L 13 - svar på spm. 1 om, hvorfor der skal gælde en karensperiode på 5 år for revisorer, når den almindelige konkurskarantæne fortsat skal være 3 år, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af revisorloven. (Ændring af reglerne for revisoreksamen, skærpede krav til revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant og gennemførelse af dele af revisordirektivet). (Spørgsmål 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af revisorloven. (Ændring af reglerne for revisoreksamen, skærpede krav til revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant og gennemførelse af dele af revisordirektivet). (Spørgsmål 1)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller: Hans Kristian Skibby
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller: Hans Kristian Skibby
ERU L 13 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l13/spm/1/svar/1708810/2274543.pdf
Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 13 stillet af udvalget den 28. oktober 2020 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF). Spørgsmål: Hvad er begrundelsen for, at ministeren mener, at der skal gælde forskel- lige karensperioder, dvs. en karensperiode på 5 år for revisorer, når den almindelige konkurskarantæne fortsat skal være 3 år - mener ministeren ikke at det kunne være hensigtsmæssigt med ens karensperioder? Svar: Efter den foreslåede nye bestemmelse i revisorlovens § 8 b må en revisor ikke i 5 år efter at være pålagt konkurskarantæne efter konkursloven afgive påtegninger og erklæringer efter revisorlovens § 1, stk. 2, dvs. f.eks. revi- sionspåtegninger på et årsregnskab. En konkurskarantæne ophører efter udløbet af den periode, som skifteret- ten har fastsat. Forslaget medfører, at en revisor i 2 år efter udløbet af en konkurskarantæne er afskåret fra at afgive de nævnte erklæringer. Forsla- get medfører derimod ikke en forlængelse af konkurskarantænens retsvirk- ninger. Den pågældende kan derfor efter udløbet af konkurskarantænen deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Det er efter konkursloven en betingelse for pålæg af konkurskarantæne, at en person på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er anset for ueg- net til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Jeg finder derfor, at en person, der er pålagt konkurskarantæne, ikke er egnet til at være offent- lighedens tillidsrepræsentant. Samtidig finder jeg på baggrund af de betingelser, der skal være til stede for, at skifteretten kan pålægge en person konkurskarantæne, at der - i re- lation til at være offentlighedens tillidsrepræsentant - er behov for at ud- strække virkningen af at have været pålagt konkurskarantæne til efter dens udløb. Jeg mener, at en yderligere periode på 2 år vil være passende i for- hold til at genetablere tilliden til, at revisor vil optræde som offentlighedens tillidsrepræsentant, f.eks. ved afgivelse af revisionspåtegning på et årsregn- skab. Med venlig hilsen Simon Kollerup ERHVERVSMINISTEREN 05. november 2020 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Erhvervsudvalget 2020-21 L 13 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt