Henvendelse af 6/11-20 fra PVC Informationsrådet om, at en genindførelse af pvc-afgifterne medfører kaskader af pseudoarbejde

HØRINGSSVAR
Genind ørelsen a PVC-a i terne er ornu tstridi
Hørin ssvar ra PVC In ormationsrådet: Forsla til lov om a i t a
polyvinylklorid o talater pvc-a i tsloven
PVC Informationsrådet finder, at regeringens forslag om at genindføre PVC-afgifterne er fornuftsstridigt:
1) Afgifterne skal begrænse brugen af ftalater, hvilket er udtryk for dobbeltregulering, da EU netop har
indført et forbud. 2) Afgifterne skal beskytte “fremtidige generationer,” hvilket er mere end tvivlsomt, idet
PVC udgør en meget lille del af det miljøproblem, afgifterne skal løse. 3) Afgifterne forårsager
pseudoarbejde, idet Skatteministeriets embedsmænd for få år siden fandt, at PVC-afgifter er et nyttesløst
styringsmiddel. 4) Alternativerne til blød PVC, som man ønsker at fremme, er ikke undersøgt for miljø- og
sundhedspåvirkning, og de er dyrere, har dårligere holdbarhed og kan ofte ikke erstatte PVC. 5)
Provenuet fra afgifterne vil i høj grad blive en pengeoverførsel mellem statslige konti, da det offentlige er
den største kundegruppe til fx langtidsholdbare og slidstærke vinylgulve, der ikke kan erstattes af andre
materialer. 6) Sikre og samfundsnyttige produkter afgiftsbelægges, mens “Kina-skrammel” går fri.
I stedet for afgifter foreslår PVC Informationsrådet at undersøge mulighederne for indsamling og
genanvendelse af de store fraktioner af blød PVC. Et Rambøll-studie finansieret af PVC-industriens
miljøprogram VinylPlus forventes færdigt ultimo 2020.
. Tror Danmark ikke på nytten a et EU- talat or ud?
Få andre områder indenfor den kemiske industri har været genstand for større innovation end
blødgøring af PVC-materialet. Industrien har således brugt omkring 40 milliarder kr. på at udvikle
sikre alternativer til de uønskede ftalater. Dette har resulteret i, at EU i 2020 faktisk forbød de
uønskede ftalater, hvilket Danmark har haft afgørende indflydelse på. På trods herfra fremgår det
1
af lovforslaget, at et af formålene med afgifterne er være substitution af ftalater. Ønsker Danmark
at supplere EU-forbud med ekstra nationale tiltag?
. Kun Danmark ser or rændin a PVC-a ald som alvorli t miljøpro lem
Det hedder i lovforslaget, at forbrænding af PVC giver en “væsentligt forøgelse af restprodukter,
som er skadelige i naturen.” Det er en lettere overdrivelse. Miljøstyrelsen vurderer, at PVC er
ansvarlig for mindre end 5% af restprodukterne ved forbrænding. Dette kan vel ikke kaldes en
2
væsentlig forøgelse? At kalde restprodukterne for skadelige i naturen er også en stramning. Alle
restprodukter fra de danske forbrændingsanlæg, hvor af PVC’ens bidrag som nævnt er under 5%,
deponeres sikkert i Skandinavien eller Tyskland. Det samme sker for de restprodukter der
genereres i de andre nordiske lande. I øvrigt er det bemærkelsesværdigt, at forbrænding af
1
PVC Informationsrådet, “Fire ftalater nu forbudt i EU,”
https://pvc.dk/2020/07/07/fire-ftalater-nu-forbudt-i-eu/
2
Miljøstyrelsen, Kortlægning af PVC i Danmark 2018, Miljøprojekt nr. 2049, s. 85
1/3
Skatteudvalget 2020-21
L 68 Bilag 2
Offentligt
PVC-affald ikke anses som et særskilt problem i de øvrige nordiske lande, hvilket fremgår af en
nylig rapport fra Nordisk Ministerråd.3
. Re erin en vil enind øre kaskader a pseudoar ejde
Da PVC-afgifterne blev ophævet skete det på baggrund af en grundig analyse af Skatteministeriet.
