Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovnes præsentation fra foretræde 4/11 og høringssvar

Tilhører sager:

Aktører:


    Høringssvar_02.03.2020

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l54/bilag/3/2270667.pdf

    Side 1 af 4
    Aarhus, d. 2. marts 2020
    Miljøministeriet
    Slotsholmsgade 12
    1216 København K
    Vedr. Journalnummer 2020-2326
    Sendt til: mfvm@mfvm.dk,
    Med kopi til brk@mfvm.dk og lahal@mfvm.dk
    Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om miljøbe-
    skyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyrings-
    anlæg til fast brændsel ved ejerskifte af fast ejendom)
    Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne (DAPO) sender hermed sine
    kommentarer som høringssvar på lovforslaget.
    Lovforslagets indhold
    DAPO tilslutter sig ministeriets hensigt med lovforslaget om at begrænse partikelforure-
    ningen fra brændeovne ved at indføre et krav om udskiftning eller nedlæggelse af bræn-
    deovne i forbindelse med ejerskifte, såfremt den eksisterende brændeovn er produceret
    før den 1. januar 2003.
    Den teknologiske udvikling inden for brændeovne har de seneste 15 år været enorm, og
    en udskiftning af gamle brændeovne vil medføre en markant reduktion i partikeludled-
    ningen fra brændeovne i Danmark. Samtidig kan danskerne fortsat gøre brug af brænde-
    ovnene som et klimavenligt opvarmningssupplement ved at anvende nye og moderne
    lav-emissionsbrændeovne.
    DAPO finder, at ejerskiftet er et passende instrument for udskiftning, idet der i forbindel-
    se med huskøb ofte finder investeringer sted, såsom reparationsarbejde, lovliggørelse,
    nye installationer, osv. Derudover kan brændeovnens alder og effektivitet blive et para-
    meter for kommende hussalg og kan således medvirke til at inspirere nuværende huseje-
    re til at investere i en mere effektiv brændeovn, da det vil være et positivt element i et
    kommende hussalg. På den måde vil udskiftningen kunne accelereres yderligere.
    DAPO foreslår, at ministeriet i sin kommunikation vedrørende lovforslaget gør opmærk-
    som på mulighederne for at få økonomisk støtte i form af den aktuelle skrotningspræ-
    mieordning, der omfatter brændeovne fra før 1995.
    Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
    (Omtryk - 10-11-2020 - Præsentation fra foretræde vedlagt) L 54 Bilag 3
    Offentligt
    Side 2 af 4
    Lovforslagets specifikke elementer
    Lovforslagets implementering
    Den konkrete måde, lovforslaget foreslås implementeret på, skygger dog for vores vur-
    dering af det samlede lovforslag. Ud fra lovforslagets formulering stiller DAPO sig særde-
    les kritisk i forhold til den specifikke implementering via bekendtgørelse, baseret på en
    meget generel lovhjemmel, der bemyndiger ministeren. Ud fra det beskrevne er der i
    vores optik ikke meget, der afskærer ministeren fra yderligere ændringer og stramnin-
    ger uden at skulle inddrage Folketinget i fremtiden.
    Der skrives konkret i bemærkningerne, at:
    1) ”De af lovforslaget udmøntede regler kan skærpes for yderligere at øge udskift-
    ningen af fyringsanlæg, hvis det vurderes nødvendigt…” side 4 .
    2) ”Konkret foreslås bemyndigelsen i første omgang at blive udnyttet til at fastsætte
    krav om udskiftning af brændeovne og pejseindsatse, som er produceret før den
    1. januar 2003” (side 10).
    3) ”Andre typer af fyringsanlæg, såsom brændekedler, pillefyr, halmfyr, mv. vil såle-
    des ikke blive omfattet af udskiftningskravet i den første udmøntning af bemyn-
    digelsen” side .
    4) ”Bemyndigelsen rummer mulighed for dels at skærpe det fastsatte alderskrav el-
    ler alternativt at fastsætte et partikeludledningskrav, dels at fastsætte krav om
    udskiftning af andre typer af fyringsanlæg, hvis det vurderes miljø- eller
    sundhedsmæssigt nødvendigt…” (side 12).
    Når der er i bemærkningerne samtidig lægges op til nye tiltag, der ikke er yderligere be-
    skrevet, mener vi, at det sætter både producenter og borgere i en uklar situation, hvor
    investeringer i brændeovne, skorstene og ny teknologi, herunder ikke mindst udgifter til
    nye dokumentationskrav, ikke får den rette, brede politiske behandling i fremtiden, men
    udelukkende kan indføres administrativt.
    DAPO opfordrer til, at lovforslaget på den baggrund bør specificeres yderligere, så nye
    stramninger i udgangspunktet kræver fornyet behandling i Folketinget.
    Fritagelse af indmurede pejseindsatse
    Der lægges i lovforslagets bemærkninger op til at fritage flere typer af fyringsanlæg. Det
    kan der være gode grunde til, men DAPO mener ikke, at det er nødvendigt at fritage ind-
