpleje, steget fra 55 pct. til 82 pct. I 2013 fjernede den daværende
regering først 180 mio. kr., herefter 120 mio. kr. i tilskud til henholdsvis tandrensninger og kontrol. De sparede penge skulle bruges til særlige tilskud
til udsatte gruppers tandsundhed. At det så ikke er sket efter hensigten, er en anden – og ganske alvorlig – problematik.
Stik imod principperne i det danske sundhedsvæsen i øvrigt er der en endog stor grad af selvbetaling, når man skal have foretaget forebyggende
undersøgelser eller egentlige behandlinger af sygdomme i mund og tænder.
Selv om al logik taler for, at behandling af sygdomme i mund og tænder bør være gratis, bliver det diskuteret, om et element af en mindre
brugerbetaling af de forebyggende indsatser kunne være fornuftigt.
Tandlægeforeningen mener, at medfinansiering af tandbehandlingen giver patienten et medansvar for tandsundheden – man lærer bogstaveligt talt at
sætte pris på sine tænder. Det er så et af de punkter, der næppe er evidensbaseret viden om. Det er til gengæld sikkert, at der er social slagside i det
danske system. Brugerbetaling, høj som lav, medfører social ulighed i tandlægeområdet. Der er store grupper i samfundet, der af økonomiske årsager
er ude af stand til at få vedligeholdt deres tænder og få foretaget behandlinger, som gør, at de kan bevare deres tænder resten af livet. Og der er ikke
kun tale om de svært udsatte grupper som hjemløse og kontanthjælpsmodtagere. Tandlægeudgifter kan være så omfattende, at de er urealistiske for
bl.a. studerende, lavtlønnede, enlige forsørgere og mennesker på overførselsindkomst.
En særligt udsat gruppe er de borgere, der lider af medfødte tandsygdomme, der kræver mange og dyre behandlinger gennem livet.
Det er ganske vist besluttet at give offentligt tilskud til en række sjældne sygdomme, som optræder hos færre end 1 ud af 10.000 borgere. Men der er
også medfødte tandsygdomme, der ikke er kommet gennem nåleøjet og med på den eksklusive tilskudsliste.
Det er eksempelvis de 8 pct. af befolkningen, der har medfødt tandmangel, kaldet aplasi, hvor man er født uden anlæg til blivende tænder. Det vil
med andre ord sige, at der ikke kommer en ny tand, når mælketanden falder ud.
Der er oftest tale om mangel på en tand eller få tænder, men i sjældne tilfælde kan næsten alle tænder mangle. Lidelsen behandles i første omgang i
børne- og ungdomstandplejen, hvor man gratis kan modtage tandregulering, og hvor man, hvis der er tale om mange tænder, kan få indopereret
tandimplantater.
Men når den voksne patient på et tidspunkt taber de mælketænder, man ellers havde forsøgt bevaret, eller når implantaterne skal skiftes, er det for
egen regning. Voksne patienter med medfødt tandmangel kan derfor se frem til enorme tandlægeudgifter til implantater, medmindre de vælger (eller
er tvunget til) at gå rundt med gabende huller i tandrækken.
Situationen bliver næsten mere grotesk af, at forskning i tand- og mundsygdomme for længst er indlemmet i sundhedsvidenskaben, og af, at vi i
Danmark er på internationalt højt niveau på området. De to danske institutter for odontologi ved henholdsvis Aarhus Universitet og Københavns
Universitet er anerkendte verden over for deres forskningsbidrag inden for et bredt spektrum af orale sygdomme og har et væld af samarbejdsaftaler
kloden rundt.
De tandprofessionelle fagpersoner bliver altså dygtigere og dygtigere – mens uformuende borgere med dårlige tænder må sidde udenfor og følge
udviklingen på et sidespor. Medmindre de dog forinden er blevet indlagt til behandling for alvorlig sygdom, som kunne have været undgået, hvis de
havde fået forebyggende tandbehandling.
Det er en ulogisk, uretfærdig og en nærmest sundhedsskadelig prioritering ikke at betragte sygdom i mund og tænder med samme alvor og tilgang,
som gælder for behandling af al anden fysisk sygdom.


Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
B 9 Bilag 1
Offentligt


Det skaber uliglied i sundhed, at folk selv skal betale tandlægeregningen
Dårlige tænder udgør en alvorLig sundhedsrisiko. Men det oltentlige tilskud til tandlægeregningen er i al stilhed blevet
reduceret til næsten ingenting. og det skaber en social slagside
Det er svært at forestille sig, at det offentlige sundhedsvæsen ville udskrive en regning til en person, der har ffiet
livreddende behandling. For eksempel fru Jensen, der er blevet behandlet for en blodprop i hjertet, eller hr. Pedersen,
der har fået amputeret benet, fordi det var ramt afkoldbrand sotn en senfølge af diabetes.
Men det er faktisk tilfældet i Danmark, når man taler om tand- og mundsygdoinme. Vi skal selv betale ved kasse et,
selv om skader og sygdom i mund og tænder ikke bare har kosmetisk og social betydning.
Det er forbundet med risiko for alvorlige lidelser som kræft, hjettesygdom og diabetes, hvis man har kronisk
betændelsestilstand i tænderne, som ikke bliver forebygget eller behandlet. Omvendt kan bl.a. kræft og diabetes også
give skader i forn afhuller i tænderne eller parodontose, men mens udgifterne til strålebehandling, hjerteoperation eller
amputation er dækket af de offentlige sundhedsydelser, er behandlingen hos tandlægen for egen regning.
Denne dybt ulogiske og bekymrende finansieringsmodel for betaling af tandbehandling giver en social slagside.
Tanclsygdomme særbehandles
I øjeblikket arbejder en gruppe under Danske Regioner med at tilrettelægge rammerne for fremtidens voksentandpleje.
Målene er blandt andet at understøtte den tværfaglige forebyggelsesindsats, bidrage til social lighed og lette overgangen
mellem børne- og voksentandplejen. Det er gode mål, men problemet er imidlertid, at det skal ske inden for den
afstukne økonomiske ramme. Det svarer til at bede arbejdsgruppen om at binde en gordisk knude op.
Det kræver en omkaifatring afstindhedssektoren, hvis vi skal nå målene, men først kræver det et fornyet syn på
sygdomme i mund og tænder i forhold til sygdomme i resten af kroppen.
Ikke fra de sundhedsprofessionelles perspektiv dog. Forskning i tand- og mundsygdomnrne er for længst indlemmet i
sundhecisvidenskaben, og de tandprofessionelle fagpersoner bliver dygtigere, men der hersker fra politisk hold en idé
om, at tænder er en personlig sag, som man selv er ansvarlig for at vedligeholde og behandle. Også selv om tandskaden
skyldes diabetes eller kræft.
Og skulle man forsømme tandborstningen eller dyrke en livsstil, der disponerer til tand- og mundsygdomnme, må man
selv betale for dårligdommene — alt imens behandling afandre livsstilsudloste sygdomme dækkes afdet offentlige
sundhedsvæsen. Dette dogme ligger til grcmnd for den danske organisering aftandpleje og -behandling og adskiller sig
markant fra vores nabolande.
For hoj bruuerbetaling
Det Nationale Eorsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) opgjorde for nylig, at mens de fleste voksne borgere i
Europa betaler for at gå til tandlægen. varierer storrelsen afbrugerbetalinuen. I Tyskland er et tandlægebesog
eksempelvis nærmest gratis for borgeren. I Flolland er voksenbefolkningen dækket ind via forsikringsordninger, så
egenbetalingen er meget lav, I Danmark har vi den højeste brugerbetaling sammenlignet med hovedparten afde
europæiske lande.
Skiftende regeringer har systematisk reduceret det offentliges tilskud fra 45 procent i 1980’erne til 18,3 procent af de
samlede udgifter til voksentandplejen. I 2013 fjernede regeringen ydermere først I 80 mio. kroner, herefter 120 mio.
kroner i tilskud til henholdsvis tandrensninger og kontrol. De sparede penge skulle bruges til særlige tilskud til udsatte
grcmppers tandstmndhed. At det så ikke er sket, er en anden — og ganske alvorlig — problematik.
