Fremsat den 30. oktober 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 30. oktober 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater
(pvc-afgiftsloven)
Kapitel 1
Afgiftspligtigt vareområde
§ 1. Der svares afgift til statskassen af varer, som er
nævnt i bilag 1, med indhold af polyvinylklorid (pvc) eller
med indhold af polyvinylklorid og estere af o-ftalater (ftala‐
ter).
Stk. 2. Afgiften betales på grundlag af de satser, der er
nævnt i bilag 2, og vægten af pvc og eventuelle ftalater i
varen, jf. dog stk. 3-6. Afgiften betales på grundlag af en re‐
duceret sats, jf. bilag 2, hvis den afgiftspligtige virksomhed
overfor told- og skatteforvaltningen kan godtgøre, at den
afgiftspligtige vare ikke indeholder ftalater.
Stk. 3. Det er en betingelse, at den afgiftspligtige virksom‐
hed over for told- og skatteforvaltningen kan godtgøre væg‐
ten af pvc og eventuelle ftalater i varen, jf. stk. 2. Kan den
afgiftspligtige virksomhed overfor told- og skatteforvaltnin‐
gen ikke godtgøre vægten af pvc og eventuelle ftalater i
varen, jf. stk. 2, betales afgift af varens nettovægt.
Stk. 4. For varer nævnt i bilag 1, nr. 5, betales afgiften på
grundlag af de satser, som er nævnt i bilag 2, og antallet af
varer.
Stk. 5. For varer nævnt i bilag 1, nr. 7, betales afgiften
på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2, og varens
overfladeareal.
Stk. 6. For gulvbelægninger, væg- og loftsbeklædninger
samt korkfliser og for tagrender og nedløbsrør som nævnt i
bilag 1, nr. 10, betales afgiften på grundlag af de satser, der
er nævnt i bilag 2, og varens nettovægt.
§ 2. For varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter bi‐
lag 1, men som indeholder en eller flere afgiftspligtige varer,
der udgør mindst 10 pct. af den samlede vares vægt, skal der
svares afgift af den afgiftspligtige del af den samlede vare.
Kapitel 2
Oplagshavere
§ 3. Den, der fremstiller varer, som er nævnt i bilag 1,
skal anmelde sin virksomhed til registrering som oplagsha‐
ver hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2. Den, der modtager afgiftspligtige varer, som er
nævnt i bilag 1, fra udlandet med henblik på videresalg, kan
anmelde sin virksomhed til registrering som oplagshaver
hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3. Virksomheder omfattet af stk. 1 kan dog undlade
at lade sig registrere som oplagshaver og undlade at betale
afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter
§ 6, stk. 1, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000
kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår,
dog højst 12 på hinanden følgende måneder. Hvad angår den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regn‐
skabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder,
jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode
for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
Stk. 4. Der udstedes af told- og skatteforvaltningen et
bevis for registrering til oplagshaverne.
§ 4. Oplagshavere er berettigede til, uden at afgiften er
berigtiget, fra udlandet og fra andre oplagshavere at modta‐
ge afgiftspligtige varer med henblik på videresalg.
Kapitel 3
Fællesbestemmelser
Afgiftsperioden og opgørelse af den afgiftspligtige mængde
§ 5. Afgiftsperioden er måneden.
§ 6. Oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde
for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer,
jf. §§ 1 og 2, der er udleveret fra virksomheden.
Stk. 2. Oplagshaveres forbrug af egne varer sidestilles
med udlevering. Eget forbrug omfatter ikke afgiftspligtige
Lovforslag nr. L 68 Folketinget 2020-21
Skattemin., j.nr. 2020-342
AN014590
varer, der indgår i fremstillingen af en anden afgiftspligtig
vare, som er omfattet af §§ 1 eller 2, med henblik på videre‐
salg.
§ 7. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradra‐
ges:
1) varer, der leveres til en anden oplagshaver, jf. § 4,
2) varer, der leveres til udlandet og til forbrug om bord på
skibe i udenrigsfart,
3) varer, der hos virksomheden eller under transport til
eller fra denne er gået tabt ved brand, forlis eller lig‐
nende,
4) varer, der returneres til virksomheden, hvis køber godt‐
gøres varens pris inklusive afgiften, og
5) varer, der udleveres fra virksomheden, og som der tidli‐
gere er svaret afgift af.
Stk. 2. Told- og Skatteforvaltningen giver tilladelse til
fradrag efter stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte kontrol‐
forskrifter for fradrag efter stk. 1.
Afgiftsfritagelse og godtgørelse
§ 8. Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller mod‐
tages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende
betingelser efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 2. Det er afgiftsfrihed for varer, der leveres til diplo‐
matiske repræsentationer, internationale institutioner m.v.,
der er omfattet af toldlovens § 4, og hertil knyttede personer.
§ 9. Told- og skatteforvaltningen kan meddele virksom‐
heder, der ikke er registreret efter § 3, godtgørelse af den
betalte afgift, når den årlige godtgørelse udgør mindst 500
kr. af de varer, der er nævnt i § 7, stk. 1, nr. 2. Registrerede
varemodtagere kan efter udløbet af hver afgiftsperiode søge
told- og skatteforvaltningen om godtgørelse, jf. 1. pkt. Regi‐
strerede varemodtagere kan uden bevilling efter udløbet af
hver afgiftsperiode vælge at angive afgift af afgiftsberigtige‐
de varer, der er leveret til udlandet, og varer, der er omfattet
af stk. 2, jf. § 13, stk. 2, på afgiftsangivelsen, således at den
godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgifts‐
tilsvaret frem for at søge godtgørelse, jf. 2. pkt.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan meddele virksom‐
heder godtgørelse af den betalte afgift, når den årlige godt‐
gørelse udgør mindst 500 kr. af de varer, der indgår i andre
varer, som ikke er omfattet af afgiftspligten, og den samlede
vare eksporteres.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan meddele monta‐
gevirksomheder godtgørelse af den betalte afgift på monta‐
gespild, når den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr., og
montagespildet afleveres til et godkendt oparbejdningsanlæg
eller et godkendt deponi.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere
regnskabs- og kontrolforskrifter i forbindelse med afgifts‐
godtgørelse efter stk. 1-3.
Regnskabsbestemmelser
§ 10. Fremstillingsvirksomheder, jf. § 3, stk. 1, skal føre
regnskab over fremstilling af afgiftspligtige varer, tilgang
af uberigtigede varer og udlevering og forbrug af afgifts‐
pligtige varer. Virksomhederne skal regnskabsmæssigt holde
lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af ube‐
rigtigede varer.
Stk. 2. Andre oplagshavere, jf. § 3, stk. 2, skal føre regn‐
skab over tilgang af de uberigtigede varer og udlevering og
forbrug af de afgiftspligtige varer.
Stk. 3. Virksomheder omfattet af § 3, stk. 3, og § 13,
stk. 3, skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at
mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der
ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virk‐
somhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende
måneder. Hvad angår den årlige periode for nystiftede virk‐
somheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måne‐
der, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk.
2, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af
virksomheden.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere
regler for oplagshaveres regnskabsførelse.
Afregning af afgiften
§ 11. Oplagshavere og registrerede varemodtagere skal
efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de
varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 6 og 7,
og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatte‐
forvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i
opkrævningsloven.
Afgift af varer, der modtages fra udlandet
§ 12. Af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden
for EU eller fra områder, der ikke er omfattet af EU-lande‐
nes afgiftsområde, svares afgiften ved indførslen, jf. dog
§§ 4 og 8. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens ka‐
pitel 4, jf. dog stk. 2. Angivelse og betalingen sker efter
reglerne i opkrævningslovens § 9, stk. 2-4.
Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret
efter toldlovens § 29, finder reglerne i § 13 tilsvarende an‐
vendelse.
§ 13. I andre tilfælde end de i § 12 nævnte svares afgiften
i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. dog §§ 4
og 8. En virksomhed skal inden afsendelsen af afgiftspligti‐
ge varer fra udlandet anmelde sig hos told- og skatteforvalt‐
ningen som registreret varemodtager.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte registrerede varemodtagere skal
efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de
varer, som virksomheden har modtaget i perioden, og indbe‐
tale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivel‐
sen og betalingen sker efter reglerne i opkrævningsloven, jf.
§ 11.
Stk. 3. Virksomheder omfattet af stk. 1, 2. pkt., kan ved
indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer undlade at
lade sig registrere som varemodtager og undlade at betale
afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige
varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. år‐
ligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog
højst 12 på hinanden følgende måneder. Hvad angår den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regn‐
skabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder,
2
jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode
for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge registre‐
rede varemodtagere, der gentagne gange ikke har betalt
afgiften rettidigt at afgive angivelse ved varernes modtagel‐
se. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere pålægge va‐
remodtageren at betale afgiften ved varernes modtagelse.
Stk. 5. § 10, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere
regler for varemodtageres regnskabsførelse.
Varer, der medbringes fra udlandet
§ 14. Opkrævningslovens § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvaren‐
de anvendelse på virksomheder, der medbringer afgiftsplig‐
tige varer fra andre EU-lande til brug i egen virksomhed.
Kapitel 4
Kontrolbestemmelser
§ 15. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse adgang til hos virksomheder, der omfattes af
§ 3 eller § 13, stk. 1, 2. pkt., eller har købt, leveret eller
transporteret afgiftspligtige varer, at efterse varebeholdnin‐
ger, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale og korre‐
spondance m.v., der er relevante for kontrollen af lovens
overholdelse.
Stk. 2. Ejere af virksomheder som nævnt i stk. 1 og de
i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og
skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved fore‐
tagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.
Stk. 3. Materiale nævnt i stk. 1 skal på told- og skattefor‐
valtningens anmodning udleveres eller indsendes til denne.
Stk. 4. Virksomheder skal på anmodning meddele told- og
skatteforvaltningen oplysninger om deres indkøb af afgifts‐
pligtige varer til virksomheden.
Stk. 5. Leverandører af afgiftspligtige varer skal på an‐
modning meddele told- og skatteforvaltningen oplysning om
deres leverancer til virksomheder.
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan foretage eftersyn
af afgiftspligtige varer under transport, når disse erhvervs‐
mæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transpor‐
teres til andre end oplagshavere.
Stk. 7. I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 er re‐
gistreret elektronisk, omfatter told- og skatteforvaltningens
adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang her‐
til.
§ 16. I forbindelse med kontrol efter § 15 er told- og
skatteforvaltningen berettiget til at foretage enhver undersø‐
gelse af varerne, der er nødvendig for udøvelse af kontrol,
og til uden erstatning at udtage prøver af varerne, i det
omfang det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffen‐
hed. Varemodtageren eller -fremstilleren er berettiget til ef‐
ter undersøgelsens afslutning på begæring at få de udtagne
prøver tilbageleveret, i det omfang de ikke er medgået ved
undersøgelsen. Ved fastsættelsen af størrelsen af det beløb,
der påhviler de angivne varer i afgift, kan den del af varerne,
der er udtaget som prøver af told- og skatteforvaltningen,
ikke fradrages i den angivne mængde eller værdi.
Stk. 2. Har told- og skatteforvaltningen besluttet kun at
undersøge en del af de angivne varer, anvendes resultater‐
ne af den delvise undersøgelse på alle varer, der er anført
under den pågældende varepost i den afgiftspligtiges regn‐
skab. Varemodtageren eller -fremstilleren kan anmode om
en supplerende undersøgelse af varerne, såfremt det kan
sandsynliggøres, at resultatet af den delvise undersøgelse
ikke kan anvendes på resten af de angivne varer.
Stk. 3. Det påhviler varemodtageren eller -fremstilleren
eller den, som handler på varemodtagerens eller -fremstille‐
rens vegne, at udføre det arbejde, der er nødvendigt for
undersøgelsen af varerne. Omkostningerne i forbindelse her‐
med afholdes af varemodtageren eller -fremstilleren.
§ 17. Politiet yder om fornødent told- og skatteforvaltnin‐
gen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 15, stk.
1 og 6. Justitsministeren kan efter forhandling med skatte‐
ministeren fastsætte nærmere regler herom.
Kapitel 5
Andre bestemmelser
§ 18. Virksomheder, der er registreret efter momslovens
§ 47, stk. 1, og som her til landet ved fjernsalg sælger varer,
der er afgiftspligtige efter §§ 1 og 2, skal anmeldes til regi‐
strering efter denne lov hos told- og skatteforvaltningen. For
disse virksomheder opgøres den afgiftspligtige mængde som
den mængde varer, som virksomheden i perioden har solgt
her til landet ved fjernsalg, jf. §§ 1 og 2.
§ 19. Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller
anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle
have været betalt efter denne lov, skal svare afgift af vare‐
rne.
Stk. 2. Afgiften af de nævnte varer kan afkræves til be‐
taling senest 14 dage efter påkrav. Betales afgiften ikke
rettidigt, finder opkrævningslovens §§ 6 og 7 og § 8, nr. 2
og 3, tilsvarende anvendelse.
§ 20. Foruden den personkreds, der er nævnt i opkræv‐
ningslovens § 10, hæfter de i § 13, stk. 1, nævnte varemod‐
tagere og den, der er i besiddelse af varen, for betaling af
afgift efter bestemmelserne i denne lov.
§ 21. Københavns Frihavn sidestilles med hensyn til be‐
stemmelserne i denne lov med steder uden for EU.
Kapitel 6
Straffebestemmelser
§ 22. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller for‐
tier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
2) overtræder § 3, stk. 1, § 10, stk. 1-3, § 13, stk. 1, 2.
pkt., § 15, stk. 2-5, § 16, stk. 3, eller § 18, 1. pkt.,
3) undlader at efterkomme et meddelt pålæg efter § 13,
stk. 4, 1. pkt.,
3
4) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis
registrering er inddraget efter opkrævningslovens § 11,
stk. 9, og told- og skatteforvaltningen har meddelt virk‐
somheden dette, eller
5) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer,
hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været
betalt efter loven, eller gør forsøg herpå.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan
der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft
uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso‐
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 23. Reglerne i opkrævningslovens §§ 18 og 19 finder
tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af denne
lov.
Kapitel 7
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 24. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på varer, som fra og med
den 1. januar 2021 udleveres fra eller forbruges i registrere‐
de virksomheder, angives til fortoldning eller importeres.
Stk. 3. Registreringspligtige virksomheder skal anmelde
sig til registrering til told- og skatteforvaltningen senest den
15. januar 2021.
Stk. 4. Registreringspligtige virksomheder skal opgøre en
eventuel lagerbeholdningen af afgiftspligtige varer den 1.
januar 2021. Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nær‐
mere regler for opgørelsen.
Stk. 5. Virksomheder, som er omfattet stk. 4, skal give
told- og skatteforvaltningen adgang til at kontrollere opgø‐
relserne ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virk‐
somhedernes ejere og de i virksomheden beskæftigede per‐
soner skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejled‐
ning og hjælp.
§ 25. I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573
af 6. maj 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 1587 af 27.
december 2019 og § 6 i lov nr. 168 af 29. februar 2020,
foretages følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »6 og 9-16« til: »6, 9-16 og
31«.
2. I bilag 1, liste A, indsættes som nr. 31:
»31) Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-af‐
giftsloven).«
§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
4
Bilag 1
Afgiftspligtigt vareområde
Der svares afgift til statskassen af følgende varer indeholdende polyvinylklorid (pvc) og eventuelt estere
af o-ftalsyre (ftalater):
1) Bløde rør og slanger samt fittings dertil bortset fra bløde rør til anvendelse i civile fly og slanger til
medicinsk brug, som er CE-mærket.
2) Gulvbelægningsmaterialer, vægbeklædning og loftsbeklædning, også selvklæbende, i ruller eller som
fliser, samt korkfliser.
3) Selvklæbende folier og tape i ruller eller strimler bortset fra halvfabrikata.
4) Tagfolier, membranfolier, tagplader og ovenlysvinduer bortset fra halvfabrikata.
5) Tidsskriftskassetter, ringbind, brevordnere, charteks og plastlommer.
6) Handsker, forklæder, beskyttelsesdragter og regntøj.
7) Presenninger.
8) Dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng (inkl. badeforhæng) og gardinkapper.
9) Isolerede elektriske ledninger, kabler og andre isolerede elektriske ledere, også forsynet med forbin‐
dingsdele; optiske fiberkabler fremstillet af individuelt overtrukne fibre, også samlet med elektriske
ledere eller forsynet med forbindelsesdele.
10) Tagrender, nedløbsrør, stålplader og -profiler.
5
Bilag 2
Afgiftssatser og beregningsgrundlag
Afgiften betales på grundlag af de satser, der er nævnt i dette bilag. Som udgangspunkt er beregnings‐
grundlaget vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen, jf. § 1, stk. 2. Kan vægten af pvc og eventuelle
ftalater ikke godtgøres, er beregningsgrundlaget varens nettovægt, jf. § 1, stk. 3. For visse varegrupper vil
varens nettovægt, antal varer eller varens overfladeareal dog altid være beregningsgrundlaget, jf. § 1, stk.
4-6.
Varer indeholdende blød pvc (pvc) Afgift ved
indhold af
ftalater i en
vare
Reduceret afgift ved
indhold af anden blød‐
gører end ftalater i en
vare
Bløde rør og slanger 3,50 kr./kg 1,40 kr./kg
Gulvbelægningsmateriale, vægbeklædning og loftsbe‐
klædning fremstillet af støttemateriale imprægneret, over‐
trukket eller lamineret med pvc (efter varens nettovægt) 0,30 kr./kg 0,16 kr. /kg
Anden gulvbelægningsmateriale, vægbeklædning og lofts‐
beklædning 3,00 kr./kg 1,60 kr./kg
Korkfliser (efter varens nettovægt) 0,30 kr./kg 0,16 kr./kg
Tape (blødgjort) og selvklæbende folier 3,50 kr./kg 1,40 kr./kg
Tape, ikkeblødgjort 2,00 kr./kg
Tagfolier, blødgjorte 3,50 kr./kg 1,40 kr./kg
Membranfolier, blødgjorte 3,50 kr./kg 1,40 kr./kg
Tagplader, blødgjorte 3,50 kr./kg 1,40 kr./kg
Ovenlysvinduer, blødgjorte 3,50 kr./kg 1,40 kr./kg
Charteks og plastlommer (efter antal varer) 0,05 kr./stk. 0,02 kr./stk.
Tidsskriftskassetter (efter antal varer) 0,33 kr./stk. 0,13 kr./stk.
Ringbind og brevordnere (efter antal varer) 0,28 kr./stk. 0,11 kr./stk.
Handsker 3,60 kr./kg 1,08 kr./kg
Forklæder 3,60 kr./kg 1,08 kr./kg
Beskyttelsesdragter 3,60 kr./kg 1,08 kr./kg
Regntøj 3,60 kr./kg 1,08 kr./kg
Presenninger (efter varens overfladeareal) 1,70 kr./m2 0,42 kr./m2
Dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng og gardinkap‐
per 0,60 kr./kg 0,32 kr./kg
Kabler og ledninger 2,48 kr./kg 0,91 kr./kg
Tagrender, stålplader og -profiler samt nedløbsrør (efter
varens nettovægt) 0,25 kr./kg 0,10 kr./kg
6
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
1.1.1 Pvc
1.1.2 Ftalater
1.1.2.1 Anvendelsesbegrænsning af visse ftalater
1.1.2.2. Alternativer til blød pvc med ftalater
1.2. Problemer med pvc og ftalater som affald
1.2.1. Forurening fra pvc ved forbrænding
1.2.2. Affaldshåndteringen af blød pvc
2. Lovforslagets indhold
2.1. Pvc-afgiften
2.1.1. Afgiftsgrundlaget
2.1.2. Eksempler på afgiftens størrelse for udvalgte varegrupper
2.1.3. Pvc-produkter undtaget fra afgiften – hård pvc
2.1.4. Fælles bestemmelser
2.1.4.1. Registrering
2.1.4.2. Angivelse og afregning
2.1.4.3. Fradrag og godtgørelse
2.1.4.4. Regnskabsbestemmelser
2.1.4.5. Kontrol
2.1.4.6. Straf
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socia‐
listisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet indgik den 2.
december 2019 Aftale om finansloven for 2020, der blandt
andet indeholder et initiativ om at genindføre pvc-afgiften
med virkning fra den 1. januar 2021.
Aftaleparterne prioriterer med finanslovsaftalen for 2020
centrale kernevelfærdsområder, uddannelse og den grønne
omstilling og sikrer også finansieringen hertil. Det betyder
eksempelvis, at der kan ansættes 1.000 flere sygeplejersker,
at regeringen kan indføre minimumsnormeringer, styrke ind‐
satsen for personer, som lever med psykiske lidelser og in‐
vestere i uddannelse. Derudover er der vedtaget en meget
grøn finanslov som et første skridt mod at sikre en bæredyg‐
tig fremtid for de kommende generationer. Partierne bag
finanslovsaftalen for 2020 har valgt at prioritere en finansie‐
ring gennem bl.a. miljømæssigt hensigtsmæssige afgiftsre‐
guleringer, så afgifterne i højere grad end i dag tilskynder til
den grønne omstilling.
Det foreslås derfor at genindføre afgiften på visse varer
indeholdende pvc og ftalater. Den foreslåede afgift har til
hensigt at øge incitamentet til anvendelse af andre materialer
og herved reducere mængden af blød pvc, som forbrændes
eller deponeres.
Bortskaffelse af pvc giver således problemer i affalds‐
håndteringen, da pvc indeholder klor, som ved forbrænding
medvirker til en væsentlig forøgelse af restprodukter, som
er skadelig i naturen. Ftalater er en gruppe af kemiske stof‐
fer, der især anvendes som blødgørere i plastik - primært
pvc. Nogle ftalater er hormonforstyrrende og kan påvirke
forplantningsevnen.
Den tidligere pvc-afgiftslov blev ophævet med virkning
fra den 1. januar 2019, jf. § 3 i lov nr. 1434 af 5. maj 2018
om ændring af emballageafgiftsloven og opkrævningsloven
7
og om ophævelse af pvc-afgiftsloven (Ophævelse af pvc-af‐
giften og emballageafgiften på pvc-folier).
Partierne bag Finansloven for 2020 vurderer imidlertid,
at en genindførelse af den tidligere pvc-afgift er nødvendig
af hensyn til de fremtidige generationer, da brug af pvc
indebærer miljømæssige konsekvenser, som ikke reguleres i
anden sammenhæng.
Det skal ses i sammenhæng med, at Miljøstyrelsen i no‐
vember 2018 offentliggjorde rapporten Kortlægning af PVC
i Danmark 2018, der viste, at der på trods af nedgang i
anvendelsen af pvc, stadig bliver benyttet en stor andel blød
pvc.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Dette lovforslag har til formål at genindføre pvc-afgif‐
ten. Den foreslåede afgift skal være med til at reducere
mængden af pvc, som forbrændes eller deponeres. Mæng‐
den af pvc, som forbrændes, skal reduceres, da der ved
forbrænding af pvc udvikles saltsyre på grund af indholdet
af klor i pvc. Rensning af saltsyren fra røgen efterlader
forurenet kalk, som skal deponeres som farligt affald.
Den seneste strategi, som har omfattet hele pvc-området,
var det daværende Miljø- og Energiministeriums Strategi
for pvc-området. Statusredegørelse og fremtidige initiativer
fra 1999. Ifølge strategien var hovedproblemerne med pvc
de sundheds- og miljøbelastende additiver, herunder ftalater,
og bortskaffelsen af gamle pvc-produkter. Strategien blev
udmøntet i en række initiativer, blandt andet den tidligere
lov nr. 954 af 20. december 1999 om afgift af polyvinylklo‐
rid og ftalater (Pvc og visse blødgøringsmidler).
Den foreslåede pvc-afgift skal også være med at øge inci‐
tamentet til anvendelsen af andre blødgørere end ftalater,
da visse ftalater er hormonforstyrrende og påvirke forplant‐
ningsevnen. Danmark har været særlig aktiv i forbindelse
med udarbejdelsen af forslaget til markedsførings- og an‐
vendelsesbegrænsninger for de fire mest problematiske fta‐
later under EU’s fælles kemikalielovgivning REACH (Bilag
XVII pkt. 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering,
vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemi‐
kalier (REACH)).
1.1.1. Pvc
Pvc er en forkortelse for polyvinylklorid. Det er en plast‐
type, der indeholder klor. Som selvstændigt materiale er pvc
hårdt med en vis elasticitet og anvendes til en række produk‐
ter, der skal være hårde og formstabile. Pvc-materialer er
også kendetegnet ved at være modstandsdygtige og have
lang levetid. Ved at tilsætte blødgørere som eksempelvis
ftalater til pvc er det muligt at fremstille mere fleksible
materialer og samtidig bibeholde hovedparten af pvc’ens
egenskaber. Pvc tilsat blødgørere kaldes blød pvc.
1.1.2. Ftalater
Den kemiske betegnelse for ftalater er estere af o-phthal‐
syre. Det er bl.a. diethylhexylphthalat (DEHP), dibutylph‐
thalat (DBP) og butylbenzylphthalat (BBP) enten som en‐
keltstoffer eller blandinger. Hele stofgruppen af estere af
o-phthalsyre er omfattet af lovforslaget.
Ftalater er en gruppe af kemiske stoffer, der især anvendes
som blødgørere i plastik - primært pvc. Nogle ftalater, f.eks.
DEHP, DBP, BBP og Diisobutylphthalat (DiBP) er hormon‐
forstyrrende og kan påvirke forplantningsevnen.
Ved at tilsætte blødgørere i pvc er det muligt at fremstille
fleksible materialer og samtidig bibeholde hovedparten af
pvc’s egenskaber. Der findes forskellige stoffer inden for
stofgruppen ftalater, der har dette tekniske potentiale, og
som giver blød pvc en særegen profil. Ftalater optræder
oftest i forbindelse med pvc.
Blød pvc indeholder 20-50 pct. blødgørere. Teknisk set
kan forbruget af ftalater i de fleste produkter ændres enten
ved anvendelse af alternative blødgørere eller ved anvendel‐
se af et andet materiale end blød pvc.
Ftalater er ikke kemisk bundet i pvc og kan derfor afgives
fra pvc under brug. Det betyder, at både mennesker og miljø
bliver eksponeret for ftalater, når ftalater anvendes i produk‐
ter i dagligdagen. Den meget store og brede anvendelse
af ftalater i en lang række produkter er derfor formentlig
også årsag til, at de mest anvendte ftalater kan måles i urin
hos mennesker og kan findes i miljøet. Denne eksponering
af mennesker fra produkter i hverdagen kombineret med
uønskede effekter fra visse ftalater er årsagen til, at der er
indført et forbud mod de mest problematiske ftalater. For
mange ftalater er der ikke så stor viden om effekterne, og
brugen af disse ønskes reduceret.
1.1.2.1. Anvendelsesbegrænsning af visse ftalater
Anvendelsen af ftalater i produkter og markedsføringen af
produkter indeholdende ftalater er begrænset ved regulering
på en række områder.
Der har siden 1999 eksisteret et nationalt dansk markeds‐
førings- og anvendelsesforbud mod alle ftalater i legetøj og
småbørnsartikler til børn under tre år, som senest er udmøn‐
tet i bekendtgørelse nr. 947 af 20. juni 2020 om forbud mod
ftalater i legetøj og småbørnsartikler.
I 2007 blev der på EU-plan vedtaget et forbud mod anven‐
delse og markedsføring af ftalaterne DEHP, DBP og BBP
i legetøj og småbørnsartikler og et forbud mod anvendelse
og markedsføring af ftalaterne DINP, DNOP og DIDP i
legetøj og småbørnsartikler, der kan puttes i munden, jf.
REACH bilag XVII pkt. 51 og 52. Forbuddet mod DEHP,
DBP og BBP blev i 2018 ved Kommissionens forordning
(EU) 2018/2005 af 17. december 2018 om ændring af bilag
XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse
af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så
vidt angår bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), dibutylphtha‐
lat (DBP), benzylbutylphthalat (BBP) og diisobutylphthalat
(DIBP) udvidet til også at gælde forbrugerprodukter gene‐
relt og med tilføjelse af ftalaten DIBP. Det udvidede forbud
finder anvendelse fra den 7. juli 2020.
Derudover er der særlige regler for ftalater i Kommissio‐
8
nens forordning (EF) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om
plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med føde‐
varer (plastforordningen), i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 98/79/EFEF af 27. oktober 1998 om medicinsk ud‐
styr til in vitro-diagnostik implementeret ved bekendtgørel‐
se nr. 1264 af 15. december 2008 om aktivt implantabelt
medicinsk udstyr, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/65/EU om begrænsning af anvendelsen af visse farli‐
ge stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS) imple‐
menteret ved bekendtgørelse nr. 481 af 21. april 2020 om
begrænsning af import og salg samt fremstilling til eksport
inden for EU af elektrisk og elektronisk udstyr, der indehol‐
der visse farlige stoffer og i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/48/EF om sikkerhedskrav til legetøj (legetøjs‐
direktivet) senest implementeret ved bekendtgørelse nr. 309
af 3. april 2017 om sikkerhedskrav til legetøjsprodukter.
1.1.2.2. Alternativer til blød pvc med ftalater
Ftalater, der er klassificeret som skadende for forplant‐
ningsevnen, er over en længere periode blevet erstattet af
andre ftalater og ikke-ftalat blødgørere. Erstatninger kan
f.eks. være ftalaterne DINP, DIDP og DNOP, som ikke er
klassificerede som farlige kemikalier. Disse ftalater er også
underlagt anvendelses- og markedsføringsbegrænsninger i
REACH, men kun for så vidt angår legetøj og småbørnsar‐
tikler, der kan puttes i munden.
Af Miljøstyrelsens rapport Kortlægning af PVC i Dan‐
mark 2018 fra december 2018, fremgår det, at nogle af alter‐
nativerne til ftalater underlagt anvendelsesbegrænsninger er
væsentligt dyrere. For de vigtigste alternativer uden ftalater
til f.eks. DEHP er prisen dog mere eller mindre den samme
som prisen på de ftalater, der anvendes i dag. For BBP og
DBP, der mest anvendes som co-blødgørere, er prisen for de
billigste alternativer uden ftalater typisk 5 pct. højere end
prisen for alternativer med ftalater.
Forbuddet mod seks typer af ftalater i legetøj og småbørn‐
sartikler og et generelt stort fokus på anvendelsen af ftalater
i disse produkter har betydet, at legetøj af pvc i mange
tilfælde er blevet erstattet af andre plastmaterialer bl.a. poly‐
ethylen-vinylacetat (PEVA) eller polyetylen (PE). Alternati‐
verne har generelt en lidt dårligere holdbarhed.
I forhold til det tidligere største anvendelsesområde, ka‐
bler, er der sket et markant skift til andre materialer som
bl.a. omfatter PEX (crosslinked polyetyler), polyetylen (PE)
og polypropylen (PP). Produkterne med alternative materia‐
ler er typisk omkring 20 pct. dyrere.
Til andre af de væsentligste anvendelsesområder er der
alternative materialer, men til mange af områderne er mate‐
rialernes tekniske egenskaber ikke på højde med pvc. Derfor
er det mindre sandsynligt, at der vil ske en naturlig udfas‐
ning af ftalater i disse produkter, hvis der ikke foreligger et
incitament til udskiftning.
1.2. Problemer med pvc og ftalater som affald
1.2.1. Forurening fra pvc ved forbrænding
Miljøstyrelsen har i rapporten Kortlægning af PVC i Dan‐
mark 2018 beskrevet problemerne ved affaldshåndteringen
af pvc.
Ved forbrænding af pvc frigives der klor, som danner
klorbrinte. Hvis klorbrinten ikke neutraliseres, udvikles der
saltsyre, når klorbrinten kommer i kontakt med vanddam‐
pe. Saltsyre er skadelig i naturen, og den skal derfor neutra‐
liseres sammen med andre sure gasser. Dette sker ved at
tilsætte kalk til klorbrinten. Det produkt, der kommer ud af
at neutralisere saltsyre med kalk, kaldes et røggasrensnings‐
produkt og skal bortskaffes som farligt affald.
På de danske affaldsforbrændingsanlæg anvendes der for‐
skellige typer røggasrensning. De forskellige typer er tør,
semitør og våd røggasrensning. På anlæg, der renser røgen
i et tørt eller semitørt anlæg, tilsættes mere kalk i forhold
til anlæg, der renser røgen i et vådt rensesystem. Et kg rent
pvc, som tilføres forbrændingsanlæg med tør- eller semitør
røggasrensningsprodukt, medfører dannelse af 0,4-1,7 kg
røggasrensningsprodukt.
Røggasrensningsproduktet indeholder tungmetaller, hvis
f.eks. bly har været benyttet som stabilisator i pvc’en. Det
har været forbudt at benytte bly i pvc siden 2001 i Dan‐
mark. Derfor vil nye produkter ikke indeholde bly, men
da produkter af pvc kan have lang levetid, vil man stadig
kunne finde blyholdige produkter i affaldshåndtering. Det
har indtil nu ikke været muligt at stabilisere disse restpro‐
dukter, der derfor bliver specialdeponeret. Tungmetallerne
kan reagere med klor fra pvc i forbrændingsprocessen, hvor
de efterfølgende fjernes i røggasrensningen. Såfremt dette
ikke håndteres korrekt, kan der ske en udvaskning af tung‐
metallerne. Røggasrensningsprodukter kan ikke håndteres
på danske deponier og eksporteres derfor.
Røggasrensningsprodukter skal bortskaffes som farligt af‐
fald. Pvc, som ikke bortskaffes til genanvendelse, bortskaf‐
fes til deponi, hvilket medfører, at energipotentialet i affaldet
ikke kan udnyttes.
1.2.2. Affaldshåndteringen af blød pvc
Miljøstyrelsen beskriver i rapporten Kortlægning af PVC i
Danmark 2018, hvorfor håndteringen af blød pvc som affald
udgør et problem.
For at undgå dannelse af restprodukter ved affaldsfor‐
brænding skal pvc, der ikke genanvendes, bortskaffes til
deponi. Der er imidlertid fortsat blød pvc, der bortskaffes
med restaffaldet, ligesom pvc ikke systematisk frasorteres
på alle sorteringsanlæg, og derfor ender en del af det bløde
pvc-affald stadig på de danske affaldsforbrændingsanlæg.
Blød pvc udgør et problem i affaldshåndteringen. Det vur‐
deres, at mange forbrugerprodukter, der består af blød pvc,
i væsentlig grad bliver bortskaffet til affaldsforbrænding, da
produkterne antages at ende i affaldsfraktioner, som går til
forbrænding. Pvc i forbrændingen skaber restprodukter, der
skal deponeres.
9
Udtjente produkter med blød pvc indsamles ikke i større
omfang separat til genanvendelse i Danmark. Der gælder
dog en undtagelse for pvc-isolering, der i et vist omfang
indsamles. Dette sker fortrinsvist som led i en indsamling
og oparbejdning af kabler og ledninger med det formål at
genanvende indholdet af kobber og aluminium. Her er pvc-
isolering en sekundær fraktion fra kabler og ledninger.
Der sker en vis genanvendelse af blød pvc på europæisk
plan. Der er primært tale om produktionsaffald, presennin‐
ger og lign., kabelisolering og i mindre grad gulvbelæg‐
ninger og coatede tekstiler. Genanvendelsen vanskeliggøres
dog af, at der anvendes mange forskellige additiver. Det
bliver dermed vanskeligt at opretholde sporbarheden i det
genanvendte materiale og opnå en kvalitet, der svarer til
kvaliteten af de produkter, der genanvendes. Det er også et
problem ved genanvendelsen af materialerne, at mængden,
herunder ftalater, samt mængden af additiver ikke er kendt,
og at mange af produkterne fortsat kan indeholde problema‐
tiske ftalater. Genanvendte materialer med disse ftalater vil
fremover kun kunne anvendes industrielt og/eller udendørs
uden forbrugerkontakt. Der er dermed tale om en nedgrade‐
ring af materialerne.
Nye udviklingsprojekter med deltagelse af brancheorgani‐
sationer, virksomheder og Teknologisk Institut er i gang for
at forbedre muligheden for genanvendelse af blød pvc. Det
forsøges blandt andet ved at arbejde på bedre separations‐
teknikker. Dette vil således kunne adskille pvc-resinet fra
additiverne, f.eks. ftalater. Der arbejdes også med raffine‐
ring af pvc’en og på en løsning, hvor pvc forbrændes med
energivinding, hvor der sker en samtidig opsamling af klor,
saltsyre og/eller salte.
Den væsentligste bekymring i relation til pvc er toksici‐
teten af ftalaterne og risikoen for dannelse af farlige stof‐
fer ved brand samt røggasrensningsprodukter ved forbræn‐
ding. Ved brande, som involverer pvc-holdige materialer,
dannes saltsyre af klor, der er et halogen, som er ansvarlig
for en væsentlig del af de sekundære skader i forbindelse
med brande. Disse korrosionsskader rammer særligt metal‐
overflader. Risikoen for øget dannelse af korrosive gasser,
kulilte og sort røg er drivkraften bag udviklingen og brugen
af halogen-frie kabler og andre halogen-frie byggemateria‐
ler.
En afgift på pvc og ftalater skal sammen med andre vir‐
kemidler reducere mængden af pvc, som forbrændes eller
deponeres, og reducere anvendelsen af ftalater.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Pvc-afgiften
2.1.1. Afgiftsgrundlaget
Blød pvc med og uden ftalater indgår i mange produkter
og ofte i en ganske lille mængde. Ofte er mængden eller
koncentrationen af blød pvc og ftalater ikke kendt af impor‐
tøren. Omkostningerne ved en opgørelse for alle produkter,
der indeholder blød pvc med og uden ftalater, kan være
betragtelige sammenlignet med varens værdi og størrelsen
af en afgift.
Det foreslås derfor, at afgiftsgrundlaget begrænses til va‐
rer, hvor det vurderes, at mængden af blød pvc og ftalater
kan opgøres som standardsats efter varens gennemsnitlige
indhold af blød pvc- og ftalater, og hvor afgiften vil få den
ønskede effekt. Den foreslåede afgift foreslås af administra‐
tive årsager begrænset til visse varer, hvor det vurderes, at
varerne giver problemer i affaldsleddet. Der skal også være
tale om homogene produkter, så en vægtbaseret standard‐
satsafgift eller stykafgift kan beregnes ud fra et forventet
indhold af pvc og ftalater i produkterne. Det vil være nød‐
vendigt for virksomheder, registrerede som ikkeregistrerede,
der producerer, importerer eller inden for EU køber varer,
som er omfattet af varegrupperne nævnt i bilag 1, og for
Skatteforvaltningens kontrol af afgiftsbetalingen at vide po‐
sitivt, om varerne indeholder pvc og eventuelt ftalater. Viden
herom vil f.eks. kunne sikres på grundlag af leverandører‐
klæringer, analyser og prøvetagninger. Det vil være op til
virksomhederne at kunne godtgøre, at en given vare ikke
indeholder blød pvc og ftalater og således ikke er omfattet af
afgiftspligten.
Afgiften er dermed ikke variabel efter det nøjagtige ind‐
hold af blød pvc eller ftalater i en vare. Dette forenk‐
ler opgørelse og administration af afgiften. Det vurderes
samtidigt, at afgiften fortsat vil have den ønskede miljøef‐
fekt. Dette skyldes, at producenterne sjældent kan reducere
indholdet af blød pvc eller ftalater, men derimod vil vælge
alternative materialer, så blød pvc eller ftalaterne substitue‐
res helt bort fra varen.
Det foreslås i lovens kapitel 1, at afgiften udformes som
en kilo-sats, hvor afgiftsgrundlaget er vægten af pvc og
eventuelle ftalater i den enkelte vare. Satsen bliver bestemt
ud fra forventningerne til produktets gennemsnitlige indhold
af blød pvc- og ftalater. Udgangspunktet er en afgift på 2 kr.
pr. kg blød pvc og 7 kr. pr. kg ftalater. På den baggrund vil
afgiftssatsen blive beregnet for de forskellige varegrupper
ud fra det gennemsnitlige indhold af blød pvc og eventuelle
ftalater i en vare. For enkelte produkter foreslås det, at afgif‐
ten bliver udformet som en styk-afgift eller areal-afgift for
at gøre administrationen lettere for de berørte virksomheder
og Skatteforvaltningen.
Det foreslås, at afgiften pålægges danskproducerede varer,
som sælges her i landet, og importerede varer. Ved eksport
af afgiftspligtige varer foreslås det, at der ikke skal svares
afgift.
Det foreslås, at varer, som ikke direkte er omfattet af
afgiften, men indeholder mindst 10 pct. afgiftspligtige varer,
vil blive pålagt en dækningsafgift.
Forbruget af pvc og ftalater er til en vis grad aftaget hen
over den seneste årrække i takt med indførelse af forbud
og anden EU-regulering vedrørende visse ftalater samt øge‐
de muligheder for substitution til alternative materialer. Af
Kortlægning af PVC i Danmark 2018 fremgår det, at der
var en klart nedadgående tendens i mængden af afgiftsbelag‐
te produkter af blød pvc i perioden 2000-2013. I perioden
10
2013-2017 var mængden af afgiftsbelagt blød pvc forholds‐
vis stabil. Dog var der et skift i brugen af blødgørere, så
andelen af pvc blødgjort med alternativer til ftalater steg
markant, imens andelen af pvc blødgjort med ftalater faldt
tilsvarende.
Samlet set skønnes det, at mængden af blød pvc fortsat
vil falde frem mod 2030. Den foreslåede pvc-afgiften vil
forstærke denne tendens. Ud af den anvendte mængde af
blød pvc skønnes andelen med ftalater dermed fortsat at
falde, mens andelen uden ftalater fortsat skønnes at stige
frem mod 2030.
Det samlede danske forbrug af produkter af blød pvc in‐
den for de afgiftsbelagte produktgrupper var ca. 14.000 tons
i 2018, jf. tabel 1. Det foreslås, at tilsvarende varegrupper
bliver omfattet af afgiften:
Tabel 1. Mængden af afgiftsbelagte produkter med blød pvc i 2018
Produktgruppe (tons) Uden ftalater Med ftalater
Isolerede elektriske ledninger, kabler og andre isolerede elektriske ledere m.v. 190 2070
Gulvbelægningsmaterialer, vægbeklædning og loftsbeklædning, m.v. 3140 1470
Handsker, forklæder, beskyttelsesdragter og regntøj 20 330
Tagfolier, membranfolier, tagplader og ovenlysvinduer 10 180
Bløde rør og slanger, samt fittings dertil 970 590
Selvklæbende folier og tape i ruller eller strimler 300 460
Tidsskriftskassetter, brevordnere, ringbind, charteks og plastlommer 2340 450
Presenninger 60 790
Dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng og gardinkapper 310 40
Tagrender, nedløbsrør, stålplader og -profiler 0 10
I alt 7340 6390
2.1.2. Eksempler på afgiftens størrelse for udvalgte
varegrupper
For skærefaste handsker koster de billigste omkring 12-15
kr. og vejer 200-300 g. Afgiften vil her udgøre ca. 9 pct.
Belastningen af afgiften bliver relativt mindre, jo dyrere
produktet er.
Afgiften vil for ringbind udgøre 0,28 kr. pr. stk., hvis
ringbindet indeholder pvc og ftalater. Ved en salgspris på ca.
20 kr. vil afgiften udgøre ca. 1,5 pct. af salgsprisen.
For gulvbelægning vil afgiften udgøre ca. 7,80 kr. pr. m2
for gulv af 100 pct. pvc indeholdende ftalater. Ved en salgs‐
pris på 120-140 kr. pr. m2 vil afgiften udgøre op til 6,5 pct.
af salgsprisen. For korkfliser vil afgiften udgøre ca. 66 øre
pr. m2. Afgiftsbelastningen for korkfliserne ligger væsentligt
under belastningen for pvc-gulvene.
Hvis det antages, at en ledning til et elektrisk apparat vejer
ca. 100 g (ca. 1,50 m) og indeholder ca. 30 pct. blød pvc,
hvoraf ca. 15 pct. er ftalater, vil afgiften udgøre ca. 8 øre pr.
stk. ved afgift på både pvc og ftalater.
2.1.3. Pvc-produkter undtaget fra afgiften – hård pvc
Det foreslås, at produkter af hård pvc ikke omfattes af
den foreslåede pvc-afgift. De største anvendelsesområder
for hård pvc er rør, afløb og fittings, vinduer og døre, ka‐
belbakker og paneler, tagrender og nedløbsrør samt klare
tagplader. Ud over disse anvendelser bruges hård pvc til
en række mindre anvendelser som eksempelvis kreditkort,
grammofonplader, lamper og skum i vindmøllevinger.
Mekanisk genanvendelse er en mulighed for flere produk‐
ter af hård pvc. En del produkter af hård pvc bliver indsam‐
let af WUPPI, den danske plastbranches ordning for indsam‐
ling og genanvendelse af brugte pvc-produkter fra bygge-
og anlægssektoren, der repræsenterer mere end 90 pct. af
forsyningen af hård pvc.
Da hovedparten af produkttyperne af hård pvc således i
dag er omfattet af den etablerede indsamlings- og genanven‐
delsesordning, hvorved de indsamlede produkter hverken
ender i affaldsforbrændingen eller på deponi, foreslås pro‐
dukter af hård pvc ikke omfattet af pvc-afgiften.
2.1.4. Fælles bestemmelser
Fællesbestemmelserne i kapitel 2-6 gælder både for pvc-
afgiften i henhold til § 1 og dækningsafgiften i henhold til
§ 2, og følger principperne i de øvrige punktafgiftslove.
2.1.4.1. Registrering
Afgiftspligtige virksomheder skal registreres, inden den
afgiftspligtige virksomhed påbegyndes, eller, såfremt der er
tale om import eller fjernsalg, inden transporten af varer
omfattet af afgiftspligten påbegyndes.
Registreringspligtige virksomheder kan registreres enten
som oplagshavere, varemodtagere eller for deres fjern‐
salg. For fjernsalg gælder dog, at virksomheden kun skal
registreres for fjernsalget, såfremt virksomheden er registre‐
ret efter momslovens § 47, stk. 2, jf. samme lovs § 48, stk.
11
3, hvilket vil sige, at virksomheden har en samlet levering
ved fjernsalg på over 280.000 kr. ekskl. moms.
Virksomhedernes registreringsstatus afhænger således af,
hvilken type virksomhed der er tale om. Registreringen har
betydning for, hvornår afgiften skal afregnes.
Lovforslaget følger som udgangspunkt de almindelige
regler for registrering i punktafgiftslovene. Det betyder, at
virksomheder, der registreres som oplagshavere, er virksom‐
heder som enten fremstiller eller importerer afgiftspligtige
varer omfattet af § 1.
En oplagshaver kan således fremstille, forarbejde, oplæg‐
ge, modtage fra andre oplagshavere, modtage eller indføre
varer fra udlandet samt levere varer til andre oplagshavere
eller til udlandet uden at betale afgiften. Afgiften betales
således først, når varen udleveres fra virksomheden til en
virksomhed, som ikke er registreret efter denne lov, en re‐
gistreret varemodtager eller en ikke-erhvervsdrivende eller
anvendes til eget forbrug.
Endelig foreslås, at virksomheder, som driver mellemhan‐
del med afgiftspligtige varer, også vil kunne registreres som
oplagshavere, såfremt virksomheden modtager afgiftspligti‐
ge varer fra udlandet med henblik på videresalg.
Virksomheder, der erhvervsmæssigt modtager eller indfø‐
rer afgiftspligtige varer omfattet af §§ 1-2, vil skulle regi‐
streres som varemodtagere. En registreret varemodtager vil
kunne modtage afgiftspligtige varer uden at betale afgiften
ved modtagelsen/indførslen. Afgiften vil først blive opgjort
ved afgiftsperiodens udløb i henhold til de almindelige reg‐
ler i opkrævningsloven.
2.1.4.2. Angivelse og afregning
For registrerede virksomheder og virksomheder, som ikke
er registreret, selvom de er pligtige hertil, gælder reglerne i
opkrævningsloven, jf. opkrævningslovens § 1, stk. 1.
Opkrævningsloven indeholder i kapitel 2 regler om afreg‐
ningen af skatter og afgifter m.v. I opkrævningslovens § 2,
stk. 1, bestemmes, at afregningsperioden (afgiftsperioden)
er kalendermåneden. For hver afgiftsperiode og hver skat
eller afgift m.v. skal der indgives en angivelse med de op‐
lysninger, der følger af reglerne i den enkelte skatte- eller
afgiftslov. Angivelser vedrørende de i bilag 1, liste A, nævn‐
te love skal indgives til Skatteforvaltningen senest den 15. i
den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. § 2,
stk. 2, 1. pkt. Såfremt den sidste rettidige angivelsesdag er
en lørdag, søndag eller helligdag, anses den nærmest følgen‐
de hverdag som sidste rettidige angivelsesdag, jf. § 2, stk.
3. Skatter og afgifter m.v. (tilsvaret) skal indbetales senest
samtidig med angivelsesfristens udløb, jf. § 2, stk. 4.
Angivelser efter § 2 skal være underskrevet af virksom‐
hedens ansvarlige ledelse, jf. § 3, stk. 1, men Skatteforvalt‐
ningen kan give tilladelse til, at angivelse indgives ved
elektronisk dataoverførsel, og skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler for sådanne angivelser, jf. § 3, stk. 2. I
bekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2013 om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. er det i § 1, stk. 1, fastsat, at skatter
og afgifter m.v., der opkræves efter opkrævningslovens § 2,
skal angives digitalt ved brug af de digitale kanaler, som
Skatteforvaltningen anviser.
Hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb
ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan
den fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter
m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb, der skal betales
senest 14 dage efter påkrav, jf. opkrævningslovens § 4,
stk. 1, 1. og 3. pkt. For en sådan foreløbig fastsættelse
skal virksomheden betale en afgift på 800 kr., jf. § 4, stk.
2. Hvis en virksomhed i fire på hinanden følgende afreg‐
ningsperioder for det samme registreringsforhold har fået
foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar
af skatter eller afgifter m.v., kan Skatteforvaltningen efter
forudgående varsel herom inddrage den registrering, som
virksomheden har hos Skatteforvaltningen, for så vidt angår
det pågældende registreringsforhold, medmindre virksomhe‐
den inden inddragelsen indgiver de manglende angivelser,
jf. § 4, stk. 3. Ledelsen i en virksomhed, der forsætligt eller
groft uagtsomt fortsætter driften af virksomheden, selv om
registreringen er inddraget efter stk. 3, hæfter personligt,
ubegrænset og solidarisk for de af loven omfattede skatter
og afgifter m.v., der opstår som følge af den uregistrerede
virksomhed, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 4.
Skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud
om at efterleve de i opkrævningslovens § 2, stk. 1 og 2,
fastsatte bestemmelser og kan pålægge den afgiftspligtige
daglige bøder efter opkrævningslovens § 18 a, indtil påbud‐
det efterleves, jf. § 4 a, stk. 1.
Konstaterer Skatteforvaltningen, at en virksomhed har af‐
givet urigtig angivelse, således at virksomheden har betalt
for lidt, afkræves virksomheden det skyldige beløb til be‐
taling senest 14 dage efter påkrav, jf. opkrævningslovens
§ 5, stk. 1. Hvis størrelsen af det tilsvar, som påhviler virk‐
somheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens
regnskaber, kan Skatteforvaltningen ansætte virksomhedens
tilsvar skønsmæssigt, jf. § 5, stk. 2.
Opkrævningslovens §§ 5 a-5 g indeholder regler om re‐
visorpålæg. Skatteforvaltningen kan således – medmindre
virksomheden er under rekonstruktions- eller konkursbe‐
handling, jf. opkrævningslovens § 5 a, stk. 3 – efter § 5
a, stk. 1, træffe afgørelse om, at en statsautoriseret eller
registreret revisor for virksomheden udarbejder et regnskab,
der kan danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivel‐
se efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov, hvis
1) virksomheden ikke har udarbejdet et regnskab, der kan
danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse efter
reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov, eller hvis 2)
størrelsen af det tilsvar, der påhviler virksomheden, ikke kan
opgøres på grundlag af virksomhedens regnskab.
Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivel‐
ser vedrørende betaling efter opkrævningsloven, jf. opkræv‐
ningslovens § 6.
Efter opkrævningslovens § 8, stk. 1, kan Skatteforvaltnin‐
gen, når det på grund af særlige omstændigheder findes
rimeligt, meddele fritagelse for betaling af 1) afgift for fore‐
12
løbig fastsættelse af tilsvar efter § 4, stk. 2, 2) gebyr efter
§ 6, 3) renter efter § 7 samt 4) renter efter § 16 c, stk. 1 og 2.
Opkrævningslovens § 11 indeholder regler om den sikker‐
hed, der, hvis visse objektive og subjektive betingelser er
opfyldt, kan afkræves en allerede registreret virksomhed,
jf. stk. 1, eller en virksomhed, der skal registreres, jf. stk.
2. Hvis en virksomhed ikke stiller sikkerhed som påkrævet,
inddrages eller nægtes registreringen, jf. opkrævningslovens
§ 11, stk. 9. Efter § 11, stk. 12, hæfter ledelsen i en virk‐
somhed, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter eller
indleder driften af virksomheden, selv om registreringen er
inddraget eller nægtet efter stk. 9, personligt, ubegrænset og
solidarisk for de af loven omfattede skatter og afgifter m.v.,
der opstår som følge af den uregistrerede virksomhed.
Opkrævningslovens § 12 indeholder regler om Skattefor‐
valtningens udbetaling af negative tilsvar og beløb, som en
virksomhed fejlagtigt har betalt for meget, jf. stk. 1. Sådan‐
ne beløb skal udbetales senest 3 uger efter den rettidige
modtagelse af angivelsen eller den dag, hvor virksomheden
har gjort Skatteforvaltningen opmærksom på fejlen, eller
hvor Skatteforvaltningen selv har konstateret fejlen, jf. stk.
2. Fristen for udbetaling af negative tilsvar kan dog ifølge
stk. 3 suspenderes, hvis Skatteforvaltningen på grund af
virksomhedens forhold ikke kan foretage kontrol af angivel‐
sen. Suspensionen varer, indtil virksomhedens forhold ikke
længere hindrer kontrol. Skatteforvaltningen kan ligeledes,
hvis det skønnes, at udbetaling på det foreliggende grundlag
vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab, afbryde
udbetalingsfristen eller stille krav om sikkerhedsstillelse,
indtil virksomhedens forhold er undersøgt. Beløb, der skulle
have været udbetalt efter stk. 1, kan ifølge stk. 4 tilbagehol‐
des, såfremt angivelser vedrørende afsluttede afregningspe‐
rioder ikke er indgivet. Krav på tilsvar og eventuelle renter
for disse perioder modregnes ved udbetalingen af beløb efter
stk. 1, selv om kravet ikke er forfaldent. Beløb efter stk.
1 kan ligeledes tilbageholdes, såfremt virksomheden ikke
rettidigt har afgivet oplysninger til Skatteforvaltningen efter
skattekontrollovens § 2. Negative tilsvar efter stk. 1, der ind‐
går ved en samlet kontoopgørelse af virksomhedens tilsvar
af skatter og afgifter m.v. efter reglerne i kapitel 5 om skat‐
tekontoen, kan efter stk. 5 alene udbetales, hvis det negative
tilsvar modsvares af en kreditsaldo opgjort efter § 16 a, stk.
2, 2. pkt.
Krav på udbetalinger efter opkrævningslovens § 12 kan
ikke overdrages før udløbet af den afregningsperiode, kravet
vedrører, og aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige,
jf. opkrævningslovens § 13, stk. 1. Overdragelser efter stk.
1 kan ifølge stk. 2 ikke overstige det udbetalingsbeløb, der
kan opgøres efter § 12, stk. 5.
Opkrævningslovens kapitel 5 indeholder regler om skatte‐
kontoen, der skal anvendes ved ind- og udbetalinger fra og
til virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige
myndigheder og institutioner m.v. Disse betalinger, der bl.a.
vedrører skatter og afgifter omfattet af § 1, stk. 1 og 2, ind‐
går i en samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter reglerne
i kapitel 5, jf. opkrævningslovens § 16.
I opkrævningslovens § 16 a, stk. 1, er det bestemt, at ind-
og udbetalinger af skatter og afgifter m.v. omfattet af § 16
modregnes automatisk efter et saldoprincip, og at meddelel‐
se om modregning fremgår af skattekontoen.
I opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, 1. pkt., er det be‐
stemt, at hvis den samlede sum af registrerede forfaldne
krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum
af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomhe‐
den, udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som
virksomheden skylder Skatteforvaltningen. Er den samlede
sum af registrerede og forfaldne krav på indbetalinger fra
virksomheden derimod mindre end de registrerede og for‐
faldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskel‐
len (kreditsaldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende
fra Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt.
Krav på ind- og udbetalinger registreres ifølge § 16 a, stk.
3, på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der er sket angi‐
velse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.
Krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debite‐
res) ifølge § 16 a, stk. 4, saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den
seneste rettidige betalingsdag for beløbet.
Indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav ef‐
ter stk. 4 påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2
fra indbetalingsdagen uanset betalingsmetoden, jf. opkræv‐
ningslovens § 16 a, stk. 5.
I opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, er det bestemt, at tilgo‐
dehavender til virksomheder omfattet af opkrævningslovens
kapitel 5 om skattekontoen påvirker (krediteres) saldoopgø‐
relsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres
efter opkrævningslovens § 12, der omhandler Skatteforvalt‐
ningens udbetaling til virksomheden af bl.a. negativ moms
og tilbagebetaling af beløb, der er indbetalt ved en fejl, jf.
stk. 1.
Udbetalinger til virksomheder til opfyldelse af krav efter
stk. 6 påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 på
det tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden, jf.
opkrævningslovens § 16 a, stk. 7.
Hvor virksomheders indbetaling helt eller delvist anven‐
des til betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere
krav, går betalingen til dækning af det ældst forfaldne krav
først, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 8.
Beløb, der ikke betales rettidigt til skattekontoen, forren‐
tes efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, med den ren‐
te, der er fastsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk.
2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt. Renten
er ikke fradragsberettiget. En debetsaldo på 200 kr. eller der‐
under forrentes ikke efter registreringen af virksomhedens
ophør. En kreditsaldo forrentes ikke, jf. stk. 3.
I opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, er det bestemt, at
hvis en debetsaldo for en virksomhed overstiger 5.000 kr.,
skal hele beløbet indbetales straks, og Skatteforvaltningen
udsender et rykkerbrev herom til virksomheden. Skattefor‐
valtningen udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo på
5.000 kr. eller derunder. Rykkerbrev udsendes dog til ophør‐
te virksomheder, også hvor debetsaldoen er større end 200
kr. og mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den
frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives
13
til inddrivelse. Et beløb, der overgives til inddrivelse, vil
fremgå af skattekontoen. Der pålægges gebyr efter § 6 ved
udsendelse af rykkerbrev.
I opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, er det bestemt, at
en kreditsaldo udbetales til virksomhedens Nemkonto, med‐
mindre virksomheden har ønsket en beløbsgrænse for udbe‐
taling af en kreditsaldo. En beløbsgrænse for udbetaling af
en kreditsaldo kan højst udgøre 200.000 kr., idet den dog til
og med den 1. april 2021 udgør 100 mia. kr., jf. § 11, nr.
3, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og løn‐
sumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i
forbindelse med covid-19. Udbetaling af en kreditsaldo kan
ikke ske, før der kan udbetales mindst 200 kr. Virksomheder
kan dog anmode om at få ethvert beløb uanset størrelse
udbetalt. Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, hvis
virksomheden mangler at indsende angivelser for afsluttede
perioder eller at give Skatteforvaltningen oplysninger efter
skattekontrollovens § 2, jf. opkrævningslovens § 12, stk.
4. En kreditsaldo på 200 kr. eller derunder tilhørende en
ophørt virksomhed bortfalder 3 år efter registreringen af
virksomhedens ophør. Denne frist kan ikke afbrydes eller
suspenderes.
I opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, er det bestemt, at
udbetaling af en kreditsaldo afventer forfaldne skatte- og
afgiftskrav, hvis kravet har sidste rettidige betalingsfrist in‐
den for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen. Opstår kre‐
ditsaldoen, som følge af at virksomhedens tilsvar for en
afregningsperiode er negativt, udbetales kreditsaldoen dog
senest efter fristen i § 12, stk. 2, hvorefter udbetaling efter
stk. 1 sker senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen
henholdsvis indberetningen for den pågældende periode, og
såfremt tilbagebetalingen skyldes en fejl i indbetalingen, til‐
bagebetales beløbet senest 3 uger efter, at virksomheden har
gjort Skatteforvaltningen opmærksom på fejlen, eller efter at
Skatteforvaltningen har konstateret fejlen.
Opkrævningslovens kapitel 6 indeholder i §§ 17-19 straf‐
fe- og sanktionsbestemmelser.
2.1.4.3. Fradrag og godtgørelse
I lighed med andre punktafgiftslove foreslås, at en regi‐
streret oplagshaver kan fradrage afgift/dækningsafgift af af‐
giftspligtige varer, der f.eks. leveres til andre registrerede
oplagshavere, eksporteres, er gået tabt eller returneres til
virksomheden.
Andre virksomheder kan på visse betingelser søge godtgø‐
relse af afgift/dækningsafgift for varer, som er eksporteret
eller anvendt i montagevirksomhed.
2.1.4.4. Regnskabsbestemmelser
Det foreslås, at virksomheder, som skal eller kan lade sig
registrere i henhold til den foreslåede pvc-afgiftslov, skal
føre regnskab med uberigtigede og afgiftspligtige varer som
ind- og udgår fra en virksomheds lager. Virksomheder fore‐
slås at skulle føre regnskab i overensstemmelse med bog‐
føringslovens almindelige regler. Regnskabsbestemmelserne
foreslås at svare til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslo‐
ve.
2.1.4.5. Kontrol
I skatte- og afgiftslovgivningen findes en række bestem‐
melser, der giver Skatteforvaltningen hjemmel til at føre
kontrol med overholdelse af skatte- og afgiftsreglerne. Skat‐
teforvaltningens adgang til at føre kontrol med overholdelse
af reglerne om punktafgifter findes i de enkelte punktafgifts‐
love og indebærer generelt, at de oplysningspligtige virk‐
somheder skal indsende oplysninger til brug for kontrollen
efter anmodning fra Skatteforvaltningen, ligesom Skattefor‐
valtningen har adgang til at foretage kontrolbesøg hos af‐
giftspligtige virksomheder.
Der er krav om proportionalitet i tilfælde af myndigheders
indgreb i personlige rettigheder. Heri ligger, at indgrebet
skal være egnet til og nødvendigt for at opnå det tilsigtede
mål, ligesom indgrebet skal være forholdsmæssigt. Ved kon‐
trollen med skatter og afgifter skal der derfor foretages en
konkret afvejning af hensynet til Skatteforvaltningens behov
for at modtage de pågældende kontroloplysninger i forhold
til, hvor alvorligt indgrebet er i den pågældende skattepligti‐
ges privatliv.
Nødvendighedskravet indebærer også, at der som ud‐
gangspunkt skal foretages kontroltiltag over for den eller de
skatte- eller afgiftspligtige virksomheder, som kontrollen ve‐
drører, før der sker en eventuel kontrol hos tredjemand. Det
er mindre indgribende at rette henvendelse til den skatte-
eller afgiftspligtige først, og samtidig tilgodeses hensynet til,
at den skatte- eller afgiftspligtige eventuelt ikke ønsker tred‐
jemand involveret i en kontrolsag. Der er skærpede krav til
væsentlighed og proportionalitet, når tredjemand skal afgive
oplysninger.
Det følger af Skatteforvaltningens Den Juridiske Vejled‐
ning, at hvis et virksomhedsbesøg skønnes nødvendigt, skal
det tilstræbes, at kontrolbesøget ikke hindrer virksomheden
i at udføre sin daglige virksomhed. Desuden skal det tilstræ‐
bes, at virksomhedsbesøg foretages efter forudgående aftale
med virksomheden og i samarbejde med denne. Uanmeldte
kontrolbesøg bør således kun foretages, hvis det skønnes, at
formålet med kontrollen kan forspildes ved en forudgående
varsling. I normalsituationen vil kontrollen være varslet og
blive foretaget efter aftale mellem virksomheden og Skatte‐
forvaltningen, hvilket også gør det lettere for virksomheden
at finde det rigtige materiale frem. Denne aftale vil også om‐
fatte, om kontrollen skal ske ved indsendelse af oplysninger
eller ved besøg i virksomheden.
Adgangen til oplysninger består, uanset hvilken form op‐
lysningerne har. Der er således også adgang til oplysninger,
der foreligger i elektronisk form. Efter bogføringslovens
§ 15, stk. 1, kan en offentlig myndighed, der i henhold
til anden lovgivning har ret til at kræve indsigt i den bog‐
føringspligtiges regnskabsmateriale, forlange, at den bogfø‐
ringspligtige vederlagsfrit stiller alt, som er nødvendigt til
fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet, til disposi‐
tion. Reglen i bogføringslovens § 15, stk. 1, finder anven‐
delse, når Skatteforvaltningen under en kontrol i virksomhe‐
14
den skal have adgang til regnskabsoplysninger m.v., der er
registreret elektronisk.
Efter bogføringslovens § 15, stk. 3, kan myndigheden
endvidere forlange, at regnskabsmateriale, der opbevares i
elektronisk form, udleveres i et anerkendt filformat i elek‐
tronisk form eller indsendes digitalt i et anerkendt filformat
til myndigheden. Ved elektronisk format forstås et anerkendt
filformat som xml, csv eller lignende. Regler herom er ind‐
sat i bogføringsloven ved lov nr. 55 af 27. januar 2015. Be‐
stemmelsen i bogføringslovens § 15, stk. 3, indebærer, at
regnskabsmateriale, som den pågældende myndighed vil
kunne forlange at få indsendt, og som opbevares i elektro‐
nisk form, vil kunne forlanges indsendt i elektronisk form.
I henhold til bogføringslovens § 12 kan regnskabsmateri‐
ale i elektronisk form opbevares i udlandet uden forudgåen‐
de ansøgning eller anmeldelse til offentlige myndigheder,
hvis virksomheden opfylder en række nærmere fastsatte
krav, herunder at regnskabsmaterialet opbevares i overens‐
stemmelse med bogføringsloven, at virksomheden til enhver
tid kan fremskaffe materialet og give adgang til det, at
virksomheden opbevarer systembeskrivelser og nødvendige
adgangskoder her i landet, og at virksomheden sørger for,
at regnskabsmaterialet kan udskrives i klarskrift eller stilles
til rådighed i et anerkendt filformat. Kravet om adgang kan
opfyldes ved, at virksomheden giver online-adgang til det
elektroniske regnskabsmateriale, således at offentlige myn‐
digheder til enhver tid her i landet via f.eks. en computer
med adgang til internettet kan få adgang til materialet. Det
er i så fald uden betydning, om den server, regnskabsmate‐
rialet opbevares på, fysisk er placeret her i landet eller i
udlandet. Det samme gælder, hvis virksomheden anvender
en cloud-løsning, hvor serverens fysiske placering ikke er
kendt.
Skatteforvaltningens kontrol skal foretages under iagtta‐
gelse af reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (herefter
retssikkerhedsloven). Det følger bl.a. af retssikkerhedslo‐
vens § 9, at hvis en enkeltperson eller juridisk person med
rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar
lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte
med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller
de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres ef‐
ter reglerne i retsplejeloven. Dette gælder dog ikke, hvis
tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebrin‐
ge oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål
end fastsættelse af straf. Det følger endvidere af retssikker‐
hedsloven § 10, at en borger eller virksomhed ikke har pligt
til at meddele oplysninger til en myndighed, hvis der er
konkret mistanke om, at borgeren eller virksomheden har
begået en lovovertrædelse.
Retssikkerhedslovens § 10 omfatter de tilfælde, hvor der
i lovgivningen eller ved bekendtgørelse m.v. er fastsat en
pligt til at meddele oplysninger til en offentlig myndig‐
hed. Det gælder, hvad enten en overtrædelse af oplysnings‐
pligten kan sanktioneres med straf eller gennemtvinges ved
pålæg af eksempelvis daglige bøder.
Det foreslås, at Skatteforvaltningen skal kunne foretage
kontrol med lovens overholdelse ved bl.a. at kontrollere
oplysninger om, hvilke mængder af afgiftspligtige varer der
er købt, solgt og overført fra udlandet, danske virksomheder
imellem og fra virksomheder til ikkeregistrerede virksomhe‐
der.
Det foreslås, at Skatteforvaltningen med henblik på at
foretage en sådan kontrol får adgang til at foretage eftersyn
i virksomheder, der er registreret i medfør af loven eller har
købt, leveret eller transporteret afgiftspligtige varer, og til
at kontrollere virksomhedernes regnskabsmateriale, varebe‐
holdninger m.v. Det foreslås, at virksomhederne vil skulle
bistå Skatteforvaltningen ved kontrollen, og Skatteforvalt‐
ningens adgang også vil skulle omfatte elektronisk materia‐
le.
Skatteforvaltningen vil ved kontrollen have adgang til
virksomhedernes forretningslokaler og andre lokaler, der
benyttes i forbindelse med driften af den afgiftspligtige virk‐
somhed. Skatteforvaltningen foreslås alene at skulle have
adgang til lokaler, som alene anvendes til privat bolig, så‐
fremt der foreligger udtrykkelig tilladelse fra den eller de
personer, der har bopæl på adressen.
I forbindelse med kontrollen foreslås det, at Skatteforvalt‐
ningen vil skulle have adgang til at efterse varebeholdnin‐
ger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmaterialer samt kor‐
respondance m.v. Afgørende for, om Skatteforvaltningen har
adgang til materialet, vil være, om materialet har betydning
for kontrollen med lovens overholdelse.
Det foreslås også, at Skatteforvaltningen i forbindelse med
en kontrol vil kunne foretage stikprøver af varer, som er
nødvendige for at undersøge deres beskaffenhed. Adgangen
til at foretage stikprøver er nødvendig for at sikre, at Skatte‐
forvaltningen har mulighed for at analysere varer, hvor det
ikke umiddelbart kan afgøres, om der er tale om en vare, der
er omfattet af pvc-afgiften eller dækningsafgiften.
Endvidere foreslås, at registreringspligtige m.v. skal have
pligt til at indsende oplysninger til brug for kontrollen efter
anmodning fra Skatteforvaltningen.
En anmodning om indsendelse af materiale vil skulle kon‐
kretiseres. Skatteforvaltningen vil skulle gøre det klart, hvad
formålet med materialeindkaldelsen er, og der vil skulle væ‐
re en konkret formodning for, at det materiale, der begæres
udleveret, har betydning for kontrollen med overholdelse
af bestemmelser i loven. Skatteforvaltningen vil skulle rede‐
gøre for, at der mangler relevante oplysninger, og at Skatte‐
forvaltningen vil kunne forvente at finde disse oplysninger
i de ønskede dokumenter. Et krav om konkret formodning
er med til at sikre, at virksomhederne ikke bliver bedt om
at udlevere irrelevant materiale, men at Skatteforvaltningen
alene anmoder om oplysninger, der er relevante og nødven‐
dige for sagsbehandlingen.
De foreslåede bestemmelser om indsendelse af oplysnin‐
ger efter anmodning og eftersyn hos virksomhederne sva‐
rer til kontrolbestemmelser i andre punktafgiftslove, og de
samme principper om nødvendighed og proportionalitet,
som skal i iagttages i henhold til eksisterende kontrolbe‐
15
stemmelser, vil skulle iagttages ved brug af de foreslåede
bestemmelser.
I relation til pligten til at indsende oplysninger efter an‐
modning vil nødvendighedskravet indebære, at oplysninger‐
ne skønnes at være nødvendige til brug for kontrollen. Kra‐
vet om proportionalitet betyder, at samme resultat ikke vil
kunne opnås med et mindre vidtgående indgreb, at indgrebet
vil være egnet til at opnå det ønskede formål, og at indgrebet
vil stå i rimeligt forhold til de mål, der forfølges.
I relation til Skatteforvaltningens adgang til at foretage
eftersyn hos virksomhederne vil nødvendighedskravet inde‐
bære, at Skatteforvaltningen foreslås at skulle kunne foreta‐
ge sådanne eftersyn i de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen
vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende bestem‐
melsen om indsendelse af oplysninger efter anmodning, el‐
ler den pågældende virksomhed ikke har reageret på Skatte‐
forvaltningens anmodning om indsendelse af oplysninger.
Derudover vil nødvendighedskravet indebære, at der som
udgangspunkt vil skulle foretages kontrol hos den eller de
afgiftspligtige virksomheder, som kontrollen vedrører, før
der sker en eventuel kontrol hos tredjemand.
Hvis et eftersyn skønnes nødvendigt, vil det – i overens‐
stemmelse med Skatteforvaltningens gældende praksis –
skulle tilstræbes, at besøget hos virksomheden ikke hindrer
virksomheden i at udføre sin daglige virksomhed, og at
virksomhedsbesøg foretages efter forudgående aftale med
virksomheden og i samarbejde med denne.
Skatteforvaltningens kontrol i henhold til bestemmelserne
vil ligeledes skulle ske under iagttagelse af bestemmelserne
i retssikkerhedsloven, herunder bestemmelserne i retssikker‐
hedslovens § 10, hvorefter myndigheder ikke har adgang
til at anvende oplysningspligter i tilfælde, hvor der opstår
mistanke om, at en borger eller virksomhed har begået en
strafbar lovovertrædelse.
2.1.4.6. Straf
I dag findes en række bestemmelser, der hjemler bøde-
eller fængselsstraf for overtrædelser af skatte- og afgiftslov‐
givningen, der begås forsætligt eller groft uagtsomt. Bøde-
eller fængselsstraf for overtrædelse af punktafgiftslovgiv‐
ningen er hjemlet i de enkelte punktafgiftslove.
Straffesager om overtrædelse af punktafgiftslovgivningen
kan efter praksis afsluttes med bøde, såfremt der ikke er tale
om en forsætlig unddragelse, der overstiger 100.000 kr., hvis
ansvarssubjektet er en fysisk person.
Reglerne om strafansvar for juridiske personer findes i
straffelovens kapitel 5, hvoraf det følger af § 25, at en jurid‐
isk person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved
eller i medfør af lov. En juridisk person kan derimod ikke
pålægges frihedsstraf, ligesom der ikke kan fastsættes for‐
vandlingsstraf, uanset unddragelsens størrelse. Det betyder,
at alle straffesager inden for skatte- og afgiftslovgivningens
område, hvor ansvarssubjektet er en juridisk person, kan
afgøres administrativt ved et bødeforelæg udstedt af Skatte‐
forvaltningen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt,
jf. nærmere nedenfor.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 201
om ændring af straffeloven (Strafansvar for juridiske perso‐
ner), jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, s. 4051ff., at
strafansvaret for juridiske personer enten kan kombineres
med eller træde i stedet for ansvar for enkeltpersoner. End‐
videre fremgår det, at på en del af de områder, hvor strafan‐
svar mod juridiske personer er hjemlet, må der gives dette
ansvar en udstrakt anvendelse. Om der hertil bør føjes et
ansvar for enkeltpersoner kan bero på, om den ansvarlige
person har virket i en ledende stilling, og om overtrædelsen
kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller groft uagt‐
som.
Skatteforvaltningen har bemyndigelse til at afslutte straf‐
fesagen med et bødeforelæg, hvis den sigtede erklærer sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en
nærmere angiven frist at betale den i bødeforelægget angiv‐
ne bøde, jf. opkrævningslovens § 18, stk. 1. Hvis den sigte‐
de ikke vil vedtage et bødeforelæg, eller hvis sagen i øvrigt
er uegnet til at blive afsluttet administrativt, skal sagen over‐
gives til politiet med henblik på, at sagen indbringes for
retten.
Bødestørrelsen i sager om unddragelse af skatter eller af‐
gifter, som kan afsluttes med bøde, fastsættes efter normal‐
bødesystemet. En normalbøde er en bøde for forsætlig eller
groft uagtsom overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen
beregnet efter standardsatser (takstbøder) før eventuelle til‐
læg på grund af skærpende omstændigheder og nedslag på
grund af formildende omstændigheder i medfør af straffelo‐
vens §§ 81 og 82.
Ved overtrædelser af punktafgiftslovgivningen, der kan
afsluttes med bøde, har normalbøden ved forsætlig unddra‐
gelse efter eksisterende praksis udgjort en halv gang af det
unddragne beløb op til 30.000 kr., hvis unddragelsen ikke
oversteg 30.000 kr. Hvis unddragelsen oversteg 30.000 kr.
har normalbøden udgjort 15.000 kr. samt én gang den del
af det unddragne afgiftsbeløb, som oversteg 30.000 kr. Ved
grov uagtsomhed har normalbøden udgjort halvdelen af det‐
te.
Sager om forsætlig unddragelse af punktafgifter over
100.000 kr. afgøres som udgangspunkt med frihedsstraf,
hvis ansvarssubjektet er en fysisk person. I disse sager ned‐
lægges normalt – foruden påstanden om frihedsstraf – tillige
påstand om tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2, der
efter eksisterende praksis har svaret til halvdelen af de und‐
dragne punktafgifter.
I bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 1126 af 19.
november 2019 om ændring af registreringsafgiftsloven og
forskellige andre love (Styrket regelefterlevelse på motor‐
området, skærpet bødepraksis ved overtrædelse af registre‐
ringsafgiftsloven og øvrige punktafgiftslove og øvrige til‐
pasninger af reglerne på motorområdet), jf. Folketingstiden‐
de 2019-20, A, L 24, har regeringen (Socialdemokratiet) til‐
kendegivet et ønske om, at bødeniveauet ved unddragelse af
punktafgifter i medfør af en række punktafgiftslove skærpes
således, at det vil svare til bødeniveauet ved overtrædelse
af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven, lov om
afgift af lønsum m.v. (herefter lønsumsafgiftsloven) eller op‐
16
krævningsloven, dog således at grænsen for frihedsstraf på
100.000 kr. ikke ændres til 250.000 kr., hvilket er grænsen
for frihedsstraf i sager om overtrædelse af skattekontrollo‐
ven, kildeskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftsloven eller
opkrævningsloven, jf. også nedenfor.
I sager om overtrædelse af skattekontrolloven, kildeskatte‐
loven, momsloven, lønsumsafgiftsloven eller opkrævnings‐
loven, der kan afsluttes med bøde, udgør normalbøden to
gange den samlede unddragelse, når der er forsæt til und‐
dragelse, mens normalbøden udgør én gang den samlede
unddragelse, når unddragelsen er begået ved grov uagtsom‐
hed. Hvad angår den del af unddragelsen, der ikke oversti‐
ger 60.000 kr., beregnes normalbøden som én gang det und‐
dragne beløb ved forsæt og som halvdelen af det unddragne
beløb ved grov uagtsomhed.
Sager om forsætlige overtrædelser af skattekontrolloven,
kildeskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftsloven eller op‐
krævningsloven, der vedrører unddragelser over 250.000 kr.,
afgøres som udgangspunkt med frihedsstraf, hvis ansvars‐
subjektet er en fysisk person. I disse sager nedlægges nor‐
malt – foruden påstanden om frihedsstraf – påstand om en
tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2, svarende til størrel‐
sen af det unddragne beløb.
Med henblik på at fastlægge en ny bødepraksis i sager om
overtrædelse af de punktafgiftslove, som omfattes af lov nr.
1126 af 19. november 2019 skal der føres et antal prøvesa‐
ger ved domstolene herom, jf. Folketingstidende 2019-20,
A, L 24 som fremsat, side 13. Når der er fastlagt en ny
bødepraksis, vil Skatteforvaltningen kunne udstede admini‐
strative bødeforelæg i henhold hertil.
Det følger af praksis, at der ved bødeudmålingen ved
overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen sker fuld ku‐
mulation, således at bøderne for hver enkelt overtrædelse
sammenlægges, uanset om der er tale om takstbøder eller
tillægsbøder efter straffelovens § 50, stk. 2. Dette er tillige
forudsat at gælde i henhold til den forslåede praksisændring
som foreslået i L 24.
Det følger af straffelovens § 289, stk. 1, at med fængsel
indtil 8 år straffes den, som for derigennem at skaffe sig
eller andre uberettiget vinding gør sig skyldig i overtrædel‐
se af særlig grov karakter af skatte-, told-, afgifts- eller
tilskudslovgivningen. Efter praksis anvendes bestemmelsen
som udgangspunkt, når unddragelsen af skatter eller afgifter
overstiger 500.000 kr. Dette krav gælder for hvert lovområ‐
de. F.eks. kan en skatteunddragelse på 400.000 kr. og en
momsunddragelse på 400.000 kr. ikke samlet føre til, at der
kan rejses tiltale efter straffelovens § 289 for både skatte- og
momsunddragelsen.
Det foreslås, at der skal kunne sanktioneres med bøde
for overtrædelser af bestemmelser i loven, der begås forsæt‐
ligt eller groft uagtsomt. Dette foreslås for det første at
skulle gælde i de tilfælde, hvor der afgives urigtige eller
vildledende oplysninger eller forties oplysninger til brug for
afgiftskontrollen. Ligeledes foreslås det at skulle gælde i
tilfælde, hvor en række af lovens bestemmelser uden for
straffebestemmelserne overtrædes, f.eks. hvis en virksom‐
hed undlader at lade sig registrere som oplagshaver eller
hvor et meddelt påbud efter loven ikke efterkommes, hvor
en registreringspligtig virksomhed fortsætter driften af virk‐
somheden, selvom registreringen er inddraget, eller hvor
varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været
betalt, overdrages, erhverves, tilegnes eller anvendes. Ende‐
lig foreslås, at der i forskrifter udstedt i medfør af loven, kan
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Det foreslås, at den, der begår en af de nævnte overtræ‐
delser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, skal
kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måne‐
der, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 289. Det foreslås – i overensstemmelse med gældende
praksis på skatte- og afgiftsområdet – at § 289 som udgangs‐
punkt anvendes, hvor unddragelsen af punktafgifter herun‐
der pvc-afgift overstiger 500.000 kr.
Derudover foreslås, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel vedrørende strafansvar for juridiske personer.
Bødeniveauet for unddragelse af pvc-afgift i henhold til
de foreslåede straffebestemmelser foreslås fastsat som for‐
udsat i Folketingstidende 2019-20, A, L 24 om ændring af
registreringsafgiftsloven og forskellige andre love (Styrket
regelefterlevelse på motorområdet, skærpet bødepraksis ved
overtrædelse af registreringsafgiftsloven og øvrige punktaf‐
giftslove og øvrige tilpasninger af reglerne på motorområ‐
det).
Det foreslås således, at bødeniveauet ved unddragelse af
pvc-afgift skal svare til bødeniveauet ved overtrædelse af
skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven, lønsum‐
safgiftsloven eller opkrævningsloven, men således, at græn‐
sen for frihedsstraf udgør 100.000 kr.
En sådan bødepraksis vil medføre, at i unddragelsessager,
der kan afsluttes med bøde, vil normalbøden skulle udgøre
to gange den samlede unddragelse, når der er forsæt til und‐
dragelse, og én gang den samlede unddragelse, når unddra‐
gelsen er begået ved grov uagtsomhed. Hvad angår den del
af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., vil normal‐
bøden skulle beregnes som én gang det unddragne beløb ved
forsæt og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov
uagtsomhed. I sager om forsætlig unddragelse af pvc-afgift
over 100.000 kr., der vil kunne afgøres med frihedsstraf, vil
der – foruden påstanden om frihedsstraf – skulle nedlægges
påstand om en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2,
svarende til størrelsen af den unddragne afgift.
I overensstemmelse med regeringens tilkendegivelse er
det ved L 24 tillige forudsat, at der ved bødeudmålingen vil
skulle ske fuld kumulation, dvs. at der vil skulle foretages
en selvstændig vurdering af bøden for hvert enkelt forhold,
hvorefter bøderne for de enkelte forhold vil skulle lægges
sammen.
Af retssikkerhedsmæssige grunde er det væsentligt, at
en administrativ bødepraksis bygger på forholdsvis faste
retningslinjer for bødeudmålingen. Dette sker gennem rets‐
praksis, men det er muligt for lovgiver i forbindelse med ny
17
lovgivning at udstikke detaljerede retningslinjer for bødeud‐
målingen. Domstolene vil under alle omstændigheder skulle
tage stilling til en ny praksis for bødeudmålingen, ligesom
domstolene har en løbende kontrol med den administrative
bødepraksis igennem de sager, der skal indbringes for retten.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget om at genindføre pvc-afgiften skønnes at inde‐
bære et merprovenu på ca. 15 mio. kr. (2021-niveau) i 2021
såvel umiddelbart som efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel
2. Finansårsvirkningen i 2021 skønnes at udgøre ca. 15 mio.
kr.
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af genindførelse af pvc-afgiften
Mio. kr. (2021-niveau) 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt Finansår
2021
Umiddelbar virkning 15 15 15 10 10 5 15
Virkning efter tilbageløb 15 15 15 10 10 5
Virkning efter tilbageløb og adfærd 15 15 15 10 10 5
Den tidligere pvc-afgift, som blev ophævet pr. 1. januar
2019, indbragte i 2018 et provenu på ca. 16 mio. kr.
Provenuet fra pvc-afgiften antages at være faldende med
knap 3 pct. årligt. Det skyldes dels et forventet fald i af‐
giftsgrundlaget som helhed, dels en forventet ændring i sam‐
mensætningen i afgiftspligtige produkter henimod en større
andel af blød pvc uden ftalater, hvoraf der betales en ca. 60
pct. lavere afgiftssats end ved afgiftspligtige produkter med
blød pvc med ftalater. Dertil kommer, at provenuet realt vil
være faldende over tid, idet den foreslåede pvc-afgift ikke
vil blive indekseret.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes samlet at medføre driftsudgifter for
Skatteforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2020 og 2,3 mio. kr.
årligt fra 2021 og frem som følge af primært efterprøvelse
og kontrol med afgiftssager.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurde‐
res at være fulgt i relevant omfang. Det betyder, at genind‐
førelsen af pvc-afgiften alene medfører mindre systemmæs‐
sige tilretninger i Skatteforvaltningens eksisterende it-syste‐
mer.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Den foreslåede genindførelse af pvc-afgiften skønnes at
medføre negative konsekvenser for erhvervslivet svarende
til den umiddelbare provenupåvirkning, der udgør ca. 15
mio. kr. årligt, hvilket primært forventes overvæltet i form af
højere priser til forbrugerne. Der henvises til afsnit 2.1.2. for
eksempler på afgiftens størrelse for udvalgte varegrupper.
Af administrative årsager er den foreslåede pvc-afgift be‐
grænset til visse produktgrupper, hvor det vurderes, at der
samtidig med en rimelig administrativ håndtering af de af‐
giftsbelagte varer er mulighed for, at afgiften vil reducere
anvendelsen af blød pvc og ftalater, jf. afsnit 2.1. På trods
af denne afgrænsning pålægges den foreslåede afgift dog en
bred vifte af varegrupper, herunder særligt produkter inden
for byggematerialer.
I Kortlægning af PVC i Danmark 2018 skønnes det, at
der findes alternativer til blød pvc og ftalater til næsten alle
større anvendelsesområder. For enkelte produkter er det dog
af tekniske årsager ikke muligt at erstatte blød pvc. De alter‐
native materialer er typisk lidt men ikke væsentligt dyrere
og har ikke altid tekniske egenskaber, der er helt på højde
med blød pvc, jf. afsnit 1.1.2.2.
Ved udvælgelsen af de enkelte varegrupper er der lagt
vægt på, at der undgås en substitution fra afgiftspligtige va‐
rer til ikkeafgiftspligtige varer, hvor den ikkeafgiftspligtige
vare ligeledes indeholder blød pvc. Ved substitution fra en
afgiftspligtig vare til en ikke-afgiftspligtig vare vil alternati‐
vet være et produkt, der typisk ikke indeholder blød pvc
eller mindre blød pvc.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
vurderer, at lovforslaget medfører mindre administrative
konsekvenser for erhvervslivet på under 4 mio. kr.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes
ikke relevante.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative kon‐
sekvenser for borgerne.
6. Klima- og Miljømæssige konsekvenser
Den foreslåede pvc-afgift skal sammen med andre virke‐
18
midler reducere mængden af blød pvc, som forbrændes eller
deponeres, samt reducere anvendelsen af ftalater.
Forbruget af blød pvc med ftalater er til en vis grad aftaget
hen over den seneste årrække i takt med indførelse af for‐
bud og anden EU-regulering vedrørende visse ftalater samt
øgede muligheder for substitution til alternative materialer,
jf. afsnit 2.1. Problematiske ftalater anvendes dog stadig i
begrænset omfang, ligesom der er eksternaliteter forbundet
med affaldshåndteringen af blød pvc. Hvis blød pvc fejlsor‐
teres og afbrændes, dannes saltsyre, og restprodukter herfra
skal behandles som farligt affald.
Den foreslåede pvc-afgift skønnes, alt andet lige, over en
årrække at kunne mindske forbruget af blød pvc og ftalater
i de udvalgte varegrupper, da afgiften giver incitament til at
substituere blød pvc med andre materialer og til at erstatte
ftalater med alternative blødgørere.
I forhold til verdensmål nr. 11 om bæredygtige byer og
lokalsamfund kan der være afledte positive konsekvenser
specifikt i forhold til delmål 11.6 om reduktion af den nega‐
tive miljøbelastning pr. indbygger inden 2030, herunder ved
at lægge særlig vægt på luftkvalitet og på kommunal og
anden affaldsforvaltning.
7. Forholdet til EU-retten
EUF-traktatens artikel 28 og 30 om forbuddet mod told
og afgifter med tilsvarende virkning som told skal sikre den
frie bevægelighed for varer i EU. EU-Domstolen fortolker
bestemmelserne restriktivt, men dog med visse modifikati‐
oner. Hvis en afgift alene rammer importerede produkter,
fordi der ikke findes en indenlandsk produktion, følger det
af Domstolens faste praksis, at en afgift accepteres, hvis den
indgår som et led i en generel intern afgiftsordning.
Der produceres ikke blød pvc og ftalater i Danmark. Det
er imidlertid Skatteministeriets vurdering, at der er tale om
en generel intern afgiftsordning, idet afgiften systematisk og
efter objektive kriterier anvendes på kategorier af produkter,
uanset deres oprindelse. Lovforslaget er derfor i overens‐
stemmelse med EU-Domstolens praksis på området.
EUF-traktaten artikel 110 om forbud mod diskriminerende
interne afgifter skal sikre, at interne afgifter ikke forskelsbe‐
handler importerede varer fra andre medlemsstater i forhold
til nationalt producerede varer. Bestemmelsen giver anled‐
ning til at overveje, hvorvidt den foreslåede pvc-afgift vil
udgøre en afgift, som forskelsbehandler importerede varer,
der indeholder blød pvc og eventuelt ftalater, i forhold til
varer indeholdende blød pvc og eventuelt ftalater produce‐
ret i Danmark. Det er Skatteministeriets vurdering, at den
foreslåede pvc-afgift ikke vil udgøre forskelsbehandling i
strid med artikel 110. Den foreslåede afgift pålægges det
færdige produkt og rammer udenlandske og nationale pro‐
ducenter ens. Afgiftspligten er alene afhængig af, om varen
indeholder pvc og ftalater. Afgiften er således ikke i strid
med artikel 110, stk. 1, som forbyder højere afgifter på
udenlandske varer end lignende indenlandske varer. Skatte‐
ministeriet vurderer endvidere, at afgiften ikke indirekte vil
kunne beskytte andre indenlandske produkter, jf. artikel 110,
stk. 2. Afgiften er derfor ikke i strid med EUF-traktatens
artikel 110.
Endeligt vurderes det, at lovforslaget ikke rejser spørgs‐
mål i forhold til EUF-traktatens regler om statsstøtte. Der
lægges i den forbindelse vægt på, at afgrænsningen af de
afgiftspålagte produkter ikke vurderes at udgøre en selektiv
foranstaltning, fordi producenterne af afgiftspligtige produk‐
ter og producenterne af ikkeafgiftspligtige produkter ikke
befinder sig i en sammenlignelig faktisk og retlig situation
henset til afgiftens formål, jf. EU-Domstolens nyere prak‐
sis på området. I sagerne C-234/16 og C-235/16, ANGED,
fandt EU-Domstolen således, at en særlig afgift, der blev
pålagt forretningscentre over en fast størrelse, mens mindre
forretningscentre var fritaget for afgiften, ikke indebar se‐
lektivitet (og dermed statsstøtte), fordi de pågældende virk‐
somheder ikke var i samme retlige og faktiske situation hen‐
set til formålet med afgiften, som var begrundet i hensynet
til miljøbeskyttelse og trængsel, hvor større forretningscen‐
tre naturligt skabte mere trængsel og havde højere effekt på
miljøet.
Hertil kommer, at de administrative konsekvenser for så‐
vel myndigheder som erhvervslivet ved at lade pvc-afgiften
omfatte alle varer med et indhold af pvc og ftalater uanset
mængde ikke vurderes at stå mål med det merprovenu, som
en sådan udvidelse af afgiften vil indbringe. Afgrænsningen
af det afgiftspligtige vareområde er således også fastsat ud
fra hensynet til en effektiv administration af ordningen, og
vurderes derfor at være i overensstemmelse med ordningens
natur og logik.
Det vurderes på den baggrund, at den foreslåede pvc-af‐
gift ikke udgør en selektiv foranstaltning og dermed stats‐
støtte, jf. EUF-traktatens artikel 107, stk. 1.
På denne baggrund vurderer Skatteministeriet, at lovfor‐
slaget er foreneligt med EU-retten.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. august
2020 til den 18. september 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, Blik- og Rørar‐
bejderforbundet, Borger- og retssikkerhedschefen i Skat‐
teforvaltningen, Brancheforeningen for Husstandsvindmøl‐
ler, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forret‐
ninger, Business Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA,
Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfrednings‐
forening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsfor‐
ening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Told- og Skat‐
teforbund, Danske Advokater, DI, Digitaliseringsstyrelsen,
Eksportrådet, Erhvervsstyrelsen – Området for bedre regu‐
lering, FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, Forbruger‐
rådet Tænk, Foreningen af Danske Skatteankenævn, For‐
eningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Danske Re‐
visorer, Frie Funktionærer, FSR – danske revisorer, Green‐
peace Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, Justi‐
tia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kræft‐
ens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten,
19
Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke,
Metalemballagegruppen, Miljøstyrelsen, Moderniseringssty‐
relsen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken,
Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah,
Plastindustrien, Rådet for grøn omstilling, SEGES, Sikker‐
hedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, Skatterevisorforeningen,
SMVdanmark, VELTEK, Vindmølleindustrien, WWF og
Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør ”Ingen”)
Negative
konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør ”In‐
gen”)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forslaget om genindførelse af pvc-afgif‐
ten skønnes at indebære et samlet mer‐
provenu på ca. 15 mio. kr. i 2021 efter
tilbageløb og adfærd.
Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Forslaget om genindførelse af pvc-
afgiften skønnes at medføre admi‐
nistrative implementeringsomkostnin‐
ger for Skatteforvaltningen på 0,1
mio. kr. i 2020 og 2,3 mio. kr. årligt
fra 2021.
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Forslaget om genindførelse af pvc-af‐
giften skønnes at øge erhvervslivets
umiddelbare afgiftsbelastning med ca.
15 mio. kr. i 2021, som primært for‐
ventes overvæltet i form af højere
priser til forbrugerne.
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Område for Bedre Regulering (OBR)
vurderer, at lovforslaget medfører
administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet for under 4 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for bor‐
gerne
Ingen Ingen
Klima- og miljømæssige konsekven‐
ser
Forslaget om genindførelse af pvc-afgif‐
ten skal sammen med andre virkemidler
være med til at reducere mængden af
blød pvc, som forbrændes eller depone‐
res, samt reducere anvendelsen af ftala‐
ter.
Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget om genindførelse af pvc-afgiften vurderes at være foreneligt med EU-
retten, da der er tale om en generel intern afgiftsordning, der systematisk og efter
objektive kriterier anvendes på produkter, hvori der anvendes blød pvc og ftalater
uanset deres oprindelse.
Forslaget vurderes ligeledes ikke at ikke udgøre statsstøtte, jf. EUF-traktatens
artikel 107, stk. 1.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end minimums‐
krav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
20
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Aktuelt er produkter som indeholder blød pvc og eventuelt
ftalater ikke afgiftspålagt.
Det foreslås i stk. 1, at der svares afgift til statskassen
af varer, som er nævnt i lovens bilag 1, med indhold af
polyvinylklorid (pvc) eller med indhold af polyvinylklorid
og estere af o-ftalater (ftalater).
Dermed skal der svares en afgift af varer, der er oplistet
i bilag 1, som indeholder blød pvc eller blød pvc og ftala‐
ter. Det foreslås således, at en række bestemte varekategori‐
er bliver afgiftspligtige, såfremt disse varer indeholder blød
pvc og eventuelt ftalater. Det vil således ikke umiddelbart
være til at se på varen kunne konstatere, om den er afgifts‐
pligtig. Afgiftspligt vil dog kunne udelukkes, hvis varen
er lavet af andet materiale end plast, herunder eksempelvis
metal.
Det foreslås, at følgende varegrupper angivet i bilag 1 skal
være omfattet af afgiftspligten i § 1:
1) Bløde rør og slanger, samt fittings dertil bortset fra bløde
rør til anvendelse i civile fly og slanger til medicinsk brug,
som er CE-mærket
Denne kategori foreslås at omfatte bløde rør og slanger
samt fittings dertil, herunder eksempelvis levnedsmiddel‐
slanger, have- og vandslanger, muffer, rørknæ, forbindel‐
sesstykker og industrislanger, som indeholder blød pvc og
eventuelt ftalater. Ved bløde rør og slanger forstås hule rør
og slanger i form af halvfabrikata eller færdigvarer, som al‐
mindeligvis anvendes til fremføring og fordeling af væsker
og gas. Dette dækker bløde rør og slanger af flad, rund,
oval, kvadratisk, rektangulær eller af regelmæssig polygonal
form. Det foreslås, at profiler ikke skal være omfattet af
afgiften.
Det foreslås, at denne kategori ikke skal omfatte rør og
slanger til anvendelse i civile fly eller slanger til medicinsk
brug, som er CE-mærket. Dette gælder for slanger, som er
omfattet af Rådets direktiv 90/385 af 20. juni 1990 om ak‐
tive, implantable medicinske anordninger (med senere æn‐
dringer) og gennemført ved Sundhedsministeriets bekendt‐
gørelse nr. 1264 af 25. december 2008 om aktivt, implanta‐
belt medicinsk udstyr, Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni
1993 om medicinske anordninger (med senere ændringer)
og gennemført ved bekendtgørelse nr. 139 af 15. februar
2016 om medicinsk udstyr, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 98/79/EF af 27. oktober 1998 om medicinsk udstyr
til in vitro-diagnostik (med senere ændringer) som gennem‐
ført ved bekendtgørelse nr. 1269 af 12. december 2005 om
medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik.
Det er teknisk muligt at anvende alternative blødgørere til
fremstilling af flere typer slanger under forudsat opfyldelse
af produktkrav fastsat i EU-regulering f.eks. produktkrav til
levnedsmiddelslanger, der er omfattet af regler om fødevare‐
kontaktmaterialer. For enkelte typer slanger er det muligt at
anvende andre materialer end blød pvc.
2) Gulvbelægningsmaterialer, vægbeklædning og
loftsbeklædning, også selvklæbende, i ruller eller som fliser,
samt korkfliser.
Denne kategori omfatter gulvbelægningsmaterialer af
plast, også selvklæbende, i ruller eller som fliser, som in‐
deholder blød pvc og eventuelt ftalater. Derudover foreslås
det, at væg- og loftbeklædning af plast både til tørre og
våde rum, som indeholder blød pvc og eventuelt ftalater
omfattes af den foreslåede afgift. Kategorien omfatter og‐
så gulv- og vægbelægningsmaterialer, som er fremstillet af
støttematerialer, der er imprægneret, overtrukket eller lami‐
neret med blød pvc og eventuelt ftalater. Endvidere foreslås
det, at korkfliser belagt med blød pvc og eventuelt ftalater
omfattes, herunder eksempelvis preskork (med eller uden
bindemiddel) og varer deraf, blokke, tavler, plader, folier og
bånd, fliser af enhver form, massive cylindre og rondeller.
Ved væg- eller loftbeklædning af plast forstås varer i rul‐
ler, som er egnet til væg- eller loftsdekoration, og som består
af plast, der er permanent fastgjort til et underlag af andet
materiale end papir, forudsat at plastlaget (på overfladen) er
kornet, mønsterpresset, -trykt eller -præget, farvet eller på
anden måde dekoreret.
Formålet med en afgift på disse varer er at reducere an‐
vendelsen af ftalater og blød pvc, da der sker en emission
og udvaskning af ftalater fra disse varegrupper. Det er i de
fleste tilfælde teknisk muligt at anvende andre blødgørere
samt andre materialer end blød pvc. På nuværende tidspunkt
er der et meget begrænset udvalg af teknisk tilfredsstillende
alternativer til lette vådrum.
3) Selvklæbende folier og tape i ruller eller strimler bortset
fra halvfabrikata
Denne kategori foreslås at omfatte selvklæbende folier og
tape i ruller eller i strimler, som indeholder blød pvc og
eventuelt ftalater, herunder eksempelvis film, folier, bånd,
tape, strimler og andre flade former af plast, der er selvklæ‐
bende, også i ruller. Dette kan eksempelvis være varer som
selvklæbende plasttapeter, selvklæbende folier til skilte- og
dekorationsformål og afmærkningstape. Kategorien omfatter
således alle størrelser af de selvklæbende folier og tape.
Det foreslås, at halvfabrikata ikke omfattes af afgiften,
da en sådan afgift ville medføre dobbeltafgiftsbelægning af
visse varer.
Formålet med en afgift af disse varer er at reducere an‐
vendelsen af ftalater og blød pvc. Det er teknisk muligt at
anvende andre blødgørere samt andre materialer end blød
pvc.
4) Tagfolier, membranfolier, tagplader og ovenlysvinduer
bortset fra halvfabrikata
Denne kategori foreslås at omfatte tagfolier, membranfoli‐
er, tagplader og ovenlysvinduer med ramme, som indeholder
blød pvc og eventuelt ftalater. Ved tag- og membranfolier
forstås folier, der anvendes indvendig som af- og inddæk‐
ning mod vand. Ved membranfolier forstås også folier til
fundamenter, bassiner og lignende. Det foreslås også, at tag‐
21
plader og ovenlysvinduer med eller uden ramme omfattes af
afgiften.
Det foreslås, at halvfabrikata ikke omfattes af afgiften, da
en sådan afgift vil medføre dobbelt afgiftsbelægning af visse
varer.
Formålet med en afgift af disse varer er at reducere anven‐
delsen af pvc og ftalater. Der eksisterer alternative blødgøre‐
re samt andre materialer end blød pvc.
5) Tidsskriftskassetter, ringbind, brevordnere, charteks og
plastlommer
Denne kategori foreslås at omfatte tidsskriftkassetter,
brevordnere, ringbind og charteks, som indeholder blød
pvc og eventuelt ftalater, herunder eksempelvis giroordne‐
re (mindre brevordnere), combi-ringbind, plastlommer, foto‐
lommer, diaslommer, plastomslag, plastetuier, visitkortlom‐
mer, kataloglommer og signallommer m.v. Kategorien om‐
fatter således ikke kontor- og skoleartikler generelt, men
alene de udvalgte varer, da disse varer vurderes at være
homogene og indeholdende en vis mængde blød pvc og
ftalater. Varerne vil dermed blive pålagt afgift, i det omfang
de indeholder blød pvc og eventuelt ftalater.
Formålet med en afgift af disse varer er at fremme anven‐
delsen af andre blødgørere end ftalater og andre materialer
end pvc.
Der vil muligvis kunne anvendes andre blødgørere, eller
det er muligt at anvende andre plasttyper eller pap.
6) Handsker, forklæder, beskyttelsesdragter og regntøj
Denne kategori foreslås at omfatte handsker, forklæder,
beskyttelsesdragter og regntøj, som indeholder blød pvc
og eventuelt ftalater, herunder eksempelvis beklædningsgen‐
stande som handsker, vanter og luffer m.v. Kategorien om‐
fatter udvalgte varer, da disse varer vurderes at være homo‐
gene og indeholdende en vis mængde blød pvc og ftalater.
Ved regntøj forstås beklædning, som er fremstillet af en
vandtæt metervare. Derudover skal det færdige regntøj være
tapet i sømmene, og sømmene skal være vandtætte. Det har
ikke betydning, om der er for i regntøjet eller ej.
Formålet med en afgift af disse varer er at give incitament
til anvendelse af andre blødgørere end ftalater og andre
materialer end blød pvc. Dette skyldes særligt, at varerne
ofte er i kontakt med vand og sæbe, hvorved der sker en
udvaskning af ftalater.
Det vurderes, at der med stor sandsynlighed kan anvendes
andre blødgørere end ftalater, her kan enkelte egenskaber
dog forringes. I nogle tilfælde kan der anvendes andre mate‐
rialer end blød pvc.
7) Presenninger
Denne kategori foreslås at omfatte presenninger, som in‐
deholder blød pvc og eventuelt ftalater, herunder eksempel‐
vis presenninger til afdækning i f.eks. byggesektoren samt
lagertelte.
Presenninger, som er beregnet til brug til lastbiler og sæt‐
tevogne/påhængsvogne til lastbiler, foreslås ikke omfattet af
afgiften. Grillbetræk foreslås heller ikke at blive omfattet af
afgiften, jf. SKM2016·504. HR.
Det foreslås endvidere, at afgiftsgrundlaget for denne ka‐
tegori af varer vil blive presenningernes overfladeareal.
Formålet med en afgift af disse varer er at give incitament
til anvendelse af andre blødgørere end ftalater og andre ma‐
terialer end pvc. Dette skyldes, at varerne ofte er i kontakt
med vand, hvorved der sker en udvaskning af ftalater.
Presenningerne genanvendes ikke og skal derfor bortskaf‐
fes ved alternative behandlingsmetoder. Der kan muligvis
anvendes andre blødgørere end ftalater og andre materialer
end pvc, som dog kan medføre enkelte forringende egenska‐
ber.
8) Dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng
(inkl. badeforhæng) og gardinkapper
Denne kategori foreslås at omfatte dækketøj, gardiner, rul‐
legardiner, forhæng og gardinkapper, som indeholder blød
pvc og eventuelt ftalater.
Formålet med en afgift af disse varer er at fremme anven‐
delsen af andre blødgørere end ftalater og andre materialer
end blød pvc, da det sandsynligvis er teknisk muligt at an‐
vende andre blødgørere end ftalater og andre materialer end
blød pvc.
9) Isolerede elektriske ledninger, kabler og andre isolerede
elektriske ledere, også forsynet med forbindingsdele, optiske
fiberkabler fremstillet af individuelt overtrukne fibre,
også samlet med elektriske ledere eller forsynet med
forbindelsesdele
Denne kategori foreslås at omfatte isolerede (lakerede el‐
ler anodiserede) elektriske ledninger, kabler (koaksialkabler)
og andre isolerede elektriske ledere, også fornyet med for‐
bindelsesdele, optiske fiberkabler fremstillet af individuelt
overtrukne fibre, også samlet med elektriske ledere eller
forsynet med forbindelsesdele som indeholder blød pvc og
eventuelt ftalater.
Det foreslås, at afgiften udformes som kilo-afgift på pla‐
stindholdet i kablerne, dvs. kablet fraregnet metaldele. Kan
vægten af plastindholdet i et kabel ikke godtgøres, skal der
svares afgift af kablets samlede vægt inklusiv metaldele.
Formålet med en afgift af disse varer er at fremme anven‐
delsen af andre blødgørere end ftalater og andre materialer
end blød pvc, da det sandsynligvis er teknisk muligt at an‐
vende andre blødgørere end ftalater og andre materialer end
pvc.
Kabler og ledninger genanvendes i begrænset omfang
og skal derfor bortskaffes ved alternative behandlingsmeto‐
der. Der kan til enkelte anvendelsesområder anvendes andre
blødgørere end ftalater. Til mange kabler er det teknisk mu‐
ligt at anvende andre produkter end blød pvc, dog er prisen
for de alternative kabler væsentligt højere.
22
10) Tagrender, nedløbsrør, stålplader og -profiler
Denne kategori foreslås at omfatte tagrender, nedløbsrør,
som indeholder blød pvc og eventuelt ftalater. Stålplader
og -profiler med en blød pvc-coating foreslås også at blive
omfattet af afgiften.
Formålet med en afgift af disse varer er at give incitament
til anvendelse af andre blødgørere end ftalater og andre
materialet end pvc, da det er muligt at fremstille tagrender
og nedløbsrør i andre materialer end pvc.
Stålplader, som er overfladebehandlet med plastisol, gi‐
ver anledning til miljøproblemer ved genanvendelse af stå‐
let. Ved genanvendelse udsættes stålet for termisk behand‐
ling i temperaturintervaller, der øger risikoen for dannelse af
dioxiner.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at afgiften skal betales på
grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2, og vægten af
pvc og eventuelle ftalater i varen, jf. dog stk. 3-6.
Dette vil medføre, at der vil skulle svares afgift af de
nævnte varegrupper i bilag 1, når en vare indeholder pvc og
eventuelt ftalater. Afgiftssatserne fremgår af bilag 2.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at afgiften betales på grundlag
af en reduceret sats, jf. bilag 2, hvis den afgiftspligtige virk‐
somhed overfor told- og skatteforvaltningen kan godtgøre,
at den afgiftspligtige vare ikke indeholder ftalater.
Dette vil medføre, at i tilfælde, hvor en vare er lavet af
blød pvc, men der er anvendt en anden blødgører end ftala‐
ter, vil virksomhederne kunne svare afgift til en reduceret
sats oplistet i bilag 2, som er beregnet ud fra forventninger‐
ne til det gennemsnitlige pvc-indhold. I det tilfælde den
afgiftspligtige virksomhed ikke vil kunne godtgøre, at en
vare ikke indeholder ftalater, vil der skulle svares afgift efter
reglerne om, at varen er blødgjort med ftalater.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt. at det er en betingelse, at den
afgiftspligtige virksomhed overfor Skatteforvaltningen kan
godtgøre vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen, jf.
stk. 2. Dette vil medføre, at en virksomhed kan betale afgift
på baggrund af vægten af pvc og eventuelle ftalater i en
vare, når virksomhed kan godtgøre denne overfor Skattefor‐
valtningen.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at kan den afgiftspligtige virk‐
somhed overfor Skatteforvaltningen ikke godtgøre vægten
af pvc og eventuelle ftalater i varen, jf. stk. 2, betales afgift
af varens nettovægt.
Dette vil medføre, at en virksomhed vil skulle betale afgift
af en afgiftspligtig vares nettovægt, når virksomheden ikke
kan godtgøre vægten af blød pvc og eventuelle ftalater i va‐
ren overfor Skatteforvaltningen. Den foreslåede bestemmel‐
se vil medføre, at det vil være valgfrit for den afgiftspligtige
virksomhed, hvorvidt afgiftsgrundlaget vil være vægten af
blød pvc og eventuelle ftalater eller varens nettovægt. Det
vil være en fordel at svare efter varens nettovægt, hvis der
ikke umiddelbart er kendskab til vægten af blød pvc og
eventuelle ftalater, og vægten ikke umiddelbart kan bestem‐
mes, og omkostningerne til opgørelse overstiger den øgede
afgiftsbetaling. Afgiftsgrundlaget kan i stedet svares af væg‐
ten af de dele af en vare, som indeholder pvc og eventuelt
ftalater. Det kan f.eks. være, at foret i en regnfrakke ikke vil
skulle medregnes, eller at limen på klæbende folier ikke vil
skulle medregnes. Vægten af blød pvc og eventuelle ftala‐
ter vil skulle dokumenteres gennem en leverandørerklæring
eller fabrikanterklæring. Leverandørerklæringer vil normalt
kunne accepteres som dokumentation ved administrationen
af loven, men hvis en analyse konkret viser, at leverandø‐
rerklæringen ikke er korrekt, vil der ske afgiftsbetaling i
overensstemmelse med de faktiske forhold og eventuelt ef‐
teropkrævning af afgiften.
Det bliver således op til den afgiftspligtige virksomhed at
anvende den mest fordelagtige opgørelsesmetode.
Det foreslås i stk. 4, at for varer nævnt i bilag 1, nr. 5,
betales afgiften på grundlag af de satser, som er nævnt i
bilag 2, og antallet af varer.
Dette vil medføre, at der for tidsskriftkassetter, ringbind,
brevordnere, charteks og plastlommer, betales afgift på
grundlag af de satser, som er nævnt i bilag 2, og antallet
af varer. Dermed foreslås der at skulle betales afgift af
tidsskriftkassetter, ringbind, brevordnere, charteks og plast‐
lommer i form af en stykafgift. Det foreslås, at afgiften
udformes som en stykafgift for at lette administrationen
for virksomheder og myndigheder. Afgiftssatsen fastsættes
på grundlag af et gennemsnitligt indhold af blød pvc og
eventuelt ftalater. Ringbind indeholder i snit 70-80 g pvc,
tidsskriftkassetter indeholder 85-95 g, og charteks indehol‐
der 10-15 g. Stykafgiften beregnet efter den øverste margen,
altså henholdsvis 80, 95 og 15 samt et skønnet indhold af
ftalater på 30 pct.
Det foreslås i stk. 5, at for varer nævnt i bilag 1, nr. 7,
betales afgiften på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag
2, og varens overfladeareal.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der for pres‐
enninger, betales afgift på grundlag af de satser, der er
nævnt i bilag 2, og presenningens overfladeareal.
Det foreslås i stk. 6, at for gulvbelægninger, væg- og lofts‐
beklædninger samt korkfliser og for tagrender og nedløbsrør
som nævnt i bilag 1, nr. 10, betales afgiften på grundlag af
de satser, der er nævnt i bilag 2, og varens nettovægt.
Det foreslåede vil medføre, at der for gulvbelægning,
væg- og loftbeklædninger, korkfliser samt for tagrender og
nedløbsrør, betales afgift på grundlag af de satser, der er
nævnt i bilag 2 og varens nettovægt. For visse gulvbelæg‐
ning, væg- og loftbeklædninger, korkfliser samt tagrender
og nedløbsrør er der ved beregning af afgiftssatsen taget
højde for, at den afgiftspligtige vare kan indeholde dele,
som ikke er af lavet af blød pvc. For disse varer vil den
afgiftspligtige vægt fortsat være varens nettovægt.
Til § 2
Det foreslås i § 2, at for varer, der ikke i sig selv er
afgiftspligtige efter bilag 1, men som indeholder en eller
flere afgiftspligtige varer, der udgør mindst 10 pct. af den
samlede vares vægt, og er afgiftspligtige efter § 1, skal der
svares afgift af den afgiftspligtige del af den samlede vare.
23
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der for sam‐
mensatte varer, der ikke direkte er omfattet af den forslåede
bestemmelse i § 1, hvor afgiftspligtige varer udgør mindst
10 pct. af varens samlede vægt, vil skulle svares dæknings‐
afgift af den afgiftspligtige del af den samlede vare efter
det foreslåede bilag 2. Det kan f.eks. ske ved import af et
brusehoved påsat en slange, hvor slangen vil være omfattet
af den foreslåede pvc-afgift. Der skal i dette tilfælde betales
afgift af slangen efter bilag 2.
Det vil være op til virksomhederne at kunne godtgøre,
hvorvidt en vare ikke indeholder mere end 10 pct. afgifts‐
pligtige varer. Indeholder en vare mere end 10 pct. afgifts‐
pligtige varer, skal virksomheden kunne godtgøre mængden
af afgiftspligtige varer.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at den, som fremstiller varer, som er
nævnt i bilag 1, skal anmelde sin virksomhed til registrering
hos Skatteforvaltningen.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at en virksom‐
hed, der fremstiller varer omfattet af den foreslåede § 1,
vil skulle lade sig registreres som oplagshaver hos Skattefor‐
valtningen.
Det foreslås i stk. 2, at den, der modtager afgiftspligtige
varer som er nævnt i bilag 1 fra udlandet med henblik på
videresalg, kan anmelde sin virksomhed til registrering som
oplagshaver hos Skatteforvaltningen.
Dette vil medføre, at andre virksomheder, end dem som
vil blive omfattet af den foreslåede stk. 1, vil kunne anmelde
sin virksomhed til registrering som oplagshaver hos Skatte‐
forvaltningen, når virksomheden modtager varer som nævnt
i bilag 1 fra udlandet med henblik på videresalg. Herved
gives der mulighed for, at grossister og mellemhandlere kan
lade sig registrere som oplagshavere. Hvis en virksomhed
ikke udnytter denne mulighed, vil virksomheden skulle lade
sig registrere som varemodtager, jf. den foreslåede bestem‐
melse i § 13.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at virksomheder omfattet af
stk. 1 kan undlade at lade sig registrere som oplagshavere
og undlade at betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige
varer opgjort efter § 6, stk. 1, svarer til en afgift, der ikke
overstiger 10.000 kr. årligt. Det foreslås i stk. 3, 2. pkt.,
at den årlige periode skal være virksomhedens regnskabsår,
dog højst 12 på hinanden følgende måneder. Det foreslås i
stk. 3, 3. pkt., at hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12
måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15,
stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen
af virksomheden.
Dette vil medføre, at virksomheder, der fremstiller afgifts‐
pligtige varer, vil kunne undlade at lade sig registrere som
oplagshaver og undlade at betale afgift, hvis mængden af
afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger
en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Bestemmelsen vil
således omfatte virksomheder, der kun i begrænset omfang
fremstiller afgiftspligtige varer. Den årlige bagatelgrænse
følger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder, der
har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes den
årlige periode som 12 på hinanden følgende måneder. Det
kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet selskabs første
regnskabsår. Hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder hvis første regnskabsperiode overstiger 12
måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15,
stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen
af virksomheden. De resterende måneder i en nystiftet virk‐
somheds første regnskabsår vil, som følge af dette, ikke
skulle indgå i opgørelsen af afgiftsberegningen. Dette vil
endvidere gøre sig gældende, såfremt mængden af afgifts‐
pligtige varer overstiger bagatelgrænsen i de resterende må‐
neder.
Det foreslås i stk. 4, at der af Skatteforvaltningen udstedes
et bevis for registrering til oplagshaverne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Skatteforvalt‐
ningen udsteder bevis for registrering til de registrerede
virksomheder. Beviset dannes digitalt og kan rekvireres af
virksomheden via Skatteforvaltningens hjemmeside.
Til § 4
Det foreslås i § 4, at oplagshavere er berettiget til, uden at
afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre oplagshavere
at modtage afgiftspligtige varer med henblik på videresalg.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksom‐
heds registrering som oplagshaver vil bevirke, at virksomhe‐
den vil kunne have varer liggende på virksomhedens lager
i uberigtiget stand, og at den kan modtage varer fra andre
oplagshavere og fra udlandet, uden at der skal betales afgift
ved modtagelsen. Dette gælder dog ikke for varer, som virk‐
somheden selv forbruger, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 6, stk. 2. En oplagshavers forbrug af egne varer vil blive
sidestillet med udlevering, og det vil betyde, at virksomhe‐
den skal betale afgift af varerne.
Der vil først skulle svares afgift ved udlevering fra op‐
lagshaveren til en virksomhed, der ikke vil være registreret
som oplagshaver, dvs. når afgiftspligtige varer overgår til
forbrug. Med overgang til forbrug forstås, at varen udleveres
fra oplaget til en kunde, ved forbrug hos oplagshaveren eller
eventuelt overgår til et detailudsalg fra oplagshaveren.
Til § 5
Det foreslås i § 5, at afgiftsperioden er måneden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgiftsperio‐
den for registrerede virksomheder er måneden.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at oplagshavere skal opgøre den
afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mæng‐
de afgiftspligtige varer, jf. §§ 1 og 2, der er udleveret fra
virksomheden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en oplags‐
haver vil skulle betale afgift af den mængde varer, som
oplagshaveren udleverer i løbet af måneden. Afgiften vil
blive beregnet på grundlag af de i bilag 2 nævnte satser og
24
mængden af de i § 1 nævnte varer indeholdende blød pvc og
eventuelt ftalater.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at en oplagshavers forbrug af
egne varer sidestilles med udlevering.
Dette vil medføre, at en oplagshaver skal betale afgift
af virksomhedens forbrug af egne varer. Forbrug af egne
varer indbefatter også, at en virksomhed udtager uberigtige‐
de varer og lader dem indgå i andre varer, som ikke er
omfattet af § 2. Dette kan f.eks. være eget forbrug af tape
til emballage eller en ledning, som sættes i et elektronisk
færdigprodukt, som ikke vil være omfattet af § 2. Indkøber
virksomheden ledninger til installation i virksomheden, vil
dette falde under eget forbrug, og der skal svares afgift af
ledningerne ved forbruget.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at eget forbrug omfatter ikke
afgiftspligtige varer, der indgår i fremstillingen af anden
afgiftspligtig vare, som er omfattet af §§ 1 eller 2, med
henblik på videresalg.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at eget forbrug
ikke vil omfatte afgiftspligtige produkter monteret med an‐
den afgiftspligtig vare med henblik på videresalg. Hvis en
afgiftspligtig vare f.eks. består af to dele, som er særskilt
afgiftspligtige, og hvor virksomheden producerer den ene
del, men køber den anden del fra en anden producent, vil
den indkøbte del i dette tilfælde ikke være omfattet af eget
forbrug, og der vil ikke skulle svares afgift, før det samlede
produkt udleveres fra virksomheden. En oplagshaver vil ik‐
ke skulle svare afgift, før de afgiftspligtige varer udleveres
fra virksomheden. En oplagshaver, der f.eks. monterer en
slange i forbindelse med et bruserhoved, og slangen udgør
mere end 10 pct. af den samlede vægt, skal ikke svare afgift
af slangen, før den samlede vare udleveres fra virksomhe‐
den.
Til § 7
Det foreslås i § 7, at der kan ske fradrag i en oplagshavers
opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en oplagsha‐
ver vil have mulighed for at foretage visse fradrag i den
mængde af afgiftspligtige varer, som skal opgøres i henhold
til den foreslåede bestemmelse § 6.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at der kan ske fradrag for
varer, der leveres til en anden oplagshaver, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 4.
Dette vil medføre, at en oplagshaver vil have mulighed for
at foretage fradrag for varer, der er afgiftspligtige i henhold
til de foreslåede bestemmelser i §§ 1 og 2, når disse varer
leveres til en anden oplagshaver, som modtager varerne med
henblik på videresalg.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at der kan ske fradrag for varer,
der leveres til udlandet samt til forbrug om bord i skibe i
udenrigsfart.
Dette vil medføre, at en oplagshaver vil kunne foretage
fradrag i opgørelse af den afgiftspligtige mængde af varer,
når der er tale om varer, som leveres til udlandet eller varer,
som leveres til brug om bord på skibe i udenrigsfart.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at der kan ske fradrag for varer,
der hos virksomheden eller under transport til og fra denne
er gået tabt ved brand, forlis eller lignende.
Dette vil medføre, at det vil skulle være muligt for en
oplagshaver at foretage fradrag i opgørelsen af den afgifts‐
pligtige mængde, når der er tale om force majeure-tilfælde,
eller hvis der f.eks. kunne være tale om brækagevarer.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at der kan ske fradrag for varer,
der returneres til virksomheden, såfremt køber dokumente‐
rer varens pris inklusiv afgiften.
Dette vil medføre, at en oplagshavers vil kunne få fradrag
for varer, som bliver returneret til oplagshaveren. Fradraget
vil være betinget af, at køberen af varerne i forbindelse med
returneringen får tilbagebetalt beløbet, som køberen havde
betalt for varerne. Dette tilbagebetalingsbeløb skal inkludere
afgiften.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at der kan ske fradrag for
varer, der udleveres fra virksomheden, og som der tidligere
er svaret afgift af.
Dette vil medføre, at en oplagshaver vil kunne få fradrag i
opgørelsen af den afgiftspligtige mængde, når der er tale om
varer, der udleveres fra virksomheden, og som der tidligere
er svaret afgift af.
Det foreslås i stk. 2, at Skatteforvaltningen giver tilladelse
til fradrag efter stk. 1, nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil kræve
en tilladelse fra Skatteforvaltningen, inden en oplagshaver
kan foretage fradrag i den afgiftspligtige mængde for varer,
der hos virksomheden eller under transport til eller fra denne
er gået tabt ved brand, forlis eller lignende.
Det foreslås i stk. 3, at Skatteforvaltningen bemyndiges
til at fastsætte kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1 i
den afgiftspligtige mængde, f.eks. krav om, at der af kon‐
trolmæssige grunde skal føres et specifikt afgiftsregnskab
over de forskellige afgiftspligtige varegrupper, krav til doku‐
mentation for, at varen er gået tabt ved indbrud, formkrav til
en anmodning om godtgørelse.
Til § 8
Det foreslås i stk. 1, at der er afgiftsfrihed for varer, der
indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og
under tilsvarende betingelser efter momslovens § 36, stk. 1,
nr. 1-3.
Momslovens § 36 giver i visse tilfælde fritagelse for
moms ved indførsel og modtagelse fra tredjelande, herunder
når der er toldfrihed for proviant m.v., der medbringes af
skibe og fly, når varens samlede værdi ved erhvervsmæssige
forsendelser ikke overstiger 80 kr., samt efter EU᾽s regler
om afgiftsfrihed ved indførsel.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der er afgifts‐
frihed for varer, som er omfattet af den foreslåede pvc-af‐
gift, når der er tale om varer, der indføres eller modtages fra
25
udlandet, og varerne opfylder betingelserne fra fritagelse for
moms i henhold til momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.
Det foreslås i stk. 2, at der er afgiftsfrihed for varer, der
leveres til diplomatiske repræsentationer, internationale in‐
stitutioner m.v., der er omfattet af toldlovens § 4, samt hertil
knyttede personer, vil være fritaget for afgift.
Toldlovens § 4 giver skatteministeren valgfrihed med hen‐
syn til at indrømme toldfritagelse for diplomater m.v. i over‐
ensstemmelse med internationale traktater.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke er af‐
gift på varer, som leveres til diplomatiske repræsentationer,
internationale institutioner mv. og dertil knyttede personer,
der er omfattet af toldlovens § 4.
Til § 9
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Skatteforvaltningen kan
meddele virksomheder, der ikke er registreret efter § 3,
godtgørelse af den betalte afgift, når den årlige godtgørelse
udgør mindst 500 kr. af de varer, der er omhandlet i § 7, stk.
1, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhe‐
der, der ikke er registreret som oplagshavere, vil kunne få
godtgørelse af den betalte afgift af varer, som virksomheden
eksporterer, når virksomheden anmoder Skatteforvaltningen
herom. Det er dog en betingelse, at den årlige godtgørelse
udgør mindst 500 kr.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at registrerede varemodtagere
kan efter udløbet af hver afgiftsperiode søge Skatteforvalt‐
ningen om godtgørelse af den betalte afgift af eksporterede
varer.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en registreret
varemodtager efter udløbet af hver afgiftsperiode kan søge
told- og skatteforvaltningen om godtgørelse af den betalte
afgift af varer, som virksomheden har eksporteret i en af‐
giftsperiode.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at registrerede varemodtagere
efter udløbet af hver afgiftsperiode kan uden bevilling vælge
at angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret
til udlandet, og varer, der er omfattet af stk. 2, jf. § 13,
stk. 2, på afgiftsangivelsen, så den godtgørelsesberettigede
afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret frem for at søge
godtgørelse, jf. 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en registreret
varemodtager kan angive det godtgørelsesberettigede beløb
på afgiftsangivelsen frem for at søge Skatteforvaltningen
om godtgørelse via en blanket. Med henvisningen til den
foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 2, tydeliggøres det, at
afregning og indberetning foretages efter reglerne i opkræv‐
ningsloven. Det betyder, at den registrerede varemodtager
kan angive både det afgiftspligtige og godtgørelsesberettige‐
de beløb på afgiftsangivelsen, hvorefter nettobeløbet oplyses
til Skatteforvaltningen. En efterfølgende opkrævning eller
udbetaling fra Skatteforvaltningen vil ske gennem den regi‐
strerede varemodtagers skattekonto. Det årlige minimums‐
beløb på 500 kr. til den samlede årlige godtgørelse gælder
ikke ved angivelse af det godtgørelsesberettigede beløb for
varer leveret til udlandet. Mindstekravet til den samlede
årlige godtgørelse foreslås ikke at skulle gælde ved direkte
angivelse, da der ikke ved angivelsen er samme ressource‐
mæssige hensyn som ved indsendelsen ved en fysisk blan‐
ket.
Det foreslås i stk. 2, at Skatteforvaltningen kan meddele
virksomheder godtgørelse af den betalte afgift, når den årli‐
ge godtgørelse udgør mindst 500 kr. af de varer, der indgår
i andre varer, som ikke er omfattet af afgiftspligten, og den
samlede vare eksporteres.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksom‐
hed kan meddeles godtgørelse for den betalte afgift ved
eksport af varer, der ikke er afgiftspligtige, jf. den foreslåe‐
de bestemmelse i § 1, men som indeholder afgiftspligtige
varer. Et eksempel kan være godtgørelse af afgiften for en
ledning, som er monteret på en lampe, hvor lampen ekspor‐
teres. Det er en betingelse for godtgørelse, at den årlige
godtgørelse udgør mindst 500 kr.
Det foreslås i stk. 3, at Skatteforvaltningen kan meddele
montagevirksomheder godtgørelse af den betalte afgift på
montagespild, når den årlige godtgørelse udgør mindst 500
kr. og montagespildet afleveres til et godkendt oparbejd‐
ningsanlæg eller et godkendt deponi.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Skatteforvalt‐
ningen vil dermed kunne godtgøre en montagevirksomheds
betalte afgift for montagesplid. Ved montagevirksomheder
forstås virksomheder, som monterer afgiftspligtige varer i
ikkeafgiftspligtige varer, f.eks. montering af en ledning på
en lampe. Ved montagespild forstås fraklip o. lign. fra mon‐
tagen.
Godtgørelsen vil være betinget af, at den årlige godtgø‐
relse udgør mindst 500 kr., og at montagespildet afleveres
til et godkendt oparbejdningsanlæg eller et godkendt depo‐
ni. Det er også en betingelse for godtgørelsen, at monta‐
gevirksomheden udsorterer montagespildet. Et godkendt op‐
arbejdningsanlæg kan eksempelvis være et shredderanlæg
med en miljøgodkendelse. Denne mulighed for godtgørel‐
se er indført for at begrænse konkurrenceforvridningen for
danske montagevirksomheder, så der kun er svaret afgift, af
den vare, som er monteret i andre varer.
Det foreslås i stk. 4, at Skatteforvaltningen kan fast‐
sætte regnskabs- og kontrolforskrifter ved afgiftsgodtgørel‐
se. Denne bemyndigelse tænkes nærmere udmøntet i form af
regler for dokumentation af mængder m.v.
Til § 10
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at fremstillingsvirksomheder
skal føre regnskab over fremstilling af afgiftspligtige varer,
tilgang af uberigtigede varer samt udlevering og forbrug
af afgiftspligtige varer. En registreret oplagshaver, som er
en fremstillingsvirksomhed, vil skulle føre regnskab med
dens tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer. Det fore‐
slås også, at virksomhederne vil skulle føre regnskab over
fremstillingen af afgiftspligtige svarer. Det foreslås i stk.
1, 2. pkt., at virksomhederne skal regnskabsmæssigt holde
lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af ube‐
26
rigtigede varer. Det vil dermed ikke være nødvendigt for
virksomhederne fysisk at holde lageret af afgiftsberigtigede
varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer, så længe en
virksomhed regnskabsmæssigt kan holde lageret af afgifts‐
berigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer.
Det foreslås i stk. 2, at andre oplagshavere skal føre regn‐
skab over tilgang af de uberigtigede varer og udlevering
samt forbrug af de afgiftspligtige varer. Registrerede oplags‐
havere vil skulle føre regnskab med deres tilgang og udleve‐
ring af afgiftspligtige varer.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at virksomheder omfattet af
§ 3, stk. 3, og § 13, stk. 3, løbende skal føre regnskab,
der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer sva‐
rer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Det
foreslås i stk. 3, 2. pkt., at den årlige periode skal være virk‐
somhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende
måneder. Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at hvad angår den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regn‐
skabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder,
jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode
for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
Dette vil medføre, at Virksomheder, der vil blive omfattet
af bagatelgrænsen på 10.000 kr., vil skulle føre regnskab,
der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer
til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen. Hvad angår
den årlige periode for nystiftede virksomheder hvis første
regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måne‐
der, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige peri‐
ode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. De rester‐
ende måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår
vil, som følge af dette, ikke skulle indgå i opgørelsen af
afgiftsberegningen. Dette vil endvidere gøre sig gældende,
såfremt mængden af afgiftspligtige varer overstiger bagatel‐
grænsen i de resterende måneder.
Regnskabet skal kunne fremvises for Skatteforvaltningen
efter anmodning. Hensynet bag dette er at gøre det muligt
for Skatteforvaltningen at føre kontrol med, om virksomhe‐
der er omfattet af bagatelgrænsen, eller om virksomhederne
i stedet skulle have været registreret og have afregnet afgift.
Det foreslås i stk. 4, at Skatteforvaltningen kan fastsætte
nærmere regler for oplagshaveres regnskabsførelse. Herved
bemyndiges Skatteforvaltningen til at fastsætte regnskabs-
og kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsgodtgørelse
af varer, der er eksporteret. Denne bemyndigelse tænkes
nærmere udmøntet i krav til dokumentation for mængden af
eksporterede varer og størrelsen af den betalte afgift m.v.
Til § 11
For registrerede virksomheder og virksomheder, som ikke
er registreret, selvom de er pligtige hertil, gælder reglerne i
opkrævningsloven, jf. opkrævningslovens § 1, stk. 1.
Det indebærer bl.a., at afgiftsperioden/afregningsperioden
er måneden, og at angivelsen skal indgives til Skatteforvalt‐
ningen senest den 15. i den første måned efter udløbet af af‐
regningsperioden, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 2, 1. pkt.,
om angivelserne vedrørende de i bilag 1, liste A, nævnte
love.
Opkrævningsloven gælder også ved manglende angivelse
eller regnskab, hvilket bl.a. betyder, at Skatteforvaltningen
i medhør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, kan foretage en
foreløbig fastsættelse af virksomhedens afgiftstilsvar, og at
virksomheden skal betale et gebyr herfor. Ind- og udbetalin‐
ger fra og til virksomheder vedrørende afgifter omfattet af
opkrævningslovens § 1, stk. 1, skal efter § 16, nr. 1, ske
til skattekontoen. Ved for sen betaling af afgiften skal endvi‐
dere betales renter af den debetsaldo, som den manglende
rettidige betaling måtte resultere i, jf. opkrævningslovens §
16 c, stk. 1.
Det foreslås i stk.1, 1. pkt., at oplagshavere og registrerede
varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angi‐
ve mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale
afgift, jf. §§ 6 og 7, og indbetale afgiften for afgiftsperioden
til Skatteforvaltningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at registrerings‐
pligtige virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode
skal angive opgørelsen af den afgiftspligtige mængde af
varer til Skatteforvaltningen. Ved opgørelsen af den afgifts‐
pligtige mængde fradrages varer, der er fritaget for afgifts‐
pligt i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 7. Nogle
fradrag vil en virksomhed kunne foretage umiddelbart, mens
virksomheden i andre tilfælde, f.eks. fradrag efter lovens
§ 7, stk. 1, nr. 3, vil skulle søge om tilladelse hos Skattefor‐
valtningen til at foretage fradraget.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at angivelse og betaling sker
efter reglerne i opkrævningsloven.
Med den forslåede bestemmelse præciseres det, at angi‐
velse og betaling af den foreslåede pvc-afgift vil ske efter
reglerne i opkrævningsloven, hvilket for registreringspligti‐
ge virksomheder m.v. allerede følger af opkrævningslovens
§ 1, stk. 1, hvorefter opkrævningsloven gælder for skatter
og afgifter m.v., for hvilke virksomheder m.v. er eller skulle
have været registreret hos eller anmeldt til Skatteforvaltnin‐
gen, i det omfang der ikke i anden lovgivning er fastsat
særlige bestemmelser. Det betyder bl.a., at angivelses- og
betalingsfristerne i opkrævningslovens § 2 vil skulle finde
anvendelse, og at der vil kunne foretages en foreløbig fast‐
sættelse af afgiften, jf. opkrævningslovens § 4, ligesom der
efter opkrævningslovens § 5, stk. 1, vil kunne foretages en
efteropkrævning, hvis en urigtig angivelse har ført til beta‐
ling af for lavt et beløb, mens der efter opkrævningslovens
§ 5, stk. 2, vil kunne foretages en skønsmæssig fastsættelse
af tilsvaret, hvis det ud fra virksomhedens regnskaber ikke
er muligt for Skatteforvaltningen at opgøre det korrekte til‐
svar. Betalinger vil desuden skulle ske til skattekontoen i
medfør af reglerne i kapitel 5.
Til § 12
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at der af afgiftspligtige varer,
der indføres fra steder uden for EU eller fra områder, der
ikke er omfattet af EU-landenes afgiftsområde, skal svares
afgift ved indførslen, jf. dog §§ 4 og 8. Det foreslås i stk. 1,
27
2. pkt., at afgiften skal afregnes efter reglerne i toldlovens
kapitel 4, jf. dog stk. 2. Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at angi‐
velse og betalingen sker efter reglerne i opkrævningslovens
§ 9, stk. 2-4.
Dette vil medføre, at der vil skulle betales afgift af afgifts‐
pligtige varer på tidspunktet for indførsel af varen her i
landet, hvis varen bliver indført fra steder uden for EU og
fra områder, der ikke er omfattet af EU-landenes afgiftsom‐
råde. Afregningen vil ske i henhold til toldlovens kapitel
4. Den forslåede bestemmelse medfører endvidere, at angi‐
velse og betaling sker efter reglerne i opkrævningslovens
§ 9, stk. 2-4. Det vil sige, at afgiften vil skulle angives og
indbetales senest ved modtagelsen af varerne, og at angivel‐
sen skal være underskrevet af varemodtageren.
Det foreslås i stk. 2, at for varer, der indføres af en virk‐
somhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i
§ 13 tilsvarende anvendelse.
Dette vil medføre, at virksomheder, der importerer varer
fra tredjelande, og som er importørregistreret efter toldlo‐
vens § 29, vil skulle afregne afgift på samme måde som
ikkeregistrerede varemodtagere.
Til § 13
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at der i andre tilfælde end de
i § 12 nævnte tilfælde skal svares afgift i forbindelse med
varemodtagelsen her i landet, jf. dog §§ 4 og 8. Det foreslås
i stk. 1, 2. pkt., at inden afsendelsen af afgiftspligtige varer
fra udlandet skal en virksomhed anmelde sig hos Skattefor‐
valtningen som registreret varemodtager.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksom‐
hed, der modtager varer fra andre EU-lande, inden varernes
afsendelse vil skulle anmelde sig som registreret varemodta‐
ger hos Skatteforvaltningen. Ikke-registrerede modtagere af
varer fra EU-lande vil skulle angive afgiften ved modtagel‐
sen af varerne.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at de i stk. 1 nævnte registre‐
rede varemodtagere efter udløb af hver afgiftsperiode skal
angive mængden af de varer, som virksomheden har modta‐
get i perioden, og indbetale afgiften heraf til Skatteforvalt‐
ningen. Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at angivelse og betaling
sker efter reglerne i opkrævningsloven, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 11.
Dette medfører bl.a., at angivelses- og betalingsfristerne
i opkrævningslovens § 2 skal finde anvendelse. Registrere‐
de varemodtagere skal således angive mængden af alle de
varer, de har modtaget i en måned, senest den 15. i den føl‐
gende kalendermåned, jf. § 2, stk. 2, 1. pkt., om angivelser
vedrørende de i bilag 1, liste A, nævnte love, der foreslås
udvidet med pvc-afgiftsloven. Det er datoen for en vares
fysiske modtagelse i virksomheden, der vil afgøre, i hvilken
måned beløbet skal medregnes. Der kan foretages en forelø‐
big fastsættelse af afgiften, jf. opkrævningslovens § 4, lige‐
som der efter opkrævningslovens § 5, stk. 1, kan foretages
en efteropkrævning, hvis en urigtig angivelse har ført til
betaling af for lavt et beløb, mens der efter opkrævningslo‐
vens § 5, stk. 2, kan foretages en skønsmæssig fastsættelse
af tilsvaret, hvis det ud fra virksomhedens regnskaber ikke
er muligt for Skatteforvaltningen at opgøre det korrekte til‐
svar. Betalinger vil desuden skulle ske til skattekontoen i
medfør af reglerne i kapitel 5.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at en virksomhed omfattet af
stk. 1, 2. pkt., ved indførsel eller modtagelse af afgiftsplig‐
tige varer kan undlade at lade sig registrere som varemodta‐
ger og undlade at betale afgift, hvis mængden af indførte
og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der
ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Det foreslås i stk. 3, 2.
pkt., at den årlige periode er virksomhedens regnskabsår,
dog højst 12 på hinanden følgende måneder. Det foreslås i
3, 3. pkt., at hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12
måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15,
stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen
af virksomheden.
Der indføres således en bagatelgrænse for, hvornår virk‐
somheder vil skulle lade sig registrere som varemodtagere
og indbetale afgift. Hvis en virksomhed inden for en 12
måneders periode har indført eller modtaget afgiftspligtige
varer, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt i afgift, skal
virksomheden ikke lade sig registrere som varemodtager og
ikke betale afgift heraf. Forslaget omfatter således virksom‐
heder, der kun i begrænset omfang modtager afgiftspligtige
varer. Virksomheden vil dog fortsat skulle føre regnskab
over mængden af afgiftspligtige indførte og modtagne varer,
så virksomheden overfor Skatteforvaltningen kan godtgøre,
at bagatelgrænsen ikke er overskredet. Den årlige bagatel‐
grænse følger virksomhedens regnskabsår. For de virksom‐
heder, der har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder,
regnes den årlige periode efter 12 på hinanden følgende må‐
neder. Det kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet selskabs
første regnskabsår. Hvad angår den årlige periode for nystif‐
tede virksomheder hvis første regnskabsperiode overstiger
12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens
§ 15, stk. 2, beregnes den årlige periode for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden. De resterende måneder i en nys‐
tiftet virksomheds første regnskabsår vil, som følge af dette,
ikke skulle indgå i opgørelsen af afgiftsberegningen. Dette
vil endvidere gøre sig gældende, såfremt mængden af af‐
giftspligtige varer overstiger bagatelgrænsen i de resterende
måneder.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at Skatteforvaltningen kan på‐
lægge registrerede varemodtagere, der gentagne gange ikke
har betalt afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes
modtagelse.
Dette vil medføre, at Skatteforvaltningen vil have mulig‐
hed for at pålægge en registreret varemodtager at angive
afgiftstilsvar ved varens modtagelse frem for senest den
15. i kalendermåneden efter udløbet af afregningsperioden i
det tilfælde, hvor en varemodtager gentagne gange ikke har
betalt afgift rettidigt.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at Skatteforvaltningen kan
endvidere pålægge varemodtageren at betale afgiften ved
varernes modtagelse.
28
Dette vil medføre, at Skatteforvaltningen også vil have
mulighed for at pålægge den registrerede varemodtager at
betale afgiftstilsvar ved varers modtagelse frem for senest
ved udløbet af afgiftsperioden.
Det foreslås i stk. 5, at § 10, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.
Dette vil betyde, at den foreslåede bestemmelse i § 10,
stk. 2, om, at andre oplagshavere skal føre regnskab over til‐
gang af uberigtigede varer samt udlevering og forbrug af de
afgiftspligtige varer, tilsvarende finder anvendelse for regi‐
strerede varemodtagere. Dermed vil registrerede varemodta‐
gere efter den foreslåede bestemmelse skulle føre regnskab
over deres tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.
Det foreslås i stk. 6, at Skatteforvaltningen kan fastsætte
nærmere regler for varemodtageres regnskabsførelse. Her‐
ved bemyndiges Skatteforvaltningen til at fastsætte regn‐
skabs- og kontrolforskrifter i forbindelse varemodtageres
regnskabsførelse.
Til § 14
Det foreslås i § 14, at opkrævningslovens § 9, stk. 2 og 3,
tilsvarende finder anvendelse på virksomheder, der medbrin‐
ger afgiftspligtige varer fra andre EU-lande til brug i egen
virksomhed.
Det vil medføre, at virksomheden, der medbringer afgifts‐
pligtige varer fra andre EU-lande til brug i egen virksomhed,
vil skulle angive og indbetale afgift senest ved indførelsen
af varerne, og at angivelsen skal være underskrevet af virk‐
somheden.
Til § 15
Bestemmelserne i § 15 har til formål til at sikre, at Skatte‐
forvaltningen kan foretage kontrol med lovens overholdelse,
idet Skatteforvaltningen i henhold til bestemmelserne bl.a.
vil kunne kontrollere oplysninger om, hvilke mængder af
afgiftspligtige varer, der er købt, solgt og overført fra udlan‐
det, danske virksomheder imellem og fra virksomheder til
ikkeregistrerede virksomheder.
Det foreslås i stk. 1, at Skatteforvaltningen, hvis det skøn‐
nes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse har adgang til at foretage eftersyn i de virksom‐
heder, der omfattes af § 3 eller 13, stk. 1, 2. pkt., eller har
købt, leveret eller transporteret afgiftspligtige varer. Skatte‐
forvaltningen har adgang til at efterse virksomhedernes va‐
rebeholdning, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale
og korrespondance m.v., der er relevante for kontrollen af
lovens overholdelse.
Med bestemmelsen vil Skatteforvaltningen kunne foretage
kontrol hos de af bestemmelsen omfattede virksomheder,
såfremt det anses for nødvendigt for kontrollen med lovens
overholdelse, f.eks. fordi virksomhederne ikke har imøde‐
kommet en anmodning fra Skatteforvaltningen om at ind‐
sende oplysninger i henhold til de foreslåede bestemmelser i
§ 15, stk. 3-5.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3, at virk‐
somheder, der fremstiller afgiftspligtige varer i henhold til
de foreslåede bestemmelser i §§ 1 og 2, skal lade sig re‐
gistrere som oplagshavere hos Skatteforvaltningen. Andre
virksomheder, som modtager varer fra udlandet med henblik
på videresalg, kan lade sig registrere som oplagshaver hos
Skatteforvaltningen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1,
2. pkt., at virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer
fra udlandet, skal, før varernes afsendelse, lade sig registrere
hos Skatteforvaltningen som varemodtagere.
Virksomheder, der har købt, leveret eller transporteret va‐
rer, vil være virksomheder, der som køber eller leverandør
har handlet med afgiftspligtige varer, eller virksomheder,
herunder virksomheder, der driver erhverv med transport
af varer, der har transporteret varer, der er afgiftspligtige i
henhold til § 1 og 2.
Hvis der er tale om virksomheder, som ikke er registreret
efter de foreslåede bestemmelser i § 3 eller § 13, stk. 1, 2.
pkt., men der foreligger en formodning for, at virksomheder‐
ne er registreringspligtige efter disse bestemmelser, vil disse
virksomheder også være omfattet af den foreslåede bestem‐
melse i § 15. Tilsvarende vil virksomheder, som Skattefor‐
valtningen har en formodning for i henhold til den øvrige
skatte- og afgiftslovgivning driver uregistreret virksomhed,
og som køber, leverer eller transporterer afgiftspligtige va‐
rer, være omfattet. Formodning for, at der drives uregistreret
virksomhed vil f.eks. kunne foreligge, hvor virksomheden
tidligere har været registreret, men registreringen er blevet
inddraget.
Skatteforvaltningen vil ved kontrollen have adgang til
virksomhedernes forretningslokaler og andre lokaler, der
benyttes i forbindelse med driften af den afgiftspligtige
virksomhed. Skatteforvaltningen vil alene have adgang til
lokaler, som alene anvendes til privat bolig, såfremt der
foreligger udtrykkelig tilladelse fra den eller de personer,
der har bopæl på adressen.
Skatteforvaltningen vil skulle foretage en vurdering af,
om adgangen er nødvendig for kontrollen med lovens over‐
holdelse. Det følger heraf, at der som udgangspunkt vil
skulle foretages kontrol hos den eller de afgiftspligtige virk‐
somheder, som kontrollen vedrører, før der sker en eventu‐
el kontrol hos tredjemand. Det er mindre indgribende at
rette henvendelse til den afgiftspligtige først, og samtidig
tilgodeses hensynet til, at den afgiftspligtige eventuelt ikke
ønsker tredjemand involveret i en kontrolsag. Der er således
skærpede krav til væsentlighed og proportionalitet, når tred‐
jemand skal afgive oplysninger.
Desuden indebærer nødvendighedskravet, at bestemmel‐
sen i § 15, stk. 1, vil kunne finde anvendelse i de tilfælde,
hvor Skatteforvaltningen vurderer, at det ikke er hensigts‐
mæssigt at anvende de foreslåede bestemmelser i § 15, stk.
3, 4 eller 5, om indsendelse af oplysninger efter anmodning,
eller såfremt det ikke har været muligt at modtage de på‐
gældende oplysninger efter en anmodning i henhold til de
foreslåede bestemmelser i § 15, stk. 3, 4 eller 5.
Hvis et virksomhedsbesøg skønnes nødvendigt, vil det
skulle tilstræbes, at kontrolbesøget ikke hindrer virksomhe‐
29
den i at udføre sin daglige virksomhed. Desuden vil det
skulle tilstræbes, at virksomhedsbesøg foretages efter for‐
udgående aftale med virksomheden og i samarbejde med
denne. Uanmeldte kontrolbesøg bør således alene kunne
foretages, hvis det skønnes, at formålet med kontrollen kan
forspildes ved en forudgående varsling. I normalsituationen
vil kontrollen skulle varsles og foretages efter aftale mellem
virksomheden og Skatteforvaltningen, hvilket også vil gøre
det lettere for virksomheden at finde det rigtige materiale
frem. Denne aftale vil også omfatte, om kontrollen skal ske
ved indsendelse af regnskabsmateriale m.v. eller ved besøg i
virksomheden.
Skatteforvaltningen vil skulle fremvise behørig legitima‐
tion i forbindelse med et kontrolbesøg. Af legitimationen vil
det skulle fremgå, hvem den pågældende er, samt at denne
repræsenterer Skatteforvaltningen.
Efter bestemmelsen vil Skatteforvaltningen i forbindelse
med kontrollen have adgang til at efterse varebeholdnin‐
ger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korre‐
spondance m.v. Afgørende for, om Skatteforvaltningen har
adgang til materialet vil være, om materialet har betydning
for kontrollen med lovens overholdelse.
Bogføringslovens § 3 definerer, hvad der anses som regn‐
skabsmateriale, og Erhvervsstyrelsens bogføringsvejledning
uddyber og eksemplificerer, hvad regnskabsmateriale omfat‐
ter. Som regnskabsmateriale anses registreringer, herunder
transaktionssporet, eventuelle beskrivelser af bogføringen,
herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, eventuelle
beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbe‐
varet regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation,
oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet,
regnskaber, som kræves udarbejdet i henhold til lovgivning,
og eventuelle revisionsprotokoller. Medmindre andet frem‐
går af lovgivningen i øvrigt, omfatter et regnskab også even‐
tuelle årsberetninger og lignende, der er knyttet til regnska‐
bet.
Skatteforvaltningen vil have adgang til materialet, uanset
hvilken form materialet ligger i, og der foreslås også at
skulle være adgang til materiale, der foreligger i elektronisk
form, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 7, og be‐
mærkningerne hertil nedenfor.
Der vil kunne være personoplysninger – f.eks. om en per‐
son, der er ansat i virksomheden – i det materiale, som er
relevant for kontrollen, og som Skatteforvaltningen derfor
har krav på at få efter skattekontrolloven. Indsamling af
personoplysninger af relevans for skattekontrollen vil kunne
indsamles, såfremt man opfylder databeskyttelsesforordnin‐
gens regler.
Skatteforvaltningens kontrol efter den nye bestemmelse
vil skulle foretages under iagttagelse af reglerne i retssik‐
kerhedsloven. Det følger bl.a. af retssikkerhedslovens § 9,
at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig
grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertræ‐
delse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med hen‐
blik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold,
som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i
retsplejeloven. Dette gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet
gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger
til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættel‐
se af straf. Derudover følger det af retssikkerhedslovens
§ 10, at en borger eller virksomhed ikke har pligt til at
meddele oplysninger til en myndighed, hvis der er konkret
mistanke om, at borgeren eller virksomheden har begået
en lovovertrædelse. Retssikkerhedslovens § 10 omfatter de
tilfælde, hvor der i lovgivningen eller ved bekendtgørelse
m.v. er fastsat en pligt til at meddele oplysninger til en of‐
fentlig myndighed. Det gælder, hvad enten en overtrædelse
af oplysningspligten kan sanktioneres med straf eller gen‐
nemtvinges ved pålæg af eksempelvis daglige bøder.
Det foreslås i stk. 2, at virksomhedernes indehavere og
de i virksomheden beskæftigede personer skal yde Skatte‐
forvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen
af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.
Bestemmelsen vil medføre, at alle ansatte som udgangs‐
punkt vil have en pligt til at yde Skatteforvaltningen vejled‐
ning og hjælp ved kontrollen.
Retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, indeholder et forbud
mod selvinkriminering. Hvis der under et kontrolbesøg i
virksomheden foretaget efter den foreslåede bestemmelse
opstår en konkret mistanke om, at virksomheden har begået
en lovovertrædelse, der kan medføre straf, vil virksomhe‐
dens indehaver og de i virksomheden beskæftigede personer
efter retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, ikke have pligt til at
meddele oplysninger til Skatteforvaltningen, medmindre det
kan udelukkes, at oplysningerne, som søges tilvejebragt, kan
have betydning for bedømmelsen af den formodede lovover‐
trædelse.
Det fremgår af bemærkningerne til retssikkerhedsloven, at
forbuddet mod selvinkriminering omfatter den juridiske per‐
son som sådan, dvs. enhver fysisk person med tilknytning til
den juridiske person f.eks. dennes ansatte. For ansatte i en‐
keltmandsvirksomheder sker der derimod ikke identifikation
med virksomheden, så de vil ikke være undtaget fra oplys‐
ningspligten, men vil have pligt til at meddele oplysninger,
i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for
behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf.
retssikkerhedslovens § 10, stk. 2.
Det foreslås i stk. 3, at det i stk. 1 nævnte materiale på
Skatteforvaltningens anmodning skal udleveres eller indsen‐
des til denne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de virksom‐
heder, som nævnes i den foreslåede bestemmelse i 15, stk. 1,
efter anmodning fra Skatteforvaltningen vil skulle indsende
materiale som nævnes i den foreslåede bestemmelse i § 15,
stk. 1, til Skatteforvaltningen. Vedrørende virksomheder og
materiale, som nævnes i den foreslåede bestemmelse i § 15,
stk. 1, henvises til bemærkningerne ovenfor til denne be‐
stemmelse.
Virksomhederne vil være pligtige til at indsende materia‐
let, uanset om anmodningen fremsendes efter et kontrolbe‐
søg, der er foretaget i henhold til den foreslåede bestemmel‐
30
se i § 15, stk. 1, hos virksomhederne, eller uden at der er
foretaget et sådant kontrolbesøg forud for anmodningen.
Hvis der er tale om virksomheder, som ikke er registrere‐
de efter de foreslåede bestemmelser i § 3 eller § 13, stk.
1, 2. pkt., men der foreligger en formodning for, at virksom‐
hederne er registreringspligtige efter disse bestemmelser, vil
disse virksomheder også være omfattet. Tilsvarende vil virk‐
somheder, som Skatteforvaltningen har en formodning for
i henhold til den øvrige skatte- og afgiftslovgivning driver
uregistreret virksomhed, og som køber, leverer eller trans‐
porterer afgiftspligtige varer eller medbringer afgiftspligtige
varer fra andre EU-lande til brug i egen virksomhed, være
omfattet. Formodning for, at der drives uregistreret virksom‐
hed vil f.eks. kunne foreligge, hvor virksomheden tidligere
har været registreret, men registreringen er blevet inddraget
og Skatteforvaltningen er i besiddelse af oplysninger, der
giver en formodning for, at virksomheden er fortsat eller
genoptaget efter registreringen inddragelse.
En anmodning om indsendelse af materiale vil skulle kon‐
kretiseres. Skatteforvaltningen vil skulle gøre det klart, hvad
formålet med materialeindkaldelsen er, og der vil skulle væ‐
re en konkret formodning for, at det materiale, der begæres
udleveret, har betydning for kontrollen med overholdelse
af bestemmelser i loven. Skatteforvaltningen vil skulle rede‐
gøre for, at der mangler relevante oplysninger, og at Skatte‐
forvaltningen vil kunne forvente at finde disse oplysninger
i de ønskede dokumenter. Et krav om konkret formodning
er med til at sikre, at virksomhederne ikke bliver bedt om
at udlevere irrelevant materiale, men at Skatteforvaltningen
alene anmoder om oplysninger, der er relevante og nødven‐
dige for sagsbehandlingen.
Der vil som udgangspunkt skulle rettes henvendelse til
den afgiftspligtige, som kontrollen vedrører, om de ønskede
oplysninger, før der rettes henvendelse til tredjemand. Det
er mindre indgribende at rette henvendelse til den afgifts‐
pligtige først, og samtidig tilgodeses hensynet til, at den
afgiftspligtige eventuelt ikke ønsker tredjemand involveret i
en kontrolsag.
