L 13 - svar på spm. 5 om kvaliteten af uddannede statsautoriserede revisorer, når områder som selskabsret, skatteret, og erhvervsret nedtones i den fremtidige uddannelse af revisorerne, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af revisorloven. (Ændring af reglerne for revisoreksamen, skærpede krav til revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant og gennemførelse af dele af revisordirektivet). (Spørgsmål 5)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af revisorloven. (Ændring af reglerne for revisoreksamen, skærpede krav til revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant og gennemførelse af dele af revisordirektivet). (Spørgsmål 5)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller: Mona Juul
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller: Mona Juul
ERU L 13 - svar på spm. 5.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l13/spm/5/svar/1708823/2274568.pdf
Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 13 stillet af udvalget den 30. oktober 2020 efter ønske fra Mona Juul (KF). Spørgsmål: Mener ministeren, at det er uden betydning for kvaliteten af uddannede statsautoriserede revisorer, at områder som selskabsret, skatteret, og erhvervsret nedtones i den fremtidige uddannelse af revisorerne i forhold til den gældende ordning? Svar: Revisorlovens anvendelsesområde er revisors erklæringsafgivelse, herunder afgivelse af revisionspåtegninger på årsregnskaber. Loven omfatter de områder, der er af betydning for revisors virke som offentlighedens tillidsrepræsentant. Med forslaget indføres en ændring af revisoreksamen for statsautoriserede revisorer, der fokuserer på revision og anden erklæringsafgivelse i overensstemmelse med Eksamensudvalgets rapport »Forslag til en ny Revisoreksamen« fra januar 2020. Fagområder såsom selskabsret, skatteret, og erhvervsret vil således skulle indgå i det omfang, det har betydning for revision eller anden erklæringsafgivelse, som er revisorlovens anvendelsesområde. De ændrede regler vil således være med til at sikre, at offentligheden kan have tillid til, at revisorers afgivelse af erklæringer har samme høje kvalitet som i dag. Med venlig hilsen Simon Kollerup ERHVERVSMINISTEREN 05. november 2020 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Erhvervsudvalget 2020-21 L 13 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt