L 28 - svar på spm. 2 om, hvorledes de foreslåede regler om fast driftssted spiller sammen med reglerne om CFC-beskatning, herunder om alle dele om CFC-beskatning er udgået af lovforslaget sammenlignet med lovforslag nr. L 48 (folketingsåret 2019-20), fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SAU L 28 - svar på spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l28/spm/2/svar/1709044/2274857.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i uden- landske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for ind- beretning af finansielle konto m.v.). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 4. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF) Morten Bødskov / Lise Bo Nielsen 6. november 2020 J.nr. 2020 - 4830 Skatteudvalget 2020-21 L 28 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Vil ministeren redegøre for, hvorledes de foreslåede regler om fast driftssted spiller sam- men med reglerne om CFC-beskatning, herunder om alle dele om CFC-beskatning er ud- gået af lovforslaget sammenlignet med lovforslag nr. L 48 (folketingsåret 2019-20)? Svar De foreslåede regler vedrørende fast driftssted vedrører spørgsmålet om, hvorvidt fysiske og juridiske personer, der er skattemæssigt hjemmehørende uden for Danmark, kan anses for begrænset skattepligtige af indkomst, som de oppebærer ved aktiviteter her i landet. En indkomst er omfattet af den begrænsede skattepligt, når den fysiske eller juridiske per- son opfylder betingelserne for at have et fast driftssted her i landet. Reglerne om CFC-beskatning vedrører derimod spørgsmålet om, i hvilket omfang danske moderselskaber kan beskattes af indkomst, der oppebæres af udenlandske datterselskaber, fordi mobile (let flytbare) aktiver er blevet placeret i de udenlandske datterselskaber. De to regelsæt har derfor et forskelligt sigte, og der er ikke noget direkte samspil mellem regelsættene. Det kan bekræftes, at alle de dele af lovforslag nr. L 48 (Folketingsåret 2019-20), der ved- rørte foreslåede ændringer af CFC-reglerne, er udgået af nærværende lovforslag.