Fremsat den 30. oktober 2020 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Jacob Mark (SF)

Fremsat den 30. oktober 2020 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ny lov om digital børnebeskyttelse, som beskytter børns færden på
internettet
Folketinget pålægger regeringen senest ved udgangen af
februar måned 2021 at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal
undersøge og udarbejde forslag til indholdet i en ny lov om
digital børnebeskyttelse, som skal medvirke til at sikre, at
børn kan færdes trygt på internettet. Arbejdsgruppen skal
have færdiggjort sit arbejde efter et år, hvorefter regeringen
skal indkalde til politiske forhandlinger om oplægget fra
arbejdsgruppen.
Beslutningsforslag nr. B 54 Folketinget 2020-21
AX025067
Bemærkninger til forslaget
Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) skal Danmark
være verdens bedste land at være barn i.
Forslagsstillerne mener, at det kræver, at vi i højere grad
tager børns trivsel alvorligt og bl.a. sætter en ramme for,
hvad techgiganter, virksomheder, spilproducenter m.fl. må
udbyde til børn på de digitale og sociale medier. Danmark
skal være et foregangsland i verden for, hvordan vi passer på
børnene i en digital verden.
Forslagsstillerne finder, at afhængighedsskabende sociale
medier som f.eks. Snapchat, der via særlige funktioner som
»streaks« kan fastholde typisk børn og unge i dagligt at
bruge Snapchat, kalder på, at samfundet er bevidst om vig‐
tigheden af digital dannelse i skolen og forældrenes ansvar
for at sætte rammer og guide deres børn. Forslagsstillerne
finder dog også, at det er på tide, at samfundet understøtter
forældrenes arbejde ved at lovgive om, hvordan it-produk‐
ter, herunder også digitale og sociale medier, indrettes, så
børnene bliver beskyttet mod skadeligt indhold.
Forslagsstillerne foreslår, at der vedtages en lov om digital
børnebeskyttelse, hvori der stilles krav til digitale udbydere
af tjenester, medier, apps, spil og hjemmesider til børn og
unge, således at det sikres, at de medvirker til, at internettet
bliver et trygt sted for børn at være. Det foreslås endvidere,
at digitale udbydere, der har børn som målgruppe, pålægges
et juridisk bindende ansvar for, at deres tjeneste er tilpasset,
så børn i forskellige aldersgrupper kan bruge tjenesten sik‐
kert, og at konceptet »safety by design« indbygges i produk‐
terne for at forebygge, at børn udsættes for skadeligt eller
ulovligt indhold og markedsføring.
En lov om digital børnebeskyttelse bør gælde alle udbyde‐
re af informationssamfundstjenester og alle, der udbyder on‐
lineprodukter eller -tjenester, som behandler personlige data,
hvis det kan sandsynliggøres, at børn bruger deres tjeneste.
Forslagsstillerne foreslår, at der nedsættes en arbejdsgrup‐
pe, der skal komme med forslag til, hvad en lov om di‐
gital børnebeskyttelse med fordel kan indeholde, så den
i videst muligt omfang sikrer, at børn trygt kan færdes
på internettet. Arbejdsgruppen skal blandt andet undersø‐
ge, hvilke konkrete elementer af det amerikanske lovfor‐
slag KIDS Act (KIDS Act, S. 3411 — 116th Congress
(2019-2020)) og Djøf’s techkommission (TechDK Kommis‐
sionen, www.djoef.dk/tema/teckdk-kommission.aspx), der
kan indgå i en lov om digital børnebeskyttelse.
Forslagsstillerne konstaterer, at Folketinget den 12. maj
2020 førstebehandlede forslaget B 116 om forslag til folke‐
tingsbeslutning om tydeliggørelse af sociale mediers ansvar
i forhold til at fjerne ulovligt indhold (B 116, folketingsåret
2019-2020). Forslagsstillerne bemærker desuden, at der den
2. juni 2020 blev vedtaget en vedtagelsestekst, V 75, om
sociale medier og ytringsfrihed under Folketingets forhand‐
ling af forespørgslen V 35 om sociale medier og ytringsfri‐
hed. For vedtagelsen stemte et flertal bestående af S, V, DF,
RV, SF, KF, LA, ALT og Susanne Zimmer (UFG). Det føl‐
ger blandt andet af vedtagelsesteksten, at Folketinget noterer
sig, at de store sociale medieplatforme skal mødes med krav
bl.a. til fjernelse af ulovligt indhold og til begrundelse og
anvisning af klageadgang ved fjernelse af konkret indhold
og blokering af profiler.
Herudover bemærker forslagsstillerne, at der med vedta‐
gelsen af lov nr. 805 af 9. juni 2020 om ændring af lov
om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om film (Gennem‐
førelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester m.v.),
som trådte i kraft den 1. juli 2020, vil blive stillet krav
til danske tv-kanaler og streamingtjenester. De nye krav
vil bl.a. betyde bedre beskyttelse af børn mod skadeligt
indhold, så forældre kan være trygge ved, at deres børn ser
fjernsyn.
Endelig noterer forslagsstillerne, at regeringen har nedsat
to tværministerielle arbejdsgrupper om henholdsvis regule‐
ring af sociale medier og børn og unges digitale liv og dan‐
nelse. Arbejdsgruppen om regulering af sociale medier skal
bl.a. se på mulige konkrete initiativer og løsningsmodeller
angående regulering af indhold på og ansvar i forhold til
sociale medier. Arbejdsgruppen om børn og unges digitale
liv og dannelse skal bl.a. se på mulige initiativer i forhold til
at styrke børn og unges digitale liv og skabe bedre sikkerhed
for børn og unge på digitale medier. Sidstnævnte arbejds‐
gruppe vil blandt andet overveje mulige tiltag til at begræn‐
se børn og unges eksponering for skadeligt indhold. Begge
arbejdsgrupper forventes at afslutte deres arbejde i løbet af
efteråret 2020, hvorefter der skal være en politisk drøftelse
af de mulige initiativer med Folketingets partier.
Forslagsstillerne foreslår, at følgende elementer skal indgå
i en ny lov om digital børnebeskyttelse, hvor arbejdsgruppen
skal undersøge og komme med forslag til, hvordan og på
hvilken måde de forskellige elementer kan indgå i loven:
– Adfærdsdesign målrettet børn under 18 år skal forby‐
des. Det betyder, at elementer i it-produkter til børn,
som hele tiden »nudger« børn til at være på, skal stop‐
pes. Det betyder, at f.eks. autoplay skal forbydes, og at
børn heller ikke må »nudges« til at afgive data, og at
disse ikke må opsamles til at sætte endnu mere raffineret
ind over for børn, ligesom features ikke må designes, så
de opmuntrer til at bruge mere tid, flere penge eller lign.
– Produkter til børn skal designes efter privacy by design
og »opt-in-modeller« og ikke »opt-out«. Det betyder,
at alle datasamlende informationer fra starten skal være
slået fra i børneprodukter, og at barnet sammen med sine
forældre aktivt skal slå dem til og give tilladelse til dem.
– Der skal tages foranstaltninger, som sikrer, at børn ikke
udsættes for voldeligt indhold, selvskadebilleder og bør‐
neporno, og det skal overvejes, om det skal gøres til
en skærpende omstændighed at vise indholdet. Herunder
skal aldersverificering inddrages.
– I den fysiske verden skal markedsføring, der er rettet
2
mod børn og unge under 18 år, leve op til særligt
skærpede krav. Reglerne skal beskytte de ofte ukritiske
og uerfarne unge forbrugere mod påvirkninger, der kan
være skadelige. Det skal undersøges, hvordan der kan
laves regler, som er effektive på de digitale medier, og
hvordan de håndhæves korrekt (»Markedsføring over for
børn og unge«, Forbrugerombudsmanden.dk).
Arbejdsgruppen skal endvidere komme med forslag til
sanktioner, hvis man bryder loven, og forslag til, hvordan
der kan føres tilsyn med, at reglerne overholdes. Djøf’s
techkommmision foreslår f.eks. et platformsnævn (»TechDK
Kommissionens 3. rapport: Kultur«, TechDK Kommissio‐
nen, 2020).
Endelig skal arbejdsgruppen vurdere de økonomiske kon‐
sekvenser og evt. juridiske problemstillinger, som vil være
forbundet med en ny lov om digital beskyttelse af børn. Ar‐
bejdsgruppen kan f.eks. bestå af repræsentanter for Børns
Vilkår, Djøf’s techkommission m.fl.
Arbejdsgruppen skal have færdiggjort sit arbejde efter 1
år, hvorefter forslagsstillerne foreslår, at regeringen indkal‐
der til politiske forhandlinger om oplægget fra arbejdsgrup‐
pen.
Baggrund
Kortlægning fra VIVE om børn og unges trivsel og brug af
digitale medier
En kortlægning fra VIVE viser, at børn og unge mellem
12-18 år bruger internettet på en anden måde end voksne,
og at forbruget stiger med alderen (»Børn og unges trivsel
og brug af digitale medier – to analysenotater«, VIVE,
2020). Børn og unge bruger internettet mere til at chatte
(92 pct.), være på de sociale medier (91 pct.) og surfe som
underholdning eller tidsfordriv (89 pct.). Børn og unge bru‐
ger også hyppigere end voksne internettet til at se tv, spille
spil og til telefoni (Slots- og Kulturstyrelsen, 2019).
Ifølge VIVE er der følgende fund blandt de 11-15-årige:
– »21-29 pct. oplyser, at de jævnligt har oplevet, at de hele
tiden tænker på, hvornår de næste gang kan komme på
de sociale medier – piger lidt hyppigere end drenge.
– 9-19 pct. føler sig ofte utilpas, fordi de ikke kan komme
til at bruge de sociale medier – piger lidt hyppigere end
drenge.
– 17-40 pct. har forsøgt at bruge mindre tid på de sociale
medier, uden at det lykkedes – piger dobbelt så hyppigt
som drenge.
– Få, dvs. ca. 10 pct. eller færre, har jævnligt a) fravalgt
andre aktiviteter (f.eks. fritidsinteresser og sport), fordi
de gerne ville på de sociale medier; b) haft konflikter
med deres forældre eller søskende på grund af deres
brug af de sociale medier; c) løjet om, hvor meget tid de
bruger på de sociale medier.
– 24-42 pct. anvender ofte de sociale medier for at glem‐
me negative følelser – piger næsten dobbelt så hyppigt
som drenge samt hyppigere børn fra lavere socialgrup‐
per.«.
Undersøgelse fra Børns Vilkår
Børns Vilkår udgav i 2020 rapporten »Køn, Krop og
digital adfærd«, som bl.a. bygger på børn og unges egne
henvendelser til BørneTelefonen og på en større spørgeske‐
maundersøgelse i Børns Vilkårs Skolepanel, som omfatter
1.820 skoleelever i 6. og 9. klasse.
Rapporten finder, at »(…) særligt pigers adfærd er styret
af adfærdsdesign og vanedannende normer på sociale me‐
dier. Op til 68 pct. af de adspurgte børn mener f.eks., at man
bør svare på en besked, så snart den står som læst. Omkring
halvdelen af pigerne har fjernet billeder, fordi det ikke fik
nok likes, hjerter eller kommentarer, og hver tredje pige
redigerer altid, tit eller en gang imellem deres billeder, inden
de uploades«.
Desuden viser undersøgelsen, at 97 pct. af skoleelever i
9. klasse og 93 pct. af skoleelever i 6. klasse er på det
sociale medie Snapchat, hvor de især bruger funktionen
snapstreak. Snapstreak betyder, at to personer skal sende
hinanden snaps (billeder) hver dag, hvorefter de belønnes
med forskellige emojis – alt efter, hvor mange dage i træk de
har sendt billeder. Er der bare 1 dag, hvor en af parterne ikke
får sendt et foto, slutter streaken.
Snapstreak fungerer på en måde, så brugeren fastholdes i
dagligt at bruge Snapchat. Ifølge rapporten fra Børns Vilkår
får nogle børn og unge andre børn og unge til at passe deres
snapchatkonto for at undgå at miste streaks, når de ikke selv
har tid eller mulighed. Det gjaldt især piger i 9. klasse, hvor
63 pct. har prøvet at få en anden til at passe deres streaks.
Med afsæt i undersøgelsen anbefaler Børns Vilkår at fjer‐
ne digitalt adfærdsdesign, der forudsætter en norm om dag‐
lig tilgængelighed blandt børn og unge under 18 år.
Forældrenes rolle
Ifølge Stine Bosse, formand for Djøf’s techkommission,
handler det dog ikke kun om forældreansvar i forhold til at
opdrage børn og unge til at kunne begå sig på internettet,
men også om behovet for lovgivning på området:
»Jeg tror, det er både-og i det her tilfælde. Det er klart,
at det er en forældreopgave, og det handler også om den
opdragelse, man får i skolen, men jeg tror, at det også er
nødvendigt med lovgivning på området. Der er for store
interesser på spil til, at jeg tror på, at det kan være baseret på
frivillighed«.
»Vi må slet og ret konstatere, at børn er efterladt alene
på nettet. Børn er bedre til at trykke på knapperne end os
voksne, der også skal lære at navigere i den virtuelle verden,
men børnene er på bar bund, når det kommer til at færdes
online. Da vi bruger mere og mere tid online, så haster det
med, at der kommer lovgivning på området.« (»Stine Bosse
med klar appel til børnenes statsminister: Vi skal have en
lov om digital børnebeskyttelse«, Berlingske.dk, 20. juni
2020).
Djøf’s techkommission
Djøf’s techkommission har fremlagt en række bud på,
hvordan vi beskytter børn og unge på nettet, og som skal
være omdrejningspunktet for en ny lov om digital dannel‐
3
se (»TechDK Kommissionens 3. rapport: Kultur«, TechDK
Kommissionen, 2020):
Ifølge Djøf’s techkommission bør der være lovmæssig
forpligtelse til:
– ikke at benytte mørke mønstre (det vil sige designfunk‐
tioner, der har til hensigt at få barnet til at købe eller
gøre ting, som det ikke havde til hensigt til at begynde
med) eller anden skjult manipulation med henblik på
at øge børns forbrug. Manipulation kan forstås som de‐
signstrategier, produktindstillinger og produktarkitektur
målrettet kognitive sårbarheder med det formål eller den
virkning at skubbe barnet til at træffe valg, som ikke
er i barnets bedste interesse, men som er til gavn for
operatøren.
– at foretage seriøse og robuste aldersverificeringer på
alle apps og sites, som børn bruger – eller potentielt
bruger. Aldersverificeringen skal gælde både i forhold
til upload og download af indhold. Aldersscreeningen
bør matche den, vi kender fra eksempelvis alkohol- og
tobakssalg.
– at sikre maksimale standardindstillinger for privacy. Alt
skal være »opt-out« som default.
– at afskaffe den funktion, der sørger for, at der automatisk
spilles en ny video, når man f.eks. har set en video
på YouTube til ende, idet den både fastholder børnene
til skærmen og kan føre børnene ganske langt fra det
oprindelige udgangspunkt.
– ikke at eksponere for, promovere eller opmuntre til at se,
dele eller forbruge indhold, som involverer pornografi,
fysiske eller følelsesmæssige krænkelser (herunder mob‐
ning) og gambling eller nogen former for skjult rekla‐
me. Generelt skal det gælde, at firmaer, der konsekvent
tillader mindreårige brugere, selv om dette strider mod
lovgivning eller virksomhedernes terms of service, skal
straffes med markante bøder på op til 50.000 kr. pr.
mindreårig bruger.
Listen for indhold i TechDK Kommissionens forslag til
en digital børnelov er ikke udtømmende, og kommissionen
foreslår, at man nedsætter en arbejdsgruppe.
Amerikansk lovforslag om beskyttelse af børns interesser på
internettet
I USA er der i maj 2020 fremlagt et lovforslag med titlen
»Kids Internet Design and Safety Act«, som skal beskytte
børn og deres interesser på nettet (KIDS Act, S. 3411 –
116th Congress (2019-2020)).
