Skriftlig fremsættelse (30. oktober 2020)

Tilhører sager:

Aktører:


    CS876

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l72/20201_l72_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (30. oktober 2020)
    Udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om
    udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på
    visse former for beskæftigelse (Ændring af bestemmelsen
    om arbejdsmarkedstilknytning)
    (Lovforslag nr. L 72)
    Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at be‐
    stemmelsen om arbejdsmarkedstilknytning i lov for Færøer‐
    ne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik
    på visse former for beskæftigelse i visse situationer kan in‐
    debære ulovlig forskelsbehandling. Der er således udarbej‐
    det et lovforslag om ændring af bestemmelsen med henblik
    på at bringe den i overensstemmelse med Danmarks interna‐
    tionale forpligtelser.
    Den potentielle forskelsbehandling består i, at udlændin‐
    ge med opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold
    (fx flygtninge) ville kunne få opholdstilladelse i medfør af
    reglen af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres opholdstil‐
    ladelse måtte blive inddraget eller nægtet forlænget, mens
    udlændinge med opholdstilladelse med henblik på midler‐
    tidigt ophold (fx humanitær opholdstilladelse) ville kunne
    få opholdstilladelse i medfør af bestemmelsen, hvis deres
    opholdstilladelse måtte bliver inddraget, men ikke hvis den
    måtte blive nægtet forlænget.
    Det foreslås i lovforslaget at bringe bestemmelsen i over‐
    ensstemmelse med Danmarks Internationale forpligtelser
    ved at udvide bestemmelsen til også at gælde udlændinge
    med opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold,
    hvis opholdstilladelse nægtes forlænget.
    Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar
    2021.
    Efter aftale med Færøernes Landsstyre parallelbehandles
    lovforslaget i det færøske lagting.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 72 Folketinget 2020-21
    Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2020-17251
    CS000876