Fremsat den 4. november 2020 af Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB), Mette Thiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)

Fremsat den 4. november 2020 af Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB),
Mette Thiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indføre en mærkningsordning for halalcertificeret kød
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om, at både importeret og hjemmeproduceret halalkød fremover
skal gives en tydelig mærkning.
Beslutningsforslag nr. B 76 Folketinget 2020-21
AX025085
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutnings‐
forslag nr. B 102, folketingsåret 2019-20. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2019-20, til‐
læg A, B 102 som fremsat, og tillæg F, møde 66, kl. 13:00.
Forslagsstillerne ønsker med beslutningsforslaget at sikre
forbrugerens frie valg. Det er forslagsstillernes opfattelse,
at ingen borgere uforvarende skal bidrage til udbredelse af
islam gennem afgifter til islamiske organisationer. En mærk‐
ningsordning for halalprodukter skal sikre gennemsigtighed,
så forbrugeren oplyses om, at der er tale om halalslagtet
kød, og om, at producenten har betalt en afgift til halalcerti‐
ficering af kødet.
Der er en tendens til, at danske virksomheder i stigende
grad producerer halalcertificeret kød af hensyn til eksport‐
markederne. Landbrug & Fødevarer estimerer, at omkring
98 pct. af kyllingekød produceret i Danmark er halalslagtet,
og at eksporten af halalslagtet dansk oksekød er stigende
(»Halal-ballade: 98 procent af al kylling er halalslagtet«,
Sjællandske Nyheder, den 30. november 2017). Uden tyde‐
lig mærkning af kødet kan forbrugeren uforsætligt bidrage
til at øge efterspørgslen på halalprodukter samt yde støtte til
islamiske organisationer med ophav i muslimske lande sås‐
om Saudi-Arabien. Det saudisk finansierede Muslim World
League er den eneste organisation, der halalcertificerer
dansk kyllingekød ved eksport. Det finder forslagsstillerne
problematisk, da organisationen er forbundet med kvindeun‐
dertrykkelse og dødsstraf og ligeledes er imod religionsfri‐
hed (»Halal er blevet en milliardindustri, som ingen taler
om«, Kristeligt Dagblad, den 2. februar 2016).
Uden en tydelig mærkning på emballagen risikerer danske
forbrugere uforvarende at købe kød, der er slagtet på rituel
vis uden bedøvelse, da traditionel halalslagtning indebærer,
at dyret ikke må være bedøvet forud for slagtning. I Dan‐
mark og Sverige er halalslagtning uden bedøvelse forbudt,
men Fødevarestyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at slagt‐
ning uden bedøvelse finder sted i nogle EU-lande, og at
import af dette kød til Danmark er tilladt (www.foedevare‐
styrelsen.dk, emneoversigt, slagtning og nødslagtning, rituel
slagtning). Det er derfor forslagsstillernes opfattelse, at for‐
brugerne ikke er tilstrækkeligt oplyst om, hvorvidt kødpro‐
duktionen er sket under forsvarlige vilkår for dyrene.
Mærkningen skal være tydelig og fremgå af forsiden af
varen. Mærkningen skal informere om, om kødet er halal‐
certificeret, om der er betalt afgift af varen til en islamisk
organisation, og om slagtningen af halalkødet er foregået
med eller uden forudgående bedøvelse.
2
Skriftlig fremsættelse
Peter Seier Christensen (NB):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en
mærkningsordning for halalcertificeret kød.
(Beslutningsforslag nr. B 76)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3