SOU alm. del - svar på spm. 787 om ministeren kan redegøre for de beregninger, der ligger til grund for udgifterne til tilbud om psykologhjælp til kvinder, der gør ophold på et kvindekrisecenter, fra social- og indenrigsministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 5. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 787 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 787:
”Vil ministeren redegøre for de beregninger, der ligger til grund for udgifterne til til-
bud om psykologhjælp til kvinder, der gør ophold på et kvindekrisecenter, og vil mini-
steren oplyse, hvor stor en andel af de kvinder, der årligt gør ophold på krisecentrene,
man forventer, vil gøre brug af tilbuddet om psykologhjælp? Spørgsmålet stilles som
opfølgning på svar på SOU alm. del spørgsmål nr. 194.”
Svar:
Der er i besvarelsen forudsat, at spørgeren henviser til svar på FIU L 206 spørgsmål
nr. 194.
Lov om psykologbehandling til kvinder, der får ophold på krisecenter efter servicelo-
vens § 109, blev vedtaget af Folketinget den 25. juni 2020 med ikrafttrædelse 1. juli
2020 (Lov nr. 1058 af 30. juni 2020). De samlede økonomiske konsekvenser af lovæn-
dringen udgør 10,3 mio. kr. årligt i 2021 og frem (2020-pl). Som følge af halvårseffekt,
da loven trådte i kraft 1. juli 2020, udgør de økonomiske konsekvenser i alt 5,2 mio. kr.
i 2020 (2020-pl).
Andel af kvinder, der forventes at gøre brug af tilbuddet om psykologhjælp
Til vurderingen af andelen af de kvinder, der årligt gør ophold på krisecentrene, som
forventes vil gøre brug af tilbuddet om psykologhjælp, er der taget udgangspunkt i en
tidligere forsøgsordning med psykologbehandling til kvinder på krisecenter i 2012-
20141. På tværs af de krisecentre, der deltog i forsøgsordningen, tog ca. 34 pct. af kvin-
derne imod tilbud om psykologbehandling. Det bemærkes i den forbindelse, at for-
søgsordningen var en midlertidig ordning og var frivillig for krisecentrene at deltage i.
Det vurderes, at udnyttelsesgraden vil være væsentlig højere som følge af lovændrin-
gen af stk. 9 i servicelovens § 109, hvor det er indført, at kommunerne har pligt til at
tilbyde psykologbehandling. Det vurderes, at snarere 3 ud af 4 kvinder vil benytte ord-
ningen, og udnyttelsesgraden antages derfor at være ca. 75 pct.
Beregning af merudgifter til tilbud om psykologhjælp
De følgende fire sektioner (A-D) indeholder delene til beregning af udgifter til psyko-
logbehandling til kvinder efter § 109.
1 ”Psykologsamtaler til kvinder på krisecenter - Evaluering af indsatsen”, Socialstyrelsen 2015
Sagsnr.
2020 - 9652
Doknr.
319128
Dato
02-11-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 787
Offentligt
2
A. Udgifter til psykologbehandling
Der er i beregningen af udgifterne til tilbud om psykologhjælp til de kvinder, der gør
ophold på et kvindekrisecenter, ligeledes taget udgangspunkt i førnævnte forsøgsord-
ning. Af de kvinder, der valgte at benytte tilbuddet, svarede den gennemsnitlige be-
handlingstid til ca. 80 pct. af de tilbudte timer. Med antagelse om, at andelen af be-
handlingstiden i en ordning med ti timers psykologbehandling vil være den samme,
medfører det et gennemsnit på 8,05 timers psykologbehandling for kvinder, der benyt-
ter sig af ordningen.
Behandlingen kan foretages af både kommunalt ansatte psykologer og private leve-
randører af psykologbehandling. Beregningsteknisk er der forudsat en ligelig fordeling
herimellem og med udgangspunkt i hhv. en kommunalt ansat psykolog til 483,04
kr./time inkl. overhead (2020-pl) og en privatpraktiserende psykolog til 1.003,83
kr./time eks. overhead (2020-pl) svarer det til en gennemsnitlig timeløn til en psyko-
log på 743,43 kr./time (2020-pl).
