Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love. (Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.) (Bilag 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love. (Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.) (Bilag 1)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love. (Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.). (Bilag 1)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om finansiel virksomhed. (Tidsbegrænset mulighed for afgiftsfrit at udtage unoterede kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, fra aldersopsparinger). (Bilag 1)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning. (Tilbagetrækning af to forbehold efter den multilaterale konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning). (Bilag 1)
Aktører:
Høringsskema
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l69/bilag/1/2271088.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget, Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø- rende forslag til Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteind- beretningsloven og forskellige andre love (Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og ind- beretning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.) Morten Bødskov / Søren Schou 30. oktober 2020 J.nr. 2019 - 10739 Skatteudvalget 2020-21 L 69 Bilag 1 Offentligt Side 2 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer Advokatsamfundet Advokatsamfundet har ingen be- mærkninger ATP ATP har ingen bemærkninger Dansk Aktionærfor- ening Dansk Aktionærforening undrer sig over, at man har valgt at for- byde placering af alderspensions- midler i unoterede aktier via en be- kendtgørelse fra Erhvervsministe- riet, når tiltaget tager udgangs- punkt i en skattemæssige begrun- delse og har som konsekvens, at nuværende investorer kan opleve en stigning i skatten. Dansk Aktio- nærforening finder, at det ville være mere naturligt at udarbejde et samlet lovforslag om forbuddet. Efter gældende regler er det under visse vilkår muligt at placere rate-, kapital- og aldersopsparingsmidler i unoterede aktier m.v. Placerings- reglerne er efter § 50, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed fastsat i puljepensionsbekendtgørelsen. De gældende placeringsregler giver mulighed for skattetænkning og det vurderes hensigtsmæssigt, at bekendtgørelsen også indeholder regler om afvikling af placering af midler i aktiver, så skattetænknin- gen effektivt kan forhindres. Sam- tidig foreslås en lempelig over- gangsordning, så det er muligt at afvikle de unoterede aktier m.v. i aldersopsparingsdepoter afgiftsfrit. Dansk Aktionærforening står ufor- stående over for at lukke for mu- ligheden af at placere aldersopspa- ring i unoterede aktier. Tiltaget går i den forkerte retning og vil være til ugunst for væksten i samfundet og for den grønne omstilling. Mange unoterede virksomheder efterspørger mere, ikke mindre ka- pital. Også forbuddet mod at inve- stere i AIF-andele er problematisk, da AIF (alternative investerings- fonde) er en velegnet måde at til- føre kapital til unoterede virksom- heder. Adgangen til placering af unote- rede aktier mv. i aldersopsparing kan udnyttes til skattetænkning, hvis der er tale om aktier i det sel- skab, som pensionsopspareren selv er med til at drive eller er ansat i. Det er baggrunden for den foreslå- ede ændring af puljepensionsbe- kendtgørelsen, hvilket også er be- skrevet udførligt i lovforslaget. Det bemærkes, at der fortsat er mulig- hed for at placere andre pensions- midler – f.eks. rateopsparing – i unoterede aktier. Side 3 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer Forbuddet mod at investere sine alderspensionsmidler i unoterede aktier begrundes med imødegåelse af skattetænkning. Et potentielt skattetænkningsproblem burde imidlertid kunne imødegås ved at indsnævre personkredsen frem for at indføre et generelt forbud, der rammer bredt. Dette kunne ske ved alene at forbyde placering i det selskab, som pensionsopspareren selv (og nærtstående familiemed- lemmer) er ansat i eller ejer samt indføre et tilsvarende forbud for signifikante investeringer i virk- somheder, hvor AIF har andelsha- vere tilknyttet fremfor at indføre et generelt forbud. Skattetænkningen ville ikke med en sådan løsning kunne forhindres lige så effektivt. Det generelle for- bud er en entydig og kontrollerbar regel for pengeinstitutterne, som kan administrere reglerne uden større administrative omkostninger – f.eks. til at skulle afklare ejer- skabs-/ansættelsesforhold, der er skjult i holdingselskabskonstrukti- oner, hvis forbuddet var knyttet til den enkelte pensionsopsparers personlige forhold. Dertil kommer, at muligheden for skattetænkning ikke kun gælder for signifikante investeringer i virk- somheder, men også for mindre investeringer. Hvis 100 partnere i et selskab hver ejer 1 pct. af selska- bet og en partner vælger at placere sin ene pct. i en aldersopsparing, vil effekten være den samme. De nye regler vil efter Dansk Akti- onærforenings opfattelse gøre det sværere at være en mindre dansk virksomhed, og tiltaget er kontra- produktivt i arbejdet med at få en styrket investorkultur til gavn for vækst og beskæftigelse. Dansk Ak- tionærforening havde gerne set, at man i stedet var gået den anden vej og nedsat grænsen for, hvor meget der mindst skal placeres i unoterede aktier i et enkelt selskab fra de nuværende 100.000 kr. til 50.000 kr., da et sådant forslag ville kunne skabe plads for flere inve- I forhold til iværksætteres adgang til finansiering bemærkes det, at muligheden for at investere pensi- onsmidler i unoterede selskaber ikke fjernes generelt for privatad- ministrerede pensionsopsparinger, men alene for aldersopsparing. Det vil fortsat være muligt at pla- cere pensionsopsparinger i unote- rede aktier, hvis udbetalingerne fra pensionsopsparingerne er skatte- pligtige, dvs. fx i en ratepension, og under forudsætning af, at pensi- onsopsparingerne har en vis stør- relse. Side 4 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer steringer og dermed øge potentia- let for adgang til risikovillig kapital for unoterede virksomheder. Derudover er investering af pensi- onsmidler ikke det eneste, der be- tyder noget for, om iværksættere kan rejse risikovillig kapital. For at give en hånd til danske iværksæt- tere og vækstvirksomheder er der i forbindelse med hjælpepakkerne fra april og august 2020 afsat 4,0 mia. kr. via Vækstfonden til at få iværksættere og vækstvirksomhe- der igennem coronakrisen. Dertil kommer, at der med Finansloven for 2020 blandt andet er afsat 4 mia. kr. til Den Grønne Fremtids- fond, som særligt har fokus på danske iværksættere og vækstvirk- somheder på det grønne område. Dansk Aktionærforening ser med stor bekymring på, at indskrænk- ningen af placering af midler i et aldersopsparingsdepot ikke kun vil omfatte fremtidige, men også aktu- elle placeringer i unoterede aktier. herpå og mener, at der er forkert, at tiltaget virker med tilbagevir- kende kraft. Ændringen bør alene ske fremadrettet således, at de en- kelte aktionærer ikke skal afvikle deres aktier før tid på et ikke selv- valgt tidspunkt. Afvikling med til- bagevirkende kraft er bl.a. uhen- sigtsmæssig henset til, at der ikke findes et decideret marked for unoterede aktier. Det er ikke hensigtsmæssigt at be- vare skattetænkningsmuligheden for eksisterende placeringer. Hen- synet til de berørte pensionsopspa- rere varetages ved, at der med dette lovforslag foreslås en lempe- lig overgangsregel, så placeringerne kan afvikles uden at betale den vanlige afgift. Side 5 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer Udlodningen til frit depot foreslås at afgiftsfritages i perioden frem til 1. juli 2021. Aktionærforeningen kan bakke op om afgiftsfritagelsen, men havde gerne set en længere overgangsperiode. En længere overgangsperiode ville betyde, at muligheden for skatte- tænkning eksisterer i længere tid. Det vil være forholdsvist simpelt at gennemføre en udlodning til frit depot, hvorfor en længere over- gangsperiode vurderes ubegrundet, når aktierne kan udtages af alders- opsparingen uden afgift. Dansk Erhverv Dansk Erhverv er indforstået med, at man er nødt til at lukke skatte- huller, men opfordrer til, at man – i stedet for at fjerne muligheden for at placere aldersopsparings- midler i unoterede kapitalandele generelt – forsøger at finde er løs- ning på problemet, der er mere målrettet de grupper, hvor der kan være risiko for snyd. Der henvises til kommentaren til Dansk Aktionærforenings hørings- svar. DI Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder DI mener, at justeringerne alt an- det lige begrænser ordningens an- vendelighed. DI foreslår på den baggrund at afskaffe ordningens begrænsning om, at selskaber kun må have være aktive på et marked i mindre end fem år før kalender- året, hvor aftale om aktieaflønning indgås. DI anfører, at betingelsen vil give anledning til unødigt bøvl både i virksomhederne og hos skattemyndighederne, der skal sikre, at alderskravet overholdes. Justeringerne er nødvendige for, at ordningen kan godkendes af Eu- ropa-Kommissionen som lovlig statsstøtte. De er derfor en forud- sætning for, at ordningen kan træde i kraft og blive anvendelig. En ændring af alderskravet vil kræve en fornyet godkendelse af EU-Kommissionen. Nærværende lovforslag justerer ikke på ordningens primære formål at understøtte nye, mindre virk- somheder, jf. det lovforslag, der Side 6 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer blev vedtaget af Folketinget ved lov nr. 84 af 30. januar 2019. DI foreslår, at Skattestyrelsen bør lette indberetningen af medarbej- deraktieprogrammer ved at tilpasse systemet til de oplysninger, der skal indberettes, således at lovkrav, der fremtræder enkle, ikke på ad- ministrativt niveau bliver unødigt byrdefulde for virksomhederne. Skatteforvaltningen er opmærk- som herpå og har både for 2018 og 2019 udgivet en vejledning til indberetning af medarbejderaktier. Skatteforvaltningen arbejder også på at forbedre indberetningsarket, der anvendes i den nuværende it- løsning. Der er for nuværende ikke igang- sat udvikling af en moderniseret indberetningsløsning, og udvikling heraf vil således skulle prioriteres på linje med centrale it-udviklings- projekter. Fjernelse af muligheden for, at en pensi- onsopsparer kan placere en andel af sin aldersopsparing i unoterede aktier DI beklager forslaget om at fjerne muligheden for, at en pensionsop- sparer kan placere en andel af sin aldersopsparing i unoterede aktier. DI anfører, at det alt andet lige vil gå ud over unoterede virksomhe- ders mulighed for at tiltrække risi- kovillig kapital med følgende negativ effekt for iværksætteri mv. DI opfordrer – på baggrund af, at forbuddet begrundes med en teo- retisk mulighed for skattetænk- ning, som er unik for aldersopspa- ringen – til at den negative effekt af forslaget neutraliseres ved, at den andel af en ratepension, som kan placeres i unoterede aktier, hæves. Regeringen mener, at alle skal bi- drage til finansiering af velfærds- samfundet, og fastholder derfor at muligheden for skattetænkning ved at kunne placere aldersopspa- ring i unoterede aktier fjernes. I forhold til iværksætters adgang til risikovillig kapital er det vigtigt at understrege, at investering af pen- sionsmidler ikke er det eneste, der betyder noget for, om iværksættere kan rejse risikovillig kapital. Vækst- fonden har en række initiativer, som er med til at styrke iværksæt- ters adgang til risikovillig kapital. Der er med Finansloven for 2020 blandt andet er afsat 4 mia. kr. til Den Grønne Fremtidsfond, som Side 7 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer DI opfordrer i forlængelse heraf til, at regeringen igangsætter et ar- bejde med henblik på, at den andel af pensionsopsparingen, som kan placeres i unoterede aktier, i frem- tiden vil kunne beregnes på bag- grund af den samlede pensionsop- sparing. DI anfører, at dette vil be- tyde, at en person med en betyde- lig arbejdsgiveradministreret pensi- onsopsparing kan placere en større andel af sin privatadministrerede ratepension i unoterede aktier, end tilfældet er i dag. særligt har fokus på danske iværk- sættere og vækstvirksomheder på det grønne område. Det er alene muligheden for at in- vestere aldersopsparing i unote- rede selskaber, der fjernes, mens det fortsat er muligt at placere ra- tepensioner i unoterede aktier un- der forudsætning af, at pensions- opsparingerne har en vis størrelse. Der er fremadrettet begrænset mu- lighed for at anvende aldersopspa- ring til at investere i unoterede ak- tier, eftersom man i henhold til puljebekendtgørelsens regler som minimum skal have 500.000 kr. i sin aldersopsparing for at kunne investere i unoterede aktier. Da der samtidig er begrænset adgang til at opspare i aldersopsparing (5.300 kr. pr. år, dog 50.200 kr. de sidste fem år inden pensionsalder), vil der fremadrettet kun være et begrænset antal aldersopsparinger, som vil kunne blive store nok til at kunne investere i unoterede aktier. Effekten af lovindgrebet ift. inve- steringer i unoterede aktier vil såle- des alene være ift. aldersopsparin- ger, der allerede har opnået en vis størrelse, fx fordi kapitalpensions- opsparinger er konverteret til al- dersopsparinger. Den fremadret- tede konsekvens af indgrebet ift. markedet for risikovillig kapital vurderes derfor at være begrænset. Placering af ratepensionsopsparing i unoterede aktier indebærer en ri- siko for, at de opsparede midler delvist kan tabes. Det er relevant i forhold til pensionsopspareren, Side 8 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer DI opfordrer regeringen til at give mulighed for at placere en andel af (større) privatadministrerede rate- pensionsopsparinger i egen virk- somhed, f.eks. ved at sammen- tænke privatadministrerede rateop- sparinger med den eksisterende iværksætterkonto. der skal sikres et rimeligt forsørgel- sesgrundlag i alderdommen, men også i forhold til staten i og med, at der gives fradrag for pensions- indbetalinger mod, at opsparingen beskattes på udbetalingstidspunk- tet. Går opsparingen tabt, tabes dermed også fremtidigt skattepro- venu. Regeringen ønsker ikke at åbne for mulighed for at flere kan anvende reglerne for placering af pensions- opsparinger i unoterede aktier og ønsker derfor heller ikke at under- søge muligheden for, at den sam- lede pensionsopsparing danner baggrund for, hvor stor en andel af privatadministrerede pensionsop- sparinger, der kan placeres i unote- rede aktier. DI anviser ikke, hvordan rateop- sparing skal sammentænkes med iværksætterkontoen. Overførsler mellem de to opspa- ringstyper vil kræve relativt fintma- skede overførselsregler i både pen- sionsbeskatningsloven og i etable- rings- og iværksætterkontoloven, så man ikke kan omgå de skatte- mæssige vilkår for indbetalinger til og udbetalinger fra de to ordnin- ger. Endvidere vil det være en for- del at spare op på en ratepension, hvor afkastet beskattes med pensi- onsafkastskat på 15,3 pct. – med henblik på kort før etablering at foretage overførsel til en iværksæt- terkonto, hvor afkastet ellers ville være blevet beskattet som kapital- indkomst, dvs. med op til 42 pct. Side 9 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer I øvrigt er det med den stigende levealder grundlæggende en god grund til at sikre en høj pensions- opsparing. Det vil blive modvirket, hvis det f.eks. bliver muligt at få pensionsmidler overført til en iværksætterkonto. Fastsættelse af reglerne om beregning af befordringsfradrag for færge- og flytrans- port mv. direkte i ligningsloven DI ønsker at benytte anledningen til at henlede opmærksomheden på DIs forslag om et automatisk pendlerfradrag. Skatteministeriet har noteret sig DIs forslag om et ”automatisk pendlerfradrag”, der imidlertid er en større omlægning af det almin- delige befordringsfradrag og der- med falder uden for formålet med ændringerne i dette lovforslag. Tilbagetrækning af to forbehold efter den multilaterale konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskom- ster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning DI hilser tilbagetrækningen af for- beholdene velkommen, da DI hele tiden har været kritisk over for danske forbehold. DI anfører, at forbeholdene øger risikoen for, at forhandlinger mel- lem landenes skattemyndigheder, i tilfælde hvor skattemyndighederne ikke kan blive enige om koordine- ret anvendelse af landenes skatte- regler, kan ende med dobbeltbe- skatning til skade for virksomhe- derne og international retsorden. Det bemærkes, at forslaget om til- bagetrækning af forbeholdene for- udsætter, at vilkårene om, at for- manden i et voldgiftspanel skal være dommer, og at Danmark skal være berettiget til at offentliggøre et resumé, søges gennemført ved konkret forhandling mellem de kompetente myndigheder i de re- spektive lande. Side 10 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer Finans Danmark Finans Danmark udtrykker stor til- fredshed med indførelsen af en fejlrettelsesregel, hvorefter pensi- onsindbetalinger frit kan tilbagebe- tales indenfor 30 dage. Finans Danmark bemærker, at selvom 30-dagesreglen utvivlsomt kommer til at løse mange sager, vil der stadig være en del sager, hvor fejlen først opdages efter, der er gået 30 dage. Nogle af disse sager burde der ifølge Finans Danmark også indføres hjemmel til at rette uden tilladelse fra Skattestyrelsen. Det gælder ikke mindst den type af sager, hvor tilladelse efter praksis normalt bliver givet. Finans Dan- mark opfordrer derfor til, at der bliver lavet en beskrivelse af områ- det ”åbenbare fejldispositioner” i Skatteforvaltningens Juridiske Vej- ledning, der beskriver de typeek- sempler, som i givet fald vil kunne rettes uden tilladelse fra Skattesty- relsen – naturligvis mod behørig dokumentation. Finans Danmark deltager meget gerne i drøftelse med Skatteministeriet og Skattesty- relsen herom. Der er ikke generel hjemmel i pen- sionsbeskatningsloven for Skatte- styrelsen til at etablere et konkret katalog over typeeksempler, som vil kunne rettes uden tilladelse. Skatteministeriet indgår dog gerne – når virkningerne fra de senere års forenklinger er kendt – i dialog med Finans Danmark om tiltag, der yderligere kan forenkle mulig- hederne for korrektion af pensi- onsindbetalinger. Finans Danmark mener, at der er behov for en regel, der regulerer den situation, hvor kunder på trods af gentagne opfordringer til at sørge for afvikling/flytning af unoterede aktier ikke har reageret inden 1. juli 2021. Manglende reak- tion fra kunder opleves i praksis som et stort problem i pengeinsti- tutter i mange sammenhænge. Som en del af lovforslaget foreslås det at udvide hjemlen i § 50, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed til også at omfatte, at Finanstilsynet i puljepensionsbekendtgørelsen kan fastsætte regler om afvikling af pla- cering af midler i aktiver. I medfør af denne hjemmel vil Finanstilsy- net endvidere kunne ændre pulje- pensionsbekendtgørelsen således, Side 11 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer Finans Danmark foreslår derfor, at der i forlængelse af forslaget til ud- videlsen af pensionsbeskatningslo- vens § 25 A indføres en regel, som giver pengeinstituttet ret til at ud- lodde de unoterede papirer pr. 1. juli 2021 til en på forhånd define- ret kurs. at det fastsættes, at pengeinstitutter kan afvikle kunders investeringer i unoterede aktier m.v. uden kun- dens samtykke, såfremt kunden ikke reagerer på pengeinstituttets henvendelser om afviklingen af disse investeringer. Handel mellem et frit depot og et pensionsdepot skal ske til handels- værdien. Den enkelte kontohaver skal ved udlodning af unoterede aktier m.v. fra en pensionsopsparing, herun- der en aldersopsparing, give pen- geinstituttet oplysning om værdien af aktierne m.v. til brug for en eventuel beskatning efter pensi- onsbeskatningsloven, hvorefter pengeinstituttet vil kunne udlodde aktieposten til denne kursværdi. Værdien vil også danne grundlag for pengeinstituttets opgørelse af pensionsafkastskat. Hvis en unoteret aktiepost udlod- des uden samtykke, kan det ikke forventes, at den enkelte kontoha- ver har givet pengeinstituttet op- lysning om handelsværdien. I så- danne tilfælde vil pengeinstituttet ved udlodningen kunne tage ud- gangspunkt i den kurs, der er ble- vet anvendt ved pengeinstituttets opgørelse af pensionsafkastskatten for 2020. Hvis tilsvarende aktier m.v. efterfølgende er handlet fra pensionsdepotet, kan pengeinsti- tuttet anvende denne kurs ved en udlodning uden samtykke. Skatteforvaltningen vil ved skatte- ansættelsen for den pågældende Side 12 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer kontohaver kunne efterprøve, om den værdi, som udlodningen er fo- retaget til, er udtryk for handels- værdien på udlodningstidspunktet. Det gælder både ved opgørelsen af pensionsafkastskatten for 2021 og ved en senere opgørelse af gevin- sten, når de udloddede aktier m.v. afstås. I den foreslåede § 32 i pensionsbe- skatningsloven, er det Finans Dan- marks opfattelse at 10 år er en unødvendig lang periode, hvori det ikke er muligt at få skattefri udbe- talinger efter krone til krone prin- cippet. Perioden burde efter Fi- nans Danmarks vurdering afkortes til 5 år før folkepensionsalderen. Finans Danmarks forslag er imø- dekommet i lovforslaget, da for- målet med værnsreglen, nemlig at sikre mod, at en borger ikke kan modtage store skattefri deludbeta- linger og samtidig eller kort tid herefter modtage eksempelvis fol- kepensionens tillægsbeløb, ikke fortabes ved at ændre perioden fra ti til fem år. Finans Danmark vil gerne benytte lejligheden til at foreslå en juste- ring af reglen i § 11 A om, at ad- gangen til at foretage indskud til en rateopsparing ophører med udgan- gen af det kalenderår, der ligger forud for det år, hvori første rate- udbetaling vil finde sted. En sådan justering vil ifølge Finans Dan- mark skabe mere fleksibilitet for kunder der skal på pension, og samtidig skabe ens vilkår mellem pengeinstitutter og pensionsselska- ber. Den beskrevne regel skal ses i sammenhæng med reglerne for be- regning af de enkelte rateudtalin- gers størrelse, når en rateopsparing påbegyndes udbetalt. En justering som foreslået af Finans Danmark bør underkastes en nærmere ana- lyse, herunder om der er andre ud- fordringer knyttet til en sådan ju- stering. Skatteministeriet indgår gerne i dialog med Finans Dan- mark om en mulig justering af den beskrevne regel. Foreningen Danske Re- visorer Foreningen Danske Revisorer me- ner, at 30-dages fristen til at ændre på en pensionsindbetaling måske er for kort tid, da der i praksis nok Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger er tanken bag 30- dagesreglen, at når en indbetaling korrigeres højst 30 dage – som er et forholdsvist kort tidsrum – efter Side 13 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer kan gå længere tid, inden fejlen op- dages. Foreningen Danske Reviso- rer er klar over, at formålet er at undgå omgåelser, men mener ikke, at det vil være et væsentligt punkt. indbetalingen, vil det i sig selv være sandsynligt, at indbetalingen må have beroet på en fejl. Korrektionsmuligheden vil dog også omfatte indbetalinger, som ikke skyldes en fejl på indbeta- lingstidspunktet, men derimod en efterfølgende konstatering af, at indbetalingen ikke var hensigts- mæssig. Også sådanne korrektio- ner vurderes uproblematiske, hen- set til den relativt korte frist. Det vil ikke være tilfældet ved en læn- gere frist. Forsikring & Pension (F&P) Ændring af reglerne for fradrag for præ- mier og bidrag til pensionsordninger, hvor indbetalingerne sker senere end forfalds- tidspunktet F&P sætter overordnet pris på, at der med forslaget fastsættes regler for, på hvilket tidspunkt præmier og bidrag til pensionsordninger i forsikringsselskaber og pensions- kasser har fradrags- og bortseelses- mæssig betydning. Den foreslåede ændring medfører imidlertid ifølge F&P væsentlige udfordringer. For så vidt angår de selskaber, der i dag administrerer efter betalings- princippet, bemærker F&P, at disse selskaber har handlet på bag- grund af information fra Skattefor- valtningen og med forslaget nu står foran at skulle udskifte cen- trale dele i deres IT-infrastruktur, som medfører væsentlige omkost- ninger til blandt andet IT og æn- drede forretningsgange. Efter den gældende formulering af pensionsbeskatningslovens § 19 fragår indbetalingen på en arbejds- giveradministreret pensionsord- ning i indkomsten på indbetalings- tidspunktet, hvilket også er beskre- vet i 2020-2 udgaven af Den juridi- ske vejledning. I en lang årrække indtil 2020 fremgik det imidlertid af Den juridiske vejledning, at pen- sionsindbetalingen fragår i ind- komsten på forfaldstidspunktet, uanset om den er betalt eller ej. Det er naturligvis beklageligt, at der ikke har været overensstem- melse mellem den af Skattestyrel- sen anerkendte praksis og lovens bogstav, hvilket der nu rettes op på med lovforslaget. I den forbin- delse lægges der også op til en lem- pelig tidsmæssig overgangsregel, Side 14 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer F&P bemærker endvidere, at kun- derne i disse selskaber har en ind- tægt, der medfører, at de yderst sjældent vil komme i berøring med de grænser, der nævnes i udkastet til lovforslag, dvs. reglerne for be- regningen af beskæftigelsesfradrag, ekstra pensionsfradrag og loftet for indbetaling til ratepension. F&P anfører i den forbindelse, at det kun er hvis arbejdsgiveren ind- betaler for sent, og hvor det sker over et årsskifte, at udfordringerne opstår. I praksis er det ifølge F&P derfor i højere grad en teoretisk udfordring end et praktisk pro- blem, der håndteres med forslaget. F&P foreslår derfor, at selskaber, der i dag administrerer efter beta- lingsprincippet kan vælge fortsat at gøre dette. Hvis dette forslag ikke imødekommes er det ifølge F&P nødvendigt med en længere imple- menteringstid, hvorefter de pågæl- dende selskaber til og med 2024 kan vælge at administrere efter be- talingsprincippet. som forventes at minimere de be- rørte pensionsinstitutters omkost- ninger. Under anvendelse af et indbeta- lingsprincip vil konsekvensen af en forsinket arbejdsgiverindbetaling hen over nytår bl.a. kunne være, at den berørte lønmodtager ikke får beregnet et lige så stort beskæfti- gelsesfradrag og et lige så stort ekstra pensionsfradrag som en til- svarende lønmodtager, hvis ar- bejdsgiver indbetaler i tide, eller hvis arbejdsgiver foretager pensi- onsindbetalinger til et pensionsin- stitut, der administrerer efter for- faldsprincippet. I mange tilfælde vil det kunne ”indhentes” i det føl- gende år, men pga. beløbsgrænser for beskæftigelsesfradraget og det ekstra pensionsfradrag er det ikke givet. Og uanset om fradragne kan ”indhentes” vil den pågældende lønmodtagers likviditet i forfalds- året blive påvirket negativt af den manglende indbetaling. Allerede af denne grund er forsla- get om, at selskaber, der i dag ad- ministrerer efter betalingsprincip- pet, kan vælge fortsat at gøre dette, ikke imødekommet. Hertil kom- mer, at det ikke er hensigtsmæssigt at have regler, hvorefter arbejdsgi- veradministrerede pensionsindbe- talinger periodiseres forskelligt af- hængigt af, hvilket selskab, der indbetales til. Det vil være uigen- nemsigtigt og retssikkerhedsmæs- sigt betænkeligt. I lyset af den beskrevne historik, anerkender Skatteministeriet dog, Side 15 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer For så vidt angår de selskaber, der i dag administrerer efter forfalds- princippet vil ændringen indebære, at beløbet skal være indbetalt med frist senest den 14. marts i kalen- deråret efter det kalenderår, hvor præmien eller bidraget er forfaldet for at have skattemæssig virkning i det kalenderår, hvor præmien eller bidraget forfaldt. F&P anfører, at dette i praksis in- debærer et delvist betalingsprincip for de selskaber, der altid har be- nyttet sig af forfaldsprincippet. F&P har forståelse for, at der skal sættes en tidsmæssig grænse for, hvornår et beløb skal være indbe- talt, men at det vil være hensigts- mæssigt, hvis fristen i stedet er 6 måneder efter forfaldstidspunktet. Dette vil hænge sammen med reg- len i kildeskattelovens § 46, stk. 2 om, at hvis løn ikke bliver udbe- talt, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat af lønnen 6 måneder efter, at medarbejderen har erhvervet endelig ret til lønnen. Dette vil ifølge F&P ikke have prove- numæssige konsekvenser, ligesom det bør holdes for øje, at pensions- institutterne sjældent har en andel at der bør gives de berørte selska- ber ekstra god tid til at omlægge deres systemer. Derfor er over- gangsreglen i forslaget, hvorefter den foreslåede justering først får virkning for bidrag m.v., der for- falder til indbetaling i 2021 eller se- nere ændret, således at justeringen først får virkning for bidrag m.v., der forfalder til indbetaling i 2023 eller senere. Det er korrekt, at den foreslåede regel indebærer et delvist beta- lingsprincip, hvilket imidlertid ikke adskiller sig fra gældende ret, hvor- efter der ikke er bortseelsesret for en forfalden pensionsindbetaling, der aldrig indbetales. Den foreslåede frist den 14. marts er fastsat ud fra en målsætning om på den ene side at sikre pensions- institutterne en rimelig tid til at iværksætte og fuldbyrde en rykker- procedure, og på den anden side af ordensmæssige hensyn at fastholde en vis tidsmæssig sammenhæng mellem forfaldstidspunkt og fak- tisk betaling henover årsskiftet. En frist på 6 måneder forekommer i dette lys at være for lang, men for at sikre pensionsinstitutterne eks- tra god tid til at iværksætte og fuld- byrde en rykkerprocedure er fri- sten ændret til den 1. april. Side 16 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer i, at arbejdsgiveren indbetaler pen- sionsbidraget for sent. F&P finder, at branchen og Skatte- ministeriet i forlængelse af oven- stående forslag – særligt hvis for- slaget ikke imødekommes – bør drøfte, om det er muligt at nå at indrette IT-systemer og interne forretningsgange, inden der første gang indberettes med en betalings- frist. Tilbagebetaling af pensionsindbetalinger m.v. F&P anfører, at det i flere år har været et problem for Skatteforvalt- ningen og pensionsinstitutterne, at åbenlyse fejlindbetalinger kun kan rettes med tilladelse fra Skattefor- valtningen. De seneste års ændrin- ger har medvirket til en smidigere sagsbehandling hos både Skatte- forvaltningen og pensionsinstitut- terne, men der bliver fortsat brugt mange og unødige ressourcer i Skatteforvaltningen og i pensions- institutterne. Den foreslåede 30 dages-regel vil imidlertid ikke have den store ef- fekt for pensionskasserne og livs- forsikringsselskaberne, medmindre grænsen på 30 dage udvides bety- deligt. F&P finder at det bør være muligt at flytte indbetalinger, der ifølge aftalegrundlaget er sket til en forkert ordning, inden for den ordinære genoptagelsesfrist, Det anerkendes, at der kan være udfordringer for de berørte insti- tutter forbundet med at indrette IT-systemer og interne forret- ningsgange til at understøtte ind- betalingsfristen den 1. april 2021, hvorefter der i lovforslaget foreslås en overgangsregel, hvorefter fri- sten i 2021 ekstraordinært er ud- skudt til 1. juli. Fristen på 30 dage er fastholdt i lovforslaget. Der henvises til kom- mentaren til høringssvaret fra For- eningen Danske Revisorer. Skatteministeriet indgår gerne – med inddragelse af erfaringer fra de senere års smidiggørende lem- pelser - i dialog med F&P om til- tag, der yderligere kan forenkle Side 17 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer flytte indbetalinger, der er sket til et forkert pensionsinstitut og at flytte indbetalinger mellem kap. 1-ordninger og § 53 A- ordninger. F&P ser frem til en fortsat god di- alog med Skatteministeriets depar- tement om smidigere sagsbehand- ling på området, så branchen og myndighederne i fællesskab løser udfordringerne. Endelig bemærker F&P, at bran- chen tidligere har fået stillet et sty- resignal i udsigt af Skatteforvalt- ningen, som skulle beskrive, hvor- når åbenlyse fejl kan rettes. Et så- dant styresignal vil formentlig lempe nogle af de store gener, som pensionsopsparerne oplever, når der skal fejlrettes. Det bør derfor være en betydelig prioritet for Skatteministeriets arbejde på pen- sionsområdet, at styresignalet snart bliver udsendt. Forenkling af reglerne for skattefri deludbetalinger af pensionsordninger F&P støtter forslaget om at for- enkle reglerne for deludbetalinger af skattefri andele af pensionsord- ninger, da de gældende regler i mange tilfælde reelt forhindrer deludbetalinger af skattefri andele. mulighederne for korrektion af pensionsindbetalinger. Skattestyrelsen har i samarbejde med bl.a. F&P foretaget en analyse af udvalgte situationer, hvor pensi- onsinstitutterne har ønsket en mu- lighed for at kunne ændre fore- tagne indbetalinger på pensions- ordninger. Analysen er blevet fore- taget med henblik på, om der evt. vil kunne fastlægges en administra- tiv praksis herfor. De seneste års forenklende tiltag i pensionsbe- skatningsloven har i et ikke ubety- deligt omfang løst dette behov, da mulighederne for ændringer er indsat direkte i pensionsbeskat- ningslovens bestemmelser, men Skattestyrelsen indgår gerne i fort- sat dialog med branchen om spørgsmålet om korrektion af pen- sionsindbetalinger. Side 18 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer Den foreslåede regel om, at skatte- fri andele af pensionsordninger frit kan udbetales indtil 10 år før pen- sionsopsparerens folkepensionsal- der, kan dog med fordel udvides, så der frit kan udbetales indtil 5 år før pensionsopsparerens folkepen- sionsalder. Indberetningspligt for skattepligtige be- løb, som er udbetalt som led i kunde- el- ler medlemsprogrammer eller lignende, bortset fra udbetalinger af forsikrings- summer Forsikring & Pension påpeger, at den foreslåede bestemmelse om indberetning af skattepligtige be- løb, som er udbetalt som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende kan indebære, at en meget bred vifte af ydelser omfat- tes af indberetningspligten. Tekstnære bemærkninger m.v. F&P har i øvrigt fremsendt enkelte tekstnære bemærkninger og ønsker Forslaget er imødekommet i lov- forslaget, da formålet med værns- reglen, nemlig at sikre mod, at en borger ikke kan modtage store skattefri deludbetalinger og samti- dig eller kort tid herefter at mod- tage eksempelvis folkepensionens tillægsbeløb, ikke fortabes ved at ændre perioden fra ti til fem år. Det bemærkes, at såvel den fore- slåede bestemmelse som lovforsla- get bemærkninger er rettet til på dette punkt. Det er således præciseret, at der vil skulle indberettes om skattepligtige beløb, som er udbetalt til de en- kelte kunder som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lig- nende generelle ordninger. Kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende generelle ordninger skal i denne forbindelse forstås som ordninger, hvor finansielle virksomheder betaler kunder beløb som led i en generel ordning, der ud fra markedsføringsmæssige eller lignende hensyn tilbydes en større gruppe af kunder. Side 19 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer til præciseringer og uddybninger af forslagets bemærkninger. Lovforslaget er justeret på bag- grund af F&Ps bemærkninger m.v. FSR – danske revisorer FSR – danske revisorer ønsker, at det skal fremgå af lovforslagets be- mærkninger, hvordan kunde- eller medlemsprogrammer eller lig- nende skal identificeres. FSR – danske revisorer gør op- mærksom på, at det ikke er muligt at anmode om bindende svar ved- rørende en evt. skattepligt, idet man ikke kan få et bindende svar vedrørende indberetningspligt. I den forbindelse finder FSR det re- levant, at der sker en afklaring af indholdet i ”kunde- eller medlems- programmer eller lignende.” Endelig henviser FSR – danske re- visorer til, at indberetningspligten vedrørende kunde- eller medlems- programmer eller lignende skal supplere allerede eksisterende ind- beretningsbestemmelser. FSR – danske revisorer efterspørger i den forbindelse en definition af forhol- dene, så de finansielle institutioner har klarhed over, hvornår der skal ske indberetning. Der henvises til kommentaren til Forsikring & Pensions hørings- svar. Der vil kunne anmodes om bin- dende svar vedrørende de skatte- mæssige virkninger af en disposi- tion. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller skattefritagelse. Der vil imidlertid ikke kunne an- modes om bindende svar om, hvad et kunde- eller medlemspro- grammer eller lignende måtte være. Lovforslagets bemærkninger er præciseret på dette punkt, så det fremgår, hvad der nærmere skal forstås herved. Efter den foreslåede bestemmelse skal der alene indberettes oplysnin- ger, hvis de omhandlede beløb ikke skal indberettes efter de alle- rede eksisterende bestemmelser i skatteindberetningsloven. Formå- let hermed er at undgå dobbeltind- beretning af de samme oplysnin- ger. Hvis f.eks. et beløb gives i form af en nedsættelse af en rentebetaling på et lån, så vil dette beløb efter de allerede gældende regler i skatte- indberetningsloven blive fratrukket renteudgiften, før renteudgiften Side 20 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer indberettes. Beløbet vil da indgå som en nedsættelse af en fradrags- berettiget renteudgift, som indbe- rettes. Som følge heraf vil beløbet ikke skulle indberettes efter den foreslåede nye bestemmelse i skat- teindberetningslovens § 19 a, da dette ville føre til dobbelt indberet- ning. Landbrug & Fødevarer Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder Landbrug & Fødevarer er fortsat positive over for tiltaget, som kommer mindre start up-virksom- heder til gode, således at de bedre kan fastholde og rekruttere medar- bejdere. Selvom ordningen ifølge Landbrug & Fødevarer ikke med- fører en egentlig skattelempelse, er den attraktiv, fordi ingen af par- terne skal lægge rede penge. Landbrug & Fødevarer har for- stået, at afgrænsningen af virksom- heder er resultatet af en politisk aftale. Landbrug & Fødevarer så dog gerne, at ordningen udvides yderligere, så en større del af det ældre SMV-marked bliver omfat- tet. Selv om de større virksomhe- der kan have bedre forudsætninger for at tilbyde konkurrencedygtige ordninger, vil der stadig være et behov for at tilgodese den gruppe af virksomheder, som ligger mel- lem de af ordningen omfattede virksomheder og de mellemstore virksomheder. Denne gruppe virk- somheder vil ifølge Landbrug & Det er korrekt, at initiativet stam- mer fra aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer fra november 2017 mellem den daværende rege- ring (Venstre, Liberal Alliance og Konservative), Danske Folkeparti og Radikale Venstre. Nærværende lovforslag justerer ikke på ordningens primære formål om at understøtte nye, mindre virksomheder, jf. det lovforslag, der blev vedtaget af Folketinget ved lov nr. 84 af 30. januar 2019. Forslaget indeholder alene relativt begrænsede justeringer, som er Side 21 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer Fødevarer med den nye ordning, blive stillet dårligere i kampen om de attraktive lønpakker. nødvendige for at opnå EU-Kom- missionens godkendelse. Landbrug & Fødevarer foreslår, at der for betingelsen om, at selska- bet, hvor personen er ansat, ikke på det tidspunkt, hvor aftales ind- gås, må drive virksomhed, som i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavance- beskatningslovens § 34, anvendes et andet skæringstidspunkt end af- taleindgåelse – alternativt at der anvendes en lempelige forståelse af passiv kapitalanbringelse end aktie- avancebeskatningslovens § 34. Landbrug & Fødevarer mener, at ”pengetankreglen” i aktieavance- beskatningslovens § 34 – som defi- nerer, hvornår det er muligt at gennemføre et generationsskifte med skattemæssig succession – kun er blevet mere restriktiv med tiden, f.eks. i forhold til grøn energi, hvilket gør den uegnet til formålet, da nærværende ordning i højere grad er en incitaments- og aflønningsordning. Endvidere har start up-virksomheder typisk ikke så mange aktiver, men derimod formentlig fået kapitaltilførsler af større karakter i de indledende år. Det vurderes hensigtsmæssigt, at den særlige ”pengetanksregel” an- vendes på samme måde som i an- dre skatteregler, jf. aktieavancebe- skatningslovens § 34. Forenklingshensyn taler for at bruge eksisterende afgrænsninger, der anvendes andetsteds i skatte- lovgivningen. I forslaget henvises derfor til den eksisterende ”penge- tanksregel” i aktieavancebeskat- ningsloven. Indberetning af udbetaling af skatteplig- tige beløb fra finansielle virksomheder til deres kunder Landbrug og Fødevarer ønsker – i tråd med bemærkningerne fra SE- GES – en nærmere afgrænsning af Der henvises til kommentaren til Forsikring & Pensions hørings- svar. Side 22 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer ”kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende” i de generelle be- mærkninger. SEGES SEGES mener på baggrund af en afgørelse fra Skatterådet, at der er behov for en justering af lignings- lovens § 12. Den foreslåede justering vedrører, hvornår der foreligger en ensidigt påtaget løbende forpligtelse, der er fradragsberettiget efter ligningslo- vens § 12, stk. 2, og har ikke ind- holdsmæssigt sammenhæng med den foreslåede ændring vedr. reli- giøse samfund i ligningslovens § 12, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, eller andre dele af lovforslaget. Skatteministeriet er opmærksom på afgørelsen og vil i anden sam- menhæng vurdere eventuelle kon- sekvenser af afgørelsen. SEGES bakker op om muligheden for tilbagebetaling af pensionsind- betalinger uden afgift i 30 dage, da det vurderes at forhindre en del uhensigtsmæssigheder og admini- strativt besvær. SEGES ser en problemstilling i re- lation til mulighed for indbetaling med fradragsret efter den såkaldte 30 pct.