Fremsat den 30. oktober 2020 af Sikandar Siddique (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25071

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b69/20201_b69_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 30. oktober 2020 af Sikandar Siddique (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om en klimalov 2.0, der sikrer ambitiøse reduktioner af Danmarks reelle
    samlede drivhusgasudledning
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte et forslag til en klimalov 2.0, der
    sikrer, at 70-procentsreduktionsmålet i klimaloven også inkluderer de drivhusgasudledninger, der stammer fra vores forbrug og
    afbrænding af biomasse, og som i dag ikke er omfattet af klimaloven.
    Beslutningsforslag nr. B 69 Folketinget 2020-21
    AX025071
    Bemærkninger til forslaget
    Klimavidenskaben gør det tydeligt, at vores handlinger
    de næste 5-10 år er fuldstændig afgørende i forhold til at
    bremse klimakrisen. Klimaloven fastslår i forlængelse heraf,
    at Danmark har et både historisk og moralsk ansvar for at
    gå forrest i kampen for at opnå Parisaftalens målsætning om
    at tilstræbe at begrænse den globale temperaturstigning til
    1,5 grader celsius. Men når vores forbrug og afbrænding af
    biomasse tælles med i det danske klimaftryk, er Danmark
    målt pr. indbygger er et af de mest drivhusgasudledende
    lande i verden.
    I juni 2020 vedtog Folketinget en klimalov, der har det
    formål, at Danmark skal reducere udledningen af drivhus‐
    gasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. End‐
    videre skal Danmark være et klimaneutralt samfund i senest
    2050, for at sikre at Danmark tager ansvar for, at verden
    lever op til Parisaftalen. Men i det 70-procentsmål bliver
    vores forbrug og afbrænding af biomasse ikke talt med i det
    danske klimaftryk. Det skyldes, at klimalovens opgørelses‐
    model alene bygger på UNFCCC’s territoriale beregnings‐
    princip, der ser bort fra de udledninger, som er forbundet
    med international transport og forbrugsbaserede udledninger
    uden for det enkelte lands grænser. Det giver en uretfærdig
    global ansvarsfordeling, hvor lande som Danmark, der har
    flyttet store dele af den mest klimabelastende produktion til
    andre lande, men fortsat opretholder en økonomi, som er
    afhængig af import af varer, tjenesteydelser og biomasse til
    energiproduktion, slipper for at tælle disse klimabelastnin‐
    ger med i deres klimaregnskaber. Ved alene at basere det
    danske nationale 70-procentsreduktionsmål på baggrund af
    territorialprincippet tager vi ikke det fulde ansvar for vores
    samlede globale klimabelastning.
    Derfor foreslår Frie Grønne, at Folketinget for at leve op
    til Danmarks moralske og historiske ansvar for klimakrisen
    vedtager en klimalov 2.0, hvor 70-procentsreduktionsmålet
    udover UNFCCC’s territorialprincip også omfatter et for‐
    brugsbaseret princip, der medregner produktion og transport
    af varer, personlige flyrejser og tjenesteydelser uden for lan‐
    dets grænser, og at udledninger fra afbrænding af biomasse
    ikke opgøres som CO2-neutrale, men i stedet registreres i et
    regnskab, der kan supplere UNFCCC-opgørelserne.
    Klimalov 2.0 består således i at tilføje en ekstra søjle
    i tillæg til den gældende klimalov. Beslutningsforslaget ve‐
    drører altså kun tilføjelsen i søjle 2 i tabellen nedenfor,
    mens søjle 1 udgøres af den gældende klimalov. Søjle 2 skal
    forhandles som tillæg uden at genåbne forhandlingerne om
    søjle 1.
    Søjle 1: Gældende klimalov (territorialprincip) Søjle 2: Klimalov 2.0 (forbrugsprincip)
    Udledning inkluderet i klimaregnskabet:
    – National produktion
    – National transport
    Udledning inkluderet i klimaregnskabet:
    – National produktion
    – National transport
    Tilføjelser:
    – Produktion af varer og tjenesteydelser uden for Danmark,
    der er forbrugt i Danmark
    – Transport af varer til Danmark
    – Personlige flyrejser
    – Afbrænding af biomasse
    At opgøre de danske drivhusgasudledninger på denne må‐
    de er i udgangspunktet mere kompliceret end de opgørelses‐
    metoder, der kun måler efter territorialprincippet. Men der
    er allerede udviklet metoder, som kan medregne forbrugs‐
    princippet, kaldet »environmentally extended input-output
    modelling«. Metoden består kort fortalt i at kortlægge natio‐
    naløkonomisk data for handel og transport mellem forskelli‐
    ge sektorer internt og på tværs af lande. Disse data kobles
    med tal for drivhusgasudledninger pr. produceret enhed fra
    forskellige sektorer i hvert enkelt land i verden. Anvendes
    input-output modelling på den danske økonomi, kan driv‐
    husgasudledninger for hvert produktionsled af de produkter,
    der forbruges i Danmark, kortlægges og dermed medregnes
    i det danske nationale klimaregnskab.
    Forskere fra Klima- og Omstillingsrådet (KOR) har i en
    rapport fra 2019 anvendt input-output modelling på den
    danske økonomi (»Outsourcing og omstilling: de danske
    drivhusgasudledninger genfortolket«, Samfundsøkonomen
    2019, nr. 4, side 15-24). KOR’s rapport giver et tydeligt
    billede af, hvor stor forskel der på, om forbrugsprincippet
    medtages i opgørelsen i Danmarks globale klimaftryk, og
    om det som med den nuværende tilgang alene baseres på
    territorialprincippet. Regnet ud fra det UNFCCC-beregnede
    territorialprincip, lå Danmarks udledninger i 1995 på 15 t
    CO2-ækvivalent pr. person og i 2015 på 8 t CO2-ækvivalent
    2
    pr. person. Hvis man derimod regner efter et forbrugsprin‐
    cip, var Danmarks drivhusgasudledning i 1995 19 t CO2-
    ækvivalent pr. person og i 2015 13 t CO2-ækvivalent pr.
    person.
    Ligeledes kan de udledninger, der stammer fra afbrænding
    af biomasse, der indgår i energiforsyningen til den danske
    økonomi, også opgøres ved hjælp af solide metoder, som
    allerede er tilgængelige. Men i den opgørelsesmetode, som
    anvendes til at monitorere klimalovens 70-procentsmål, bli‐
    ver afbrænding af biomasse opgjort som en CO2-neutral
    energikilde, på trods af at både Energistyrelsen, Klimarådet
    og flere internationale aktører har peget på, at energiproduk‐
    tionen fra biomasse ikke er klimaneutral, da der kan gå
    flere årtier, fra biomassen afbrændes, indtil det resulterende
    CO2-tab er genvundet. Men ifølge KOR-rapporten blev der
    udledt 19 mio. t CO2 fra afbrænding af biomasse i 2018,
    som, hvis det blev talt med i klimaregnskabet, ville udgøre
    knap 40 pct. af Danmarks samlede CO2-udledninger.
    De forbrugsbaserede udledninger og udledninger fra af‐
    brænding af biomasse skal ikke inkorporeres i det officielle
    UNFCCC- og EU-regnskab. Vi skal i stedet udvikle et sup‐
    plerende regnskab, der gør os i stand til at opsætte redukti‐
    onsmål for også denne klimabelastning.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Sikandar Siddique (UFG):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en klimalov 2.0, der
    sikrer ambitiøse reduktioner af Danmarks reelle samlede
    drivhusgasudledning.
    (Beslutningsforslag nr. B 69)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4