L 11 - svar på spm. 2, om ministeren vil ændre reglen om uvarslet kontrolbesøg, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
ERU L 11 - svar på spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l11/spm/2/svar/1708727/2274408.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 05. november 2020 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 11 stillet af udvalget den 29. oktober 2020 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF). Spørgsmål: Vil ministeren ændre reglen om uvarslet kontrolbesøg således, at der alene bliver adgang til uvarslet kontrolbesøg uden en retskendelse hos en virksomhed, når der gentagne gange er konstateret problemer med virk- somhedens overtrædelse af reglerne? Svar: Det primære formål med at foretage kontrolbesøg vil være at forebygge eventuelle overtrædelser gennem målrettet vejledning til virksomheden. Der er tale om produkter, der potentielt kan anvendes i forbindelse med masseødelæggelsesvåben eller krænkelse af menneskerettighederne, og det vil være for sent først at sætte ind med en kontrolindsats, når en virksomhed gentagne gange har overtrådt reglerne. Jeg finder derfor ikke, at lovforslaget bør ændres, så muligheden for uvars- lede alene kan ske i tilfælde, hvor en virksomhed gentagne gange har over- trådt reglerne for eksportkontrol med dual-use produkter eller internatio- nale sanktioner mod tredjelande. Jeg vil dog gentage og understrege, at de kontrolbesøg, som Erhvervssty- relsen med lovforslaget vil kunne foretage, som udgangspunkt vil blive varslet på forhånd, da det er forventningen, at begge parter er bedst tjent med at kunne forberede sig ordentligt til besøget. Uvarslede besøg vil alene finde sted i særlige tilfælde, hvor formålet med kontrolbesøget forspildes, hvis det varsles på forhånd. Med venlig hilsen Simon Kollerup Erhvervsudvalget 2020-21 L 11 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt