Fremsat den 30. oktober 2020 af Mette Thiesen (NB), Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)

Fremsat den 30. oktober 2020 af Mette Thiesen (NB), Peter Seier Christensen (NB),
Lars Boje Mathiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)
Forslag til folketingsbeslutning
om en kompensationsordning til borgerne for kommunernes
sagsbehandlingsfejl og fristoverskridelser på socialområdet
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af inde‐
værende folketingsår at fremsætte den nødvendige lovgiv‐
ning, der skal tilvejebringe et retskrav for borgerne til at
blive kompenseret for kommunernes sagsbehandlingsfejl og
fristoverskridelser på socialområdet. Kompensationsordnin‐
gen skal indebære en effektiv og konsekvent implemente‐
ring af følgende fire initiativer:
1. En dagsafgift på 500 kr. pr. døgn for kommunernes
overskridelse af sagsbehandlingsfrister. Afgiften tilfal‐
der borgeren.
2. En kompensation til borgeren i form af overførsel af
den fulde berigelse eller besparelse, kommunen har op‐
nået ved at træffe en forkert eller ulovlig afgørelse.
3. En kompensation til borgeren for ikkeøkonomiske tab
ved grove forsømmelser og systematiske og væsentlige
fejl i sagsbehandlingen begået af kommunen.
4. Et udvidet udgangspunkt om opsættende virkning, når
kommunerne fratager eller nedsætter tildelt støtte på
socialområdet.
Beslutningsforslag nr. B 70 Folketinget 2020-21
AX025074
Bemærkninger til forslaget
Kommunernes sagsbehandlingsfejl tydeliggøres af eksister‐
ende data
Det er veldokumenteret, at kommunerne træffer mange
forkerte eller direkte uretmæssige afgørelser på socialområ‐
det. Det underbygges både af lovgivningens indretning, data
og utallige personlige historier fra danskerne og deres pårø‐
rende.
Når en borger klager over en kommunal afgørelse på so‐
cialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. For
socialområdet generelt var omgørelsesprocenten i 2019 på
landsplan 41 pct. Omgørelsesprocenten er udtryk for den
andel af de realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen,
som ændres, ophæves eller hjemvises. Omgørelsesprocenten
på voksenhandicapområdet var i 2019 på landsplan 46 pct.
Omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet var i 2019
på landsplan 51 pct., jf. »Omgørelsesprocenter på socialom‐
rådet i 2019«, sim.dk, den 16. juni 2020.
Ankestyrelsen afgjorde i 2019 omkring 26.400 sager på
det kommunale social-, beskæftigelses- og børneområde. Af
det samlede antal blev godt 24.000 realitetsbehandlet. Om‐
gørelsesprocenten var knap 33 pct. for alle sagsområder
ifølge »Ankestyrelsens årsredegørelse til Det Rådgivende
Praksisudvalg 2019«.
Der er næsten lige så mange fejl i sager, der ikke påklages,
som i sager, der påklages, og antallet af sager med fejl er
stigende. Ankestyrelsens stikprøver viser, at der er alvorlige
fejl i 25-50 pct. af de sager, som borgerne ikke har klaget
over (»Retssikkerhed for udsatte borgere«, Advokatrådet,
2020, side 7 og 11).
Ankestyrelsen overtog i 2013 opgaven som anden instans
fra de sociale nævn. Derfor kendes omfanget af klagesager
og udviklingen gennem 7 år. Ankestyrelsen har i perioden
fundet stadig flere fejl i perioden 2013-2019. Andelen af
afgørelser, hvor kommunen vurderes at have truffet korrekt
afgørelse (stadfæstelser), lå i 2013 på 71 pct. I 2019 var den
faldet til 58 pct. På socialområdet lå andelen af hjemvisnin‐
ger i 2013 på 16 pct. I 2019 lå den på 32 pct., jf. ovennævnte
publikation, side 8.
Kommunerne opnår efter omstændighederne væsentlige
beløb i besparelse. En kommune sparede eksempelvis udgif‐
ter ved ikke at have leveret hjælp til aflastning i 74 uger og
sparede derved 1.250.000 kr. ifølge en sag fra Østre Lands‐
ret i 2014. En anden sag fra Retten i Holbæk handlede om
ulovlig nedsættelse af hjælp fra 121 timer om ugen til 29,5
timer om ugen. Her sparede kommunen udgifter til hjælpere
i 91,5 timer om ugen i 61 uger, hvilket udgjorde en estimeret
besparelse på 881.000 kr., jf. ovennævnte publikation, side
22.
Selv om sådanne sager kan antages at medføre væsentlige
omkostninger og tab af livskvalitet for både borger og fami‐
lie, kompenseres der ikke for den værdi, der har medført en
besparelse for kommunen.
Særligt om sagsbehandlingstider
I forvaltningen er der et toinstansprincip – et princip, der
grundlæggende er godt. Princippet skaber dog et problem,
hvis den borger, der får en ulovlig afgørelse, skal vente
endnu længere på sin afgørelse. Udgangspunktet om opsæt‐
tende virkning kan der derfor sættes spørgsmålstegn ved,
når der sker hjemvisning af mere end en tredjedel af klage‐
sagerne. Således fik 2.287 borgere forlænget deres sagsbe‐
handlingstid fra 6-7 måneder til 12-14 måneder som følge af
hjemvisning i 2019, jf. ovennævnte rapport, side 15. Det hø‐
je antal af forlængede sagsbehandlingstider må ses i lyset af
den særdeles indgribende karakter, der som udgangspunkt er
gældende på social- og beskæftigelsesområdet. Det er f.eks.
både påfaldende og uacceptabelt, at børnehandicapområdet
er behæftet med fejl i mere end hver anden afgørelse. Når
der er tale om børn, er behovet for hurtige og korrekte
afgørelser altid af særlig vigtighed.
Nye Borgerliges forslag
Forslagsstillerne mener, at der er behov for en helt ny
og konsekvent tilgang til kommunernes sagsbehandling på
social- og beskæftigelsesområdet.
Den eksisterende lovgivning giver i dag kommunerne
besparelser ved at træffe forkerte afgørelser på socialområ‐
det. Borgeren kompenseres imidlertid ikke for de væsentlige
omkostninger, som dette velfærdstab påfører både borgeren
og dennes pårørende. Konkrete kompensationsordninger på
socialområdet skal derfor være en del af lovgivningen nu,
således at man fjerner incitamentet til at spekulere eller lade
stå til.
Forslagsstillerne finder, at indvendinger mod forslaget,
der beror på økonomi, må afvises. Det må forventes, at
økonomien ikke er baseret på at opretholde en retstilstand,
hvor kommunale afgørelser på socialområdet i vidt omfang
er forkerte. Politikerne skal ikke kunne slippe afsted med
at love danskerne velfærdsydelser, der i mange praktiske til‐
fælde kun eksisterer på papiret, eller som først bevilges, når
borgeren har klaget. Politikerne accepterer ikke, at borgerne
kan spare penge ved at handle imod lovgivningen, og derfor
skal borgerne heller ikke acceptere, at kommunerne sparer
penge ved at træffe afgørelser, der medfører, at borgerne
nægtes ydelser, de har krav på.
Der er efter forslagsstillernes holdning ikke grundlag for
at tro, at den nuværende lovgivningsmæssige ramme kan
ændre på tallene for kommunernes fejlafgørelser m.v. Kom‐
munerne har i over et årti varetaget handicapområdet, og
der er en højere omgørelsesprocent i dag end i 2013, hvor
data om klagesager fra alle landets kommuner blev sam‐
let. De initiativer, der er sat i gang for at undgå, at sociale
myndigheder træffer forkerte afgørelser, og hvor der f.eks.
henvises til et taskforceforløb og flere principafgørelser, må
efter forslagsstillernes holdning afvises som uegnede. Task‐
forcen har eksisteret i 5 år, men i samme periode er antallet
af stadfæstelser faldet fra 67 pct. til 58 pct., hvilket taler
imod, at den fremgangsmåde er egnet til at skabe grundlag
2
for, at kommunerne træffer flere korrekte afgørelser. Det
kan også fremhæves, at Ankestyrelsens offentliggørelse af
kommunernes omgørelsesprocenter er velkommen, men ef‐
ter forslagsstillernes holdning utilstrækkelig.
Endelig kan forslagsstillerne konstatere, at problemerne
med fejlbehæftede afgørelser på socialområdet kun er ble‐
vet værre under skiftende regeringer og kommunalbestyrel‐
ser. Forslagsstillerne finder det derfor åbenlyst, at det er
lovgivningen og den manglende vilje til at ændre lovgivnin‐
gen, der er problemet.
På ovenstående baggrund pålægges regeringen derfor at
fremsætte den fornødne lovgivning, der bl.a. indebærer:
1. Der indføres en dagsafgift på 500 kr. pr. døgn for kom‐
munernes overskridelse af sagsbehandlingsfrister. Afgiften
tilfalder borgeren.
Kommunalbestyrelserne fastsættes entydige sagsbehand‐
lingstider for socialområdet, herunder på børnehandicapom‐
rådet, som er egnet til at udregne en afgift, der som ud‐
gangspunkt bør ligge på 500 kr. pr. overskreden fristdag. Af‐
giften tilfalder borgeren.
Forslagsstillerne bemærker, at der kan være områder som i
kraft af konkrete forhold ikke egner sig til en simpel fristbe‐
regning, men at dette forhold ikke må gøre princippet inef‐
fektivt. Forslagsstillerne bemærker derudover, at kommuner‐
ne ikke bør sanktioneres, hvor overskredne sagsfrister alene
skyldes forhold, der kan bebrejdes borgeren. Kommunen
skal i så fald løfte bevisbyrden for, at overskridelsen skyldes
borgerens forhold.
2. Der indføres en kompensation til borgeren i form af over‐
førsel af den fulde berigelse eller besparelse, kommunen har
opnået ved at træffe en forkert eller ulovlig afgørelse.
Det kan lægges til grund, at kommunerne i et vist om‐
fang kan spekulere i at forhale sagsbehandlingen. Det er
urimeligt, at kommunen oppebærer en besparelse, uden for
tilfælde af decideret spekulation, mens borger og families
efter omstændighederne væsentlige velfærdstab ikke kom‐
penseres.
3. Der indføres en kompensation til borgeren for ikkeøko‐
nomiske tab ved grove forsømmelser og systematiske og
væsentlige fejl i sagsbehandlingen begået af kommunen.
Der indføres en mulighed for kompensation for borger‐
ne, hvor kommunen har udvist grov eller systematisk for‐
sømmelse eller væsentlige fejl ved afgørelser på socialområ‐
det. Denne mulighed bør træde i kraft, hvor der kan påvises
sådanne fejl, uden at en berigelse eller besparelse for kom‐
munen kan konstateres.
4. Der indføres et udvidet udgangspunkt om opsættende
virkning på socialområdet, når kommunerne fratager eller
nedsætter tildelt støtte.
Der består særlige hensyn for de tilfælde, hvor kommunen
vil fratage eller nedsætte støtte, der allerede er bevilget. Løs‐
ningen er derfor selvsagt uegnet for de tilfælde, hvor borge‐
ren første gang søger om ydelsen.
Udgangspunktet kan eventuelt gøres dynamisk, således at
et område med en omgørelsesprocent hos Ankestyrelsen på
mere end 50 pct. i det forgangne år tillægges opsættende
virkning for det indeværende år.
3
Skriftlig fremsættelse
Mette Thiesen (NB):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en
kompensationsordning til borgerne for kommunernes
sagsbehandlingsfejl og fristoverskridelser på socialområdet.
(Beslutningsforslag nr. B 70)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4