Fremsat den 30. oktober 2020 af Sikandar Siddique (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)

Fremsat den 30. oktober 2020 af Sikandar Siddique (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)
Forslag til folketingsbeslutning
om en klimalov 2.0, der sikrer ambitiøse reduktioner af Danmarks reelle
samlede drivhusgasudledning
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte et forslag til en klimalov 2.0, der
sikrer, at 70-procentsreduktionsmålet i klimaloven også inkluderer de drivhusgasudledninger, der stammer fra vores forbrug og
afbrænding af biomasse, og som i dag ikke er omfattet af klimaloven.
Beslutningsforslag nr. B 69 Folketinget 2020-21
AX025071
Bemærkninger til forslaget
Klimavidenskaben gør det tydeligt, at vores handlinger
de næste 5-10 år er fuldstændig afgørende i forhold til at
bremse klimakrisen. Klimaloven fastslår i forlængelse heraf,
at Danmark har et både historisk og moralsk ansvar for at
gå forrest i kampen for at opnå Parisaftalens målsætning om
at tilstræbe at begrænse den globale temperaturstigning til
1,5 grader celsius. Men når vores forbrug og afbrænding af
biomasse tælles med i det danske klimaftryk, er Danmark
målt pr. indbygger er et af de mest drivhusgasudledende
lande i verden.
I juni 2020 vedtog Folketinget en klimalov, der har det
formål, at Danmark skal reducere udledningen af drivhus‐
gasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. End‐
videre skal Danmark være et klimaneutralt samfund i senest
2050, for at sikre at Danmark tager ansvar for, at verden
lever op til Parisaftalen. Men i det 70-procentsmål bliver
vores forbrug og afbrænding af biomasse ikke talt med i det
danske klimaftryk. Det skyldes, at klimalovens opgørelses‐
model alene bygger på UNFCCC’s territoriale beregnings‐
princip, der ser bort fra de udledninger, som er forbundet
med international transport og forbrugsbaserede udledninger
uden for det enkelte lands grænser. Det giver en uretfærdig
global ansvarsfordeling, hvor lande som Danmark, der har
flyttet store dele af den mest klimabelastende produktion til
andre lande, men fortsat opretholder en økonomi, som er
afhængig af import af varer, tjenesteydelser og biomasse til
energiproduktion, slipper for at tælle disse klimabelastnin‐
ger med i deres klimaregnskaber. Ved alene at basere det
danske nationale 70-procentsreduktionsmål på baggrund af
territorialprincippet tager vi ikke det fulde ansvar for vores
samlede globale klimabelastning.
Derfor foreslår Frie Grønne, at Folketinget for at leve op
til Danmarks moralske og historiske ansvar for klimakrisen
vedtager en klimalov 2.0, hvor 70-procentsreduktionsmålet
udover UNFCCC’s territorialprincip også omfatter et for‐
brugsbaseret princip, der medregner produktion og transport
af varer, personlige flyrejser og tjenesteydelser uden for lan‐
dets grænser, og at udledninger fra afbrænding af biomasse
ikke opgøres som CO2-neutrale, men i stedet registreres i et
regnskab, der kan supplere UNFCCC-opgørelserne.
Klimalov 2.0 består således i at tilføje en ekstra søjle
i tillæg til den gældende klimalov. Beslutningsforslaget ve‐
drører altså kun tilføjelsen i søjle 2 i tabellen nedenfor,
mens søjle 1 udgøres af den gældende klimalov. Søjle 2 skal
forhandles som tillæg uden at genåbne forhandlingerne om
søjle 1.
Søjle 1: Gældende klimalov (territorialprincip) Søjle 2: Klimalov 2.0 (forbrugsprincip)
Udledning inkluderet i klimaregnskabet:
– National produktion
– National transport
Udledning inkluderet i klimaregnskabet:
– National produktion
– National transport
Tilføjelser:
– Produktion af varer og tjenesteydelser uden for Danmark,
der er forbrugt i Danmark
– Transport af varer til Danmark
– Personlige flyrejser
– Afbrænding af biomasse
At opgøre de danske drivhusgasudledninger på denne må‐
de er i udgangspunktet mere kompliceret end de opgørelses‐
metoder, der kun måler efter territorialprincippet. Men der
er allerede udviklet metoder, som kan medregne forbrugs‐
princippet, kaldet »environmentally extended input-output
modelling«. Metoden består kort fortalt i at kortlægge natio‐
naløkonomisk data for handel og transport mellem forskelli‐
ge sektorer internt og på tværs af lande. Disse data kobles
med tal for drivhusgasudledninger pr. produceret enhed fra
forskellige sektorer i hvert enkelt land i verden. Anvendes
input-output modelling på den danske økonomi, kan driv‐
husgasudledninger for hvert produktionsled af de produkter,
der forbruges i Danmark, kortlægges og dermed medregnes
i det danske nationale klimaregnskab.
Forskere fra Klima- og Omstillingsrådet (KOR) har i en
rapport fra 2019 anvendt input-output modelling på den
danske økonomi (»Outsourcing og omstilling: de danske
drivhusgasudledninger genfortolket«, Samfundsøkonomen
2019, nr. 4, side 15-24). KOR’s rapport giver et tydeligt
billede af, hvor stor forskel der på, om forbrugsprincippet
medtages i opgørelsen i Danmarks globale klimaftryk, og
om det som med den nuværende tilgang alene baseres på
territorialprincippet. Regnet ud fra det UNFCCC-beregnede
territorialprincip, lå Danmarks udledninger i 1995 på 15 t
CO2-ækvivalent pr. person og i 2015 på 8 t CO2-ækvivalent
2
pr. person. Hvis man derimod regner efter et forbrugsprin‐
cip, var Danmarks drivhusgasudledning i 1995 19 t CO2-
ækvivalent pr. person og i 2015 13 t CO2-ækvivalent pr.
person.
Ligeledes kan de udledninger, der stammer fra afbrænding
af biomasse, der indgår i energiforsyningen til den danske
økonomi, også opgøres ved hjælp af solide metoder, som
allerede er tilgængelige. Men i den opgørelsesmetode, som
anvendes til at monitorere klimalovens 70-procentsmål, bli‐
ver afbrænding af biomasse opgjort som en CO2-neutral
energikilde, på trods af at både Energistyrelsen, Klimarådet
og flere internationale aktører har peget på, at energiproduk‐
tionen fra biomasse ikke er klimaneutral, da der kan gå
flere årtier, fra biomassen afbrændes, indtil det resulterende
CO2-tab er genvundet. Men ifølge KOR-rapporten blev der
udledt 19 mio. t CO2 fra afbrænding af biomasse i 2018,
som, hvis det blev talt med i klimaregnskabet, ville udgøre
knap 40 pct. af Danmarks samlede CO2-udledninger.
De forbrugsbaserede udledninger og udledninger fra af‐
brænding af biomasse skal ikke inkorporeres i det officielle
UNFCCC- og EU-regnskab. Vi skal i stedet udvikle et sup‐
plerende regnskab, der gør os i stand til at opsætte redukti‐
onsmål for også denne klimabelastning.
3
Skriftlig fremsættelse
Sikandar Siddique (UFG):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en klimalov 2.0, der
sikrer ambitiøse reduktioner af Danmarks reelle samlede
drivhusgasudledning.
(Beslutningsforslag nr. B 69)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4