I dag betaler vi 82 procent aftandlægeregningen selv. Det kommer bag på de fleste, ategenbetalingen erså stor. Det
kunne Tandlægeforeningen fortælle efter en rundsporge tidligere på året, og selv tandlægernes fagforeningsformand,
Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
B 9 Bilag 1
Offentligt
som ellers hyldet brugerbetaling som et pædagogisk princip, fordi det angiveligt giver borgerne en følelse af medansvar
for deres sundhed, udtalte, at graden afbrugerbetaling ganske enkelt er blevet for høj.
Ulige bliver tabt i systemet
Konsekvensen af en høj tandlægeregning er til at tage og føle på. Når vi udsætter tandlægebesogene, er der større
sandsynlighed for, at tandsvgdomme ikke forebygges eller behandles i tide. Et eksempel er paradontose, som op mod
halvdelen afdanskeme lider af. Sygdommen kaldes også ‘de løse tænders sygdom’, da vævet omkring tandroden bliver
angrebet og nedbrudt, så tænderne ender med at falde ud. hvis ikke man bliver behandlet.
Det er et meget uhensigtsrnæssigt system. som i lyset af modellen t’or det danske stmndhedsvæsen i øvrigt øger risikoen
for social ulighed i sundhed.
Vi brster os ofte af vores velfungerende børnetandpleje. som har sikret mange nul-huller- generationer. Men det viser
sig desværre, at når de unge fylder 18 og er overladt til selv at søge tandlæge, sker det ikke.
En undersøgelse fra Danske Regioner fra 2016 afslørede, at44 procent afde unge, som blev født i 1996, ikke havde
været forbi en tandlægestol. siden de blev afsltittet i bornetandpiejen. I alt 32.000 unge mennesker. Statistisk set vil
nogle af disse ulige udvikle sygdomme i tænderne, som måske kunne forebygges, hvis de gik til regelmæssige eftersyn
hos tandlægen.
Måske kommer de ikke afsted på grund afdårlig økonomi. Unge under uddannelse er blandt de grcmpper i samfundet
med lave indkomster, som ikke kali tmnde luft i budgettet til at få \edligeholdt deres tænder og fri behandlinger, som gør.
at de bevarer tænderne resten aflivet.
I Ijælp til det hele menneske
Det er i modsætning til, hvad mange politikere tror. nemlig ikke bam’e svært udsatte grupper som hjemløse og
kontanthjælpsmodtagere. som ikke kommer til tandlæge. Et tandlægebesog, som indbefatter en klinisk set simpel
rodbehandling. kali være så stor en udgift, at behandlingen er urealistisk for lavtlønnede, enlige forsørgere, studerende
og personer på overforselsindkomster. En billigere losning er så at trække en ellers bevaringsværdig tand ud.
Personer med diabetes er en særligt udsat gruppe. som ikke alene et i større risiko for at få parodontose. Den kan også
udvikle sig htmttigt. når den først er opstået. Personer med diabetes risikerer, at parodontosen ødelægger
knoglestrukturen i kæberne. Er skaden først sket, er der eksempler på tandlægeregninger på mere end 50.000 kr.
Derfor bor parodontose betragtes som enhver anden fotgesvgdom til diabetes. som helt naturligt behandles i og af det
otfentlige sundhedsvæsen.
På verdensplan bliver sygdomme i mund og tænder betragtet som lige så alvorlige for befolkningens sundhedstilstand
og landenes sundhedsokonomi som diabetes. hjertekarsvgdomme. bevægeapparatsvgdomme og kronisk lungesygdom. I
Danmark går vi i den stik modsatte retning og oterlader tandsundheden til borgerne selv. Det koster livskvalitet. det
koster penge og kan i værste fald koste menneskeliv.
For personer med diabetes og for alle andre borgere med ën eller flere kroniske sygdomme er det uacceptabelt
oerhovedet at påthre dem en brugerbetaling på grtmnd afsomatisk sygdom i et enkelt organ i kroppen. nemlig munden.
h\orimod sygdomme i alle andre organer dækkes af det offentlige. Det er ulighed i sundhed, der vil noget, og det løser
vi ikke inden for den nuværende organisering og okonomiske ramme.
I Folketingets åbningstale sagde statsministeren, at sundhed forst og sidst handler om at hjælpe mennesker. Lad os blive
enige om. at det gælder det hele muenneske.
\ lun I R htcu. cl mi-ektor oo protesom cii Sten i )iaheie Center Copenhagen
til indsatte 1 fængsler og arresthuse
Forskellige bestemmelser om tandlægebistand
§13. De indsatte behandles afen tandlæge, der er tilknyttet kriminelfonorgenes område.
Stk. 2. Hvis det er foreneligt med ordens- og sikkerhedshensyn samt praktiske hensyn, kan kriminel
ibrsonedes området tillade, at indsatte, som uds* frngselssnfeller fowaring, behandles afegen
tandlæge, når forholdene i det enkelte tilfælde taler derfor.
§ 14. Kriminelforsorgsområdet skal snarest muligt efter indsættelsen give den indsatte en generel
orientering om tandlægeordningen i institutionen.
Tandbehandling
§ 15. Indsatte, som uds& fængselsstrafeller forvaring og skal opholde sig i institution under
kriminalforsorgen i 3 måneder eller derover, har ret til
1) tandbehandling, hvortil der efter sundhedsloven og regler udstedt efter denne ydes tilskud efter
overenskomsten
Mellem Dansk Tandlægeforening og Regionsrådet (sygesibingsoverenskomsten) eller af
kommunalbestyrelsen efter bekendtgørelsen om tandpleje, kapitel 1 om børne- og
ungdomstandpleje.
2) tandbehandling omffittende aftagelig protese, og
3) nødvendig lokalbedøvelse eller enomle røntgenundersøgelser i tilknytning til behandling efter nr.
I og 2.
Stk. 2. Andre indsatte har ret til nødbehandling, det vil sige tandbehandling, som ikke kan udsættes
til efter den indsattes løsladelse, og som efter en tandlægefaglig vurdering er nødvendig på grund af
smerter, andre gener eller af hensyn til den indsattes helbndstilstand.
§ 16. Kriminalforsorgensområdet afholder udgiften til tandbehandling efter § 15, i det omfang
1) udgiften ikke afholdes afandre offentlige myndigheder efter sundhedsloven og regler udstedt
efter denne, og 2) den indsatte ikke selv har midler til at afholde udgiften.
Stk. 2. Udgiften til tandbehandling dækkes dog kun afkdminalfonorgsområdet hvis
1) tandbehandlingen efter en tandlægefaglig vurdering er rimelig i forhold til den pågældendes
tandstatus ved
indsættelsen.
2) det efter en tandlægefbglig vurdering findes påkrævet at udføre behandlingen, og 3)
behandlingen ikke uden ulempe kan afvente den indsaftes løsladelse.
§ 17. Kriminalforsorgsområdet kan helt eller delvist afholde udgiften til behandling i viden
omfang, hvis der er tandlægefaglig indlkation herfor, og ganske særlige behandlingsmæssige eller
pædagogiske grunde i det enkelte tilfælde taler herfor.
Tandeftersyn
§ 18. Varetægtsarrestanter og Indsatte, som udstår fængselsstrafeller fowaring og som skal opholde
sig i institution under kriminalforsorgen 13 måneder eller derover, skal tilbydes tandeftersyn, når
I) den pågældende har været indsat i 3 måneder. og
2) den pågældende ikke har været til tandeftersyn 130 måneder.
St 2. Indsatte tilbydes i øvrigt tandeftersyn, når den bebandlende tandlæge vurderer, at der er
behov herfor.
§ 19. Udgiften dl tandeftersyn efter § 18 afholdes afkriminalforsorgsområdet, i det omfang den
ikke afholdes afandre offentlige myndigheder efter sundhedsloven og regler udstedt efter denne.
Kapitel 4
Læge- og tandlægebistand dl indsatte i kriminalforsorgens pensioner
§ 20. Indsatte i biminalforsorgens pensioner behandles afegen læge og tandlæge.
