UUI alm. del - svar på spm. 456 om ministeren vil kommentere notatet »Forbud mod religiøs påklædningen mv. for medarbejder med borgerkontakt«, udarbejdet af Horten advokater til Hortens Kommune (jf. UUI alm. del – bilag 174), fra social- og indenrigsministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har d. 22. september 2020 stillet
følgende spørgsmål nr. 456 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 456:
”Vil ministeren kommentere notatet »Forbud mod religiøs påklædningen mv. for
medarbejder med borgerkontakt«, udarbejdet af Horten advokater til Hortens Kom-
mune (jf. UUI alm. del – bilag 174)? Der ønskes især en vurdering af;
om et byråd kan behandle et sådan forslag? Hvis ikke, hvad vil regeringen så gøre for
at sikre, at kommunalbestyrelser for den mulighed?
om et sådan forslag kan vedtages? Hvis ikke, hvad vil regeringen så gøre for at sikre, at
kommunalbestyrelser for den mulighed?
om ministeren finder det rimeligt, at eksempelvis ældre skal mødes med det muslim-
ske tørklæde i eget hjem i forbindelse med rengøring og/eller personlig pleje; eller om
regeringen vil sikre hjemmel til, at den pågældende borger kan fravælge dette? om
ministeren finder det rimeligt, at en kommunalbestyrelse har begrænsede beføjelser til
at sikre, at deres borgere skærmes for det muslimske tørklæde i eget hjem i forbindelse
med rengøring og/eller personlig pleje?”
Svar:
1. Det fremgår af det vedhæftede notat (UUI alm. del – bilag 174), at spørgsmålet og
notatet vedrører en konkret sag i Horsens Kommune.
Det følger af reglerne i lov om kommunernes styrelse om tilsynet med kommunerne,
at dette varetages af Ankestyrelsen med Social- og Indenrigsministeriet som overord-
net tilsynsmyndighed. Ankestyrelsens tilsyn er et retligt tilsyn. Det betyder, at Anke-
styrelsen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gæl-
der for offentlige myndigheder. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er anledning til at
rejse en tilsynssag.
Derfor kan jeg ikke udtale mig om den konkrete sag.
2. Generelt kan jeg dog oplyse følgende om de regler, der er berørt i spørgsmålet og
notatet, og som ligger inden for mit ansvarsområde:
Det enkelte medlem af kommunalbestyrelsen har efter § 11, stk. 1, 1. pkt., i lov om
kommunernes styrelse mulighed for at rejse en sag i kommunalbestyrelsen. Efter den-
ne bestemmelse kan ethvert medlem af kommunalbestyrelsen for denne indbringe
ethvert spørgsmål om kommunens anliggender samt fremsætte forslag til beslutninger
herom.
Sagsnr.
2020 - 9299
Doknr.
311400
Dato
03-11-2020
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 456
Offentligt
2
Medlemmets anmodning om at få en sag på dagsordenen skal fremsættes senest otte
dage før kommunalbestyrelsens møde.
Initiativretten giver medlemmet ret til at få en sag på kommunalbestyrelsens dagsor-
den, jf. dog nedenfor om kommunalbestyrelsens afvisning af ulovlige forslag fra dags-
ordenen.
Det antages således, at borgmesteren er forpligtet til at optage alle rettidigt indkomne
forslag fra medlemmerne på det udkast til dagsorden for kommunalbestyrelsens mø-
de, som udsendes til medlemmerne inden mødet. Borgmesteren kan ikke afvise at
optage et medlemsforslag på udkastet til dagsorden under henvisning til, at det ikke
vedrører et anliggende for kommunen, eller under henvisning til, at vedtagelse af for-
slaget i øvrigt vil være ulovlig.
Kommunalbestyrelsens møde indledes med, at kommunalbestyrelsen tager stilling til
dagsordenen på grundlag af det udkast hertil, som er udsendt. Hvis borgmesteren
mener, at et forslag ikke lovligt kan behandles af kommunalbestyrelsen, skal borgme-
steren ved kommunalbestyrelsens godkendelse af dagsordenen gøre opmærksom på,
at sagen efter borgmesterens opfattelse ikke kan behandles. Også et medlem kan rejse
indsigelse imod behandlingen af en sag, der er optaget på udkastet til dagordenen.
Det kan undertiden give anledning til tvivl, om et forslag lovligt kan behandles af
kommunalbestyrelsen. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at sagen klart falder uden
for kommunalbestyrelsens kompetence, må kommunalbestyrelsen kunne træffe be-
slutning om at afvise sagen fra dagsordenen. Hvis det ikke på grundlag af forslagets
ordlyd kan afgøres, om sagen lovligt kan behandles af kommunalbestyrelsen, kan
kommunalbestyrelsen derimod ikke afvise forslaget fra dagsordenen.
Hensynet til at undgå begrænsninger i medlemmernes adgang til at udøve deres for-
slagsret taler for, at der alene består en snæver adgang til at afvise sager fra dagsorde-
nen.
Ved vurderingen af, om en sag må antages klart at falde uden for kommunalbestyrel-
sens kompetence og dermed kan afvises, må det afgørende være, om det pågældende
dagsordenspunkt har et sådant indhold, at der ikke inden for rammerne af dagsor-
denspunktet vil kunne træffes en lovlig beslutning, bortset fra en beslutning om forka-
stelse af forslaget.
Hvis der gennem forslag, som ligger inden for rammerne af den pågældende sag, såle-
des som denne er angivet i dagsordensudkastet, kan træffes en lovlig beslutning om
udførelse af en foranstaltning eller om fremsættelse af en tilkendegivelse m.v., er
kommunalbestyrelsen således ikke berettiget til at afvise sagen fra dagsordenen.
Hvis kommunalbestyrelsen, selv om borgmesteren har indstillet et medlemsforslag til
afvisning fra dagordenen, vedtager dagsordenen med dette forslag, vil det skulle be-
handles som en sag på dagsordenen.
Når sagen er på dagsordenen, har det medlem, der har fremsat forslaget, ikke mere
rådighed over sagen. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan sagen videre
skal behandles. Kommunalbestyrelsen kan herunder beslutte, at sagen skal udsættes
til et senere møde, eller henvise sagen til afgørelse i udvalg eller forvaltning.
3
Spørgsmålet om, hvorvidt et medlemsforslag eller et hvilket som helst andet forslag
lovligt kan vedtages i kommunen, herunder af kommunalbestyrelsen, beror på, om
den foreslåede beslutning er et kommunalt anliggende og i øvrigt er lovlig.
3. Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune lovligt kan træffe en beslutning om at for-
byde ansatte med borgerkontakt at bære religiøse symboler, henhører under justits-
ministeren.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst følgende:
”Et generelt forbud for alle kommunalt ansatte med borgerkontakt mod at bære mar-
kante religiøse symboler, herunder hovedbeklædningsgenstande, der dog ikke omfat-
ter mindre religiøse symboler som f.eks. smykker, rejser tilsvarende spørgsmål i for-
hold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og grundloven som beslut-
ningsforslag nr. B 36 (2018-19 (1. samling)) om forbud mod, at alle offentligt ansatte
bærer religiøs hovedbeklædning på arbejde. Justitsministeriet kan i den forbindelse
henvise til Udlændinge- og Integrationsministeriets besvarelse af 1. marts 2019 på
spørgsmål nr. 3 vedrørende B 36.”
Den nævnte besvarelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet vedlægges efter
aftale med Justitsministeriet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1. Udlændinge- og Integrationsministeriets besvarelse af 1. marts 2019 på
spørgsmål nr. 3 vedrørende B 36 (2018-19 (1. samling)).


Offentligt
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 456
Offentligt