Man ønskede at rydde op i den jungle af mærkværdige erhvervsafgifter, hvor effekten ikke stod
mål med indsatsen. Altså kort og godt en afskaffelse af pseudoarbejde, som regeringen nu vil
skabe mere af. Det bøvl, som virksomheder og embedsmænd blev skånet for, kan bedst
eksemplificeres med vinylgulvet. Afgifterne skulle håndteres hele vejen gennem gulvbranchens
handelssystem – og skulle en vare retur, måtte processen gå baglæns. Det siger sig selv, at
fjernelsen af afgifterne frigjorde en masse tid hos virksomhederne, og embedsmændene slap også
for at udføre kaskader af pseudoarbejde.
Nu er det de selvsamme embedsmænd i Skatteministeriet, der skal forsøge at gøre det begribeligt,
at afgifter pludselig virker.
. Alternativerne er dyrere o har kortere hold arhed, hvilket rammer so ial
skævt o ø er klima elastnin en
Lovforslaget lægger op til substitution af blød PVC, selvom Miljøstyrelsen konkluderer, at
alternativerne hverken er vurderet for deres miljø- eller sundhedsmæssige effekter, samt at
alternativerne både er dyrere og dårligere. Dårligere i denne henseende er, at de ikke kan matche
4
den bløde PVC’s holdbarhed. Resultatet bliver altså dyrere produkter, hvilket rammer socialt
skævt, samt øget ressourceforbrug, hvilket bidrager til klimabelastningen.
. Provenuet kommer ra statens e ne indkø
Som det nævnes i lovforslaget forventes afgifterne at blive væltet over på forbrugeren. Et af de
største afgiftsbelagte områder er vinylgulve, som er en gulvtype med unikke tekniske egenskaber
såsom slidstærkhed, rengøringsvenlighed, langtidsholdbarhed og modstandsdygtighed overfor
kemikalier – ja, faktisk er vinylgulve ifølge Miljøstyrelsens seneste rapport om PVC de eneste der
kan bruges til vådrum. Kigger vi på hvem dem der rent faktisk køber vinylgulvene, så er det
5
offentlige den største kundegruppe, hvilket betyder at en stor del af de omkring 15 millioner kr.,
der forventes at komme ind som provenu, blot flyttes fra en statslig konto til en anden.
. Sikre o sam undsnytti e produkter a i ts elæ es, mens
Kina-skrammel år ri
Man kan populært sagt dele produkter i blød PVC op i to hovedkategorier: De samfundsnyttige,
langtidsholdbare produkter, der forhandles af europæiske virksomheder, og som pga.
EU-ftalatforbuddet ikke længere indeholder uønskede stoffer. Den anden kategori er det
3
Secretary of the Nordic Council of Ministers, Nordic Council of Ministers, “PVC waste treatment in the
Nordic countries,” 2018
4
Miljøstyrelsen, “Kortlægning af PVC i Danmark 2018,” Miljøprojekt nr. 2049, s. 90; 120
5
Miljøstyrelsen, “Vurdering af potentialet for substitution af PVC indenfor specifikke produktområder,”
Miljøprojekt nr. 2130, 2020
2/3
“skrammel” den private forbruger køber online på diverse asiatiske netportaler. Her kan det ikke
udelukkes, at uønskede additiver tilsættes. Det er således her man skal sætte ind. Men problemet
løses ikke ved afgifter. Hvor i værdikæden skal de pålægges, hvordan skal de identificeres, og
hvordan skal de opkræves?
Genanvendelse er vejen rem or lød PVC – ikke a i ter
I Danmark er det i dag kun det hårde PVC-byggeaffald, der indsamles og genanvendes. Erfaringer
fra udlandet viser, at blød PVC sagtens kan genanvendes. Knap en halv million tons blød PVC
genanvendes årligt i EU. For at undersøge om der også er potentialer i at indsamle alt det bløde
PVC-byggeaffald som gulve og tagbelægninger i Danmark, har PVC Informationsrådet med støtte
på knap en halv million kroner fra VinylPlus igangsat en undersøgelse der udføres af Rambøll.
Arbejdstitlen er ”Cirkulære visioner for blød PVC” og forventes færdig i efteråret 2020.
Ønsker man trods vores indvendinger at genindføre afgifterne, bør de differentieres på en sådan
måde, at de produkter der indsamles til genanvendelse, fritages for afgifter.
/PVC Informationsrådet, 7. september 2020
3/3