Stk. 2. For indsatte, som opholder sig i biminaWorsorgens pensioner, finder § 6 og § 17 tilsvarende
anvendelse.
Kapitel 5 Kompetence
§21. Afgørelser efter denne bekendtgørelse træffes afkriminalforsorgsområdet.
Stk. 2. Tandbehandling efter § 15, stk. 2, kan umiddelbart iværksættes aftandlægen. Ved
tandbehandling i øvrigt forelægger tandlægen et overslag over udgiften for
kdminafforsorgsområdet
Stk. 3. Kriminalforsorgsområdet kan fastsætte retningslinjer, hvorefter tandlægen umiddelbart kan
iværksætte tandbehandling i videre omfang end efter stk. 2.
Kapitel 6 Ikrafttræden
§ 22. Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. maj 2015.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 374 af 17. maj 2001 om sundhedsmæssig bistand til indsatte i
kriminalforsorgens institutioner ophæves.
Justitsministeriet, den 9. april 2015 Mette Frederiksen
Meningsmålinger
Vi har lavet et par meningsmålinger
undervejs, som vi synes I skal kigge godt på.
Opbakningen var enorm af besvarelser og
besvarelserne fra folk, siger mere end ord.
< f._. tandlæge betalt over ska... Q
V Aamlrnstrator I. okt.
Så sker der noget venner, i dag kl 13 bliver borgerforslaget
fremlagt.
Vi skal have så meget med som muligt, når vi snarest bliver
indkaldt og da vi kun har 15 mins tatetid skal det være
kortfattet og præcist.
Så denne meningsmàling er vigtigt vi får s... Se mere
O
Rigtig god ide så ja tak
Tlfø;et dig
17,9 tusind stemmer
Måske
“—-‘ TtIeJftaf dig
227 stemmer
Q
Nejtak
Hføjet af dig
53 stemmer
+ Tilfoj en vaigmulighed i meningsmåting.
o Ved hæftede emner #announcements
Vis indblik Rækkevidde for opslag: 81 tusind
() i tusind 591 kommentarer 521 delinger
Synes godt om ÇD Kommenter Del
Go
• I Telenor DK WiFi 10.52 20 %tD
< tandlæge betalt over ska... Q
—
hat oprettet en meningsmåling.
0 Administrator 6 dage 0
Så skal vii gang med meningsmåling nr 2 og igen rigtig
vigtigt I vil besvare med en enkelt flueben og ikke titfoje nye
svar tak!
Fem dage til at besvare, da vi skal have gjort alt forarbejde
færdigt til på Fredag.
Spørgsmål
Hvad har forhindret og hvad forhindre dig i at gå til
tandlægen?
O
økonomi
Tiltøjet af dig
64 tusEnd stemmer
O
Tandlægeskræk
TiIejet af dig
982 stemmer
Q
Andet
Ti1føetaf dig
72?
—j— Tilføj en valgmuHghed i meningsmåling
Vis indblik Rækkevidde for opslag: 53,9 tusind
O 455 2 kommentarer 568 delinger
00
,$I Telenor DK WiFi 10.30 27 %IL
<o Aktiv for16 t. siden
08. OKT. 16.27
Vedrørende Borgerforslaget om
“skattebetalt tandlæge”: Når og
hvis det bliver til et møde med
sundheds- og ældreudvalget tror
jeg det vil gøre indtryk, hvis det
bliver slået lidt på at der kun gik
tre uger fra forslaget blev
offentliggjort til det havde fået
50.000 støtter.
jp.//www.ft.dk/aktuelt/yheder/
2020iQ/borgerforslag04864
Borgerforslag om
skattebetalt tandlæge
ft.Uk
pei täk.çÔointe du kom med
Aa et
Pointe
de latterlige ubetydelige ting eksempel vis som dr licens er man tvunget til at betale osv. Men de
relevante ting for helbred og en selv ud af egen lomme plus du har jo betalt skat for dit velfærd og
helbred men alligevel skal man betale ekstra så en form for skat vi betaler men ikke helt dækker
det man nu siger det skal gO til ET GODT VELFÆRD OG HELBRED!
Nu kan I ringe til hinanden og se oplysninger som feks. Aktiv-status, og hvornår I har læst beskeder.
i
Self altid gør alt for at ku hjælpe med dette da det skulle have været en del af sygesikring fra
starten
Også er man tvunget til at betale til ting som er total unødvendige for livsglæde
præcis .Den med licens er så god en pointe
Den gennemsnitlige kirkeskat ligger på 0.93% Jeg meldte mig ud af folkekirken, og gir gerne de
0.6% til tandlæge betalt over skatten
Sacha
HISTORIER FRA VIRKELIGHEDEN
Dette afsnit er fra mennesker der har sendt deres
historier/oplevelser til os i vores indbakke (messenger) igennem
tandlæge gruppen.
Historier som er meget rørende, mennesker der er gået fysisk og
psykisk ned grundet manglende tandlæge besøg, primært
grundet de økonomiske omkostninger, der er ved at holde disse
besøg ved lige.
Tja, min mand er førtidspensionist. Han har gennem årene fået medjcin som
delvist har ødelagt hans tænder. Men de sygdomme han får medicin for, er
ikke på listen over sygdomme der berettiger til hjælp. Desuden havde hfor
mere end 15 år siden en dårlig oplevelse hos en specialtandlæge, der hF
gjort at han nu er ekstremt tand lægeskræk. Resultat = Ondt 24/7, men vil ikke
afsted og derudover har vi ikke lige de 60.000 - 100.000 det vil koste at få
enten lavet gebis eller i det mindste få rettet flest mulige af skaderne. Han
skal nemlig i fuld narkose, hvis jeg skal have en mulighed for at få ham med.
Alene narkosen koster tæt på 3.000 kroner PR. TIME.
Jeg har fået ødelagt mine tænder af migræne igennem 34 år og skære
tænder hele livet med meget lavt selvværd de holder ikke til noget dem der er
tilbage,jeg er fleksbjobber med meget lav løn
Jeg har fra jeg var 18-24 ikke været til tandlægen grundet økonomi
(kontanthjælp), og flækkede pludseligt en tand på et stykke almindeligt pizza.
Det blev mere og mere, og til sidst havde jeg kun en udhulet kindtand tilbage,
som de at 2 omgange måtte fjerne på tandlæge skolen i København.
Derudover har jeg mulig paradentose, men grundet jeg har haft epilepsi siden
jeg var lille kan jeg ikke være medlem af Danmark og gøre noget ved det,
hvilket gør jeg bløder i undermunden når jeg børster tænder.
Jeg er 25 nu, og hader at smile, da jeg ved hvor skæve og grimme mine
tænder er, men jeg har ikke råd til at gøre noget ved det, grundet min
kontanthjælp (er gået ned psykisk med borderline og skizotypi)
Hej. En tandlæge for Ca 15 år siden fik trukket en tand ud så forkert at der gik hul op til kæben og led
derefter i over et år med betændelse i kæben, bihuler osv. Dette gjorde at jeg udviklede en regulær
angst for at gå til tandlægen. Som jo så desværre resulterer i jeg ikke turde at gå der op men bare
plejede og børstede tænder på bedste vis hjemme. Men det resulterede jo i små huller som jo bare
vokser sig større og større. Har en meget lav indkomst så søgte hjælp til at komme i narkose og få set
og lavet mine tænder inden det gik helt galt, men fik afslag da jeg var i job . Så nu smuidre alle mine
tænder væk helt bogstaveligt, man har fundet problemer med mit hjerte som læger mener kan føres
tilbage til betændelse i tænder gang på gang. Og som der ser ud nu er regningen jo bare blevet større
og større og får aldrig råd til at få dem lavet. Så frygter fysiske skavanker, måske med døden til følge
(hjertet) og de psykiske lidelser er næsten værre. Man smiler ikke mere, man lukker sig inde osv.. Der
er Ca 2 år i mellem de billeder her
I
Tak . Så jeg er en af dem der virkelig håber der sker noget på det område her. For det her er
urnenneskeligt
Det det neinlid
I
i
Og der til skal siges at jeg må spise ipren og panodii hver evig eneste dag for at kan holde smerte ud fra
tænder og tandkød. Og det er jo på ingen måder sundt for kroppen heller Tak fordi du/i kæmper for os
Ja tak
Jeg har været syg af Morbus Crohn i 25 år, og fået/får masser af daglig medicin ÷ diverse
operationer, så jeg ik har så meget tarm tilbage, derved kan jeg IKKE optage vitaminer/mineraler
og mister kalk mm + at jeg 2-3 gange årligt får prednisolon, så mine tænder smuldre/knækker for
et godt ord.
Vi er mange i samme båd, og gennem Crohn foreningen har vi været i lag med
lægemiddelstyrelsen om at få dette godkendt som en ‘sygdomsskade’ det vil DE ikke godkende.
Så sidder her kronisk syg, med nærmest ik en pløk i kæften, og uden økonomi til nye tænder.
Så for mig (og ligesindede) ville dette være RIGTIGT GODT
Nå ja, er også blevet fyret, får sidste løb her i oktober, og derefter skal jeg på sygedagpenge... Så
der er KUN lige råd til at få hevet/opereret en stump/rod ud i ny og næ...
Nu kan I ringe til hinanden og se oplysninger som feks. Aktiv-status, og hvornår I har læst beskeder.
Jeg er 53 år og singte, hvem ville date én uden en pløk i kæften, det signalere jo at når man har
dårlige tænder, har man dårlig hygiejne, ikke at man er syg....
ja du harså meget ret
Håber at I kan få politikerne til at forstå pi-oblerneL
Wåbr jeg ;‘.. . . -
Ja jeg har fået nej til mange jobsamtaler pga mine tænder. Mit selvværd er helt i bund, jeg smiler
sjælent så man kan se mine tænder, da jeg er meget bevidst om det og skammer mig rigtig meget.
Jeg har daglige smerter i tænderne, lider af kronisk hovedpine der stammer fra tænderne, så jeg
tager dagligt smertestillende, nogen dage mere end hvad godt er. Jeg har et utal afgange fået
pencillin kurer mod betændelse i munden.
Nu kan I ringe til hinanden og se oplysninger som f.eks. Aktiv-status, og hvornår I har læst beskeder.
Varsålidt.
tanker til dig - .
Mangetak
jeg er studerende og min tandstatus er blevet super dårlig pga. Psykisk sygdom og dertilhørende
medicin, manglende overskud, blevet mor 1. Gang og dårlig økonomi, først kontanthjælp og nu, de
seneste 4 år SU og et lille barn og alle de udgifter der høre til et liv. Jeg har smerter 24/7 i mine
tænder, i en sådan grad at jeg får ondt i nakken og i hovedet, jeg spiser forkert fordi jeg mangler
flere tænder og derfor kun kan tygge bestemt mad, og jeg kan pga. Smerter og tænder der er ved
at falde ud kun tygge i venstre side af munden. Mine tænder er grimme og det er flovt! Jeg vil så
gerne være et godt eksempel for min søn, i stedet er jeg et skræmme eksempel, og han siger tit til
mig: “mor jeg skal børste tænder nu, ellers falder de ud og bliver sorte, ligesom dine” og så har jeg
lyst til at tude fordi jeg er 32 år gammel, så jeg burde på ingen måde være hvor jeg er, men jeg kan
heller ikke se at jeg på nogen måde kan komme til at kunne betale for at det bliver lavet
sind tkog tanker for dig
Nu kan I ringe til hinanden og se oplysninger som feks. Aktiv-status, og hvornår I har læst beskeder.
Tak\./ og tak for at tage kampen op
:-: :c
Jeg er førtidspensionist 61 år.
Jeg har ikke været ved tandlæge i 19 år
Tandlæge er kun for de rige i samfundet og dem hører jeg desværre ikke ind under
Jeg har i mange år haft smerter, som jeg dulmer med piller og krydder-nellike olie.
Jeg har knækkede tænder med stumper der sidder i tandkødet. Jeg har store huller i kindtænder.
Mine fortænder er knækket og 2 fortænder i overmunden er faldet ud.
