L 11 - svar på MFU spm. 3 om eksempler på, hvilke konkrete produkter der er blevet brugt til at krænke menneskerettigheder, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. (Adgang til kontrolbesøg m.v.). (Spørgsmål 3)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. (Adgang til kontrolbesøg m.v.). (Spørgsmål 3)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller/MFU: Michael Aastrup Jensen
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller/MFU: Michael Aastrup Jensen
ERU L 11 - svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l11/spm/3/svar/1708733/2274419.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 05. november 2020 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 11 stillet af udvalget den 29. oktober efter ønske fra Michael Aastrup Jensen (V). Spørgsmål: Det fremgår af ministerens pressemeddelelse af 20. oktober 2020 vedrø- rende lovforslaget, at "Det slår revner i tilliden, når vi i medierne kan læse, at danske produkter havner i de forkerte hænder og bliver misbrugt til fx at krænke menneskerettigheder", og at regeringen som konsekvens heraf vil "øge kontrollen på området". Har ministeren eksempler på, hvilke konkrete produkter der er blevet brugt til at krænke menneskerettigheder, eller beror det alene på de eksempler, der har fremgået af medierne? Hvis sidstnævnte er tilfældet, er det så rimeligt, at ministeren bidrager til at videreføre så- danne beskyldninger mod danske virksomheder, og skal det i øvrigt forstås sådan, at regeringen baserer sin politik på mediesager uden hensyntagen til, om der er konstateret faktiske overtrædelser af gældende regler? Svar: Jeg kan oplyse, at Erhvervsstyrelsen fra og med 2015 i alt har foretaget 12 indskærpelser og fire politianmeldelser af danske virksomheder i relation til eksportkontrol med dual-use produkter eller sanktioner. Det sker altså med jævne mellemrum, at reglerne overtrædes, og det er netop dette, der ligger til grund for at skærpe kontrollen. Erhvervsstyrelsen undersøger ikke, om der efter udførslen er sket overtrædelse af menneskerettighederne mv. i forbindelse med overtrædelser af dual-use forordningen. Lovforslaget fremsættes, fordi det er vigtigt for regeringen at forebygge, at danske virksomheder eksporterer produkter eller foretager andre aktivite- ter, der er i strid med internationale regler. Særligt da vi taler om produkter, der i værste fald kan anvendes til krigsforbrydelser, udvikling af masseøde- læggelsesvåben og overtrædelse af menneskerettigheder. Regeringen fin- der, at områdets væsentlighed fordrer, at kontrolmulighederne, der i dag er relativt begrænsede, bliver bedre. Udover at lovforslaget i højere grad vil sikre, at virksomheder, der ikke overholder reglerne, vil blive stillet til ansvar, så giver lovforslaget også Erhvervsstyrelsen bedre mulighed for at give virksomhederne målrettet vejledning, som vil være en fordel for danske virksomheder, da man kan Erhvervsudvalget 2020-21 L 11 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 2/2 forebygge fejl og i sidste ende overtrædelser som følge af mangelfuld viden om reglerne. Med venlig hilsen Simon Kollerup