L 13 - svar på spm. 4 om, på hvilken måde det er sikret, at den foreslåede nye eksamensordning ikke vil gå ud over kvaliteten af den uddannede statsautoriserede revisor, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af revisorloven. (Ændring af reglerne for revisoreksamen, skærpede krav til revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant og gennemførelse af dele af revisordirektivet). (Spørgsmål 4)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af revisorloven. (Ændring af reglerne for revisoreksamen, skærpede krav til revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant og gennemførelse af dele af revisordirektivet). (Spørgsmål 4)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller: Mona Juul
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller: Mona Juul
ERU L 13 - svar på spm. 4.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L13/spm/4/svar/1708819/2274562.pdf
Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 13 stillet af udvalget den 30. oktober 2020 efter ønske fra Mona Juul (DF). Spørgsmål: Vil ministeren redegøre for, på hvilken måde det er sikret, at den foreslåede nye eksamensordning ikke vil gå ud over kvaliteten af den uddannede statsautoriserede revisor, herunder redegøre for hvilke krav/opgaver/emner i den hidtidige revisoreksamen, der har gjort det vanskeligt for mange at bestå - og om disse krav/opgaver/emner bliver opgivet med den foreslåede nye eksamensordning samt konsekvenserne af at opgive disse? Der henvises til lovforslagets bemærkninger, hvoraf bl.a. fremgår at man i den foreslåede nye eksamensordning i højere grad vil lægge vægten på revisorens kerneopgaver, nemlig afgivelsen af erklæringer, f.eks. for virksomheders årsregnskaber, og at det faglige indhold af prøverne vil fokusere på revision og anden erklæringsafgivelse, mens andre fagområder, f.eks. selskabsret, skatteret, og erhvervsret kun vil skulle indgå i det omfang, det har betydning for revision eller anden erklæringsafgivelse. Svar: Erhvervsstyrelsen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til: ”Revisorloven indeholder overordnet regler om revisoreksamen, mens de nærmere krav til revisoreksamen er fastlagt i bekendtgørelse nr. 1045 af 30. juni 2016 om eksamener m.v. for godkendte revisorer. Kravene til revisorers uddannelse er en implementering af revisordirektivet, der i artikel 6 – 10 fastsætter rammerne for at blive godkendt revisor, herunder kravene til revisoreksamen. Kravene blev senest ændret i 2014 efter anbefaling fra den daværende Revisorkommission. Ændringen førte til den revisoreksamen, som vi har i dag, hvor den skriftlige eksamen er opdelt i 3 prøver (moduler), som skal bestås enkeltvis. Efter de gældende regler består den skriftlige eksamen af 3 moduler, der skal bestås individuelt. Det giver således ikke mulighed for en samlet faglig bedømmelse af, hvorvidt kandidaten besidder de nødvendige faglige kvalifikationer. Endvidere begrænser den nuværende eksamensform muligheden for at stille opgaver, der inddrager hele pensum, og dermed i højere grad ligner de opgaver, en statsautoriseret revisor møder i praksis. På den baggrund ændres eksamensstrukturen, så de 3 moduler erstattes af én skriftlig prøve over 2 dage af hver 6 timer. Ændringen vil kunne bidrage til, at flere kandidater består, da den foreslåede skriftlige revisoreksamen vil medføre en samlet bedømmelse af kandidatens faglige kvalifikationer. ERHVERVSMINISTEREN 05. november 2020 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Erhvervsudvalget 2020-21 L 13 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt 2 Samtidig indføres der et ubegrænset antal eksamensforsøg, da det eksisterende loft på 3 forsøg afskaffes. Det vil kunne forebygge, at nogle kandidater vælger at opgive at blive statsautoriseret revisor. I dag behandler Eksamensudvalget en del dispensationsansøgninger om 4. gangs forsøg, men kun få ansøgninger om 5. gangs forsøg, hvilket kan tyde på, at flere kandidater vælger ikke at fortsætte deres uddannelsesforløb. Det er væsentligt at bemærke, at eksamen tilrettelægges, så eksaminator og censor ikke har kendskab til, hvor mange eksamensforsøg en eksaminand har haft. Dermed sikres det, at kravene for at bestå revisoreksamen er de samme, uanset hvor mange eksamensforsøg, der bruges, og at der dermed ikke gås på kompromis med det høje faglige niveau. Derudover medfører forslaget, at fagområderne i revisoreksamen vil blive tættere knyttet til revisors erklæringsafgivelse, som netop er revisorlovens anvendelsesområde. Fagområderne selskabsret, skatteret, og erhvervsret vil fortsat indgå i revisoreksamen i det omfang, det har betydning for revision eller anden erklæringsafgivelse. Der fastholdes derfor det samme faglige niveau til revisorer, når revisor udfører opgaver i henhold til revisorloven. Samlet set vil en kombination af disse tiltag kunne være med til at få flere kandidater til at bestå revisoreksamen uden at gå på kompromis med det høje faglige niveau.” Med venlig hilsen Simon Kollerup