Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2020

Redegørelse nr. R 7 (3/11 2020) Folketinget 2020-21
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2020 af
3/11 20.
(Redegørelse nr. R 7).
Erhvervsministeren (Simon Kollerup):
1. INDLEDNING
I disse år koncentreres borgere og virksomheder i de større
byer, mens udviklingen i områder uden for de større byer er
en helt anden. Udviklingen skyldes en generel centralisering
af en række offentlige institutioner, eksempelvis skoler, politi,
rådhuse og sundhedsvæsen – ofte i forbindelse med en spe-
cialisering for at højne kvaliteten. Resultatet er færre og større
enheder længere væk fra borgerne. Landdistrikterne har på
den baggrund en række udfordringer med manglende nær-
hed til sygehuse, politi og uddannelse etc. Blandt andet der-
for har der, særligt i de senere år, været decentrale initiativer,
såsom udflytning af statslige arbejdspladser og aktuelt rege-
ringens udspil om flere nærpolitienheder.
Centraliseringen er sammen med et generelt vigende be-
folkningstal med til at skabe udfordringer som mangel på
kvalificeret arbejdskraft og en utidssvarende samt oversky-
dende bygningsmasse. Der er desuden udfordringer med fi-
nansiering af boliger og erhverv. Også en ændret erhvervs-
struktur har skubbet på den negative udvikling. Erhverv in-
den for handel, service og tjenesteydelser samt lettere frem-
stillingsvirksomhed beskæftiger i dag flere end landbrug,
skovbrug og traditionel industri, der historisk har betydet
meget for erhvervsaktiviteten i landdistrikterne. Mange land-
distrikter har omstillet sig og fundet nye veje, men der er ste-
der, hvor der er behov for en fortsat omstilling og nytænk-
ning.
COVID-19-pandemien har ramt som et chok og forandret
verden det seneste halve år. Verdensøkonomien er standset
brat op. Det sætter sine tydelige spor i dansk økonomi, der
fortsat er på vej ud af et økonomisk tilbageslag, som de færre-
ste havde set komme. Corona-krisen har ramt hårdt, men det
er endnu for tidligt at vurdere krisens samlede konsekvenser
for henholdsvis land og by. Ønsket om at få indsigt i regiona-
le konsekvenser af krisen er stort – særligt når finanskrisens
konsekvenser for landdistrikterne bringes i erindring. Men
selv de nyest tilgængelige tal omfatter i mange tilfælde end-
nu ikke krisen. Det er for tidligt at få et endeligt overblik over
konsekvenserne af corona-krisen, men der bør allerede nu
være fokus på, at hele Danmark kommer på fode igen efter
corona-krisen.
Dette års redegørelse viser, at størstedelen af Danmark –
også kommuner uden for de større byer – frem til krisen har
haft fremgang i beskæftigelse, økonomisk vækst, befolk-
ningstal mv. Men vækstraterne har generelt været højest i de
større byer. Redegørelsen peger derudover på, at der også er
markante forskelle inden for de enkelte kommuner. Tallene
tyder således på, at områder med en lav andel af indbyggere i
byer samt stor afstand til en større by halter mest efter den
generelle udvikling i resten af landet.
Men Danmark er for lille et land til store forskelle. Landdi-
strikterne og de mindre bysamfund har et stort udviklingspo-
tentiale, som kan og skal udnyttes til at styrke dem. Det er re-
geringens mål at skabe et sammenhængende Danmark, hvor
vi gør op med centraliseringen og skaber gode muligheder
for udvikling, arbejdspladser og velfærd i alle dele af landet.
Regeringen vil arbejde for, at danskerne får nærheden tilbage
og skabe et Danmark, der ikke knækker over. Det kræver en
indsats såvel lokalt som fra staten, kommuner og regioner.
Det er nødvendigt at iværksætte en indsats, der kan styrke
landdistrikternes udvikling, så der er gode muligheder for
arbejdspladser og velfærd i hele Danmark. Det er samtidig
vigtigt at styrke de små og mellemstore byer, der forsyner
landdistrikterne med blandt andet sundhedstilbud, uddan-
nelsesmuligheder og arbejdspladser. Under finanskrisen blev
særligt landdistrikterne hårdt ramt og i høj grad glemt i årene
efter, hvilket satte sit tydelige præg på udviklingen i landdi-
strikterne. Det må ikke ske igen – hverken udfordringerne i
byerne eller landdistrikterne må blive glemt eller negligeret.
Regeringen har allerede i sit første år indgået en aftale om
en kommunal udligningsreform, præsenteret et udspil til for-
handlinger om en ny flerårsaftale for politi og anklagemyn-
dighed, der skal styrke politiets synlighed og lokale tilstede-
værelse, ligesom otte nye skattecentre vil blive etableret
rundtom i landet i løbet af de kommende år. Regeringen har
også styrket LAG-indsatsen, der giver bedre forudsætninger
for udvikling i lokalsamfundene og indgået en aftale om en
ny strategi for erhvervsfremme i Danmark, så beslutningerne
rykker tættere på de lokale virksomheder. Herudover har re-
geringen styrket erhvervsuddannelserne ved at tilbagerulle
den tidligere VLAK-regerings årlige 2 pct. besparelse og øget
udkantstilskuddet til almene gymnasier. Det er vigtige tiltag,
men der er behov for yderligere for at skabe et sammenhæn-
gende Danmark.
REDEGØRELSENS OPBYGNING
Dette års redegørelse er inddelt i en række temaer, der er væ-
sentlige for landdistrikterne og de små øers udviklingsmulig-
heder. Det drejer sig eksempelvis om arbejdspladser og er-
hverv, men også offentlig velfærd. Hvert kapitel beskriver
udviklingen. Det sidste kapitel indeholder en oversigt over
regeringens aktuelle initiativer inden for det pågældende
område.
REDEGØRELSENS FORSKELLIGE DEFINITIONER AF
LANDDISTRIKTER
For at nuancere udviklingen på tværs af landet anvendes for-
skellige definitioner af landdistrikter i denne redegørelse. De
mest gængse er en gruppering af de 98 kommuner efter kom-
munetype samt en sognetypologi, hvor afstand til et større
2
byområde (mere end 45.000 indbyggere) er afgørende i begge
tilfælde.
Kommunetypologi
Redegørelsen inddeler de 98 kommuner alt efter nærheden til
en by på 45.000 indbyggere eller mere.1
– »Større bykommuner« består af kommuner med én eller
flere byer på over 45.000 indbyggere.
– »Kommuner tæt på en større by« består af kommuner, som
ikke har byer over 45.000 indbyggere, men hvor median-
borgeren har mindre end en halv times kørsel i bil til en by
over 45.000 indbyggere.
– »Kommuner længere væk fra en større by« består af kom-
muner, hvor kommunens største by er mindre end 45.000
indbyggere, og hvor medianborgeren har mere end en
halv times kørsel i bil til en by over 45.000 indbyggere.
Sognetypologi
Redegørelsen inddeler sogne i fire typer med afsæt i to di-
mensioner. Den ene er en by/land-dimension, der afhænger
af sognets andel af borgere i byer med mindst 3.000 indbyg-
gere. Den anden afhænger af, om et givent sogn er mere eller
mindre end en halv times kørsel i bil fra et større byområde.
Afgrænsningen omfatter følgende fire typer af sogne, som er
illustreret i tabel 1.1.2
Tabel 1.1 Sognetypologi
1 Større byer forstås som de 11 største byområder samt hoved-
stadsområdet: Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg,
Esbjerg, Randers, Kolding, Horsens, Vejle, Roskilde, Herning
og Helsingør.
2
Definitionen er udarbejdet i forbindelse med Regional- og Land-
distriktspolitisk redegørelse 2013.
Mindre end en halv times kørsel
fra et større byområde
Mere end en halv times kørsel
fra et større byområde
Mere end halvdelen af indbyggerne bor i
byer med over 3.000 indbyggere
Byområder længere væk fra de største
byer
Byområder i eller tæt på de største byer
Mindre end halvdelen af indbyggerne
bor i byer med over 3.000 indbyggere
Landdistrikter tæt på de største byer Landdistrikter længere væk fra de største
byer
3
Figur 1.2 Kort over sognetypologi
Anm.:Kortet er opdateret ift. den oprindelige sognetypologi fra 2013 udviklet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, da flere sogne er lagt
sammen siden. Ved sognesammenlægning mellem to sogne i hver sin kategori, er det nye sogn kategoriseret som dét af de to tidligere sog-
ne med mindst bytilknytning.
Kilde: Erhvervsministeriet
2. LEVENDE LOKALT ERHVERVSLIV OG
ARBEJDSPLADSER
Gode muligheder for beskæftigelse, bosætning og vilkår for
at drive virksomhed er afgørende for, at landdistrikterne er
levedygtige. Landdistrikternes erhvervsliv bidrager i høj
grad til dansk økonomi med store brancher, som blandt andet
landbrug, produktionserhverv og turisme. Mange af de store
danske eksportvirksomheder er placeret i landdistrikterne og
afsætter deres produkter i ind- og udland. Ligeledes tiltræk-
ker de danske kyster hvert år mange turister.
Op til corona-krisen, der for alvor ramte Danmark i marts
2020, var den danske økonomi grundlæggende sund. Beskæf-
tigelsen var høj, ledigheden lav, og væksten var pæn. Men
corona-krisen har uden tvivl sat sine spor i dansk og interna-
tional økonomi, og bruttonationalproduktet (BNP) i Dan-
mark ventes at falde med 3,6 pct. i år efterfulgt af en frem-
gang på 3,6 pct. næste år.3
Dansk eksport står over for et tilba-
4
geslag af samme størrelsesorden som under finanskrisen. Der
er imidlertid flere indikationer på, at aktiviteten i den globale
økonomi er begyndt at vende. Det øger gradvist efterspørgs-
len efter dansk eksport. På den baggrund skønnes eksporten
at stige i takt med, at aktiviteten vender tilbage i udlandet.4
Det er endnu for tidligt at konkludere noget endegyldigt om
krisens konsekvenser, men de kan meget vel variere fra regi-
on til region.
Et historisk tilbageblik viser, at siden finanskrisen har BNP
været stigende, men væksten har imidlertid været geografisk
skævt fordelt. Mens BNP pr. indbygger er steget med ca. 14
pct. i de større bykommuner siden 2005, er tallet kun ca. 10
pct. i de resterende kommuner. Den forskelligartede udvik-
ling skete primært i forbindelse med finanskrisen, hvor sær-
ligt kommuner længere væk fra en større by blev hårdt ramt,
jf. figur 2.1.
Figur 2.1 Udvikling i real BNP pr. indbygger fordelt på kommunetype, 2005-2018 (kædede værdier)
Anm.:BNP er opgjort på arbejdssted, mens indbyggertallet er opgjort på bopælsadresse. Det bemærkes, at BNP fordeles på kommuner baseret på
estimater. Ydermere er mellem 1,2 pct. og 4,3 pct. af det samlede BNP i perioden ikke tilskrevet en kommune, da produktionen har fundet
sted uden for kommunerne.
Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik samt egne beregninger
Beskæftigelsen har gennem de senere år været i fremgang, og
antallet af beskæftigede var i starten af 2020 historisk højt.5
Udviklingen på landsplan dækker dog over store geografiske
forskelle, hvor fremgangen i perioden 2013-2018 har været
størst i byområder i eller tæt på de største byer og væsentligt
mere beskeden i landdistrikterne længere væk fra de største
byer. En del af forklaringen kan være den demografiske ud-
vikling, hvor befolkningstallet generelt har været nedadgåen-
de eller vigende i landdistrikterne.
I samme periode har der været det relativt største fald i an-
tallet af personer uden for arbejdsstyrken i landdistrikterne.
Da personer under uddannelse, herunder modtagere af SU,
tæller som personer uden for arbejdsstyrken, er den store
stigning i antallet af personer under uddannelse i byområder
i eller tæt på de største byer den primære forklaring på et
samlet mindre fald, jf. figur 2.2.6
3
Danmarks Nationalbank: Udsigter for dansk økonomi, september
2020.
4 Finansministeriet: Økonomisk redegørelse, august 2020.
5 Danmarks Statistik: Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 312, 21. august
2020.
6
Udviklingen i antallet af personer under uddannelse har i perio-
den 2013-2017 (senest opgjorte tal) været ca. 6 pct. i byområder i
eller tæt på de største byer. I landdistrikter længere væk fra de
største byer er tallet ca. -5 pct. i samme periode.
5
Figur 2.2 Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede og antal uden for arbejdsstyrken, 2013-2018 (pct.)
Anm.:Beskæftigelsen er opgjort i fuldtidsansatte personer, og geografien er fordelt på bopælskommune. Uden for arbejdsstyrken indeholder per-
soner i alderen 16-64 år, hvis socioøkonomiske status kategoriseres som »uden for arbejdsstyrken«. Det omfatter eksempelvis personer un-
der uddannelse, kontanthjælpsmodtagere, personer på barselsorlov, førtidspensionister, efterlønnere mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
Med en høj beskæftigelse vil ledigheden være tilsvarende lav.
På landsplan udgjorde ledigheden 3,8 pct. af arbejdsstyrken i
2018, og tallet dækker over geografiske variationer, hvor le-
digheden generelt er lavere i landdistrikterne end i byerne, jf.
figur 2.3. En del af forklaringen er, at mange unge er fraflyttet
landdistrikterne. Der er generelt en større ledighed blandt
unge, ikke mindst unge i de større universitetsbyer på grund
af dimittendledighed7.
En høj beskæftigelse kombineret med en lav ledighed kan
udfordre arbejdsgiveres muligheder for at rekruttere arbejds-
kraft. Før corona-krisen var der områder, hvor nogle bran-
cher og virksomheder oplevede mangel på arbejdskraft og
forgæves rekrutteringsforsøg. I de dele af landet, hvor ar-
bejdsstyrken stiger mindst eller sågar falder, kan der være ri-
siko for mangel på arbejdskraft under et opsving.
Figur 2.3 Ledighed, 2018
Anm.:Ledigheden er andelen af fuldtidsbruttoledige af arbejdsstyrken, som er defineret som arbejdsduelige i alderen 16 til 64.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
Både mennesker og jobs koncentreres i disse år i og omkring
de større byer, og jobtilgængeligheden er et udtryk for, hvor
mange jobs der kan pendles til fra bopælen. En lav jobtilgæn-
gelighed gør typisk et område mindre attraktivt for potentiel-
le tilflyttere på grund af færre karriere- og jobskiftemulighe-
der.
Jobtilgængeligheden er lav i en række områder længere
væk fra de større byer, hvilket blandt andet skyldes en lavere
7 Danmarks Statistik: Ledigheden blandt 25-29-årige er steget i
langt de fleste kommuner, marts 2018 og Bruttoledigheden er
uændret for 15. måned i træk, februar 2020.
6
koncentration af jobs. Det gælder i særlig grad for en række
øer, Lolland-Falster samt den nordvestligste del af Jylland.
Den lave koncentration af jobs kan opvejes af en veludbygget
infrastruktur. Jobtilgængeligheden er vokset mest i de kom-
muner, hvor jobtilgængeligheden allerede var høj, det vil sige
i og omkring de store byer, mens den samtidig er blevet min-
dre i store dele af landet.8
En kommunes andel af beskæftigede i en bestemt branche
er et udtryk for branchens betydning og dermed kommunens
påvirkelighed i forhold til ændringer i branchens vilkår.
Et blik på branchers betydning i landdistrikterne viser, at
landbrug og industri udgør en stor del af erhvervsstrukturen,
hvor knap halvdelen af de beskæftigede arbejder inden for
disse brancher. Landbrugets andel af den samlede beskæfti-
gelse er faldet markant. I dag er knap hver femte i beskæfti-
gelse inden for landbruget i landdistrikter længere væk fra de
større byer, og industrien beskæftiger ligeledes ca. hver fem-
te. Turismen, der også er et væsentligt erhverv i store dele af
landdistrikterne, udgør 7,4 pct. af beskæftigelsen i landdi-
strikter længere væk fra de større byer, og 4,7 pct. i landdi-
strikter tæt på de større byer, jf. figur 2.4.
Figur 2.4 Udvalgte branchers andel af den private beskæftigelse, 2018
Anm.:Opgjort på arbejdssted som antal beskæftigede i de givne brancher ift. den samlede private beskæftigelse ultimo november i det foregåen-
de år. Andre brancher med privat beskæftigelse tæller skovbrug, fiskeri, bygge og anlæg, handel og transport mv., information og kommu-
nikation, finansiering og forsikring, ejendomshandel og udlejning samt erhvervsservice.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger
Landbruget har historisk haft stor betydning i landdistrikter-
ne og er stadig et vigtigt erhverv. Der har været en generel
konsolidering i landbruget mod større og mere effektive be-
drifter. Således er antallet af jordbrugsbedrifter i perioden
2009-2018 faldet med ca. 20 pct. I samme periode er arealan-
vendelsen steget med 20 pct.9
Turisme var før 2020 og udbruddet af COVID-19 et er-
hverv i kraftig vækst. Antallet af turistovernatninger satte i
2019 rekord for 7. år i træk. Turisternes forbrug skabte i 2018
en omsætning på ca. 132,5 mia. kr. på landsplan, hvoraf knap
halvdelen, 63,2 mia. kr., blev skabt i kyst- og naturturismen
(uden for de fire største byer). Turismen har størst relativ be-
tydning for den lokale økonomi i en række kystkommuner og
i mange ø-kommuner.10 Den gennemsnitlige beskæftigelses-
effekt, det vil sige andelen af skabte arbejdspladser, som er
genereret af turismen, var således i 2018 10,5 pct. i landdi-
strikterne sammenlignet med 5,5 pct. på landsplan.
Udbruddet af COVID-19 har dog ramt turismeerhvervet
hårdt. Alene i maj måned faldt feriehusovernatningerne, der i
2019 udgjorde halvdelen af alle kyst- og naturovernatninger,
med 56,5 pct. sammenlignet med 2019. Målt på antallet af
bookede feriehusuger i juli-september 2020 ser kyst- og na-
turturismen dog ud til at opleve en fremgang på henholdsvis
7 pct., 23 pct. og 24 pct. hen over sommeren sammenlignet
med 2019, primært drevet af danske turister. Selvom kyst- og
naturturismen har oplevet en langt højere grad af genopret-
ning end for eksempel storby- og erhvervsturismen, så opve-
jer de danske overnatninger og tilbagekomsten af udenland-
ske overnatninger i feriehuse dog ikke tabet i foråret 2020.
Endnu værre ser det ud for de næstmest udbredte overnat-
ningsformer i kyst- og naturturismen, henholdsvis hotel- og
campingerhvervet.
Turismeerhvervet går således, med lav likviditet, ind i en
markant efterspørgselskrise, hvor rejselysten i betydelig grad
er reduceret både ind i og ud af Danmark. Udfordringen un-
derstøttes af den aktuelle opblusning i smittetallene og for-
skellige landes reaktioner herpå, som skaber betydelig usik-
kerhed i forhold til udviklingen i den kommende periode.
Allerede før COVID-19 var kyst- og naturturismen udfor-
dret af en mangel på investeringer. Uden offentlige såvel som
private investeringer vil det føre til en gradvis forringelse af
turismeproduktet. I Danmark er prisen for det samlede turis-
meprodukt høj,11
og turister har tilsvarende høje forventnin-
ger til kvalitet, oplevelser og service kombineret med unik
8 Danmarks Statistik: Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i for-
vejen var høj, 2018.
9 Danmarks Statistik: Regnskabsstatistik for jordbrug, 2018.
10 VisitDenmark: Turismen i Danmark, 2020.
7
natur. Der er behov for at øge investeringer og kapaciteten in-
den for nogle overnatningsformer og mindske den fortsatte
nedslidning af kapitalapparatet for at sikre fornyelse og for-
bedring af turismeproduktet, så der kan skabes vækst og ud-
vikling i lokalområderne og bymidterne. Det gælder særligt i
flere landdistriktskommuner, hvor turismen har stor sam-
fundsøkonomisk betydning, og hvor udfordringer med at til-
trække investorer og udvide kapacitet er størst.
3. STÆRKE LOKALSAMFUND OG BESLUTNINGER TÆT
PÅ BORGERNE
Det har stor betydning for lokalsamfundene, at der er lokale
arbejdspladser, fritidsaktiviteter, offentlig og privat service
mv. i nogenlunde nærhed, så det er muligt at leve et godt
hverdagsliv.
Mange landdistrikter har oplevet en tilbagegang i befolk-
ningstallet i de senere år, og særligt har der været et fald i de
helt små byer samt det åbne land. Det skyldes en blanding af
nettofraflytning af primært unge samt en højere gennemsnit-
salder, og dermed lavere fødselsrater. Et faldende befolk-
ningstal og lukning af offentlige og private institutioner er
hinandens årsager, men hvis udviklingen ikke håndteres, vil
udfordringerne fortsætte, muligvis med stigende kraft i en
negativ spiral.
I 2019 steg befolkningstallet i Danmark med ca. 17.000, og
tallet dækker over store regionale forskelle. Hovedparten af
væksten skete i Region Hovedstaden, mens Region Nordjyl-
land oplevede en beskeden befolkningstilvækst, og Region
Syddanmark oplevede tilbagegang. Der er ligeledes forskelle
i baggrunden for regionernes befolkningstilvækst, hvor nogle
skyldes fødselsoverskud, mens andre skyldes tilflytning eller
indvandring, jf. tabel 3.1.
Tabel 3.1 Regionernes udvikling i befolkningstal, 2019
Anm.:Summen af de tre kategorier er ikke lig med »samlet befolkningstilvækst«, da der også er korrektioner i den samlede befolkningstilvækst.
Kilde: Danmarks Statistik
Væksten i befolkningstallet i byområder i eller tæt på de stør-
ste byer har været ca. 1 pct. årligt siden 2010. Byområder læn-
gere væk fra de største byer og landdistrikter tæt på de stør-
ste byer har haft en mindre vækst de seneste fem år, mens be-
folkningstallet de foregående fem år var stabile. Landdistrik-
ter længere væk fra de største byer har haft et fald i befolk-
ningstallet på ca. 5 pct. samlet siden 2010, jf. f.
Denne udvikling er blandt andet et udtryk for den såkald-
te dobbelturbanisering, hvor befolkningen søger fra de tyndt
befolkede områder og små byer til mellemstore byer. Samti-
dig er der en bevægelse til de endnu større byer.
11
Danmark og Norge er de to dyreste lande i det nordeuropæiske
konkurrencefelt.
Fødselsoverskud Nettotilflyttede Nettoindvandrede
Samlet
befolkningstilvækst
Region Hovedstaden 7.227 -1.514 4.564 10.461
Region Sjælland -1.955 1.431 1.063 621
Region Syddanmark -567 -1.074 1.409 -243
Region Midtjylland 2.785 1.028 1.946 5.662
Region Nordjylland -228 129 382 181
8
Figur 3.2 Udvikling i befolkningstal fordelt på byer og landdistrikter tæt på og længere væk fra de største byer, 2010-2020
Anm.:Befolkningstallet er opgjort den 1. januar hvert år.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
Udviklingen i de forskellige sognetyper på tværs af regioner
viser en tydelig tendens. I alle fem regioner har befolknings-
tallet været stigende i byområder i eller tæt på de største byer.
Omvendt har det været faldende længere væk fra de største
byer. Region Nordjylland er den region, der både har oplevet
størst vækst i indbyggertallet i byområder og samtidig det
største fald i landdistrikterne. Her synes urbaniseringen altså
at være kraftigst, jf. figur 3.3.
Figur 3.3 Regionale forskelle i udviklingen i befolkningstal siden 2010 (pct.)
Anm.:Figuren viser den procentvise udvikling i befolkningstallet i hver region siden 2010, jf. sognetypologien.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger
Tilbagegangen i befolkningstallet er visse steder i landet et re-
sultat af fraflytning og et lavere fødselsoverskud på grund af
en aldrende befolkning. Mens de unge i høj grad flytter fra
landdistriktskommuner ind til byerne, er der en nettotilflyt-
ning af familier og andre i den erhvervsaktive alder til stort
set alle kommuner uden for de større byer. Dog er tilflytnin-
gen i de fleste kommuner længere væk fra de større byer ikke
stor nok til at opveje fraflytningen af unge, jf. figur 3.4.
9
Figur 3.4 Nettotilflytninger til kommuner længere væk fra en større by fordelt på alder, 2019
Anm.:Figuren viser nettoantallet af personer, der er flyttet til/fra en kommune, der ligger længere væk fra en større by. Tallene inkluderer perso-
ner, der er flyttet mellem kommuner, der ligger længere væk fra en større by.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger
Som det vil fremgå af de kommende kapitler, har centralise-
ringen gennem en længere årrække betydet, at graden af nær
offentlig service er forringet i landdistrikterne. Det er ikke
kun offentlige institutioner, der er blevet centraliseret. Det er
beslutningskraften også. Før 2007 var der 271 kommuner
med hver deres kommunalbestyrelse. Nu er der 98. Hvor der
tidligere var 14 amter, er der nu fem regioner. Det betyder, at
mange oplever, at der i dag er ringere mulighed for, at deres
lokalområde bliver hørt.
Detailhandelen er også inde i en udvikling, hvor der sker
en centralisering af butikkerne i de større byer, samtidig med
at den fysiske detailhandel generelt er udfordret af e-handel.
Udviklingen betyder, at den klassiske bymidte med detail-
handel og andre serviceerhverv i mange mindre og mellem-
store byer udfordres.
Antallet af dagligvarebutikker er faldet fra 5.151 i 2009 til
4.294 i 2019, og tallet har været stabilt faldende år for år. Tallet
dækker over en omfordeling mellem butiksstørrelser og ty-
per, hvor der er sket en stigning i antallet af discountbutikker,
mens der har været et kraftigt fald i antallet af mindre butik-
ker. I byerne betyder det en ændring af dagligvarehandelen,
mens det i de mindste byer kan betyde, at byens dagligvare-
butik er lukket, jf. figur 3.5.
Figur 3.5 Udvikling i antallet af dagligvarebutikker, 2009-2019
Anm.:Dagligvarebutikker er defineret som store varehuse i dagligvaresektoren og kiosker i conveniencesektoren.
Kilde: Retail Institute Scandinavia
10
4. NÆRHED I SUNDHEDSVÆSENET
Regionerne bygger i disse år nye supersygehuse, og behand-
lingerne samles på færre sygehuse. Den nye struktur for
sundhedsvæsenet vil betyde, at den specialiserede sygehus-
behandling samles på 21 akutsygehuse, som tilbyder speciali-
seret behandling og kan håndtere akut sygdom. Det skal sik-
re den nødvendige kvalitet i behandlingen for patienterne.
Men det betyder også, at der i nogle områder af landet kan
blive længere til behandling, som ikke nødvendigvis skal
foretages på et specialiseret sygehus. Det er hovedsageligt i
de mindst befolkede regioner, at antallet af sygehuse er fal-
det, og borgerne i landdistrikterne har fået længere til syge-
husbehandling, jf. figur 4.1.
Figur 4.1 Antal lukkede sygehuse, 2007-2019
Anm.:Gælder alene somatiske sygehuse. Oversigten gælder også lukning af matrikler ifm. flytning af aktiviteten til en anden matrikel.
Kilde: Sundheds- og Ældreudvalget, 2019-2020, alm. del spm. 6
Ud over udviklingen, hvor flere sygehuse er lukkede siden
2007, er der også udfordringer med lægedækning i almen
praksis i flere dele af landet, ikke mindst i landdistrikter. Det
betyder, at mange danskere kan have svært ved at finde en
praktiserende læge, der modtager nye patienter, hvis de flyt-
ter, eller hvis de af andre årsager ønsker at skifte alment prak-
tiserende læge. Lægedækningsudfordringerne er særligt
markante i Nordjylland, Vestsjælland, Lolland-Falster og ho-
vedstadsområdet, jf. figur 4.2.
Figur 4.2 Lægepraksis med lukket for tilgang, 2019
Anm.:Yderregisteret. Regions- og udbudsklinikker er ikke medtaget.
Kun klinikker med over 100 patienter er talt med.
Kilde: Praktiserende Lægers Organisation (PLO)
5. ADGANG TIL UDDANNELSE
Uddannelsesmuligheder har stor indflydelse på bosætning,
og særligt unge er tilbøjelige til at flytte i forbindelse med op-
tag på videregående uddannelser. Derfor er adgangen til ud-
dannelse i hele landet vigtig for at tiltrække og fastholde un-
11
ge, men også for at gøre landdistrikterne og de små og mel-
lemstore byer mere attraktive for borgere og virksomheder.
Gode uddannelsesmuligheder har samtidig stor betydning
for virksomheders adgang til kvalificeret arbejdskraft. Her
spiller ungdomsuddannelserne en væsentlig rolle. Nogle af
de små gymnasier uden for de store byer er økonomisk pres-
sede, blandt andet som følge af faldende elevtal. Samme pro-
blemstilling gør sig gældende for erhvervsskolerne i landdi-
strikterne, som har oplevet en faldende søgning i de seneste
par år. Dette skal ses i sammenhæng med, at antallet af unge i
landdistrikterne er faldende. Frem mod 2030 bliver ung-
domsårgangene desuden mindre, hvilket ligeledes bliver en
udfordring for ungdomsuddannelserne.12
På samme måde er adgang til velfærdsuddannelser i hele
landet afgørende for, at den offentlige sektor i alle dele af
Danmark kan rekruttere medarbejdere i eksempelvis sund-
hedsvæsenet, ældreplejen og på børneområdet.
Fra 2013 til 2019 er andelen af befolkningen med en er-
hvervsfaglig uddannelse faldet i størstedelen af kommuner-
ne. De kommuner, hvor andelen er steget, er typisk beliggen-
de længere væk fra de større byer, jf. figur 5.1. I samme perio-
de er andelen af befolkningen med en videregående uddan-
nelse som den højest fuldførte steget i samtlige kommuner,
hvor stigningen er størst i de større bykommuner samt om-
kringliggende kommuner, jf. figur 5.2.
Figur 5.1 Udvikling i andelen af befolkningen med en
erhvervsfaglig uddannelse, 2013-2019
Anm.:Andelen af personer i den arbejdsdygtige alder (15-69 år). Ud-
vikling i andelene er opgjort i procentpoint.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger
12 Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, 2020-2030 (15-20-
årige).
12
Figur 5.2 Udvikling i andelen af befolkningen med envideregående uddannelse, 2013-2019
Anm.:Andelen af personer i den arbejdsdygtige alder (15-69 år). Ud-
vikling i andelene er opgjort i procentpoint.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger
Befolkningen længere væk fra de større byer har oftere en
grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse som den højest
fuldførte, mens befolkningen med en længerevarende ud-
dannelse udgør en større andel i byområder tæt på de større
byer. Andelen af personer med en lang videregående uddan-
nelse er ca. tre gange større i byområderne tæt på de større
byer end i resten af landet, jf. figur 5.3.
Figur 5.3 Befolkningens højeste fuldførte uddannelse, 2019
Anm.:Figuren er opgjort efter bopælssogn. Uddannelserne er grupperet efter DISCED. Kun personer med alderen 15+ er talt med.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger
I perioden 2005-2019 er større bykommuners andel af tilgan-
gen på professionsbacheloruddannelser steget fra 73 pct. til
79 pct. Omvendt er andelen faldet for kommuner tæt på en
større by og særligt kommuner længere væk fra en større by,
hvor andelen er faldet fra 19 pct. til 15 pct. Ses der alene på de
fire store uddannelsesbyer, Storkøbenhavn, Aarhus, Odense
og Aalborg, er andelen af elevtilgangen på professionsbache-
loruddannelser steget fra 60 pct. til 63 pct., jf. figur. På folke-
skoleområdet er det kommuner længere væk fra de største
byer, der har haft den største relative nedgang i antallet af
skoler siden 2007, mens større bykommuner har haft den
mindste nedgang, jf. Figur 5.5 Udvikling i antal folkeskoler,
2007-2019. Det sker ofte som led i en effektivisering eller for
at øge kvaliteten, men resulterer også i en generel større af-
stand til nærmeste folkeskole.
13
Figur 5.4 Udvikling i andelen af tilgang for professionsbachelorer, 2005-2019
Anm.:Ved tilgang forstås antal individer, som er startet på institutionen/uddannelsen.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Figur 5.5 Udvikling i antal folkeskoler, 2007-2019
Anm.:Opgørelserne tager ikke højde for historiske skift i skolernes institutionstype eller enhedsart. Institutionsregisteret er et administrativt regi-
ster, som ikke indeholder en forløbshistorik for de enkelte skoler. Det betyder, at det er den seneste oplysning i Institutionsregisteret om sko-
lernes enhedsart og institutionstype, der afgør, om en skole indgår i opgørelsen. Det medfører en lille usikkerhed i de opgjorte tal, da skoler
i sjældne tilfælde kan ændre enhedsart eller institutionstype. Eksempelvis kan nævnes en skole, som går fra at være en hovedinstitution til
at være en afdeling. I dette tilfælde vil skolens enhedsart skifte, og skolen vil i indeværende opgørelse indgå som afdeling i alle skoleår, selv-
om skolen reelt var en hovedinstitution tidligere og således ikke burde tælle med i de tidligere år. Opgjort pr. 30. september 2019.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets Institutionsregister
14
6. POLITI OG TRYGHED I HELE DANMARK
Borgerne skal opleve et politi, som er nærværende og skaber
tryghed rundt om i hele Danmark – dér hvor danskerne har
brug for det. Det tryghedsskabende og borgernære politiar-
bejde er blevet udfordret af de seneste års nye opgaver med
blandt andet terrorbevogtning og grænsekontrol. Samtidig er
der gennem en årrække gennemført reorganiseringer i politi-
kredsene, der har betydet, at politiet i dag er fysisk til stede
færre steder i landet. Politiet har i dag 99 lokationer, hvor der
er ugentlig åbningstid for borgerbetjening. Kun 41 af disse lo-
kationer har en åbningstid på mere end 10 timer om ugen, jf.
figur 6.1.
Figur 6.1 Kort over politiets lokationer med ugentlig åbningstid, 2020
Kilde: Rigspolitiet
7. GODE FYSISKE RAMMER OG BOLIGER
Gode fysiske rammer, såsom adgang til natur, indbydende og
levende bymiljøer og mulighed for at bosætte sig i attraktiv
og tidssvarende boligmasse, er vigtige forudsætninger for at
tiltrække og fastholde borgere.
Ejendomsmarkedet i flere områder uden for de store byer
er præget af et skævt forhold mellem udbud og efterspørgsel.
Det viser sig blandt andet i antallet af ubeboede boliger – her-
under usælgelige huse, der står og forfalder. Specielt ø-kom-
munerne, Lolland-Falster og Nordvestjylland er præget af et
stort antal ubeboede boliger, jf. figur 7.1.
Ubeboede boliger udgør en udfordring for boligmarkedet,
da et relativt højt antal ubeboede boliger skaber et overudbud
og gør det mindre attraktivt at købe bolig i området. Når nog-
le huse forfalder, kan det også påvirke muligheden for at sæl-
ge nærliggende ejendomme. Denne udvikling er med til at
fastfryse boligmarkedet i visse områder.
Problematikken har også bredere samfundsmæssige kon-
sekvenser. Ubeboede boliger påvirker ikke blot attraktivite-
ten af et område i forhold til bosætning, men også turisme, og
kan medvirke til at skabe en demografisk ubalance, ligesom
der kan skabes grobund for boligspekulanter, der lejer boliger
ud til udsatte borgere.
15
Figur 7.1 Andel ubeboede boliger af boligmassen, 2020
Anm.:Ubeboede boliger defineres som boliger uden tilknyttet CPR-
nummer opgjort den 1. januar. Statistikken er baseret på Byg-
nings- og Boligregistret (BBR) og det Centrale Personregister
(CPR).
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger
De små og mellemstore byer er vigtige for udviklingen i land-
distrikterne, fordi de er med til at forsyne landdistrikterne
med blandt andet sundhedstilbud, kulturliv, uddannelses-
muligheder, indkøbsmuligheder og arbejdspladser. Bymidter
har historisk set været – og er i mindre grad i dag – centrum
for udveksling af varer og tjenesteydelser, kulturelle og socia-
le aktiviteter.
En konsekvens af udviklingen, hvor funktioner er blevet
nedlagt, er, at nogle bymidter henligger halvtomme, selvom
andre serviceerhverv i et vist omfang rykker ind. Det påvir-
ker byernes attraktivitet og dermed mulighed for at tiltrække
bosætning og erhverv. Det påvirker ligeledes bosætningen i
de omkringliggende landdistrikter, når der bliver længere til
specifikke servicetilbud.
8. LIGE MULIGHEDER FOR FINANSIERING
Boligmarkedet i nogle yderområder af landet har været ud-
fordret siden finanskrisen. Det bety-der blandt andet, at nog-
le borgere i disse områder har haft sværere ved at finansiere
boligkøb. Regeringen har fokus på, at der skal være lige vil-
kår for at opnå finansiering, uanset hvor i landet man er bo-
sat. Regeringen er i gang med at se på mulighederne for, at fi-
nansieringsvilkårene i landdistrikterne kan forbedres.
Det går dog bedre på boligmarkedet i yderkommunerne i
forhold til for bare nogle få år siden. I en del yderkommuner
er liggetiderne på huse faldet markant, og boligsalget er ste-
get. Det viser en oversigt over de 20 kommuner med det stør-
ste absolutte fald i den gennemsnitlige liggetid for huse de
seneste to år (Tabel 8.1). Faldende liggetider og øget boligsalg
i en række yderkommuner peger på, at bedringen på bolig-
markedet på landsplan de senere år også er nået ud i landdi-
strikterne. Dette skal dog holdes op imod udviklingen over
en længere periode, idet flere af kommunerne stadig har en
højere gennemsnitlig liggetid på boliger i 2020 end under fi-
nanskrisen, hvor boligmarkedet lå underdrejet.
16
Tabel 8.1 Ændring i liggetider og antal solgte boliger for de kommuner med de 20 største fald i liggetider i perioden, 2018-2020
Anm.:Ændring i liggetider opgjort fra september 2018 til september 2020. Ændring i antal salg opgjort mellem 2. kvartal 2018 og 2. kvartal 2020.
Opgørelsen indeholder kun parcel- og rækkehuse.
Kilde: Finans Danmark og egne beregninger
For at forstå de udfordringer, der opleves med finansiering i
landdistrikterne, kan det derfor være illustrativt at se på ud-
viklingen på boligmarkedet over en længere periode.
Udviklingen i liggetiderne i dag i forhold til finanskrise-
årene, hvor liggetiderne steg i såvel de største byer som i
landdistrikterne, viser, at liggetiderne i mange yderkommu-
ner fortsat ligger betydeligt over liggetiderne under fi-
nanskrisen (Figur 8.2), hvor boligmarkedet ellers var svagt
med lav aktivitet. Ser man på for eksempel nordjyske kom-
muner som Jammerbugt, Hjørring og Morsø, er liggetiderne
fortsat højere end under finanskrisen, selvom antallet af solg-
te boliger i nogle af disse kommuner er steget, og liggetiderne
er faldet de seneste år. Alt i alt har de seneste års højkonjunk-
tur således ikke ændret billedet af et relativt svagt boligmar-
ked i mange yderområder.
Der er således tegn på en strukturel ændring på boligmar-
kedet, hvor efterspørgslen er stærkere i og omkring større
byer og svagere i de mest yderligt liggende områder. Skal der
således for alvor sikres en bedre balance i efterspørgslen mel-
lem by- og yderkommuner, vil det kræve initiativer, der styr-
ker grundlaget for at bo og arbejde i landdistrikterne.
Ændring liggetid i antal dage
– enfamilieshuse
Ændring i antal salg
– enfamilieshuse
Vesthimmerlands -304 3
Norddjurs -227 -15
Varde -172 -2
Morsø -140 14
Nordfyns -134 -12
Ringsted -123 8
Slagelse -122 38
Hjørring -105 15
Ringkøbing-Skjern -96 25
Kalundborg -94 22
Skive -94 -6
Struer -82 16
Herning -73 2
Gentofte -67 -14
Jammerbugt -65 28
Holbæk -62 -10
Ikast-Brande -62 -11
Billund -61 -8
Svendborg -61 46
Horsens -60 -24
17
Figur 8.2 Ændring i liggetid for huse siden finanskrisen
Anm.:Gennemsnitlig liggetid opgjort i perioden oktober 2008-
september 2009 ift. perioden oktober 2019-september 2020.
Kilde: Finans Danmark og egne beregninger
Udviklingen i udestående udlån fra 2014 til 2020 er vokset i
85 ud af i alt 98 kommuner (Figur 8.3). Det dominerende bil-
lede er således, at udlånet vokser, også i mange kommuner,
der ikke er beliggende i nærheden af de største byer. Men der
er kommuner i for eksempel Vestjylland, Sønderjylland og
Sydvestsjælland, hvor det samlede udlån er faldet.
Figur 8.3 Vækst i udlån fra 2014 til 2020
Anm.:Ændring i beholdningen af realkreditudlån til husholdninger.
Kilde: Danmarks Nationalbank og egne beregninger
Penge- og realkreditinstitutters grundlag for at låne ud bliver,
med den gældende økonomiske struktur, skrøbeligere i om-
råder med vigende befolkningstal og med butikker samt ud-
dannel-sesinstitutioner, der lukker. Det indebærer en større
risiko for banker og realkreditinstitutter at låne ud i sådanne
områder, da der hersker usikkerhed om omsætteligheden af
de ejendomme, der ligger til sikkerhed for lånene. Pantsik-
kerhed er central i den danske realkreditmodel.
Der har tidligere været gennemført udvalgsarbejde, der
har undersøgt udfordringer med at få lån i landdistrikterne.
Konklusionen har været, at finansieringsudfordringerne er af
ikke-finansiel karakter. Der er dog sket præciseringer af en-
kelte dele af den finansielle regulering, for eksempel den så-
kaldte 6-månedersregel i forbindelse med værdiansættelse af
fast ejendom.
18
9. MOBILITET OG INFRASTRUKTUR, DER BINDER
ANDET SAMMEN
Den trafikale og digitale infrastruktur har stor betydning for
tilgængeligheden til eksempelvis uddannelsestilbud, arbejds-
marked, offentlig og privat service samt kulturelle tilbud.
Trafikal og digital infrastruktur har dermed stor betydning
for mulighederne for udvikling i landdistrikterne.
Den trafikale infrastruktur danner grundlaget for blandt
andet arbejdskraftens mobilitet, en effektiv varetransport og
for adgangen til uddannelser. En høj mobilitet og forøget
pendling øger mulighederne på arbejdsmarkedet.
Mere end 1,3 mio. danskere pendler mere end ti kilometer
til arbejde. Det svarer til ca. 50 pct. af de beskæftigede. Udvik-
lingen går mod en større villighed til at transportere sig over
store afstande i forbindelse med arbejdet. Dette skyldes ikke
mindst bedre infrastruktur og dermed mindre transporttid.
Således er andelen, der pendler mere end 50 km, steget fra ca.
7 pct. i 2010 til 9 pct. i 2020. Andelen af pendlere, der kører
mere end 50 km dagligt, er markant højere i kommuner læn-
gere væk fra en større by end tættere på de større byer, jf. fi-
gur 9.1.
Figur 9.1 Andel af pendlere, der pendler mere end 50 km til arbejde, 2010-2018 (pct.)
Anm.:Opgjort som afstand mellem bopæl og arbejdssted inden for Danmark.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger
God internetforbindelse giver mulighed for at arbejde hjem-
mefra, deltage i fjernundervisning mv., og dermed kan en
god forbindelse opveje for afstand mellem bopæl og arbejds-
plads eller uddannelse. En god internetforbindelse udgør i
højere og højere grad også en forudsætning for et velfunge-
rende samspil mellem offentlige institutioner, borgere og
virksomheder – særligt i tyndere befolkede egne.
De fleste borgere og virksomheder i Danmark har god
dækning, når det gælder højhastighedsbredbånd med hastig-
hed på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. I
2020 havde 94 pct. af alle boliger og virksomheder adgang til
mindst 100/30 Mbit/s. Det er en stigning på 3 procentpoint
fra 2018, jf. figur 9.2.
På regionalt plan er Region Sjælland ved at indhente de
fire andre regioner, når det kommer til udbredelsen af bred-
bånd med mindst 100/30 Mbit/s. Med en dækningsprocent
på 97 er Region Syddanmark tættest på at komme i mål med
opfyldelse af den nationale bredbåndsmålsætning om, at alle
boliger og virksomheder skal have adgang til mindst 100/30
Mbit/s senest i 2020, jf. figur 9.3.
19
Figur 9.2 Andelen af boliger og virksomheder med 100/30 Mbit/s, 2020
Anm.:Bygger på kortlægning af data indhentet fra teleoperatørerne.
Af fastnetteknologier indgår xDSL/kobber, kabel-tv, fiber og
fast trådløst i kortlægningen.
Kilde: tjekditnet.dk (Energistyrelsen)
Figur 9.3 Udviklingen i andelen af boliger og virksomheder med 100/30 Mbit/s, 2014-2020
Anm.:Bygger på kortlægning af data indhentet fra teleoperatørerne.
Af fastnetteknologier indgår xDSL/kobber, kabel-tv, fiber og
fast trådløst i kortlægningen.
Kilde: tjekditnet.dk (Energistyrelsen)
10. UDVIKLINGEN PÅ DE DANSKE SMÅØER
De 27 danske småøer har en unik position i landdistrikterne,
og hver enkelt ø udgør et afgrænset lokalsamfund. Derfor
kan de danske småøer ses som særlige områder, der har mere
til fælles med hinanden, end de har med landdistrikterne i de
kommuner, de er en del af.
Det samlede befolkningstal på de små danske øer var 4.506
i 2020. Øerne har over en længere periode oplevet et fald i be-
folkningstallet. De sidste seks år har det samlede befolk-
ningstal dog ligget på et mere stabilt niveau, og siden 2016
har der været en beskeden fremgang i indbyggertallet i mod-
sætning til udviklingen i landdistrikterne længere væk fra de
større byer. Befolkningens gennemsnitsalder på småøerne
ligger væsentligt over landsgennemsnittet, og stigningstak-
ten er højere, dog ser den ud til at have stabiliseret sig i de se-
nere år, jf. figur 10.1.
20
Figur 10.1 Udvikling i befolkningstal samt gennemsnitsalder, 2010-2020
Anm.:Befolkningsudviklingen er indekseret med udgangspunkt i
2010=100. Gennemsnitsalderen på småøerne er beregnet med
sognedata. Kun sogne, som helt udgøres af småøer, er inklude-
ret, hvorfor enkelte øer er udeladt af opgørelsen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
De danske småøers forbindelser til fastlandet varierer meget.
For flere øers vedkommende er det svært at kombinere en bo-
pæl på en ø med et arbejde på fastlandet, særligt hvis der
også er væsentlig transporttid på fastlandet. Derfor er det
vigtigt, at der er lokale arbejdspladser på de danske småøer.
Fra 2013 til 2018 er beskæftigelsen steget med 5,9 pct., hvilket
er højere end i landdistrikter og byområder længere væk fra
de større byer. Beskæftigelsesfrekvensen er dog stadig lavere,
jf. tabel 10.2.
21
Tabel 10.2 Socioøkonomiske nøgletal for de danske småøer
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
Øerne er ofte afhængige af gode færgeforbindelser med et
højt antal færgeafgange og gode sejltider for at fastholde og
tiltrække nye øboere. Det samlede passagertal faldt i perio-
den 2012-2015. I 2015 blev færgetaksterne nedsat, og efterføl-
gende er det samlede passagertal steget. I hele perioden har
der været fremgang i passagertallet til ø-kommunerne, mens
passagertallet til småøerne, på trods af en stigning i de senere
år, stadig ligger under niveauet for 2012, jf. figur 10.3.
Figur 10.3 Udvikling i antallet af passagerer til danske øer, 2012-2019
Anm.:Ø-kommuner (Læsø, Samsø, Fanø, Ærø), småøer (Orø, Sejerø, Agersø, Omø, Fejø, Femø, Baagø, Lyø, Avernakø, Skarø, Drejø, Strynø, Aarø,
Endelave, Venø, Anholt, Tunø og Fur). Oplysninger om færgeruterne til Nekselø, Bjørnø, Hjortø, Birkholm, Barsø, Hjarnø, Egholm samt
ruten Orø-Hammer Bakke (privatejet) indgår ikke, da disse ruter primært grundet deres størrelse ikke indberetter data til Danmarks Stati-
stik.