-ordning i pensionsbeskat- ningslovens § 18, stk. 5. SEGES mener, at problemstillingen bør lø- ses i samme forbindelse, hvis den ikke er løst med forslaget. Ifølge SEGES bør der gives yderligere frist for indbetaling på ordninger omfatter af reglerne, idet der be- står en væsentlig udfordring i, at man ikke inden årets udgang ken- der resultatet af virksomheder og dermed ikke det maksimale beløb, Det er efter den nævnte 30 pct.-re- gel ikke nødvendigt at kende det præcise overskud af virksomheden i forbindelse med indbetalingen på pensionsordningen, og en særlig forlænget frist for indbetaling er derfor unødvendig. Hvis det i for- bindelse med selvangivelsen/års- regnskabet f.eks. viser sig, at den i indkomståret forfaldne indbetaling svarer til f.eks. 25 pct. af overskud- det, er der fradrag for hele ind- skuddet i indkomståret. Viser det sig, at den i indkomståret forfaldne indbetaling udgør mere end 30 pct., kan der foretages fradrag for Side 23 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer der kan indbetales. SEGES henle- der opmærksomheden på, at pro- blemstillingen for så vidt angår selvstændiges ophørspensioner er håndteret ved at fristen for indbe- taling herpå er udskudt til den 1. juli i året efter indkomståret. SEGES bemærker, at der i forsla- gets § 2, nr. 2 og 4, ikke ses at være taget hensyn til personer med for- skudt indkomstår i beskrivelserne m.v., og der bør tages hensyn her- til, og forslagene justeres, hvis der er behov herfor. de første 30 pct. i indkomståret, mens det resterende beløb vil kunne fradrages i de følgende ind- komstår. Lovforslagets bemærkninger er ud- dybet. SEGES savner – i forbindelse med forslaget om indberetningspligt af skattepligtige udbetalinger fra fi- nansielle virksomheder til deres kunder m.v. – en beskrivende af- grænsning over for rabatter m.v. efter kundeprogrammer m.v., som i visse tilfælde ikke er skatteplig- tige. SEGES henviser til, at der er flere forslag om yderligere ændringer vedrørende indberetningspligter, som SEGES ønsker tydeligere be- skrevet i de generelle bemærknin- ger. Der henvises til kommentaren til Forsikring & Pensions hørings- svar. Det bemærkes derudover, at der ikke med lovforslaget ændres på afgrænsningen af, hvilke rabatter m.v., som måtte skattepligtige hen- holdsvis skattefri. Det kan ikke på baggrund af SE- GES’ høringssvar afgøres, hvilke af forslagets indberetningspligter, som ønskes yderligere beskrevet, herunder hvori behovet herfor be- står. SRF – Skattefaglig For- ening SRF – Skattefaglig Forening har ingen bemærkninger. Styrelsen for Arbejds- marked og Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gør opmærksom på, at den ændring, der foreslås af § 14 Lovforslaget er tilrettet i overens- stemmelse hermed. Side 24 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer b i lov social pension, som vedrø- rer formueopgørelse til brug for udbetaling af helbredstillæg og æl- drecheck til folkepensionister, bør foreslås tilsvarende for § 19 i lov om højeste, mellemste, forhøjet al- mindelig og almindelig førtidspen- sion m.v. om formueopgørelse til brug for udbetaling af helbredstil- læg til modtagere af førtidspension på gammel ordning. Udbetaling Danmark Udbetaling Danmark anbefaler, at der i § 19 i lov om højeste, mel- lemste, forhøjet almindelig og al- mindelig førtidspension m.v. ind- sættes et stk. 4, som er enslydende med det foreslåede stk. 4 i § 14 b i lov om social pension, så formue- opgørelsen i begge love tager højde for tilbagebetalte pensions- indbetalinger efter den foreslåede tilbagebetalingsregel i pensionsbe- skatningslovens § 22 E. Lovforslaget er tilrettet i overens- stemmelse hermed. Udbetaling Danmark har forstået det fremsatte lovforslag således, at tilbagebetalte pensionsindbetalin- ger inden den 19. januar efter pen- sionsbeskatningslovens § 22 E vil fremgå af årsopgørelsen for det forudgående år, som en del af det opgjorte indestående i pengeinsti- tut pr. 31. december. Det tilbagebetalte beløb vil fremgå som et selvstændigt beløb under formueoplysningerne på årsopgø- relsen. Udbetaling Danmark træffer afgø- relse om den likvide formue den 1. januar hvert år. Formueopgørelsen sker på baggrund af formueoplys- ninger fra seneste slutlignede års- opgørelse fra Skattestyrelsen eller Side 25 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer på baggrund af pensionistens mere aktuelle oplysninger om formuen. Det betyder, at Udbetaling Dan- mark ved opgørelsen af formuen f.eks. den 1. januar 2021 vil lægge formueoplysninger fra årsopgørel- sen for 2019 til grund, medmindre der er modtaget mere aktuelle op- lysninger fra pensionisten. Får pensionisten inden 19. januar 2021 tilbageført et beløb efter pensions- beskatningslovens § 22 E, vil dette beløb ikke automatisk indgå i for- mueopgørelsen den 1. januar 2021, da årsopgørelsen for 2020 endnu ikke er tilgængelig. Pensionisten skal derfor selv oplyse til Udbeta- ling Danmark om tilbagebetalte beløb efter pensionsbeskatningslo- vens § 22 E, som skal indgå i for- mueopgørelsen den 1. januar 2021. Muligheden for tilbagebetaling ef- ter den foreslåede 30-dagesregel får først virkning for pensionsind- betalinger, der foretages den 1. ja- nuar 2021 eller senere. Et beløb, der inden den 19. januar 2021 til- bageføres efter den foreslåede 30- dagesregel, vil derfor ikke have kunnet påvirke indestående i pen- geinstitutter ved udløbet af 2020 og ses derfor ikke at kunne påvirke formueopgørelsen pr. 1. januar 2021. Ved opgørelse af formuen det ef- terfølgende år – den 1. januar 2022 – lægger Udbetaling Danmark års- opgørelsen for 2020 til grund, medmindre Udbetaling Danmark modtager mere aktuelle oplysnin- ger om formuen den 1. januar 2022. Da det tilbagebetalte beløb fra pensionsordningen, som Udbe- taling Danmark har forstået lov- forslaget, vil være en del af inde- stående i pengeinstitut pr. 31. de- cember 2020 og dermed fremgå af årsopgørelsen for 2020, vil beløbet automatisk indgå i formueopgørel- sen den 1. januar 2022, medmindre pensionisten henvender sig og op- lyser nye aktuelle formueoplysnin- ger pr. 1. januar 2022. Pensionsindbetalinger, der foreta- ges i dagene umiddelbart før den 1. januar 2022, vil umiddelbart få betydning for pengeinstituttets indberetning af indestående ved udløbet af 2021. Derfor vil det pensionsinstitut, som tilbagebeta- ler et sådant beløb efter den fore- slåede 30-dagesregel skulle fore- tage særskilt indretning herom til Skatteforvaltningen. Det tilbagebe- talte beløb vil fremgå som et selv- stændigt beløb på årsopgørelsen for 2021 og vedrører således ikke 2020. Side 26 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer Ældresagen Ældre Sagen finder det overordnet positivt, at reglerne i pensionsbe- skatningsloven smidiggøres, og at reglerne om diskvalificerende pen- sionsudbetalinger præciseres. Ældre Sagen konstaterer imidler- tid, at der – samtidig med, at det efter forslaget bliver lettere at få udbetalt ikke-fradragsberettigede indbetalinger som en deludbetaling uden afgift - indføres værnsregler, der skal begrænse mulighederne for uhensigtsmæssig optimering af indkomstafhængige offentlige ydelser. Ifølge Ældre Sagen viser det, hvor kompliceret samspillet mellem skat og sociale ydelser er blevet, at det ikke er muligt at for- enkle reglerne uden samtidig at indføre nye komplicerende regler. Ældre Sagen foreslår, at den fore- slåede værnsregel udgår af forsla- get, idet det ikke nødvendigvis har betydning for modregningen i so- ciale ydelser, hvis en pensionist fo- retager en afgiftsfri deludbetaling. Udbetalingen af den ikke-fradrags- berettigede pension er under alle omstændigheder ikke skattepligtig og bliver dermed ikke modregnet i folkepension mm. Det er blot spørgsmålet om, hvornår der ikke sker modregning. Ældre Sagen foreslås subsidiært, at aldersgrænsen for afgiftsfri delud- betaling skal være mindre end 10 år før folkepensionsalderen. En grænse tættere på pensionsalderen vil ifølge Ældre Sagen formodent- lig betyde, at de personer, der har Forenklingen af reglerne for deludbetalinger af ikke-fradragsbe- rettigede indbetalinger er i hørings- udgaven af lovforslaget ledsaget af en værnsregel om, at det ikke er muligt fra og med det tiende år før folkepensionsalderen at få udbetalt ikke-fradragsberettigede indbeta- linger som en deludbetaling uden afgift. Muligheden for skattefri deludbetaling er en betydelig for- enkling af skattereglerne. Udover at det ikke usædvanligt, at forenk- linger ledsages af værnsregler, der begrænser muligheden for uhen- sigtsmæssig anvendelse af de for- enklede regler, bemærkes, at den foreslåede værnsregel ikke er kom- pliceret at anvende eller kommuni- kere. Værnsreglen sikrer bl.a. mod, at en borger kan modtage store skattefri deludbetalinger og samtidig eller kort tid herefter modtage eksem- pelvis folkepensionens tillægsbe- løb. Ældre Sagens subsidiære forslag er imødekommet i lovforslaget, da formålet med værnsreglen, nemlig at sikre mod, at en borger kan modtage store skattefri deludbeta- linger og samtidig eller kort tid herefter modtage eksempelvis fol- kepensionens tillægsbeløb, ikke Side 27 af 27 Organisation Bemærkninger Kommentarer mulighed for at foretage en afgifts- fri deludbetaling, vil være mere op- mærksomme på aldersgrænsen og dens betydning. Begrænsningen af muligheden for at placere midler i unoterede kapi- talandele til kun at gælde rate- og kapitalpension, men ikke aldersop- sparing, er ligeledes en værnsregel. fortabes ved at ændre perioden fra ti til fem år. Begrænsningen af muligheden for at placere midler i unoterede kapi- talandele til kun at gælde rate- og kapitalpension er en værnsregel mod en konkret mulighed for skat- tetænkning, men er ikke en kom- pliceret værnsregel. Ældresagen går ud fra, at tilbage- førte beløb i medfør af den fore- slåedes 30-dagesregel kommer til at fremgå af årsopgørelsen, så pen- sionisten ikke er tvivl om, hvordan f.eks. Udbetaling Danmark har op- gjort den likvide formue i forbin- delse med ældrechecken. Det kan bekræftes, at det tilbage- betalte beløb vil fremgå som et selvstændigt beløb på årsopgørel- sen.
Høringssvar
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l69/bilag/1/2271089.pdf
1 Niklas Jakob Skovgaard Larsen Fra: Henriette Fagerberg Erichsen <hfe@advokatsamfundet.dk> Sendt: 16. september 2020 15:39 Til: lovgivningogoekonomi@skm.dk; Niklas Jakob Skovgaard Larsen Emne: Sv: Høring over forslag til lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love. (SKM: 526850) (Sagsnr.: 2020 - 2541) Tak for henvendelsen. Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar. Med venlig hilsen Henriette Fagerberg Erichsen Sekretær Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K D +45 33 96 97 28 hfe@advokatsamfundet.dk - www.advokatsamfundet.dk Til: Postkasse - Samfund - Advokatsamfundet (Samfund@advokatsamfundet.dk), ac@ac.dk (ac@ac.dk), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (ae@ae.dk), 'pote@atp.dk' (pote@atp.dk), Retssikkerhed (Retssikkerhed@skatteforvaltningen.dk), info@cepos.dk (info@cepos.dk), cevea@cevea.dk (cevea@cevea.dk), da@da.dk (da@da.dk), hoeringssager@danskerhverv.dk (hoeringssager@danskerhverv.dk), Danske Advokater (mail@danskeadvokater.dk), Danske Regioner (regioner@regioner.dk), dt@datatilsynet.dk (dt@datatilsynet.dk), hoering@di.dk (hoering@di.dk), klarlovgivning@digst.dk (klarlovgivning@digst.dk), letbyrder@erst.dk (letbyrder@erst.dk), fh@fho.dk (fh@fho.dk), mail@finansdanmark.dk (mail@finansdanmark.dk), 'fdr@fdr.dk' (fdr@fdr.dk), Formand@fdr.dk (Formand@fdr.dk), fp@forsikringogpension.dk (fp@forsikringogpension.dk), fsr@fsr.dk (fsr@fsr.dk), Mette B. Larsen (mbl@fsr.dk), 'isobro@isobro.dk' (isobro@isobro.dk), Justitia (info@justitia-int.org), Kommunernes Landsforening (kl@kl.dk), kontakt@kraka.org (kontakt@kraka.org), sanst@sanst.dk (sanst@sanst.dk), lederne@lederne.dk (lederne@lederne.dk), Moderniseringsstyrelsen (modst@modst.dk), Retssikkerhed (Retssikkerhed@skatteforvaltningen.dk), skat@seges.dk (skat@seges.dk), sanst@sanst.dk (sanst@sanst.dk), jesper.Kiholm@skat.dk (jesper.Kiholm@skat.dk), star@star.dk (star@star.dk), aeldresagen@aeldresagen.dk (aeldresagen@aeldresagen.dk) Fra: Niklas Jakob Skovgaard Larsen (NJL@skm.dk) Titel: Høring over forslag til lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love. (SKM: 526850) Sendt: 21-08-2020 13:41 Til høringsparterne Hermed sendes udkast til Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love (Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.) Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger senest den 18. september 2020. Skatteudvalget 2020-21 L 69 Bilag 1 Offentligt 2 Høringssvarene bedes sendt til lovgivningogoekonomi@skm.dk med njl@skm.dk i kopi og med henvisning til journalnummer 2019 – 10739. Evt. spørgsmål til høringsmaterialet kan rettes til Niklas Jakob Skovgaard Larsen, tlf.: 72 37 33 52, mail: njl@skm.dk, eller til Anders Nielsen, tlf.: 72 37 33 28, mail: an@skm.dk Med venlig hilsen Niklas Jakob Skovgaard Larsen Fuldmægtig Person og pension Mobil72373352 MailNJL@skm.dk Skatteministeriet/Ministry of Taxation Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 - København K Mailskm@skm.dk Webwww.skm.dk Sådan behandler vi dine personoplysninger 1 Niklas Jakob Skovgaard Larsen Fra: Anne Schiött Rasmussen - ASR <ASR@atp.dk> Sendt: 18. september 2020 12:38 Til: lovgivningogoekonomi@skm.dk Cc: njl@skm.dk Emne: Høring over forslag til lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love. (SKM: 526850) - SKM´s journalnummer 2019 – 10739 Opfølgningsflag: Opf�lgning Flagstatus: Afmærket Til Skatteministeriet Ministeriet har den 21. august 2020 fremsendt udkast til Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love (Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.) og anmodet om eventuelle bemærkninger senest den 18. september 2020. ATP skal indledningsvis takke for lovforslaget og meddele, at vi tager forslaget til efterretningen uden yderligere bemærkninger. Venlig hilsen Anne Schiött Rasmussen Juridisk konsulent · ATP Indbetaling Direkte nummer 48204065 · Mobil 20182022 E-mail ASR@ATP.DK ATP · Kongens Vænge 8 · 3400 Hillerød Telefon 70 12 80 00 · www.atp.dk · CVR-nr. 43405810 Følg ATP Koncernen på Facebook · LinkedIn Oplysningerne i denne e-mail kan være fortrolige og er udelukkende beregnet til brug for de oven for angivne personer eller virksomheder. Vi gør opmærksom på, at udbredelse, omdeling eller kopiering af oplysningerne efter omstændighederne er forbudt. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejltagelse, bedes du meddele det til afsenderen og derefter slette den. På forhånd tak. Skatteministeriet, Lovgivningskontoret sendtpr. e-mail til lovgivningogoekonomi@skm.dk og njl@skm.dki kopi Vedr.journalnummer2019 – 10739 Vedr.Forslag til Lov om ændringaf ligningsloven,pensionsbeskatningsloven,skatteindberetningsloven og forskellige andre love (Justeringaf medarbejderaktieordningenfornye,mindre virksomheder, smidiggørelse afforskellige pensionsbeskatningsreglerogindberetningafskattepligtige udbetalingerfra finansielle virksomhedertil dereskunderm.v.) DanskAktionærforening ønskeri denne høringspecifiktat kommentere pådendel af forslaget,der vedrørerforslagetomatindføre entidsbegrænsetmulighedforatudtage unoterede aktierfra aldersopsparingerunderlempelige vilkår.Dette forslagskal sesi sammenhængmedErhvervsministeriets puljebekendtgørelse,derindføreretforbudmodat investeremidlerfraaldersopsparingi unoterede aktier. Indledningsvistvil vi gerne udtrykke voresundrenover,atman har valgtat forbyde placeringaf alderspensionsmidleri unoterede aktierviaenbekendtgørelsefraErhvervsministeriet,nårtiltagettager udgangspunkti en skattemæssigbegrundelse ogharsomkonsekvens,atnuværende investorerkanopleve enstigningi skatten.Vi finder,atdetville have væretmere naturligtatudarbejde et samletlovforslagom detnye forbud.Dervil af samme grundvære betydeligtsammenfaldi voresbemærkninger til de to høringer. DanskAktionærforeningståruforstående overfor,atman medbekendtgørelsennulukkerformuligheden af at placere sinalderspensioni unoteredeaktier.Tiltagetgåri denforkerte retningogvil være til ugunst for væksteni samfundetog fordengrønne omstilling.Mange ikke-børsnoteredevirksomhederefterspørger mere ikke mindre kapital.Ogsåforbuddetmodatinvesterei AIF-andeleerproblematisk,daAIF(alternative investeringsfonde) erenvelegnetmåde attilføre kapital til unoterede virksomheder. Forbuddetmodat investeresine alderspensionsmidleri unoterede aktierbegrundesmedimødegåelse af skattetænkning.Etpotentieltskattetænkningsproblemburde imidlertidkunne imødegåsved atindsnævre personkredsenfremforatindføre etgenereltforbud,derrammerbredt.Dette kunne ske vedalene at forbyde placeringi detselskab, sompensionsopsparerenselv(ognærtstående familiemedlemmer) eransat i ellerejer(begrænsettil denperiode,hvorpensionsopsparereneransati selskabet) samtindføre et tilsvarende forbudforsignifikante investeringeri virksomheder,hvorAIFharandelshavere tilknyttet fremforat indføre etgenereltforbud. De nye reglervil efterDanskAktionærforeningsopfattelsegøre det sværere atvære enmindre dansk virksomhed,ogtiltageterkontraproduktivti arbejdetmedatfåenstyrketinvestorkulturtil gavnforvækst og beskæftigelse.Vi havde gerneset,atmani stedet vargået denandenvej og havde nedsatgrænsenfor, hvor megetdermindstskal placeresi unoterede aktieri etenkeltselskabfrade nuværende100.000 kr. til 50.000 kr., da etsådant forslagville kunneskabe pladsforflereinvesteringerogdermedøge potentialetfor adgang til risikovilligkapitalforikke børsnoterede virksomheder. Der henvisesi nærværende lovforslagtil §50, stk.4, i lovom finansielvirksomhed,hvorefterFinanstilsynet kan fastsætte nærmerereglerforanbringelse af midleri værdipapirer,herunderomregistreringi en værdipapircentral, kontoudskrift,værdiopgørelse ogdeponering (puljebekendtgørelsen). DanskAktionærforeninghæftersigved sompåpegeti lovforslaget, athjemlenalene giveradgangtil at fastsætte reglerforanbringelseaf værdipapirerogikke forafviklingaf værdipapirer. I nærværende lovforslagforeslåsFinanstilsynetshjemmel imidlertidudvidet,såFinanstilsynetgives hjemmel til, atindskrænkningenaf placeringaf midleri etaldersopsparingsdepotikke kunvil omfatte fremtidige menogsåaktuelleplaceringeri unoterede aktier. DanskAktionærforeningsermedstor bekymringherpå.Vi mener,atderer forkert,at tiltagetvirkermedtilbagevirkende kraft.Ændringenbør alene ske fremadrettetsåledes,atde enkelte aktionærerikke skal afvikle deresaktierførtidpået ikke selvvalgttidspunkt. Ogsåherbøreventuelskattetænkningkunne imødegåsvedatindsnævre personkredsensomnævntovenforogalene kræve afviklingfordenpågældende gruppe,sådetsikres,at øvrige investorerikke skal afviklederesunoterede aktier. Afviklingmedtilbagevirkende krafterbl.a. uhensigtsmæssighensettil,atderikke findesetdecideret markedfor unoterede aktier. Somogsåpåpegeti lovbemærkningernevil enpensionsopsparer,deri særskiltdepotharplaceretaldersopsparingsmidleri unoteredekapitalandeleogandele i alternative investeringsfonde ikkei alle situationerhave mulighedforatafhænde andelene til tredjemand,oghar pensionsopsparerenikkeselvlikviditettil atkøbe andeleneudaf aldersopsparingsdepotetforfrie midler, vil eneste mulighedforatafvikle placeringenvære atudlodde de unoteredeandelefradepotettil pensionsopsparerensfrie værdipapirdepot. Udlodningenforeslåsatafgiftfritagesi periodenfremtil 1.juli 2021. Vi kan i Aktionærforeningen –givetændringenvedtages - naturligvisbakke opomafgiftsfritagelsen menhavde gerne setenlængere overgangsperiode. Heltoverordnetbeklagervi i DanskAktionærforening,atman laveretgenereltforbudmodatinvestere alderspensioni unoterede aktier,ligesommanlaveretgenereltkravomat afvikle allerede investerede midler. Vi havde gerne set, atændringenaleneville væregældende fremadrettetellermedenbetydelig længere overgangsordning,samtatde nye tiltagvar afgrænsettil denpersonkreds,somvillekunne anvende ordningentil skattetænkning. Dette både af hensyntil såveldenenkeltepensionsopsparersomtil iværksætterne ogde mindre virksomheder,dererinvolveret. Med venlighilsen LisbethGrænge Hansen Politiskkonsulent Dansk Aktionærforening Amagertorv 9, 3. sal | DK-1160 København K Tlf.: +45 45 82 15 91 | Mobil: 30161097 DANSK ERHVERV Børsen 1217 København K www.danskerhverv.dk info@danskerhverv.dk T. + 45 3374 6000 jar/JAR Side 1/1 Skatteministeriet Att.: Niklas Jakob Skovgaard Larsen Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Den 17. september 2020 Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, m.m. Dansk Erhverv har den 21. august 2020 fået et lovforslag om ændring af ligningsloven, pensions- beskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love (Justering af medarbejder- aktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatnings- regler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.) i høring. Dansk Erhverv har alene bemærkninger til den del af forslaget, der vedrører den muligheden for at udtage unoterede kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, fra aldersopsparinger. Det fremgår af forslaget, at det ikke længere vil være mulighed for at placere aldersopsparings- midler i unoterede kapitalandele og i andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registret forvalter. Baggrunden for forslaget er at lukke et skattehul. Dansk Erhverv er indforstået med, at man bliver nødt til at lukke skattehuller, men finder det uheldigt, at man i denne situation ikke alene lukker hullet, men rammer muligheden for at pla- cere aldersopsparingsmidler i unoterede kapitalandele generelt. Dansk Erhverv vil derfor opfordre til, at man forsøger at finde en løsning på problemet, hvor man mere målrettet rammer de grupper, hvor der kan være risiko for snyd. Med venlig hilsen, Jacob Ravn Skattepolitisk chef *SAG* Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder mv. Skatteministeriet har den 21. august 2020 (j.nr. 2019 – 10739) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til et lovudkast om justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder mv. Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder De af regeringen foreslåede justeringer til medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder med henblik på Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen vil alt andet lige begrænse ordningens anvendelighed. På den baggrund foreslår DI, at lejligheden til gengæld benyttes til at afskaffe den eksisterende begrænsning om, at ordningen kun kan anvendes af selskaber, som har været aktive på et marked i mindre end fem år før kalenderåret, hvor aftalen om aktieaflønning indgås. DI foreslår, at aldersgrænsen på fem år fjernes, således at alle mikrovirksomheder uanset alder kan tildele medarbejderaktier med en værdi på op til 50 pct. af den almindelige årsløn. Betingelsen vil give anledning til unødigt bøvl både i virksomhederne og hos skattemyndighederne, der skal sikre, at alderskravet overholdes. Forslaget er uddybet i DI's katalog med forslag til simplificering af skattesystemet. I relation til lovudkastets § 3, nr. 2, om indberetning af medarbejderaktieordninger fremgår bl.a., at indberetningen skal indeholde oplysninger om identiteten af aktien, antallet af købte aktier, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen. Herudover er enkelte yderligere krav fastsat i § 8 i bekendtgørelsen om skatteindberetning. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K lovgivningogoekonomi@skm.dk njl@skm.dk 17. september 2020 LNI DI-2020-13959 I praksis skal virksomhederne foretage indberetningen via en fil, hvor de skal forholde sig til ca. 60 felter i stedet for via et system, der er tilpasset kravene i loven og bekendtgørelsen. I kataloget med forslag til simplificering af skattesystemet har DI derfor et forslag med om, at Skattestyrelsen bør lette indberetningen af medarbejderaktieprogrammer ved at tilpasse systemet til de oplysninger, der skal indberettes, således at lovkrav, der fremtræder enkle, ikke på administrativt niveau bliver unødigt byrdefulde for virksomhederne. Fjernelse af muligheden for, at en pensionsopsparer kan placere en andel af sin aldersopsparing i unoterede aktier DI beklager regeringens forslag om at fjerne muligheden for, at en pensionsopsparer kan placere en andel af sin aldersopsparing i unoterede aktier. Det vil alt andet lige gå ud over unoterede virksomheders mulighed for at tiltrække risikovillig kapital med følgende negativ effekt for iværksætteri mv. Regeringen begrunder forbuddet med en teoretisk mulighed for skattetænkning, som er unik for aldersopsparingen (og ikke gælder tilsvarende for investeringer fra f.eks. ratepensioner). På denne baggrund skal DI opfordre til, at den negative effekt af forslaget neutraliseres ved, at den andel af en ratepension, som kan placeres i unoterede aktier, hæves. I forlængelse heraf opfordres til, at regeringen igangsætter et arbejde med henblik på, at den andel af pensionsopsparingen, som kan placeres i unoterede aktier, i fremtiden vil kunne beregnes på baggrund af den samlede pensionsopsparing. Dette vil betyde, at en person med en betydelig arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing kan placere en større andel af sin privatadministrerede ratepension i unoterede aktier, end tilfældet er i dag. Endelig skal DI benytte lejligheden til at opfordre regeringen til at give mulighed for at placere en andel af (større) privatadministrerede ratepensionsopsparinger i egen virksomhed, f.eks. ved at sammentænke privatadministrerede ratepensionsopsparinger med den eksisterende iværksætterkonto. Fastsættelse af reglerne om beregning af befordringsfradrag for færge- og flytransport mv. direkte i ligningsloven I forbindelse med forslaget om at lovfæste reglerne om befordringsfradrag for færge- og flytransport mv. ønsker DI at benytte anledningen til at henlede opmærksomheden på forslaget om indførelse af et automatisk pendlerfradrag i kataloget med forslag til simplificering af skattesystemet. Tilbagetrækning af to forbehold efter den multilaterale konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning Det foreslås at trække to danske forbehold i forhold til anvendelsen af bestemmelserne om voldgift i den multilaterale konvention (OECD’s Multilateral Instrument (MLI)) tilbage. Baggrunden er, at flere af Danmarks aftaleparter har anfægtet forbeholdenes folkeretlige gyldighed. DI har hele tiden været kritisk overfor danske forbehold, idet forbeholdene øger risikoen for, at forhandlinger mellem landenes skattemyndigheder, i tilfælde hvor skattemyndighederne ikke kan blive enige om koordineret anvendelse af landenes skatteregler, kan ende med dobbeltbeskatning til skade for virksomhederne og international retsorden. På den baggrund hilser DI en tilbagetrækning af forbeholdene velkommen. Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål mv., står jeg naturligvis til rådighed. Med venlig hilsen Lene Nielsen Chefkonsulent Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk Høringssvar 16. september 2020 Dok: FIDA-1939568897-4256-v1 Kontakt Kasper Svendsen Skatteministeriet Nikolaj Eigtveds Gade 28 1402 København K lovgivningogoekonomi@skm.dk; njl@skm.dk; an@skm.dk j.nr. 2020 – 10739 Høringssvar – lov om ændring af Pensionsbeskatningsloven Overordnede bemærkninger Finans Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til lov om æn- dring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love (Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberet- ning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.) Vi skal indledningsvis udtrykke stor tilfredshed med indførslen af en fejlrettelsesre- gel. Det har i mange år været et stort problem for pengeinstitutterne, at rettelse af åbenlyse fejlindbetalinger på pensionsordninger kun kan finde sted efter for- udgående indhentelse af konkret individuel tilladelse fra Skattestyrel- sen (SKTST). De åbenlyse fejl er typisk fejlindbetalinger enten for stort beløb eller på en forkert konto som skyldes tastefejl enten begået af pengeinstitutterne eller af kunderne via netbank. Lovændringen kommer i praksis til at løse mange sager, som man i dag bruger unødvendigt lang tid og mange unødvendige ressourcer på både hos pengein- stitutterne, Skattestyrelsen og kunderne. Selvom fejlrettelsesreglen utvivlsomt kommer til at løse mange sager, vil der sta- dig være en del sager, hvor fejlen først opdages efter der er gået 30 dage. Nogle af disse sager, burde der også være hjemmel til at rette, uden at pensions- instituttet skal spørge Skattestyrelsen om tilladelse først, ikke mindst den type af sager, hvor tilladelsen i dag normalt bliver givet. Det kunne fx være en selvstændig erhvervsdrivende, som vi ved en fejl får opret- tet en arbejdsgiverordning. Det er efter vores opfattelse at betragte som en nulli- tet, og burde derfor også kunne rettes umiddelbart, uden at der skal gå tid med at indhente en formel tilladelse til korrektion fra Skattestyrelsen. Det samme kunne gøre sig gældende, hvis en hovedaktionær skal have oprettet en arbejdsgiver- ordning, og pensionsleverandøren ved en fejl får oprettet en privat pension, som så modtager indbetalinger direkte fra selskabets konto. Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2 Høringssvar 16. september 2020 Dok. nr.: FIDA-1939568897-4256-v1 Vi opfordrer derfor til, at der bliver lavet en beskrivelse af området ”åbenbare fejldispositioner” i Juridisk Vejledning, der beskriver de typeeksempler som vil kunne rettes uden der skal indhentes formel tilladelse fra Skattestyrelsen først – naturligvis mod behørig dokumentation. Finans Danmark deltager meget gerne i drøftelse med Skatteministeriet og Skattestyrelsen herom. Konkrete bemærkninger til de enkelte bestemmelser § 25A Der er behov for en regel der regulerer den situation, hvor kunder på trods af gentagende opfordringer til at sørge for afvikling/flytning af unoterede papirer, ikke har reageret inden 1/7. Manglende reaktion fra kunder opleves i praksis som et stort problem i pengeinstitutter i mange sammenhænge. Finans Danmark foreslår derfor, at der i forlængelse af forslaget til udvidelsen af PBL §25A, indføres en regel, som giver pengeinstituttet ret til at udlodde de uno- terede papirer pr. 1/7, til en på forhånd defineret kurs. Vi foreslår at man som udlodningskurs pr. 1/7 anvendes den senest anvendte PAL-kurs, som vil være den højeste af enten (i) anskaffelseskursen eller (ii) senest indleverede kurs indre værdi. Denne kurs vil være ”gammel”, men er kendt på forhånd. Alternativt kan det overvejes at bruge den PAL-kurs der er indsendt i ef- teråret 2020, til brug for afregning af PAL for 2020, subsidiært den senest an- vendte PAL-kurs, hvis ikke kunden har indleveret en ny kurs i 2020. § 32 I den foreslåede § 32, er det Finans Danmarks opfattelse at 10 år er en unødven- dig lang periode, hvori det ikke er muligt, at få sine udbetalinger efter krone til krone princippet udbetalt skattefrit. Selve formålet med lovændringen, at kunne hæve pengene efter krone til krone princippet uden brug af lifo-princippet er fornuftigt, men ift. nugældende regler, er det en særdeles lang periode at spærre de skattefrie beløb, medmindre hele ordningen genkøbes/udbetales mod afgift, så vil den del, der ikke har været fra- drags- eller bortseelsesret for kunne udbetales skatte- og afgiftsfrit. Perioden burde efter Finans Danmarks vurdering afkortes til 5 år før folkepensions- alderen. Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 3 Høringssvar 16. september 2020 Dok. nr.: FIDA-1939568897-4256-v1 Øvrige bemærkninger Ønske om justering af PBL §11A Lovforslaget lægger ikke op til at ændre i PBL §11A, men Finans Danmark skal alli- gevel benytte lejligheden til at foreslå en justering af reglerne. En sådan justering vil både skabe mere fleksibilitet for kunder der skal på pension, samtidig med at skabe ens vilkår mellem pengeinstitutter og pensionsselskaber. I §11A stk. 1 fremgår det at ”Adgangen til at foretage indskud til en rateopspa- ring i pensionsøjemed ophører med udgangen af det kalenderår, der ligger forud for det år, hvori første rateudbetaling vil finde sted” Denne bestemmelse kunne med fordel kunne blødes op. Reglen har været uændret siden 1986, og Finans Danmark finder at det er uhel- digt, at kunder ikke i det år de starter udbetaling af ratepensionen også gerne må indbetale. Hvis man har lavet indbetalinger på sin pensionsordning i starten af året, og over- går til folkepension fx 1/6, så er man nødt til at vente med at starte sin ratepen- sion til 1/1. Konkret foreslår vi at den nuværende formulering: ”Adgangen til at foretage ind- skud til en rateopsparing i pensionsøjemed ophører med udgangen af det kalen- derår, der ligger forud for det år, hvori første rateudbetaling vil finde sted” æn- dret til: ”Adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i pensionsøjemed ophører med udgangen af det år, hvori første rateudbetaling finder sted. Eller Adgangen til at foretage indbetaling på en rateopsparing i pensionsøjemed op- hører, når første rateordning finder sted”. Med venlig hilsen Kasper Svendsen Direkte: 30161007 Mail: ksv@fida.dk Københavnsvej 69, 1., 4000 Roskilde Telefon65 93 25 00 www.fdr.dk – formand@fdr.dk Skatteministeriet lovgivningogoekonomi@skm.dk njl@skm.dk Vedr.J.nr. 2019-10739 Høringssvar vedr.ændringaf ligningslovenm.v. Foreningenharmodtagetovenstående i høring. Vi menerat reglerne i visse tilfælde ernødvendigep.g.a.EU-reglerne ogandre ernødvendigeaf praktiske og administrativeårsager. Eneste kommentarer,atvi menerat30 dagesfristentil atændre påen pensionsindbetaling –måske erfor kort tid.I praksiskander nokgå længere tid,indenfejlenopdages. Vi er godtklar over,at deter forat undgåomgåelser,menvi menerikkeatdetvil være etvæsentligtpunkt. Udoverdette erder ingenkommentarertil ændringerne. Brøndby,den12. september2020. På FDR – ForeningensDanske Revisorer’svegne ThorbjørnHelmoMadsen,formandforskatteudvalget thm@taxmaster.dk tlf. 38320633 18.09.2020 Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf.: 41 91 91 91 fp@forsikringogpension.dk www.forsikringogpension.dk Frederik Hans-Christian Stæhr Chefkonsulent Dir. 41 91 90 78 fhs@forsikringogpension.dk Sagsnr. GES-2012-00251 DokID 409949 Deres ref. 2019 – 10739 Brancheorganisation for forsikringsselskaber og pensionskasser Skatteministeriets departement Att.: Niklas Jakob Skovgaard Larsen Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Via email: lovgivningogoekonomi@skm.dk; kopi til njl@skm.dk Kære Niklas Jakob Skovgaard Larsen Høringssvar - udkast til forslag til lov om ændring af lignings- loven, pensionsbeskatningsloven mv. - jeres journalnummer: 2019 – 10739 Tak for udkast til Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskat- ningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love (Justering af med- arbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra fi- nansielle virksomheder til deres kunder m.v.), som I sendte i høring den 21. au- gust 2020. Vi har de nedenstående bemærkninger. Vi håber, at der bliver lejlighed for yder- ligere dialog om forslaget. I det følgende anfører vi først vores generelle kommentarer til udkastet, og der- næst har vi enkelte tekstnære (tekniske) bemærkninger. 1. Generelle kommentarer Vores generelle kommentarer vedrører følgende temaer: 1. Ændring af reglerne for fradrag for præmier og bidrag til pensionsordnin- ger, hvor indbetalingerne sker senere end forfaldstidspunktet 2. Tilbagebetaling af pensionsindbetalinger m.v. 3. Indberetningspligt for skattepligtige beløb, som er udbetalt som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende, bortset fra udbetalinger af forsikringssummer 4. Forenkling af reglerne for skattefri deludbetalinger af pensionsordninger (PBL § 32) 1.1 Ændring af reglerne for fradrag for præmier og bidrag til pensions- ordninger, hvor indbetalingerne sker senere end forfaldstidspunk- tet Den foreslåede ændring skyldes, at Skatteforvaltningen har administreret i mod- strid med Den juridiske vejledning over for enkelte arbejdsmarkedspensionssel- skaber, medens den resterende del af branchen har handlet i overensstemmelse med Den juridiske vejledning. Det er en situation, der ikke burde opstå, og som skal håndteres. Derfor sætter branchen pris på, at der lovgives på området. Forsikring & Pension Sagsnr. GES-2012-00251 DokID 409949 Side 2 Den foreslåede ændring medfører imidlertid væsentlige udfordringer for branchen. Både for de selskaber, der benytter sig af et forfaldsprincip, som hidtil har frem- gået af Den juridiske vejledning, og for de selskaber, der på baggrund af informa- tion fra Skatteforvaltningen og lovens bogstav, benytter sig af et modtageprincip (betalingsprincip). Inden vi beskriver, hvordan vi vurderer, at sagen bør løses, er følgende hensyn væsentlige at holde sig for øje: • Sagen har ingen provenumæssige konsekvenser; • Sagen skyldes, at Skatteforvaltningen har informeret i modstrid med Den juri- diske vejledning; og • Branchen står foran større omkostninger til IT-udvikling. 1.1.1 Særligt for de selskaber, der i dag benytter sig af et modtageprincip De selskaber, der i dag benytter et modtageprincip, har handlet på baggrund af information fra Skatteforvaltningen. Disse arbejdsmarkedspensionsselskaber står nu foran at skulle udskifte centrale dele i deres IT-infrastruktur, som medfører væsentlige omkostninger til blandt andet IT og ændrede forretningsgange. Skatteministeriet bør endvidere tage i betragtning, at medlemmerne af disse ar- bejdsmarkedspensionsselskaber har en indtægt, der medfører, at de yderst sjæl- dent vil komme i berøring med de grænser, der nævnes på s. 27 i udkastet til lovforslag. Det er desuden kun i den situation, hvor arbejdsgiveren indbetaler for sent, og hvor det sker over et årsskifte, at udfordringerne kan opstå. I praksis er det derfor i højere grad en teoretisk udfordring end et praktisk problem, der hånd- teres. Der har så vidt vides heller ikke hidtil været problemer med modtageprin- cippet. Derfor foreslår vi, at de pensionsinstitutter, der i dag benytter sig af et modtage- princip, kan vælge fortsat kan gøre dette – herunder i perioden 1. januar til pt. 14. marts. Som det fremgår af lovbemærkningerne (side 28), fastholdes indbeta- lingstidspunktet for periodisering som det generelle princip, hvorfor det må kunne udstrækkes til, at et selskab kan vælge at bruge dette princip også i starten af året. I modsatte fald indføres netop to forskellige principper for alle selskaber, hvilket lovændringen vel ikke havde til hensigt. Hvis dette forslag ikke imødekom- mes, er det nødvendigt med en længere implementeringstid, hvilket vil sige en ændring af udkastets § 9, stk. 3, 2. pkt. fra 2021 til 2024, hvorefter branchen og myndighederne kan drøfte sagen på ny i 2022. Med tanke på de IT-udfordringer og forsinkelser som de seneste år har præget Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i Skatteforvaltningen, bør Skatteministeriet have betydelig forståelse for det IT-problem, som Skatteforvaltningens informa- tion har medført. 1.1.2 Særligt for de selskaber, der i dag benytter sig af et forfaldsprincip Den foreslåede ændring indebærer, at beløbet skal være indbetalt med frist senest den 14. marts i kalenderåret efter det kalenderår, hvor præmien eller bidraget er forfaldet for at have skattemæssig virkning i det kalenderår, hvor præmien eller bidraget forfaldt. Forsikring & Pension Sagsnr. GES-2012-00251 DokID 409949 Side 3 Det indebærer i praksis et delvist modtageprincip for de selskaber, der altid har benyttet sig af forfaldsprincippet. Vi har forståelse for, at der skal sættes en grænse for, hvornår et beløb skal være indbetalt. Imidlertid vil det være hensigts- mæssigt, hvis fristen ændres fra "den 14. marts" til at fristen i stedet er 6 måneder efter forfaldstidspunktet for bidrag eller præmie. En sådan 6 måneders frist vil hænge sammen med 6 måneders fristen i kildeskattelovens § 46, stk. 2 om, at hvis løn ikke bliver udbetalt, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat af lønnen 6 måneder efter, at medarbejderen har erhvervet endelig ret til lønnen. Ovenstående forslag vil ikke indebære provenumæssige konsekvenser og derud- over bør Skatteministeriet også have for øje, at pensionsinstitutter sjældent (hvis nogensinde) har en andel i, at arbejdsgiveren indbetaler pensionsbidraget for sent. Branchen og Skatteministeriets departement bør i forlængelse af ovenstående forslag – særligt hvis forslaget ikke imødekommes - drøfte, om det er muligt at nå at indrette IT-systemer og interne forretningsgange, inden der første gang indberettes med en betalingsfrist. 