Ifølge lovforslaget forbruger børn i stigende grad digitalt
indhold og er derfor særligt udsatte for manipulation på
grund af deres manglende erfaring og udvikling. Det følger
ligeledes af lovforslaget, at de digitale produkter, som børn
ofte bruger, er designet til, at børn interagerer med indholdet
på en måde, som alene er i platformenes og virksomheder‐
nes interesse.
Indhold og algoritmer på internettet bliver designet og
tilpasset det enkelte barn for at øge barnets interaktion med
og brug af produkterne, ligesom flere selskaber indsamler,
analyserer og bruger data til at målrette reklamer mod
børn. Samtidig udsættes børn i stor stil for reklamer f.eks.
via influencere eller »native advertising«. I disse tilfælde
er indholdet markedsføring, der dog præsenteres i »forklæd‐
ning«, således at det passer til det pågældende medie og
er svært at afkode som betalt indhold, der skal påvirke
brugeren i en bestemt retning. På den baggrund indeholder
lovforslaget »Kids Internet Design and Safety Act« forslag
om følgende forbud:
Forbud mod at indarbejde følgende funktioner:
– enhver form for indstilling til automatisk afspilning,
som, uden at barnet har valgt det, afspiller nyt indhold
direkte og i forlængelse af det indhold, barnet oprinde‐
ligt valgte.
– enhver form for pushbesked, der nøder barnet til at bru‐
ge mere tid på platformen, når barnet ikke aktivt bruger
den.
– visning af antallet af positive reaktioner eller kommenta‐
rer, som brugeren har fået fra andre brugere.
– enhver form for funktion eller indstilling, der på urede‐
lig vis og på grund af brugerens alder og manglende
erfaring får brugeren til at foretage køb, uploade indhold
eller bruge mere tid på platformen.
– enhver form for funktion, der tildeler brugeren badges
eller andre synlige symboler på belønning, der er baseret
på større aktivitet på platformen.
Forbud mod at udsætte børn for bestemte typer indhold og
rapporteringsmekanisme til brugere
Forbud mod:
– at forstærke brugen af, promovere eller opfordre til brug
af indhold eller videoer, der indeholder seksuelt mate‐
riale; videoer, der viser psykisk eller fysisk vold eller
mobning; voksenaktiviteter, herunder gambling, og an‐
det indhold, som er farligt, krænkende, udnyttende eller
rent kommercielt. Der foreslås krav om, at der indføres
en mekanisme, så det er muligt for brugere at foretage
anmeldelse i tilfælde af mistanke om overtrædelse af de
angivne krav.
Forbud mod visse markedsføringsmetoder
Forbud mod:
– host-selling, dvs. at en vært fra børne-tv fremhæver eller
reklamerer for produkter eller ydelser.
– at udsætte barnet for tv-reklamer maskeret som tv-pro‐
grammer f.eks. et fjernsynsprogram for børn, som inde‐
holder reklame for et produkt.
– enhver form for betalt indhold, som barnet ikke er i
stand til entydigt at identificere og/eller bedømme som
værende markedsføring (herunder »branded content« og
»native advertising«).
– direkte online markedsføring eller materiale med et stort
kommercielt indhold, der involverer alkohol, nikotin el‐
ler tobak rettet mod børn.
– at udsætte barnet for online markedsføring eller materi‐
ale med et stort kommercielt indhold, som indeholder
indbyggede interaktive elementer, der udnytter barnets
4
manglende erfaring eller godtroenhed i ikke-kommerci‐
elt indhold rettet mod børn.
– indhold med »product placement«.
Forbud mod brug af personlige data
Forbud mod:
– at bruge data indsamlet fra brugere til aldersverifikation
til et hvilket som helst kommercielt formål.
Endelig fremsættes der forslag om, at der gennemføres
årlige tilsyn på området.
5
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ny lov om digital
børnebeskyttelse, som beskytter børns færden på internettet.
(Beslutningsforslag nr. B 54)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
6