Kilde: Danmarks Statistik og Social- og Indenrigsministeriet
11. REGERINGENS KONKRETE INITIATIVER
Levende lokalt erhvervsliv og arbejdspladser
Sommerpakken
Med Aftale om sommerpakken af 19. juni 2020 iværksatte re-
geringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet en
lang række initiativer til i alt 700 mio. kr., der blandt andet
kom landets turisme- og kulturerhverv til undsætning ved at
give danskerne bedre mulighed for at dyrke kultur- og na-
turoplevelser i sommermånederne. Sommerpakken afsatte
blandt andet 186,5 mio. kr., som gav danskerne mulighed for
at få halv pris på entrebilletter til udvalgte kultur- og for-
eningsoplevelser i skolernes sommerferie. 37,5 mio. kr. blev
afsat til et initiativ med 50.000 såkaldte rejsepas med otte da-
ges fri-rejse-billet med kollektiv transport. 70 mio. kr. blev af-
sat til at give sommerhusudlejerne en økonomisk håndsræk-
ning gennem en forhøjelse af bundfradraget ved udlejning af
sommerhuse. For at styrke indsatsen for genstart af turismen
i både hovedstaden og i kyst- og naturturismen blev der end-
videre afsat henholdsvis 15 mio. kr. til Wonderful Copenha-
gen og 15 mio. kr. til Dansk Kyst- og Naturturisme. Og ende-
lig blev det besluttet at nedsætte et genstartsteam for turisme
Byområder i
eller tæt på de
største byer
Byområder
længere væk fra
de største byer
Landdistrikter tæt
på de største byer
Landdistrikter
længere væk fra
de største byer
De 27 småøer
Beskæftigelsesfrekvens (2018)
74,2% 71,9% 79,4% 75,8% 69,0%
Udvikling i beskæftigelse
(2013-2018)
10,5% 5,5% 7,6% 3,7% 5,9%
Bruttoledighed (2018) 4,1% 4,2% 2,8% 3,3% 3,0%
Andel beskæftigede i primære
erhverv (2018)
0,5% 1,0% 4,1% 5,5% 6,6%
22
og oplevelsesøkonomi, som i september 2020 kom med anbe-
falinger til en genstart af turismeerhvervet efter corona-kri-
sen. Der er afsat 485 mio. kr. på tværs af otte genstartsteams
til initiativer, der kan styrke eksporten inden for de enkelte
erhverv.
Oprettelse af otte nye skattecentre
Regeringen meldte i februar 2020 ud, at skatteforvaltningen
skal styrkes ved at ansætte 1.000 ekstra kontrolmedarbejdere
samt oprette otte nye skattecentre i perioden 2020-2023. Der
etableres fire skattecentre i Jylland, hvor 500 nye arbejdsplad-
ser oprettes, to på Fyn, hvor 250 nye arbejdspladser oprettes,
og to på Sjælland, hvor 250 nye arbejdspladser oprettes. I ok-
tober 2020 åbnede de to første nye skattecentre i Fredericia og
Frederikssund, og i 2021 åbner de to næste skattecentre i Vi-
borg og Esbjerg. Placeringen af de nye skattecentre skal bi-
drage til at sikre udvikling og muligheder bredt i hele landet.
To energiøer med 5 GW tilkoblet
Med Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 er det beslut-
tet, at der senest i 2030 skal etableres to energiøer med i alt 5
GW tilkoblet. Energiøerne bliver verdens første og skal frem-
tidssikre dansk havvindudbygning. Den ene placeres i Nord-
søen og skal have en kapacitet på 3 GW i 2030 med plads til
mindst 10 GW på sigt. Den anden placeres på Bornholm og
skal have en kapacitet på 2 GW. Havvindmøller skal sikre, at
vi i de kommende år kan elektrificere flere dele af samfundet
og samtidig bidrage til, at strømforbruget er grønt. Strømmen
fra energiøerne kan desuden eksporteres til vores nabolande
og dermed bidrage til den grønne omstilling i Europa. På sigt
skal energiøerne kunne tilkoble teknologier, herunder PtX.
Udviklingen og driften af energiøerne vil have væsentlige
positive effekter på beskæftigelsen.
Erhvervsfremmesystemet
Den 1. januar 2019 trådte det nye erhvervsfremmesystem i
kraft. I det nye system får virksomhederne en markant enkle-
re og mere effektiv adgang til den kommunale erhvervsser-
vice og til statslige erhvervsfremmeordninger. Erhvervsmini-
steren og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har i marts
2020 indgået aftale om en ny strategi for Erhvervsfremme i
Danmark 2020-2023. Med aftalen rykker beslutningerne tæt-
tere på de lokale virksomheder og får et stærkt fokus på
blandt andet erhvervsudvikling, der bidrager til et sammen-
hængende Danmark.
Udviklingsplan for Sjælland og øerne
Dansk Kyst- og Naturturisme har i samarbejde med 17 sjæl-
landske kommuner, turismeorganisationerne på Sjælland og
øerne og Realdania og i dialog med blandt andet Erhvervsmi-
nisteriet, Slots- og Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen udarbej-
det en udviklingsplan for Sjælland og øerne med henblik på
at øge turismeomsætningen i regionen frem til 2025. Udvik-
lingsplanen blev lanceret den 31. august 2020 og indeholder
21 konkrete tiltag fordelt under fem indsatsområder: Stærke
kraftcentre, større oplevelsesværdi, bæredygtig kapacitetsud-
vikling, bedre adgang og mobilitet og øget kendskab.
Handleplan for outdoor-turisme
Dansk Kyst- og Naturturisme har i dialog med repræsentan-
ter fra blandt andet Erhvervsministeriet, Miljø- og Fødevare-
ministeriet, Naturstyrelsen og Danske Destinationer udarbej-
det en handleplan. Handleplanen blev offentliggjort i 2019 og
skal skabe grundlaget for, at Danmark kan udvikle sig til et af
Europas bedste rejsemål for outdoor-turisme. Det skal blandt
andet ske gennem udvikling af udvalgte outdoor-tilbud, en
sammenhængende infrastruktur og et varieret udbud af
kommercielle naturoplevelser.
National turismestrategi
Erhvervsministeren har i december 2019 bedt Det Nationale
Turismeforum igangsætte arbejdet med at formulere en am-
bitiøs strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme. Det Na-
tionale Turismeforum består af repræsentanter for turismeer-
hverv, kommuner, destinationsselskaber, forskning og staten.
Det Nationale Turismeforum forventer at offentliggøre strate-
gien i første halvår 2021.
International markedsføring af Danmark
Med Aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuliinitiativer
og eksportinitiativer afsatte regeringen og Venstre, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservati-
ve Folkeparti og Alternativet 50 mio. kr. i 2020 til VisitDen-
marks arbejde med turismemarkedsføring af Danmark inter-
nationalt med henblik på at genstarte den danske turismein-
dustri.
Stærke lokalsamfund og beslutninger tæt på borgerne
Udligningsreform
Regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-
parti og Alternativet indgik d. 5. maj 2020 Aftale om reform
af det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Aftalen be-
tyder, at der etableres et særligt tilskud til udsatte ø- og yder-
kommuner på 1,5 mia. kr. og et tilskud til udsatte hoved-
stadskommuner på 0,6 mia. kr. I alt medfører aftalen, at ca.
1,4 mia. kr. bliver flyttet til landets 30 yderkommuner, og
samtidig bliver der sikret en ekstra statslig finansiering til
kommunerne for op til 6,5 mia. kr. i 2021 og 5,5 mia. kr. va-
rigt. Med aftalen om en reform af udligningssystemet bliver
der skabt et mere robust og enkelt udligningssystem, som gi-
ver stabilitet og forudsigelighed om de økonomiske rammer
for kommunerne. Med aftalen skabes forudsætningerne for et
Danmark i bedre balance. Aftalen skaber grundlaget for et
mere robust udligningssystem, hvor en række kendte proble-
mer løses, samt et udligningssystem, der får Danmark til at
hænge bedre sammen.
Lokale aktionsgrupper (LAG) og lokale aktionsgrupper i
fiskeriområder (FLAG)
Lokale aktionsgrupper (LAG og FLAG) er lokalt forankrede
foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsam-
fundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevan-
te projekter. Regeringen har i 2020 afsat 30 mio. kr. ekstra til
LAG-projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn
omstilling. Tilførslen af de 30 mio. kr. var en tilbagerulning af
den tidligere regerings besparelse på LAG, der blev indført i
2015. Regeringen tilbageruller også for 2021 V-regeringens
besparelse, således at der, i lighed med i år, er afsat 93 mio. kr.
til LAG i 2021.
Landdistriktspuljen
Landdistriktspuljen fremmer landdistriktsudvikling gennem
støtte til projekter og udvalgte aktører. Puljens formål er at
støtte projekter, der kan fremme beskæftigelse, erhvervsud-
vikling, service, levevilkår, bosætning samt lokale kultur- og
fritidsaktiviteter i landdistrikterne og de små øsamfund, eller
som kan belyse landdistrikternes udviklingsvilkår og infor-
23
mere om udviklingsmulighederne i landdistrikterne. Der er
afsat 17,4 mio. kr. til forsknings- og informationsprojekter,
forsøgsprojekter og projekter på de danske småøer i 2020.
Heraf er 10 mio. kr. uddelt til grønne og bæredygtige projek-
ter i første del af 2020.
Fast basisbevilling til Center for Landdistriktsforskning
Der er i november 2020 indgået en politisk aftale for Center
for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet i Es-
bjerg, der sikrer centeret 1,5 mio. kr. i årlig støtte fra Landdi-
striktspuljen. Center for Landdistriktsforskning er desuden
blevet forpligtet til at prioritere kommunikation og formid-
ling af centerets forskningsresultater. Derfor øremærkes 0,1
mio. kr. til et formaliseret samarbejde mellem forskningsinsti-
tutioner på landdistriktsområdet og Videncenter for Landdi-
strikter under Landdistrikternes Fællesråd.
Nærhed i sundhedsvæsenet
Løft til regionerne
Regeringen har med økonomiaftalen med Danske Regioner
for 2020 løftet det regionale sundhedsvæsen med 1,5 mia. kr.
samt aftalt, at antallet af hoveduddannelsesstillinger i almen
medicin skal løftes med 100 ekstra forløb, så der kan komme
flere praktiserende læger til gavn for borgere i hele landet.
Med aftale om regionernes økonomi for 2021 er der enighed
om at fortsætte implementeringen af sidste års aftale om 100
ekstra hoveduddannelsesforløb i almen medicin. Med finans-
lovaftalen for 2020 blev regionerne prioriteret med yderligere
600 mio. kr. i 2020 og 900 mio. kr. fra 2021 til bedre psykiatri
og flere sygeplejersker.