Jeg holder mig hjemme og har kun besøg af mine børn
Jeg så lige opslaget på Facebook og ville lige give lidt af min dagligdag til jer
Vh (anonym)
Hej sacha ved ikke om du syntes det er relevant. Men jeg har selv rigtig dårlig tænder. I perioder
hvor økonomien har været meget stram har det været tandlægen jeg har fravalgt. Med det
resultat at de jo selvfølgelig kun er blevet værre. Jeg har de sidste 20-25 år lidt af angst og får
sntidepresiv medicin hvilket også desværre har en negativ virkning på tænderne. En af årsagerne
er ekstrem mundtørhed. Det har ikke (hverken tænder eller angsten] gjort jeg ikke er
arbejdsdygtig, derfor ved jeg ikke om du syntes det er relevant. Men grundet angsten er jeg nød til
st tage antidepresiv for at kunne passe job osv, og må så bare accepter at mine tænder koster lig
en hel del penge og tandlægebesøg hvilket tidligere ikke har gavnet min angst. Så kan vi køre i
ring. (har i dag en tandlæge der er meget obs på min tandlæge skræk] Tak for du kæmper vores
alles sag. Mvh
Og ja som en anden skrev så gør mine tænder at jeg ofte holder mig for munden, eller ikke smiler
“med munden åben “men det er jo blevet en vane ... desværre.
Nu kan I ringe til hinanden og se oplysninger som feks. Aktiv-status, og hvornår I har læst beskeder.
Nu kan I ringe til hinanden og se oplysninger som f.eks. Aktiv-status, og hvornår I har læst beskeder.
Hej Her får du min historie ‘
ødelagte tænder efter en bil ulykke, og manglende tandlæge besøg i en tid med krise, og et par år
med misbrug gjorde selvfølgelig heller ikk noget godt.
jeg har fået fjernet nogle kindtænder, lavet rodbehandling i en anden men altid med en meget tom
pengepung bagefter -: og det er selvom man har fået tilskud. Tilskuddene dækker simpelthen ikk
nok. Derfor fravælger jeg tit tandlæge. Det resulterede i en gigantisk tandbyld i sidste måned og en
meget konto denne måned, da det sku fikses akut og derfor ikk fik søgt om tilskud. Det er en skrue
uden ende
Nu kan I ringe til hinanden og se oplysninger som f.eks. Aktiv-status, og hvornår I har læst beskeder.
Tak for initiativ til at samle alle vores historier håber det vil rykke på nogen ting inde på
borgen.
i-’. ,
Jeg er 51 år og får førtidspension. Jeg har på ingen måde råd til at gå til tandlæge hver 3. - 4.
måned pga. medicin og generelt dårlige tænder. Jeg går i evig smerte og kan i spejlet kun se,
hvordan mine tænder får flere og flere huller. Sidste år brugte jeg mellem 15.000,- og 20.00 og
blev slet ikke færdig med at få ordnet mine tænder. Eneste grund til at jeg kunne få dem lavet, var
ene og alene en erstatning som jeg havde fået, ellers ville det være økonomisk umuligt
Nu kan I ringe til hinanden og se oplysninger som Eeks. Aktiv-status, og hvornår I har læst beskeder.
jeg er 35 år fik i teenager årene mega tandlægeskræk pga sko] etandlægen blev ved med og påstå
at den tand lian havde lavet ikke fejlede noget trods mega smerter 6 måneder efter hvor jeg havde
levet i smertehelved viste det sig at der hele tiden skulle have været en tandrodsbehandling til.
Det gav mig en stor skræk og mistro overfor tandlæger, har du genvundet meget af det igen, men
efter og være kommet på astma medicin plus lider af for meget mavesyre er mine tænder færdige
uanset hvordan jeg holder mine tænder er der altid mindst en der knækker og mindst to til tre
tænder med huller som skal laves når jeg kommer til tandlæge og det er selvom jeg går hver tredje
måned. Så jeg har måtte droppe tandlægen da jeg også er nød til og spise og ikke mindst mine
børn skal have mad og tøj.
Nu kan I ringe til hinanden og se oplysninger som feks. Aktiv-status, og hvornår I har læst beskeder.
7. OKT. 2020 14.48
Og jeg er sygemeldt og arbejdsløs