Der tages i beregningerne udgangspunkt i antallet af ophold frem for antallet kvinder,
da tilbuddet i udgangspunktet skal tilbydes ved alle nye ophold2. Det fremgår af Dan-
marks Statistiks Statistikbank, at der i årene 2017-2018 i gennemsnit var 2.185 årlige
ophold på kvindekrisecentre. Dertil tillægges den forventede udnyttelse på 75 pct.
Dermed vil den årlige merudgift til psykologaflønning være 9,8 mio. kr. (2020-pl)
B. Udgifter til tolkebistand
Erfaringer fra førnævnte forsøgsordning viser, at ca. 6 pct. af de kvinder, der modtog
psykologbehandling, havde behov for tolkebistand til samtalerne. Med udgangspunkt i
en timepris for en konsulent i fremmesprogstolkning på 361,54 kr./time eks. overhead
(2020-pl), vil de årlige merudgifter til tolke være på 0,3 mio. kr. (2020-pl).
C. Udgifter til transport
Der kan ved tilfælde af brug af eksterne psykologer og fremmedsprogstolke være tale
om udgifter til dækning af transport. Erfaringer fra førnævnte forsøgsordning viser i
den forbindelse, at ca. 1 pct. af de samlede udgifter i forsøgsordningen gik til dækning
af transport. Udgifterne til transport var primært anvendt i forbindelse med tolkebi-
stand.
Det antages, at udgiften til transport vil have lige så stor andel af de samlede udgifter i
forbindelse med selve psykologbehandlingen i den nye ordningen. Dermed vil de årlige
merudgifter til dækning af transport være 0,1 mio. kr. (2020-pl).
D. Udgifter til administration
Til vurderingen af tidsforbruget til administration tages udgangspunkt i indførslen af
pligt til at tilbyde psykologbehandling til børn, der ledsager deres mor på et kvindekri-
secenter, efter servicelovens § 109, stk. 8, fra 2008. Der er lagt et gennemsnitligt tids-
forbrug på 15 min. pr. henvisning til psykolog til grund for vurderingen.
Med udgangspunkt i en timeløn til en socialrådgiver på 390,58 kr./time inkl. overhead
(2020-pl) vil de årlige merudgifter til administration være 0,2 mio. kr. (2020-pl).
2 Imidlertid vil ophold, hvor kvinden og evt. ledsagende børn f.eks. af sikkerhedsmæssige hensyn overflyttes
til et andet krisecenter, ikke i denne forbindelse være at betragte som et nyt ophold med yderligere tilbud
om ti timers psykologbehandling. Tilsvarende vil det gælde for kvinder med gentagne ophold inden for en
kort tidsperiode, og som allerede er i gang med et forløb hos en psykolog efter denne ordning, at der som
udgangspunkt ikke vil bevilges yderligere psykologbehandling, jf. de særlige bemærkninger til § 1 i L 173
fremsat den 16. april 2020.
3
Statslig refusion
Ovenstående gennemgang af de økonomiske beregninger viser de samlede forventede
offentlige merudgifter som følge af lovændringen. Efter servicelovens § 177, stk. 1, nr. 5
refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til boformer efter servicelovens §
109.
Med lovændringen er kommunerne derfor kompenseret dels direkte via bloktilskuddet
og dels via statsrefusion. Den kommunale andel af udgifterne (netto) samt kompensa-
tion af øget administrationsbehov i kommunerne udgør dermed i alt 2,6 mio. kr. i
2020 (2020-pl) og 5,4 mio. kr. fra 2021 og frem (2021-pl). Midlerne er overført til det
kommunale bloktilskud, jf. akt 233 af 25. juni 2020. Statsrefusionen sker via refusi-
onskontoen for forsorgshjem, § 15.72.01. Generelle udgifter vedr. forsorgshjem mv.,
hvortil der med forslag til finansloven for 2021 er overført 5,1 mio. kr. årligt (2020-pl)
til den øgede refusionsudbetaling. I 2020 er der overført 2,5 mio. kr. (2020-pl) til re-
fusionskontoen.
Da kommunerne kompenseres direkte for administrationsdelen, udgør andelen til
kommunerne lidt mere end 50 pct. af det samlede beløb. På forslag til finansloven for
2021 fremgår bevillingen på § 15.72.01. Generelle udgifter vedr. forsorgshjem mv. i
2021-pl. Øvrig difference i ovenstående beløb ved en direkte summering skyldes af-
runding.
Med venlig hilsen
Astrid Krag