Digitale løsninger i den nære indsats
Regeringen har besluttet at videreføre og igangsætte nye tele-
medicinske løsninger, som for eksempel videokonsultationer
og hjemmemonitorering, som sikrer, at flere sundhedsopga-
ver løses tættere på borgeren i et nært og sammenhængende
sundhedsvæsen. Det medvirker til en mere fleksibel kontakt,
hvor der i højere grad kan tages højde for individuelle behov.
Telemedicinske løsninger, som videokonsultationer med sy-
gehus, kommune og almen praksis og hjemmemonitorering
af borgere, giver mulighed for, at borgere i alle egne af Dan-
mark har en let og fleksibel digital adgang til sundhedsvæse-
net.
Adgang til uddannelse
Styrkelse af erhvervsuddannelserne
Med aftalen om finansloven for 2020 afsatte regeringen 175
mio. kr. i 2020 og 185 mio. kr. årligt i perioden 2021-2023 til en
forlængelse og en yderligere forhøjelse af kvalitetspuljen til
erhvervsuddannelserne. Kvalitetspuljen har til formål at styr-
ke kvaliteten på erhvervsuddannelserne.
Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge
samt virksomheder
Trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter
fra maj 2020 om 5,4 mia. kr. fra Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag (AUB) til ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge
samt virksomheder. Formålet med aftalen er at holde en hånd
under elever, lærlinge og danske virksomheder i hele landet
gennem blandt andet løntilskud til arbejdsgivere, som har og
ansætter lærlinge og styrket skolepraktik på erhvervsskoler-
ne.
Øget udkantstilskud til almene gymnasier
I forbindelse med Aftale om udmøntning af negativ bud-
getregulering i 2020 og frem optaget i forbindelse med Aftale
om bedre veje til uddannelse og job er det samlede ud-
kantstilskud til almene gymnasier forhøjet med 8,7 mio. kr.
årligt fra 2020 og frem. Udkantstilskuddet ydes til almene
gymnasier med færre end 430 årselever, og som ligger mere
end 20 km fra nærmeste gymnasium. Formålet er at under-
støtte et bredt geografisk udbud af almengymnasiale uddan-
nelser og almene gymnasier beliggende i tyndt befolkede
områder.
Analyser af det videregående uddannelseslandskab
Regeringen har igangsat analyser af uddannelseslandskabet
for blandt andet de videregående velfærdsuddannelser.
Grundlaget skal blandt andet anvendes i arbejdet mellem
Uddannelses- og Forskningsministeriet, kommuner, regioner
og uddannelsesinstitutioner om mulighederne for at etablere
nye uddannelsestilbud. Formålet er at understøtte uddannel-
ser i hele landet, så alle unge har gode uddannelsesmulighe-
der, uanset hvor i landet de bor.
Flere midler til STEM-uddannelser i hele landet
Regeringen og aftalepartierne bag bevillingsreformen for de
videregående uddannelser har fordelt 102 mio. kr. til at øge
optaget på uddannelser inden for teknik, it og naturviden-
skab (STEM-uddannelser) i perioden 2019-2022. Midlerne
fordeles efter en model, så der etableres mange studiepladser
uden for de store byer. Formålet er at uddanne flere inden for
STEM-området i hele landet til gavn for det lokale og regio-
nale erhvervsliv.
Nye uddannelsesudbud uden for de store byer
Uddannelses- og forskningsministeren godkendte i efteråret
2019 en række nye uddannelsesudbud på baggrund af ansøg-
ninger fra uddannelsesinstitutionerne. Der blev godkendt 19
nye uddannelsesudbud, hvoraf 15 uddannelsesudbud var
uden for de fire største byer. Det skal bidrage til, at alle unge
har gode uddannelsesmuligheder, uanset hvor i landet de
bor.
Særtilskud til små erhvervsskoler i tyndt befolkede områder
I forbindelse med aftalen Fra folkeskole til faglært – Er-
hvervsuddannelser til fremtiden blev der afsat 10 mio. kr. i
2019 til et særtilskud til små erhvervsskoler, der modtager
udkantstilskud, og som har under 450 årselever. Regeringen
har sammen med aftalekredsen besluttet at videreføre særtil-
skuddet for perioden 2020-2022. Særtilskuddet skal være
med til at opretholde og styrke eksisterende uddannelsestil-
bud i tyndt befolkede områder, så det fortsat er muligt og at-
traktivt for unge at uddanne sig i tyndt befolkede områder.
Pulje til lukningstruede VUC-afdelinger
I forbindelse med finansloven for 2020 har regeringen afsat i
alt 50 mio. kr. i perioden 2020-2023 til lukningstruede VUC-
afdelinger. VUC’er, som har en lukningstruet afdeling, vil
kunne søge om at få del i midlerne. Formålet med puljen er at
sikre en bred uddannelsesdækning, så alle voksne, der har
brug for at få opkvalificeret deres almene kompetencer, kan
tilgå et tilbud inden for relativ nær afstand af deres hjem.
Indsats for ungdomsuddannelser i hele landet
Regeringen har gennemført et midlertidigt stop for fusioner
mellem gymnasier, VUC’er og erhvervsrettede institutioner
24
for at forhindre yderligere centralisering. Der er undtagelser
fra dette stop, for eksempel hvis en fusion kan skabe bedre
uddannelsesmuligheder i tyndt befolkede områder. Regerin-
gen har desuden gennemført et eftersyn af institutionsland-
skabet samt et eftersyn af tilskuds- og taxametersystemet. På
baggrund af dette vidensgrundlag forventer regeringen at
gennemføre initiativer, der skal skabe bedre rammer for ad-
gang til ungdomsuddannelser i hele landet. I efteråret 2020
vil de første skridt hertil blive taget i forhandlingerne om
elevfordeling på gymnasieområdet og ændringer af taxame-
tersystemet.
Politi og tryghed i hele Danmark
Ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden
Regeringen ønsker et nærværende politi, der er synligt, til-
gængeligt og tæt på borgerne. Derfor vil regeringen styrke
politiets synlighed og lokale tilstedeværelse i hele landet med
etableringen af 20 nye nærpoliti-enheder. De nye nærpolitien-
heder skal placeres geografisk spredt i hele landet under hen-
syn til blandt andet afstanden til eksisterende lokationer med
begrænset borgerbetjening og kriminalitetsniveauet, ligesom
regeringen ønsker at styrke politiets tilstedeværelse i de sær-
ligt udsatte boligområder.
Regeringen ønsker også flere lokalbetjente med kendskab
til de lokale kriminalitetsudfordringer, som kan bidrage til
øget tryghed og nedbringelse af den borgervendte kriminali-
tet. Derfor vil regeringen samtidig med de 20 nye nærpoliti-
enheder styrke det lokale og tryghedsskabende politiarbejde
med 110 ekstra lokalbetjente, der er koblet til de nye enheder.
Herudover styrkes den lokale tilstedeværelse på tværs af
landet med yderligere 40 lokalbetjente, så det lokale politiar-
bejde i alt styrkes med 150 dedikerede lokalbetjente. Med ini-
tiativet vil der på landsplan være ca. 550 dedikerede lokalbe-
tjente i 2024.
Regeringen vil sikre, at flere politiopgaver løses i politi-
kredsene tættere på borgerne. Konkret skal der via en reform
af Rigspolitiet blandt andet være 150 flere operative politibe-
tjente i kredsene til at løse politiopgaver. En del af opgaverne
er tidligere blevet løst centralt i Rigspolitiet, men vil fremover
skulle løses lokalt i kredsene tæt på borgerne, ligesom en del
af betjentene skal styrke straffesagsbehandlingen i politikred-
sene.
Gode fysiske rammer og boliger
Partnerskab for levende bymidter
Regeringen har oprettet et partnerskab for levende bymidter
med det overordnede formål at understøtte kommunernes
arbejde med at fastholde og skabe levende bymidter i små og
mellemstore byer. I partnerskabet indgår organisationer med
særlig viden inden for detailhandelsbranchen, ejendoms-
branchen, erhvervslivet, kultur og byliv, bysamarbejder og
kommuner, Kulturministeriet og Erhvervsministeriet. Part-
nerskabet har fokus på at fastholde liv og aktiviteter i små og
mellemstore byer og skal blandt andet analysere igangværen-
de projekter og foretage en systematisk erfaringsopsamling af
gode eksempler på levende bymidter. Målet er en værktøjs-
kasse med forslag til løsninger og konkrete greb til bymidte-
udvikling og -omstilling samt at komme med anbefalinger til
statslige indsatser. I fase to skal de konkrete forslag afprøves i
3-5 byer, som skal udarbejde konkrete udviklingsstrategier i
partnerskab mellem kommunen, handelsstandsforeningen
og evt. andre lokale aktører. Udviklingsstrategien skal danne
rammen om en mere målrettet og sammentænkt indsats fra
såvel offentlige som private aktører i byen.
Grøn toning af Landdistriktsprogrammet
Med regeringens beslutning om grøn toning af Landdistrikts-
programmet 2020 ændres en række ordninger, så de bliver
grønnere og blandt andet bidrager til at nå regeringens ambi-
tiøse klimamål. I alt er der afsat 315 mio. kr. til indsatser på
Miljø- og Fødevareministeriets område. Konkret kommer der
65 mio. kr. til private, som vil rejse ny skov på deres land-
brugsjord, 15 mio. kr. til at forbedre naturkvaliteten på over-
drev og andre lysåbne naturtyper og 170 mio. kr. til to nye
staldmoderniseringsordninger, som skal sikre nyere og grøn-
nere teknologi end tidligere. Samtidig er der afsat yderligere
65 mio. kr. til kvælstofindsatsen i 2020.
Evaluering af planloven
I 2016 indgik den daværende regering en bred aftale med So-
cialdemokratiet og Dansk Folkeparti om modernisering af
planloven. Den moderniserede planlov trådte i kraft d. 15.
juni 2017 og har givet kommuner, virksomheder og borgere
bedre muligheder for at skabe vækst og udvikling, samtidig
med at der værnes om et godt miljø og en righoldig natur.