    murede pejseindsatse, idet de ikke er væsentlig dyrere at udskifte end en fritstående
    brændeovn.
    DAPO vil derfor foreslå, at ministeriet genovervejer denne fritagelse.
    Side 3 af 4
    Klagemulighed
    I lovforslagets bemærkninger gøres det klart, at der ikke vil være klagemuligheder for
    borgerne: ”Samtidig vil adgangen til at klage over Miljøstyrelsens afgørelser til miljømini-
    steren blive afskåret i medfør af lovens § 80, stk. 2.” (side 28).
    DAPO mener grundlæggende, at det er en forvaltningsmæssig uskik ikke at give borgerne
    mulighed for at klage over afgørelser, især når der kan være udfordringer med at sikre
    den korrekte dokumentation, eller der opstår tvist om, hvorvidt dokumentationen er
    fyldestgørende eller ej. Når der samtidig lægges op til løbende justering af regler og do-
    kumentationskrav, så fører det til en dårlig retsstilling for borgeren.
    DAPO vil derfor opfordre ministeriet til at genoverveje og forklare, om der reelt er objek-
    tive årsager til at miljøbeskyttelseslovens mulighed for at beslutte, at afgørelser ikke skal
    kunne påklages, bør anvendes her.
    Forslag til yderligere tiltag
    Som ved tidligere lejligheder vil DAPO gerne gøre opmærksom på en række tiltag, der
    yderligere kan forbedre danskernes brug af brændeovne, undgå nabogener, og sikre kor-
    rekt afbrænding. Blandt disse tiltag er:
    1. Uddannelse af brændeovnsejere for at sikre korrekt fyring. En væsentlig
    del af partikeludledningen kommer i dag fra brugerens forkerte optænding,
    påfyring, luftregulering mv. DAPO opfordrer derfor ministeriet til i samarbej-
    de med branchen og landets skorstensfejere at opbygge et obligatorisk for-
    melt uddannelseskursus i optænding m.v. for nye brændeovnsejere. Et sådan
    kursus bør udføres sammen med brugerne af brændeovnen efter installation
    og ved den efterfølgende inspektion af opsætningen af brændeovnen. Der-
    med optimeres både skorstensfejerens rolle som rådgiver og inspektions-
    myndigheder, samt at den personlige indsats for at reducere partikeludled-
    ning forbedres. Branchen stiller sig til rådighed for yderligere konceptudvik-
    ling og implementering af ordningen.
    2. Fortsættelse af skrotningspræmieordningen på brændeovne ældre end
    1995. På nuværende tidspunkt er 72 pct. af de afsatte midler anvendt, hvor-
    for man politisk bør overveje at tilføre flere midler til puljen for at accelerere
    udskiftningen af ældre brændeovne. Endvidere opfordrer DAPO til, at alders-
    grænsen for skrotningspræmien hæves til 2003 for at skabe overensstem-
    melse med nærværende lovforslag. Det kan med fordel overvejes at hæve
    årstallet op mod 2008.
    3. Anvende tekniske løsninger til at forbedre forbrænding og reducere parti-
    keludledningen, så som foring af skorstenen og montering af røgsuger for at
    Side 4 af 4
    sikre optimalt skorstenstæk og korrekt forbrænding til gavn for miljøet. Fil-
    terløsninger har indtil nu reelt ikke vist sig rentable, men et dansk udviklet
    elektrostatisk filter blev i efteråret 2019 klar til lancering på markedet, og
    udviklingen på området bør følges.
    4. Landsdækkende luftmålinger af den samlede forurening. DAPO opfordrer
    ministeriet til at iværksætte landsdækkende undersøgelser af den eksakte
    partikeludledning og specifikt kilderne til partikelforureningen. DAPO fore-
    slår, at ministeriet iværksætter luftundersøgelser som den Københavns
    Kommune har iværksat for at identificere kilderne til luftforurening. En så-
    dan undersøgelse bør foreligge, inden man skrider til yderligere foreslåede
    tiltag som f.eks. kommunale forbud mod brændeovne.
    5. Øget adgang og pligt til udstedelse af fyringsforbud. Kommunerne bør give
    skorstensfejermestre forøget adgang og pligt til at udstede fyringsforbud til
    de få brændeovnsbrugere, der på grund af uhensigtsmæssig fyringsadfærd er
    kilde til en meget stor del af forureningen og de lokale røggener.
    Lovforslagets politiske behandling
    DAPO opfordrer til, at der vedtages en endelig lov, baseret på størst muligt Folketings-
    flertal for at sikre en stabil og forudsigelig regulering for de danske brændeovnsejere og
    de danske brændeovnsproducenter.
    Afsluttende bemærkninger
    DAPO ser frem til at følge Folketingets behandling og ser frem til samarbejdet om at sikre
    en smidig implementering, herunder information om aldersbestemmelse af danskprodu-
    cerede brændeovne.
    DAPO stiller sig gerne til rådighed for yderligere kommentarer og eventuelle spørgsmål.
    Med venlig hilsen
    Carsten Bach
    Formand for DAPO
    

    Foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget 4.nov._uden_artikler

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l54/bilag/3/2276501.pdf

    Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
    (Omtryk - 10-11-2020 - Præsentation fra foretræde vedlagt) L 54 Bilag 3
    Offentligt
    • DAPO består af de 12 danske producenter af brændeovne, underleverandører og
    forhandlernes brancheforening.
    • Eksporten udgør 85% af produktionen, primært til markeder i EU.
    • Konstant udvikling af forbrændingsteknologien har gjort danske brændeovne
    til de mest miljøvenlige på det globale marked.
    • I dag udleder en ny brændeovn 70% færre partikler end en ny ovn gjorde i 2005.
    • DAPO deltager aktivt i miljødebatten og har en god dialog med Miljøministeriet,
    Miljøstyrelsen m.v.
    Overordnede bemærkninger
    • DAPO støtter overordnet lovforslaget.
    • Lovforslaget beskriver en sikker form for regulering. Gamle, forurenende
    ovne udfases kontinuerligt, og ny teknologi får større udbredelse.
    • Andre forslag til regulering, f.eks. afgifter, ville ikke få en tilsvarende hurtig
    og kontinuerlig effekt. Det samme gælder forslaget om forbud mod nye
    brændeovne i fjernvarmeområder.
    • Vi vurderer, at ca. 60 pct. vil udskifte til en moderne brændeovn. Resten vil
    lukke ildstedet.
    1. Lovforslaget giver meget vide beføjelser til ministeren. Skjulte stramninger kan
    indføres uden Folketingets inddragelse og uden politisk debat
    • Retssikkerheden for borgeren svækkes og nye udgifter kan uden videre
    pålægges boligejerne.
    Løsning: Indskærpelse i lovteksten om skæringsår og hvilke dokumentationskrav
    ministeren kan fastsætte.
    2. Manglende klageadgang
    • Forslaget svækker borgernes retstilling.
    • Samtidig med ministerens vide beføjelser tilsidesættes almindelige
    forvaltningsretlige hensyn.
    Løsning: Lovforslaget bør give adgang til en gratis klageindsats.
    1. Manglende håndhævelse af eksisterende regler i kommunerne: Brug
    skorstensfejere og miljømedarbejdere mere dynamisk til at reducere
    partikeludslip og lugtgener.
    2. Anvend tekniske løsninger som skift til nye brændeovne, foring eller
    forhøjelse af skorsten, montering af røgsuger eller evt. nylancerede filtre.
    3. Obligatorisk kursus for nye ejere af brændeovne for at sikre korrekt fyring
    og vedligeholdelse af anlægget.
    4. Eventuel fortsættelse af skrotningspræmieordningen.
    5. Ændring af skæringsår fra 2003 til eventuelt 2008.
    • Luften i Danmark har ifølge DCE aldrig været renere i den tid, der er målt på
    luftkvaliteten.
    • Forskellige elementer blandes og mudrer debatten om ren luft.
    • Hvis f.eks. Københavns Kommune forbyder brændeovne, vil byen stå tilbage
    med 96 % af de partikler (PM 2.5), der kan måles i luften i dag.
    • ”…bræ deov e forure er dobbelt så eget so trafikke i Købe hav …".
    Udsagnet holder ikke.
    Næste skridt bør være: Tal og kildeangivelse for den samlede forurening. Så kan
    der sættes ind dér, hvor effekten bliver størst.
    For yderligere information om DAPO og fakta om
    brændeovne kontakt:
    Kjeld Vang
    Sekretariatsleder
    Mobil: +45 40 87 06 06
    E-mail: dapo@dapo.dk