1.2 Tilbagebetaling af pensionsindbetalinger m.v. Det har i flere år været et problem for Skatteforvaltningen og pensionsinstitut- terne, at rettelse af åbenlyse fejlindbetalinger kun kan finde sted efter forudgå- ende indhentelse af konkret individuel tilladelse fra Skatteforvaltningen. Som beskrevet i bemærkningerne har indførelsen af reglerne i pensionsbeskat- ningslovens §§ 22 C og D medvirket til en smidigere sagsbehandling hos både Skatteforvaltningen og pensionsinstitutterne. Det er derfor positivt, at der de se- nere år er taget store skridt for at minimere den stigende sagsbehandlingstid. Trods disse tiltag bliver der fortsat brugt mange og unødige ressourcer i Skatte- forvaltningen og i pensionsinstitutterne, og sagsbehandlingssiden er nu oppe på omkring 1 år. En langsom og besværlig sagshåndtering skader i sidste ende pen- sionsopsparerne. Den foreslåede ordning i en ny PBL § 22 E vil imidlertid ikke have den store effekt for pensionskasserne og livsforsikringsselskaberne, der håndterer mere end 95 pct. af pensionsindbetalingerne, medmindre grænsen på 30 dage udvides bety- deligt. Der venter derfor fortsat et stort arbejde forude for branchen og myndig- hederne. For eksempel er der behov for smidigere sagsbehandling på følgende områder: • Udvidelse af PBL § 22 D, så det bliver muligt at flytte indbetalinger, der ifølge aftalegrundlaget er sket til en forkert ordning, inden for den ordinære genop- tagelsesfrist. • Udvidelse af PBL § 22 C, så det bliver muligt at flytte indbetalinger, der er sket til et forkert pensionsinstitut. • Mulighed for at flytte indbetalinger mellem kap. 1-ordninger og § 53 A-ordnin- ger. I forhold til udvidelsen af PBL § 22 D vil det være oplagt, hvis det bliver muligt at flytte fejlindbetalinger fra livrente til rateforsikring, hvis der er sket en fejl ifølge Forsikring & Pension Sagsnr. GES-2012-00251 DokID 409949 Side 4 aftalegrundlaget. Det eneste beskyttelseshensyn, hensynet til at beskytte ratelof- tet, bør kunne håndteres uden ulemper, og en sådan udvidelse af PBL § 22 D kan implementeres hurtigt hos både myndighederne og branchen. Vi ser frem til en fortsat god dialog med Skatteministeriets departement om smi- digere sagsbehandling på området, så branchen og myndighederne i fællesskab løser udfordringerne. Afslutningsvist bemærker vi, at branchen tidligere har fået stillet et styresignal i udsigt af Skatteforvaltningen, som skulle beskrive, hvornår åbenlyse fejl kan ret- tes. Branchen har leveret et betydeligt bidrag til det arbejde, som vi efter mange år stadig afventer. Dialogen har været i gang siden 2012, og selve udarbejdelsen af styresignalet har været undervejs i mere end 5 år. Et sådant styresignal vil formentlig lempe nogle af de store gener, som pensionsopsparerne oplever, når der skal fejlrettes. Det bør derfor være en betydelig prioritet for Skatteministeriets arbejde på pensionsområdet, at styresignalet snart bliver udsendt. 1.3 Indberetningspligt for skattepligtige beløb, som er udbetalt som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende, bortset fra udbetalinger af forsikringssummer Forsikringsselskaberne og pensionskasserne indberetter i dag en lang række op- lysninger til Skatteforvaltningen. Dette sikrer efterrettelighed og medfører, at kunderne slipper for besværet med at indberette. Branchen løfter selvfølgelig gerne dette samfundsansvar. Den foreslåede bestemmelse ”kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende” kan indebære, at en meget bred vifte af ydelser omfattes af indberetningspligten, da stort set alle ydelser kan omfattes af ordlyden ”eller lignende”. Derfor er det væsentligt, at branchen og myndighederne har tilbundsgående drøftelser inden reguleringen udmøntes i bekendtgørelse, og at branchen har en fornuftig tidspe- riode til at implementere indberetningspligten. 1.4 Forenkling af reglerne for skattefri deludbetalinger af pensions- ordninger (PBL § 32) F&P støtter forslaget om at forenkle reglerne for deludbetalinger af skattefri an- dele af pensionsordninger, da de gældende regler i mange tilfælde reelt forhindrer deludbetalinger af skattefri andele. Den foreslåede regel om, at skattefri andele af pensionsordninger frit kan udbe- tales indtil 10 år før pensionsopsparerens folkepensionsalder, kan dog med fordel udvides, så der frit kan udbetales indtil 5 år før pensionsopsparerens folkepensi- onsalder. En sådan udvidelse bør ikke have provenumæssige konsekvenser. Vi indgår selvfølgelig gerne i en dialog med Skatteministeriets departement om fordele og ulemper forbundet med at udvide grænsen til 5 år. 2. Tekstnære bemærkninger Nedenfor finder I vores enkelte tekstnære bemærkninger: På side 24 henvises to gange – i afsnit 4 og 5 – til den tidligere indberetningsbe- kendtgørelse. Den seneste version er bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020. Forsikring & Pension Sagsnr. GES-2012-00251 DokID 409949 Side 5 I forhold til § 2, nr. 8 (ny PBL § 22 E) nævnes flere steder i bemærkningerne begrænsningen på 30 dage. For læsevenlighedens skyld kan der alle steder tilføjes "dog senest 19. januar i det efterfølgende kalenderår". I bemærkninger til § 2, nr. 8, beder vi om, at afsnit 2 og 3 under eksempel 15 (side 79) uddybes og forklares nærmere. Vi beder om en uddybning af § 9, stk. 7 (om ikrafttrædelse), herunder særligt henvisningerne til "nr. 16, for så vidt angår …" samt "og § 27, og nr. 17-22". -ooo- Vi står selvfølgelig til jeres rådighed, hvis I har spørgsmål eller kommentarer. Med venlig hilsen Frederik Hans-Christian Stæhr FSR – danske revisorer Kronprinsessegade 8 DK - 1306 København K Telefon +45 3393 9191 fsr@fsr.dk www.fsr.dk CVR. 55 09 72 16 Danske Bank Reg. 9541 Konto nr. 2500102295 Skatteministeriet Nicolai Egtveds Gade 28 1402 København K 18. september 2020 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love Skatteministeriet har den 21. august 2020 sendt ovennævnte lovforslag til FSR – danske revisorer med anmodning om bemærkninger. Vi har gennemgået lovforslaget og har bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 8. Lovforslagets § 3, nr. 8 indeholder en ny indberetningsforpligtelse for finansielle virksomheder. Indberetningsforpligtelsen opstår ved udbetaling af skattepligtige beløb til kunder som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende. I bemærkninger henvises der til SKM2017.516.SR, som vedrørte en bonusmodel. Det er vores opfattelse, at der er forskel på, om der er tale om en bonusmodel eller ”kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende”. Et kunde- eller medlemsprogram eller lignende behøver ikke inkludere en bonusmodel. Vi vil på den baggrund gerne bede om, at det fremgår i bemærkningerne, hvordan man identificerer kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende. Vi vil i den forbindelse henlede til, at der bør være tale om objektive identifikationstegn, som ikke indebærer, at de finansielle virksomheder skal have nærmere kendskab til skattelovgivningen. I forlængelse af ovenstående gør vi opmærksom på, at det ikke er muligt at anmode om bindende svar vedrørende en eventuel skattepligt, idet man ikke kan få et bindende svar vedrørende indberetningspligten. Det vil af den grund være relevant, at der er sket en afklaring af indholdet i ”kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende” forud for ikrafttrædelsen af bestemmelsen. Det fremgår endeligt, at indberetningspligten skal supplere de eksisterende indberetningsbestemmelser. Det vil også af den grund være nødvendigt med en Side 2 definition af forholdet, så de finansielle institutioner har klarhed over, hvornår der skal ske indberetning. FSR - danske revisorer står til rådighed for en uddybning af høringssvaret. Med venlig hilsen Klaus Okholm Louise Egede Olesen Formand for skatteudvalget Chefkonsulent Dato 17. september 2020 Side 1 af 2 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Niklas Jakob Skovgaard Larsen Høringssvaret er sendt elektronisk til lovgivningogoekonomi@skm.dk og njl@skm.dk Høring af udkast til forslag til Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love (Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.), j.nr. 2019-10739 Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love, som er sendt i høring den 21. august 2020. Vores bemærkninger fremgår nedenfor. Vi vedlægger desuden bemærkninger fra vores rådgivningscenter, SEGES. Ad. Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder Landbrug & Fødevarer har forstået, at det af lovtekniske årsager foreslås at ophæve bestemmelsen i den vedtagne ændringslov, lov nr. 84 af 30. januar 2019, som ellers fastlægger kriterierne for at anvende medarbejderaktieordningen for nye mindre virksomheder. Vi har desuden forstået, at lovændringen fra 2019 alene på grund af EU-retlig godkendelse, endnu ikke er trådt i kraft. Det er samtidig forståelsen, at de samme fem kriterier for at anvende medarbejderaktieordningen for nye mindre virksomheder, kun med få ordlydspræciseringer, foreslås indsat samme sted i ligningsloven § 7P. I samme forbindelse tilføjes yderligere fire betingelser, som er krævet af Europa- Kommissionen for at opnå godkendelse. Landbrug & Fødevarer er fortsat positive overfor tiltaget, som kommer mindre start up virksomheder til gode, således at de bedre kan fastholde og rekruttere medarbejdere. Selv om ordningen ikke medfører en egentlig skattelempelse, er den attraktiv, fordi ingen af parterne skal lægge rede penge. Landbrug & Fødevarer har forstået, at afgrænsningen af virksomheder er resultatet af en politisk aftale. Landbrug & Fødevarer så dog gerne, at ordningen udvides yderligere, så en større del af det ældre SMV-marked bliver omfattet. Selv om de større virksomheder kan have bedre forudsætninger for at tilbyde konkurrencedygtige ordninger, vil der stadig være et behov for at tilgodese den gruppe af virksomheder, som ligger mellem de af ordningen omfattede virksomheder og de mellemstore virksomheder. Denne gruppe virksomheder vil med den nye ordning, blive stillet dårligere i kampen om de attraktive lønpakker. Det fremgår af pkt. 4, at selskabet, hvor personen er ansat, ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, må drive virksomhed, som i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34. Den såkaldte ”pengetankregel” definerer, hvornår det er muligt at gennemføre at generationsskifte med skattemæssig succession. Side 2 af 2 Med nærværende ordning er der i højere grad tale om en incitaments- og aflønningsordning. Endvidere har start up virksomheder typisk ikke så mange aktiver, men derimod formentlig fået kapitaltilførsler af større karakter i de indledende år. Det foreslås derfor at anvende et andet skæringstidspunkt end aftaleindgåelsen, alternativt at anvende en lempeligere forståelse af passiv kapitalanbringelse end aktieavancebeskatningsloven § 34. ”Pengetankreglen” er med tiden kun blevet mere restriktiv, f.eks. i forhold til grøn energi, hvilket gør den uegnet til formålet. Ad. Indberetning af udbetaling af skattepligtige beløb fra finansielle virksomheder til deres kunder Der foreslås indsat en ny bestemmelse i skatteindberetningslovens § 19 a om indberetning af skattepligtige beløb, som finansielle virksomheder udbetaler til deres kunder som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende. I tråd med bemærkningerne fra SEGES ønsker Landbrug & Fødevarer en nærmere afgrænsning af ”kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende” i de generelle bemærkninger. Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede. Med venlig hilsen Maria Eun Elkjær Chefkonsulent Erhvervspolitik, Afd. for Vækst- og strukturpolitik D +45 3339 4678 M +45 2939 2503 E MAEE@lf.dk 11. september 2020 SEGES høringssvar: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love (Justering af medar- bejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af for- skellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbe- talinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.) Ministeriets journalnummer 2019-10739. SEGES takker for at have modtaget udkastet i høring. Vi har følgende bemærkninger. Justeringsbehov i LL § 12 Der er behov for en justering af LL § 12. Dette behov er belyst i SKM2020.144.SR. Heri fandt Skatterådet, at der ikke var fradrag efter perioden på 10 år, hvor opsigelsen kunne finde sted, og indtil forpligtelsen ophørte på grund af opsigelsen eller spørgers død. Bestemmelsen bør justeres, således at fradragsretten sikres for lignende erklæringer, indtil det tidspunkt, hvor forpligtelsen ophører, uanset at der kan ske opsigelse med et års varsel efter de 10 år. Fradragsretten bør sikres indtil opsigelsen får effekt. Er der fx ikke set opsigelse til udgan- gen af år 10, vil skatteyder være ensidigt forpligtet hele år 11, osv. Dette bør være tilstrækkeligt til at opfylde betingelserne for fradragsret efter bestemmelsen for indbetalinger, i eksemplet indbeta- linger i år 11. Der ses ikke være mulighed for udnyttelse af en sådan justering, da yderen jo netop er forpligtet hele det kommende år. Det bør være en justering, der kan falde ind under forslagets generelle hensyn om at undgå uhensigtsmæssigheder. Og som vil have stor betydning for en lang række af foreninger godkendt efter reglerne, idet de i så fald ikke skal til at tage kontakt til deres givere. Pensionsbeskatning Det forekommer hensigtsmæssigt at indføre mulighed for tilbagebetaling uden afgift i 30 dage. Det vurderes, at dette kan forhindre en del uhensigtsmæssigheder og administrativt besvær. Skatteministeriet lovgivningogoekonomi@skm.dk njl@skm.dk 2 / 2 I relation til muligheden for indbetaling med fradragsret efter den såkaldte 30%-ordning i PBL § 18, stk. 5, ses der at være en problemstilling, som der i samme forbindelse bør løses, hvis den ikke er løst med forslaget. Fradraget er maksimeret til 30 % af overskuddet, og der kan fradrages beløb indtil 30 %. Man vil altid være i den situation, at man inden årets udgang ikke kender til resultatet af virksom- heden, hvorfor man ikke kender det maksimale beløb. Det vil først være kendt i forbindelse med udfærdigelsen af regnskabet. Der består en væsentlig udfordring heri, idet dette giver udfordrin- ger ift. forfald og indbetaling. Denne udfordring bør løses, således at der gives yderligere frist for indbetaling på ordninger omfattet af reglerne. Den nuværende praksis synes ikke at være til- strækkelig. I relation til ophørspension er det tilsvarende problem løst ved, at der er mulighed for at indbetale senest 1. juli i året efter indkomståret, jf. PBL § 18, stk. 1, I relation til forslagets § 2 nr. 2 og 4 ses der ikke at være taget hensyn til personer med forskudt indkomstår i beskrivelserne mv. Dette bør der tages hensyn til, og forslagene justeres, hvis der er behov herfor. Indberetninger Der foreslås indberetningspligt af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v. Der savnes i denne forbindelse en beskrivende afgrænsning overfor rabatter mv. efter kundeprogrammer mv., som i visse tilfælde ikke er skattepligtige. Der er også flere forslag om yderligere ændringer vedrørende indberetningspligter, som vi vil opfordre til bliver beskrevet tydeligere i de generelle bemærkninger. Venlig hilsen Jens Jul Jacobsen Senior Tax Manager Jura & Skat D +45 8740 5129 M +45 3092 1759 E jsj@seges.dk 1 Niklas Jakob Skovgaard Larsen Fra: Jesper Kiholm Andersen <Jesper.Kiholm@SKTST.DK> Sendt: 12. september 2020 08:32 Til: JP-Lovgivning og Økonomi Cc: Niklas Jakob Skovgaard Larsen Emne: Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love Til Skatteministeriet Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love (Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.), j.nr. 2019-10739 Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har bemærkninger til det modtagne forslag. Med venlig hilsen Jesper Kiholm Funktionsleder Skatterevisor / Master i skat Skatterevisorforeningen Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg Skattestyrelsen Sorsigvej 35 6760 Ribe Telefon: 72389468 Mail: jesper.kiholm@sktst.dk Mobiltelefon: 20487375 1 Niklas Jakob Skovgaard Larsen Fra: Frederik Waaben <fwa@star.dk> Sendt: 18. september 2020 16:32 Til: lovgivningogoekonomi@skm.dk Cc: njl@skm.dk; Kirsten Brix Pedersen; Jane Vitu; Louise Hartung Rohde; Susan Therkelsen Emne: J.nr. 2019-10739 - Høringssvar fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Til Skatteministeriet Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love, som er sendt i høring den 21. august 2020. Vi takker for muligheden for at afgive bemærkninger. Udkastet til lovforslag indeholder i § 7 en ændring af § 14 b i lov om social pension, som vedrører formueopgørelse til brug for udbetaling af helbredstillæg og ældrecheck til modtagere af folkepension. Vi gør venligst opmærksom på, at der bør ske en tilsvarende ændring af § 19 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., som vedrører formueopgørelse til brug for udbetaling af helbredstillæg til modtagere af førtidspension på gammel ordning (dvs. førtidspension tilkendt eller sag herom påbegyndt inden den 1. januar 2003). Venlig hilsen Frederik Waaben Specialkonsulent Sociale Ydelser M 72 21 78 16 | fwa@star.dk Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Vermundsgade 38 | 2100 København Ø T 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk Danish Agency for Labour Market and Recruitment Vermundsgade 38 | 2100 Copenhagen T +45 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk Følg os på LinkedIn Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Tlf.: 70 11 12 13 www.borger.dk CVR-nr.: 43405810 Telefontid: Mandag - Torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-15.00 1 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 - København K 18. september 2020 Oplys venligst ved Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love Skatteministeriet har den 21. august 2020 sendt et forslag til ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love, herunder lov om social pension i høring. Med udkastet foreslås det, at der i § 14b i lov om social pension indsættes et stk. 4, hvoraf det fremgår, at indestående i pengeinstitutter også omfatter beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 22 E tilbagebetales i perioden efter udløbet af det forudgående år, når tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i det forudgående år. ATP har i egenskab af administrator for Udbetaling Danmark følgende bemærkninger til lovforslaget: Ændring i både lov om social pension og i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. § 14b i lov om social pension vedrører reglerne for opgørelse af folkepensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers likvide formue. Formueopgørelsen anvendes i Udbetaling Danmarks afgørelse, om ret til supplerende pensionsydelse(ældrecheck) og i kommunernes afgørelse om ret til helbredstillæg. Udbetaling Danmark opgør ligeledes den likvide formue til brug for kommunernes afgørelse om helbredstillæg til førtidspensionister, som er tilkendt førtidspension, før 1.1.2003 (førtidspensionister på gammel ordning). Reglerne om opgørelse af den likvide formue er enslydende i lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. Udbetaling Danmark anbefaler derfor, at der indsættes et enslydende stk. 4 i § 19 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. med henblik på, at reglerne om opgørelse af formuen i begge love fortsat er ens. 2 Tilføjes der ikke et enslydende stk. 4 i § 19 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. vil det i de omhandlende tilfælde betyde, at formueopgørelse for en folkepensionist og en førtidspensionist på gammel ordning behandles forskelligt, hvorved folkepensionisten kan få afslag på helbredstillæg mens førtidspensionisten på gammel ordning kan få tilkendt helbredstillæg. Opgørelse af formue Udbetaling Danmark har forstået det fremsatte lovforslag således, at tilbagebetalte pensionsindbetalinger inden den 19. januar efter pensionsbeskatningslovens § 22 E vil fremgå af årsopgørelsen for det forudgående år, som en del af det opgjorte indestående i pengeinstitut pr. 31. december. En tilbagebetaling af et indbetalt beløb i fx januar 2021 vil - efter Udbetaling Danmarks - forståelse på årsopgørelsen for 2020 være en del af det opgjorte indestående i pengeinstitut pr. 31. december 2020. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om den likvide formue for folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning den 1. januar hver år, jf. lov om social pension § 39 a, stk. 1 og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension § 39, stk. 1. Formueopgørelsen anvendes til brug for kommunernes afgørelse om ret til helbredstillæg til både folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning, og til Udbetaling Danmarks afgørelse om udbetaling af supplerende pensionsydelse(ældrecheck) til folkepensionister. Den likvide formue opgøres på baggrund af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlers samlede likvide formue den 1. januar. Formueopgørelsen sker på baggrund af formueoplysninger fra pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers seneste slutlignede årsopgørelse fra Skattestyrelsen eller på baggrund af pensionistens nyere og mere aktuelle oplysninger om formuens størrelse. Det betyder, at Udbetaling Danmark ved opgørelse af formuen fx den 1. januar 2021 vil lægge oplysningerne om pensionistens og en eventuel ægtefælles og samlevers formue fra årsopgørelse for 2019 til grund, medmindre Udbetaling Danmark har modtaget nyere og mere aktuelle oplysninger om formuen den 1. januar 2021 fra pensionisten. Får pensionisten i ovenstående eksempel inden 19. januar 2021 tilbageført et beløb efter pensionsbeskatningslovens § 22 E, vil dette beløb ikke automatisk indgå formueopgørelsen den 1. januar 2021, da årsopgørelsen for 2020 endnu ikke er tilgængelig. Pensionisten skal derfor selv oplyse til Udbetaling Danmark om tilbagebetalte beløb efter pensionsbeskatningslovens § 22 E, som skal indgå i formueopgørelsen den 1. januar 2021. Udbetaling Danmark vil i den forbindelse skulle vejlede pensionisten om reglen i selvbetjeningsløsningen og på blanketter mv. Ved opgørelse af formuen det efterfølgende år - den 1. januar 2022 - lægger Udbetaling Danmark årsopgørelsen for 2020 til grund, medmindre Udbetaling Danmark modtager 3 nyere og mere aktuelle oplysninger om pensionistens og en eventuel ægtefælles og samlevers formue den 1. januar 2022. Da det tilbagebetalte beløb fra pensionsordningen, som Udbetaling Danmark har forstået lovforslaget, vil være en del af indestående i pengeinstitut pr. 31. december 2020 og dermed fremgå af årsopgørelsen for 2020, vil beløbet automatisk indgå i formueopgørelsen den 1. januar 2022, medmindre pensionisten henvender sig og oplyser nye aktuelle formueoplysninger pr. 1. januar 2022. Har pensionisten ikke oplyst Udbetaling Danmark om en tilbagebetalt indbetaling i fx 2021, som skulle have indgået i formueopgørelsen den 1. januar 2021, kan Udbetaling Danmark træffe afgørelse om tilbagebetaling af supplerende pensionsydelse (ældrecheck), hvis pensionisten mod bedre vidende har modtaget denne, jf. lov om social pension § 41, stk. 1 og 42, stk. 1 og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. § 41, stk. 1 og § 42, stk. 1. Det er et krav, at pensionisten på tidspunktet for udbetaling af supplerende pensionsydelse var i ond tro om retten til at modtage denne. Det er Udbetaling Danmarks umiddelbare vurdering, at der kan være tilfælde, hvor det ikke kan sandsynliggøres, at pensionisten har været i ond tro om udbetalingen af supplerende pensionsydelse. Det er imidlertid Ankestyrelsen, som fastlægger praksis herfor. Økonomiske konsekvenser Det er Udbetaling Danmarks umiddelbare vurdering, at der ikke vil være nævneværdige administrative økonomiske konsekvenser forbundet med implementering af lovforslaget. Dog kan der være afledte administrative konsekvenser forbundet med behandling af sager om tilbagebetaling. Det bemærkes, at Udbetaling Danmark arbejder på omkostningsdækket basis. Afsluttende bemærkninger ATP står naturligvis til rådighed, hvis der er spørgsmål eller behov for uddybning af ovenstående. For spørgsmål og uddybning kontakt venligst sektionschef Louise Nørlem Simonsen på mail lsi@atp.dk eller telefon 20 67 00 74 eller specialkonsulent Dorte Kirkebæk på mail dki@atp.dk eller telefon 24 99 93 95. Venlig hilsen Dorte Kirkebæk Specialkonsulent Ældre Sagen Snorresgade 17-19 2300 København S Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen@aeldresagen.dk www.aeldresagen.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronning Margrethe II Gavebeløb til Ældre Sagen kan fratrækkes efter gældende skatteregler · Giro 450-5050 Skatteministeriet lovgivningogoekonomi@skm.dk cc: njl@skm.dk 17. september 2020 • CB Høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre skattelove Ældre Sagen finder det overordnet positivt, at reglerne i pensionsbeskatningsloven smidiggøres, og at reglerne om ”diskvalificerende” og ”ikke-diskvalificerende” pensionsudbetalinger præciseres. Vi konstaterer imidlertid, at reglerne også bliver mere indviklede, fordi der samtidig indføres nye værnsregler, der skal ”begrænse mulighederne for uhensigtsmæssig optimering af indkomstafhængige offentlige ydelser”. Det viser, hvor kompliceret samspillet mellem skat og sociale ydelser er blevet, at det ikke er muligt at forenkle reglerne uden samtidig at indføre nye komplicerende regler. Begrænsningen af muligheden for at placere midler i unoterede kapitalandele til kun at gælde rate- og kapitalpension, men ikke aldersopsparing er ligeledes en værnsregel. Ældrecheck og likvid formue Efter forslaget bliver det muligt at tilbageføre ”fejlindbetalinger” på en pensionsordning. Det vil også gælde indbetalinger, der er foretaget i december et år og først tilbageføres i begyndelsen af det følgende år. Denne regel betyder, at det ville være muligt for en pensionist at indbetale på en pensionsordning i december, så indbetalingen ikke indgår i formueopgørelsen pr. 1. januar, og derefter anmode om tilbagebetaling, fordi der er tale om en ”fejl”. Når der gælder regler for opgørelse af formue, fx den likvide formue i forbindelse med ældrechecken. Vi går ud fra, at det tilbageførte beløb i tilfælde af de nævnte ”fejlindbetalinger” kommer til at fremgå af årsopgørelsen, så pensionisten ikke er i tvivl om, hvordan Udbetaling Danmark har opgjort den likvide formue. Deludbetaling fra og med det 10 år Efter forslaget bliver det lettere at få udbetalt ikke-fradragsberettigede indbetalinger som en deludbetaling uden afgift. Side 2 af 2 Samtidig indføres der imidlertid en værnsregel, der betyder, at dette ikke er muligt fra og med det tiende år før folkepensionsalderen. Det vil fx betyde, at en person, der under arbejde i udlandet har fortsat indbetalingen til en dansk pensionsordning uden fradragsret, og efter gældende regler ville kunne foretage en ikke afgiftspligtig deludbetaling, ikke længere kan foretage en sådan ikke-afgiftspligtig deludbetaling, hvis vedkommende vender tilbage til Danmark med mindre end 10 år til folkepensionsalderen. Herudover vil personer, der i dag har mulighed for at fortage en ikke-afgiftspligtig deludbetaling, skulle tage stilling til, om de vil foretage en sådan udbetaling inden 1. juli 2021, hvis de har mindre end 10 år til folkepensionsalderen, fordi de efter forslaget ikke længere kan få pensionen udbetalt afgiftsfrit, når de har 10 år eller mindre til folkepensionsalderen. Ældre Sagen stiller spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt at komplicere pensionsbeskatningsreglerne for at ”begrænse mulighederne for uhensigtsmæssig optimering af indkomstafhængige offentlige ydelser” for et begrænset antal pensionister. Det har ikke nødvendigvis betydning for modregningen i sociale ydelser, hvis en pensionist foretager en afgiftsfri deludbetaling. Udbetalingen af den ikke-fradragsberettigede pension er under alle omstændigheder ikke skattepligtig og bliver dermed ikke modregnet i folkepension mm. Det er blot spørgsmålet om, hvornår der ikke sker modregning. Vi foreslår derfor, at den foreslåede ændring af PBL § 32, stk. 1 udgår. Hvis den foreslåede § 32, stk. 2 ikke udgår, finder vi subsidiært, at aldersgrænsen for afgiftsfri deludbetaling skal være mindre end 10 år før folkepensionsalderen. Så vidt vi kan se, er der ikke anden begrundelse for at vælge en aldersgrænse på 10 år, end at denne grænse - helt uden sammenhæng med muligheden for deludbetaling - anvendes i forbindelse med aldersopsparing. En grænse tættere på pensionsalderen vil formodentlig betyde, at de personer, der har mulighed for at foretage en afgiftsfri deludbetaling, vil være mere opmærksomme på aldersgrænsen og dens betydning. Venlig hilsen Bjarne Hastrup Adm. direktør