Planloven evalueres frem mod første kvartal 2021. Formålet
med evalueringen er at undersøge, hvorvidt planlovgivnin-
gen under respekt for beskyttelsen af natur og landskab
eventuelt kan fornys og forenkles yderligere, så reglerne bed-
re imødekommer nutidens og fremtidens behov hos kommu-
ner, borgere og virksomheder.
Analyse af boligmarkedet i landdistrikterne
Boligministeren har igangsat en analyse, der fokuserer på,
hvordan der kan sikres en positiv udvikling på boligmarke-
det i landdistrikterne og de mindre provinsbyer særligt med
henblik på tilpasning af boligforsyningen. Analysen forven-
tes færdig i december 2020. Der er behov for, at der kan udar-
bejdes nogle langsigtede og helhedsorienterede planer for til-
pasningen og udviklingen af boligmassen de steder i landdi-
strikterne og de mindre provinsbyer, hvor boligudbuddet
ikke matcher efterspørgslen.
Større kontrol med boligspekulanter
Regeringen vil sætte en stopper for udlejningen af boliger,
der i praksis er ubeboelige som følge af sundheds- eller
brandfare. Det sker i form af et nyt lovforslag, der blev frem-
sat i oktober 2020. Ordningen vil indebære, at udlejere af boli-
ger opført for mere end 40 år siden, der ikke har været udlejet
inden for det seneste år, skal anmelde boligen til kommunal-
bestyrelsen, før der sker udlejning. Lovforslaget udmønter
den politiske aftale om en anmeldelsesordning til at modvir-
ke udlejning af ubeboelige boliger af 28. december 2018. Det
er forventningen, at lovændringen træder i kraft i januar
2021.
Fortsættelse af nedrivningspuljen
Regeringen har på finansloven for 2020 afsat ca. 145 mio. kr. i
2020 til støtte til nedrivning og istandsættelse mv. af boliger
og bygninger i landdistrikterne. Den statslige nedrivnings-
pulje bidrager til en positiv udvikling i landdistriktskommu-
nerne, som i forvejen har en presset økonomi og derfor kan
have svært ved finansiere nedrivningen alene.
25
Pulje til multifunktionel jordfordeling
Regeringen og aftaleparterne bag tørkepakken er blevet enige
om en model for multifunktionel jordfordeling, hvor kom-
muner kan søge om at få dækket udgifter til jordfordeling.
Det skal ske gennem lokale projekter, som blandt andet skal
gavne klima, natur og landmænd over hele landet, men ud-
gangspunktet er, hvad man lokalt er interesseret i. Der er af-
sat 150 mio. kr. til aftalen.
Særpulje i Landdistriktspuljen
Med Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 er det beslut-
tet at tilføre 10 mio. kr. årligt i 2021-2024 til Landdistriktspul-
jen. Midlerne har til formål at kompensere de lokalsamfund,
som har mange vindmøller i nærområdet. Midlerne vil kun-
ne støtte tiltag til forbedring af lokalsamfundet, herunder
kultur- og fritidsaktiviteter i området, hvilket også forventes
at øge den lokale jobskabelse.
Aftale om Sommer i naturen 2020
Regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten og Alternativet indgik den 19. juni 2020 Aftale om
bedre muligheder for, at danskerne kommer ud i naturen i
sommeren 2020. Som led i aftalen gennemføres formidlings-
indsatser, herunder indsatser for sårbare og udsatte grupper,
og der etableres nye og opgraderes eksisterende faciliteter på
statens naturarealer. Indsatser skal sikre gode oplevelser i
den danske natur, hjælpe de mange besøgende med at sprede
sig mest muligt i naturen og medvirke til, at flere, herunder
sårbare og udsatte grupper og mennesker med handicap, kan
komme ud i naturen.
Mobilitet og infrastruktur, der binder landet sammen
Mulighed for at understøtte mobilitet i yderområder
Den kollektive trafik i yderområderne er udfordret, og den
konventionelle kollektive trafik er ofte ikke fleksibel eller at-
traktiv nok. I dialog med sektoren skal Transport- og Bolig-
ministeriet afsøge, om der er muligheder for at understøtte
mobilitet i yderområderne via forsøgsordninger, hvor nye og
alternative former for kollektiv trafik afprøves. Formålet er at
sikre bedre mobilitet for befolkningen i landdistrikterne.
Vestdanmark Connected
Programmet »Vestdanmark Connected« er et ruteudviklings-
program under Erhvervsministeriets område med inddragel-
se af Transport- og Boligministeriet, der arbejder for at til-
trække udenrigsflyruter til Vestdanmark. Programmet er for
nyligt blevet styrket med Aftale om luftfartspakke af 25. juni
2020, hvor der blev afsat 9 mio. kr. til Vestdanmark Connec-
ted. Det generelle formål med programmet er at tiltrække nye
flyruter med inbound turismepotentiale og betydning for er-
hvervslivet til de vestdanske lufthavne. Den øgede bevilling
har til hensigt at øge aktiviteten i luftfartsbranchen efter ud-
bredelsen af COVID-19 og dermed bidrage til at understøtte
luftfartsrelaterede virksomheder i Danmark. Programmet gi-
ver mulighed for, at de vestdanske lufthavne kan søge om
medfinansiering af markedsføringsaktiviteter til at under-
støtte tiltrækning af udenrigsflyruter, der ikke i forvejen be-
tjenes af de vestdanske lufthavne.
Evaluering af taxiloven
Transport- og Boligministeriet gennemfører en evaluering af
taxiloven. Som en del af evalueringen vil det blive belyst,
hvorvidt de dele af taxiloven, der retter sig mod at understøt-
te taxikørsel i landdistrikter, anvendes af henholdsvis kør-
selskontorer og kommuner. Formålet er at afdække, hvorvidt
de relevante aktører benytter sig af taxilovens særlige mulig-
heder for at understøtte taxikørsel i landdistrikter.
Udmøntning af grøn buspulje på finansloven for 2020
I finansloven for 2020 blev der afsat 75 mio. kr. til en grøn
buspulje. Den 22. april 2020 indgik aftalekredsen bag finans-
loven for 2020 en aftale om Grøn buspulje til regionale busser
og øer, hvormed midlerne prioriteres til at dække en del af
meromkostninger forbundet med den grønne omstilling af
regional buskørsel og buskørsel på øer (med øer menes ø-
kommuner uden bro eller landfast forbindelse). Formålet
med buspuljen er at understøtte og accelerere den grønne
omstilling af regional buskørsel samt buskørsel på øer.
Udviklingen på de danske småøer
Landdistriktspuljens støtte til projekter på de små øer
Landdistriktspuljen støtter initiativer og projekter, som kan
skabe udvikling og arbejdspladser på småøerne. Det over-
ordnede formål med puljens støtte til projekter på småøerne
er at sikre levevilkårene og bosætningen i de små øsamfund.
Projekterne kan opnå støtte i form af tilskud eller lån og skal
iværksættes på en eller flere af de 27 småøer. Landdistrikts-
puljens anden ansøgningsrunde i 2020, hvor der blandt andet
er udbudt midler til projekter på de små øer, havde ansøg-
ningsfrist den 14. oktober 2020.
Forbedrede tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster
Som opfølgning på Aftale om justering af tilskudsordninger-
ne til nedsættelse af færgetakster for personbefordring og
godstransport på ikke-statslige færgeruter til og fra visse øer,
som et enigt Folketing stod bag, er der fra 2019 og frem tilført
yderligere 5,3 mio. kr. til ordningen på passagerområdet, lige-
som der er etableret en særlig godsordning for Mandø. End-
videre har kommuner med små øer fået større fleksibilitet til
at bruge tilskuddet i skolernes sommerferie, hvis der er plads
på den lokale færge. De to tilskudsordninger er samtidig for-
enklet. Nedsættelse af færgetakster for personbefordring og
godstransport på ikke-statslige færgeruter til og fra visse øer
har til formål at understøtte erhvervslivet og turismen på øer-
ne og dermed styrke bosætningen.
Gratis og billigere færgebilletter
I forbindelse med Aftale om sommerpakken blev det gjort
gratis for alle gående og cyklende at sejle på de danske inden-
rigsfærger i hele juli 2020. Derudover er der afsat midler til
reduktion af billetpriser på ruten Rønne-Ystad og ruterne til
de små øer samt Ærø, Fanø, Læsø og Samsø i august og sep-
tember 2020. Formålet er at understøtte økonomien på øerne,
som har været hårdt ramt af den ekstraordinære COVID-19-
situation.
Mulighed for fravigelse af maksimumsbeløbet for opførelse
af almene boliger
Maksimumsbeløbet for opførelse af almene boliger kan være
en barriere for opførelse af almene boliger på småøer. Derfor
blev der med Grøn boligaftale 2020 indgået aftale om, at der
skal være mulighed for at fravige maksimumsbeløbet på
småøerne. Det giver kommuner mulighed for at overskride
maksimumsbeløbet for opførelse af almene boliger, hvis det
lokalt vurderes hensigtsmæssigt. En overskridelse af maksi-
26
mumsbeløbet betinges af, at kommunerne har fuld anvis-
ningsret til boligerne.
Puljemidler til huslejenedsættelser og nye almene boliger
Med Grøn boligaftale 2020 blev det ligeledes besluttet at af-
sætte en pulje på 6 mio. kr. fra Landsbyggefonden til husleje-
nedsættelser til eksisterende almene boliger på småøerne.
Huslejetilskuddet udgør 20.000 kr. årligt pr. bolig og ydes i
perioden 2021-2026. Den samlede pulje kan støtte huslejened-
sættelser i 50 almene boliger på småøerne. Parterne er derud-
over enige om at afsætte en pulje på 30 mio. kr. fra Nybygge-
rifonden i perioden 2021-2026 til nye almene boliger på små-
øerne. Tilskudsandelen udgør 400.000 kr. pr. bolig, svarende
til omkring godt 20 pct. af den samlede anskaffelsessum pr.
bolig. Puljen kan støtte etableringen af 75 nye almene familie-
boliger på småøerne. Rammerne for udmøntning forelægges
for aftalepartierne i efteråret 2020, således at puljen kan ud-
møntes fra 2021.
Hermed slutter redegørelsen.