Skatteforvaltningens kontrol efter den nye bestemmelse
vil skulle foretages under iagttagelse af reglerne i retssik‐
kerhedsloven. Det følger bl.a. af retssikkerhedslovens § 9,
at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig
grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertræ‐
delse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med hen‐
blik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold,
som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i
retsplejeloven. Dette gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet
gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger
til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsæt‐
telse af straf. Det følger endvidere af retssikkerhedslovens
§ 10, at en borger eller virksomhed ikke har pligt til at
meddele oplysninger til en myndighed, hvis der er konkret
mistanke om, at borgeren eller virksomheden har begået
en lovovertrædelse. Retssikkerhedslovens § 10 omfatter de
tilfælde, hvor der i lovgivningen eller ved bekendtgørelse
m.v. er fastsat en pligt til at meddele oplysninger til en of‐
fentlig myndighed. Det gælder, hvad enten en overtrædelse
af oplysningspligten kan sanktioneres med straf eller gen‐
nemtvinges ved pålæg af eksempelvis daglige bøder.
Det foreslås i stk. 4, at virksomheder på anmodning skal
meddele Skatteforvaltningen oplysninger om deres indkøb
af afgiftspligtige varer til virksomheden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhe‐
der, der har indkøbt afgiftspligtige varer til virksomheden,
vil skulle indsende oplysninger herom til Skatteforvaltnin‐
gen, hvis Skatteforvaltningen anmoder herom.
Pligten vil gælde alle virksomheder, der har indkøbt af‐
giftspligtige varer til virksomheden. Hvis der er tale om
virksomheder, som ikke er registreret i henhold til skatte- og
afgiftslovgivningen, vil disse virksomheder også være om‐
fattet. Formodning for, at der drives uregistreret virksomhed
vil f.eks. kunne foreligge, hvor virksomheden tidligere har
været registreret, men registreringen er blevet inddraget.
Med oplysninger menes alle oplysninger, der vedrører
virksomhedens indkøb af afgiftspligtige varer til virksom‐
heden. Der kan således være tale om regnskabsmateriale,
herunder bilag vedrørende indkøb af varerne, men også ma‐
teriale, der vedrører transport af de pågældende varer.
Virksomhederne vil være pligtige til at indsende materia‐
let, uanset om anmodningen fremsendes efter et kontrolbe‐
søg, der er foretaget i henhold til den foreslåede bestemmel‐
se i § 15, stk. 1, hos virksomhederne, eller uden at der er
foretaget et sådant kontrolbesøg forud for anmodningen.
En anmodning om indsendelse af materiale vil skulle kon‐
kretiseres. Skatteforvaltningen vil skulle gøre det klart, hvad
formålet med materialeindkaldelsen er, og der vil skulle væ‐
re en konkret formodning for, at det materiale, der begæres
udleveret, har betydning for kontrollen med overholdelse
af bestemmelser i loven. Skatteforvaltningen vil skulle rede‐
gøre for, at der mangler relevante oplysninger, og at Skatte‐
forvaltningen vil kunne forvente at finde disse oplysninger
i de ønskede dokumenter. Et krav om konkret formodning
er med til at sikre, at virksomhederne ikke bliver bedt om
at udlevere irrelevant materiale, men at Skatteforvaltningen
alene anmoder om oplysninger, der er relevante og nødven‐
dige for sagsbehandlingen.
Skatteforvaltningens kontrol efter den nye bestemmelse
vil skulle foretages under iagttagelse af reglerne i retssik‐
kerhedsloven. Det følger bl.a. af retssikkerhedslovens § 9,
at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig
grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertræ‐
delse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med hen‐
blik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold,
som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i
retsplejeloven. Dette gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet
gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger
til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsæt‐
telse af straf. Det følger endvidere af retssikkerhedslovens
§ 10, at en borger eller virksomhed ikke har pligt til at
meddele oplysninger til en myndighed, hvis der er konkret
mistanke om, at borgeren eller virksomheden har begået
en lovovertrædelse. Retssikkerhedslovens § 10 omfatter de
tilfælde, hvor der i lovgivningen eller ved bekendtgørelse
31
m.v. er fastsat en pligt til at meddele oplysninger til en of‐
fentlig myndighed. Det gælder, hvad enten en overtrædelse
af oplysningspligten kan sanktioneres med straf eller gen‐
nemtvinges ved pålæg af eksempelvis daglige bøder.
Det foreslås i stk. 5, at leverandører af afgiftspligtige varer
på anmodning skal meddele Skatteforvaltningen oplysninger
om deres leverancer til virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhe‐
der, der leverer afgiftspligtige varer, vil skulle indsende
oplysninger om deres leverancer til virksomheder, såfremt
Skatteforvaltningen anmoder herom.
Pligten vil gælde alle virksomheder, der har leveret af‐
giftspligtige varer til virksomheder. Hvis der er tale om
virksomheder, som ikke er registreret i henhold til skatte-
og afgiftslovgivningen, vil disse virksomheder også være
omfattet. Formodning for, at der drives uregistreret virksom‐
hed vil f.eks. kunne foreligge, hvor virksomheden tidligere
har været registreret, men registreringen er blevet inddraget.
Med oplysninger menes alle oplysninger, der vedrører
virksomhedens leverancer af varer til virksomheder. Der
kan således være tale om regnskabsmateriale, herunder bilag
vedrørende salg af varerne, men også materiale, der vedrører
transport af de pågældende varer.
Virksomhederne vil være pligtige til at indsende materia‐
let, uanset om anmodningen fremsendes efter et kontrolbe‐
søg, der er foretaget i henhold til den foreslåede bestemmel‐
se i § 15, stk. 1, hos virksomhederne, eller uden at der er
foretaget et sådant kontrolbesøg forud for anmodningen.
En anmodning om indsendelse af materiale vil skulle kon‐
kretiseres. Skatteforvaltningen vil skulle gøre det klart, hvad
formålet med materialeindkaldelsen er, og der vil skulle væ‐
re en konkret formodning for, at det materiale, der begæres
udleveret, har betydning for kontrollen med overholdelse
af bestemmelser i loven. Skatteforvaltningen vil skulle rede‐
gøre for, at der mangler relevante oplysninger, og at Skatte‐
forvaltningen vil kunne forvente at finde disse oplysninger
i de ønskede dokumenter. Et krav om konkret formodning
er med til at sikre, at virksomhederne ikke bliver bedt om
at udlevere irrelevant materiale, men at Skatteforvaltningen
alene anmoder om oplysninger, der er relevante og nødven‐
dige for sagsbehandlingen.
Skatteforvaltningens kontrol efter den nye bestemmelse
vil skulle foretages under iagttagelse af reglerne i retssik‐
kerhedsloven. Det følger bl.a. af retssikkerhedslovens § 9,
at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig
grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertræ‐
delse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med hen‐
blik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold,
som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i
retsplejeloven. Dette gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet
gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger
til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsæt‐
telse af straf. Det følger endvidere af retssikkerhedslovens
§ 10, at en borger eller virksomhed ikke har pligt til at
meddele oplysninger til en myndighed, hvis der er konkret
mistanke om, at borgeren eller virksomheden har begået
en lovovertrædelse. Retssikkerhedslovens § 10 omfatter de
tilfælde, hvor der i lovgivningen eller ved bekendtgørelse
m.v. er fastsat en pligt til at meddele oplysninger til en of‐
fentlig myndighed. Det gælder, hvad enten en overtrædelse
af oplysningspligten kan sanktioneres med straf eller gen‐
nemtvinges ved pålæg af eksempelvis daglige bøder.
Det foreslås i stk. 6, at Skatteforvaltningen er berettiget til
at foretage eftersyn af afgiftspligtige varer under transport,
når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller
erhvervsmæssigt transporteres til andre end oplagshavere.
Det kan f.eks. være kontroller, der gennemføres sammen
med Toldstyrelsen ved grænsepassage eller vejkontroller,
der gennemføres sammen med politi og Motorstyrelsen.
Det foreslås i stk. 7, at i det omfang oplysningerne, som er
nævnt i stk. 1, er registreret elektronisk, omfatter Skattefor‐
valtningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk
adgang hertil. Skatteforvaltningen vil således have adgang
til materiale, der foreligger i elektronisk form og til på stedet
at gennemgå registreringerne i virksomhedens systemer.
Efter bogføringslovens § 15, stk. 1, kan en offentlig myn‐
dighed, der i henhold til anden lovgivning har ret til at
kræve indsigt i den bogføringspligtiges regnskabsmateriale,
forlange, at den bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt,
som er nødvendigt til fremfinding og læsning af regnskabs‐
materialet, til disposition. Reglen i bogføringslovens § 15,
stk. 1, vil finde anvendelse, når Skatteforvaltningen under
en kontrol i virksomheden efter den foreslåede bestemmelse
i § 15, stk. 1, skal have adgang til det af bestemmelsen
omfattede materiale.
Efter bogføringslovens § 15, stk. 33, kan myndigheden
endvidere forlange, at regnskabsmateriale, der opbevares i
elektronisk form, udleveres i et anerkendt filformat i elek‐
tronisk form eller indsendes digitalt i et anerkendt filformat
til myndigheden. Tidligere kunne myndigheden kun forlan‐
ge at få regnskabsmaterialet udleveret i klarskrift, det vil
sige på papir.
Ved lov nr. 55 af 27. januar 2015 om ændring af bog‐
føringsloven (Opbevaring af regnskabsmateriale m.v.) er
reglerne i bogføringslovens § 12 om opbevaring af regn‐
skabsmateriale endvidere ændret, så regnskabsmateriale i
elektronisk form kan opbevares i udlandet uden forudgåen‐
de ansøgning eller anmeldelse til offentlige myndigheder,
hvis virksomheden opfylder en række nærmere fastsatte
krav, herunder at regnskabsmaterialet opbevares i overens‐
stemmelse med bogføringsloven, at virksomheden til enhver
tid kan fremskaffe materialet og give adgang til det, at
virksomheden opbevarer systembeskrivelser og nødvendige
adgangskoder her i landet, og at virksomheden sørger for, at
regnskabsmaterialet kan udskrives i klarskrift eller stilles til
rådighed i et anerkendt filformat.
Kravet om adgang kan opfyldes ved, at virksomheden
giver online-adgang til det elektroniske regnskabsmateriale,
således at offentlige myndigheder til enhver tid her i landet
via f.eks. en computer med adgang til internettet kan få
adgang til materialet. Det er i så fald uden betydning, om
den server, regnskabsmaterialet opbevares på, fysisk er pla‐
32
ceret her i landet eller i udlandet. Det samme gælder, hvis
virksomheden anvender en cloud-løsning, hvor serverens
fysiske placering ikke er kendt.
Skatteforvaltningens adgang til elektronisk opbevaret
regnskabsmateriale vil ikke give hjemmel til at foretage da‐
taspejling. Ved dataspejling tages der en fuldstændig kopi
af alle data, der findes på f.eks. en harddisk, herunder slette‐
de filer. Skatteforvaltningen kunne herved få adgang til og
medtage en række oplysninger, som ikke er relevante for
kontrollen.
Skatteforvaltningen vil kunne benytte såkaldt dataanalyse
ved kontrol efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1,
af virksomheders elektroniske regnskabsmateriale. Ved data‐
analyse foretages en analyse af indholdet af virksomhedens
datamedier i virksomhedens lokaler. Dataanalyse vil kunne
foregå på virksomhedens datamedier eller på it-udstyr, som
Skatteforvaltningen medbringer, og kun elektroniske doku‐
menter, der vurderes at være relevante for kontrolsagen,
medtages fra virksomheden. Elektroniske dokumenter vil
kunne være korrespondance (f.eks. e-mails), kontrakter, fak‐
turaer, udgiftsbilag og andre dokumenter, som ikke indgår
i en virksomheds elektroniske bogføringssystem, men som
vurderes at være relevante for kontrollen. Disse dokumenter
vil heller ikke kunne håndteres i almindelige it-revisions‐
værktøjer, som f.eks. ACL, Idea og Excel. Hvis der ved
dataanalysen findes relevante dokumenter til kontrolsagen,
vil disse blive markeret. Udpegning af relevante dokumen‐
ter vil også kunne ske efter virksomhedens anvisning. Der
vil således udelukkende være tale om en elektronisk gen‐
nemgang af indholdet af virksomhedens datamedier, og kun
relevante dokumenter vil blive kopieret og forlade virksom‐
heden. Virksomheden vil modtage en elektronisk kopi af
det kopierede og en elektronisk dokumentliste, inden kon‐
trollen afsluttes. Virksomheden eller dennes repræsentanter
har under hele forløbet mulighed for at kommentere og drøf‐
te relevansen af de udvalgte dokumenter. Brug af specielle
it-værktøjer sikrer, at der ikke kan ske utilsigtede ændringer
på virksomhedens datamedier, f.eks. sletning af dokumenter,
og giver samtidig virksomheden en garanti for, at autentici‐
teten af dokumenterne bevares, da det ikke efterfølgende vil
være muligt at ændre dokumenternes indhold, metadata m.v.
It-værktøjerne sikrer den sammenhæng virksomheden, at det
materiale, der indgår i Skatteforvaltningens kontrolsag, er en
eksakt kopi af det originale dokument.
Virksomheden er efter bogføringsloven forpligtet til at
stille alt, hvad der er nødvendigt til at fremfinde og læse
regnskabsmateriale, til rådighed. Det betyder, at virksomhe‐
den under en kontrol efter den foreslåede bestemmelse i
§ 15, stk. 1, vil skulle stille samtlige hjælpemidler, der
er nødvendige, til rådighed, herunder oplysning om brugeri‐
dentifikation eller password, der er en betingelse for anven‐
delsen af hjælpemidlerne og systemerne.
Skatteforvaltningen vil ikke under en kontrol efter den
foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, kunne koble sit eget
it-udstyr til virksomhedens udstyr, hvis virksomheden ikke
giver tilladelse hertil. Skatteforvaltningen må i så fald nøjes
med at få adgang via virksomhedens systemer og enten få
materialet udskrevet på papir eller få en elektronisk kopi,
f.eks. på et krypteret USB-stik. Skatteforvaltningen vil ikke
uden virksomhedens samtykke kunne medtage originalt fy‐
sisk materiale. Der vil i givet fald være tale om beslaglæg‐
gelse, der skal ske efter retsplejelovens regler og fordrer
politiets og domstolenes mellemkomst.
Til § 16
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at i forbindelse med kontrol
efter § 15 er Skatteforvaltningen berettiget til at foretage
enhver undersøgelse af varerne, der er nødvendig for udø‐
velse af kontrol, og til uden erstatning at udtage prøver af
varerne, i det omfang det er nødvendigt for at undersøge
deres beskaffenhed.
Bestemmelsen indebærer, at Skatteforvaltningen vil blive
bemyndiget til i forbindelse med en kontrol i henhold til den
foreslåede bestemmelse i § 15 at udtage stikprøver til kon‐
trol. Den foreslåede afgifts specielle udformning nødvendig‐
gør bestemmelser om udtagelse af stikprøver. Inden for de
enkelte varegrupper, som er omfattet af afgiften, vil der både
være varer, som er omfattet af afgiften og varer, som ikke
er omfattet af afgiften. For nogle varer kan det umiddelbart
ses, om den er omfattet af afgiften, for andre kan det være
vanskeligt, og en analyse af varens sammensætning kan væ‐
re en nødvendighed.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at varemodtageren eller vare‐
fremstilleren er berettiget til efter undersøgelsens afslutning
på begæring at få de udtagne prøver tilbageleveret, i det
omfang de ikke er medgået ved undersøgelsen.
Det vil medføre, at varemodtageren eller varefremstilleren
kan anmode Skatteforvaltningen om at få tilbageleveret de
varer, der er blevet udtaget til stikprøver, i det omfang de
ikke er modtaget ved undersøgelsen.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at ved fastsættelsen af stør‐
relsen af det beløb, der påhviler de angivne varer i afgift,
kan den del af varerne, der er udtaget som prøver af Skatte‐
forvaltningen, ikke fradrages i den angivne mængde eller
værdi.
Skatteforvaltningen vil skulle dække analyseomkostnin‐
ger, men ikke et eventuelt tab, hvis varen beskadiges eller
går tabt. Bestemmelserne vedrørende udtagelse af stikprøver
følger af § 44 i bekendtgørelse nr. 403 af 3. maj 2012 om
toldbehandling. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil
der blive indført hjemmel til analyse af varer, hvor det ikke
umiddelbart kan afgøres, om en vare er omfattet af afgiften,
samt kontrol af afgiftsgrundlaget.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at har Skatteforvaltningen be‐
sluttet kun at undersøge en del af de angivne varer, anvendes
resultaterne af den delvise undersøgelse på alle varer, der er
anført under den pågældende varepost i den afgiftspligtiges
regnskab. Det foreslås i stk. 2. 2. pkt., at varemodtageren
eller varefremstilleren dog kan anmode om en supplerende
undersøgelse af varerne, såfremt det kan sandsynliggøres, at
resultatet af den delvise undersøgelse ikke kan anvendes på
resten af de angivne varer.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at det påhviler varemodtage‐
33
ren eller varefremstilleren eller den, som handler på vare‐
modtagerens eller varefremstillerens vegne, at udføre det
arbejde, der er nødvendigt for undersøgelsen af varerne. Det
foreslås i stk. 3, 2. pkt., at omkostningerne i forbindelse her‐
med vil skulle afholdes af varemodtageren eller varefrem‐
stilleren.
Dette vil medføre, at varemodtageren eller varefremstil‐
leren eller den, som handler på varemodtagerens eller va‐
refremstillerens vegne, forpligtes til at udføre det arbejde,
der er nødvendigt for, at Skatteforvaltningen kan foretage
stikprøvekontrol, herunder op- og indpakning af varer, op‐
vejning, opmåling m.v.
Til § 17
Det foreslås i 1. pkt., at politiet om fornødent yder Skatte‐
forvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter
§ 15, stk. 1 og 6. Det foreslås i 2. pkt., at justitsministeren
efter forhandling med skatteministeren kan fastsætte nærme‐
re regler herfor.
Bestemmelsen medfører, at politiet om fornødent vil skul‐
le yde Skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af
kontrollen efter de forslåede bestemmelser i § 15, stk. 1 og
6, hvis virksomheden vægrer sig mod at give Skatteforvalt‐
ningen adgang til virksomhedens lokaler m.v.
Politiets bistand efter bestemmelsen vil begrænse sig til
overvindelse af fysiske hindringer for gennemførelsen af
kontrollen, f.eks. at skaffe adgang til et aflåst rum. Selve
kontrollen vil skulle gennemføres af medarbejdere fra Skat‐
teforvaltningen. Politiets bistand vil skulle ske efter reglerne
i lov om politiets virksomhed (herefter politiloven). Politiets
bistand til andre myndigheder er som politiets øvrige opga‐
ver underlagt politiets prioritering af ressourcerne. Politiet
kan derfor i givet fald afslå en konkret anmodning om bi‐
stand til en anden myndighed ud fra hensynet til at kunne
varetage mere presserende opgaver, jf. politilovens § 2, stk.
1, nr. 6. Hvis der på tidspunktet for politiets bistand ved
Skatteforvaltningens kontrolbesøg er – eller i forbindelse
hermed opstår – konkret mistanke om et strafbart forhold,
herunder i straffesager, som kan behandles administrativt,
vil politiets bistand til gennemførelsen af kontrollen skulle
ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler, når bi‐
standen har karakter af efterforskning.
Til § 18
Det foreslås i 1. pkt., at virksomheder, der er registreret
efter momslovens § 47, stk. 1, og som her til landet ved
fjernsalg sælger varer, der er afgiftspligtige efter §§ 1 og 2,
skal anmeldes til registrering efter denne lov hos Skattefor‐
valtningen. Udenlandske virksomheder forpligtes til at lade
sig registrere hos Skatteforvaltningen, såfremt de sælger af‐
giftspligtige varer ved fjernsalg, og såfremt de samtidig er
registreret efter momslovens § 47, stk. 1. Fjernsalg vil typisk
dreje sig om postordresalg, herunder internethandel. Dermed
vil udenlandske virksomheder have pligt til at lade sig re‐
gistrere, såfremt deres samlede årlige leverancer overstiger
280.000 kr., jf. momslovens § 48, stk. 3. Det foreslås i 2.
pkt., at virksomheder omfattet af 1. pkt., skal opgøre den
afgiftspligtige mængde som den mængde varer, som virk‐
somheden i perioden har solgt her til landet ved fjernsalg,
jf. §§ 1 og 2. Bestemmelsen foreslås formuleret på samme
måde som i andre afgiftslove, f.eks. lov om afgift af cfc og
visse industrielle drivhusgasser.
Til § 19
Det foreslås i stk. 1, at den, der overdrager, erhverver,
tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt
afgift, som skulle have været betalt efter denne lov, skal
svare afgift af varerne.
Dette vil medføre, at den, der overdrager, erhverver, til‐
egner sig eller anvender varer, der vil være afgiftspligtige
henhold til denne lov, skal svare afgift. Der tænkes her på
uregistreret virksomhed eller ikke-erhvervsmæssig import af
varer, hvor der ikke er betalt afgift.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at afgiften af de nævnte varer
kan afkræves til betaling senest 14 dage efter påkrav. Det
foreslås i stk. 2, 2. pkt., at hvis afgiften ikke betales rettidigt,
finder bestemmelserne i opkrævningslovens §§ 6 og 7 og §
8, nr. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.
Dette vil medføre, at der ved ikke rettidig betaling af
afgift efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, vil skulle betales
en månedlig rente som fastsat efter stk. 2 (0,0 pct. for 2020)
med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste rettidi‐
ge betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet betales. Der
skal ligeledes efter opkrævningslovens § 6 betales et gebyr
på 65 kr. ved erindringsskrivelser. Skatteforvaltningen kan
dog efter opkrævningslovens § 8 fritage for betaling af ren‐
ter og gebyr for erindringsskrivelser, når det på grund af
særlige omstændigheder findes rimeligt. Der er tale om de
situationer, hvor der er tale om pludseligt opståede hændel‐
ser, som den pågældende ikke har haft indflydelse på og ik‐
ke har kunnet forudse, f.eks. pludseligt opstået sygdom. Det
er også en betingelse, at fristoverskridelsen er kortvarig.
Til § 20
Det foreslås i § 20, at foruden den personkreds, der er
nævnt i opkrævningslovens § 10, hæfter de i den foreslåe‐
de bestemmelse i § 13, stk. 1, nævnte varemodtagere og
den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter
bestemmelserne i denne lov. Efter opkrævningslovens § 10
hæfter selskabet, fonden, foreningen m.v. eller den, der som
ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen
regning, for betaling af afgift. Hæftelsesforhold efter denne
lov omfatter også varemodtagere omfattet af § 13, stk. 1, og
den, den, der er i besiddelse af varen.
Til § 21
Det foreslås i § 21, at Københavns frihavn sidestilles med
steder uden for EU i forhold til bestemmelserne i denne
lov. Tilsvarende bestemmelser findes i de øvrige punktaf‐
giftslove.
Københavns frihavn er et afgrænset område i Københavns
Havn og er en del af EU᾽s toldområde, men betragtes med
34
hensyn til betaling af told, moms og afgifter som værende
uden for EU᾽s toldområde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Københavns
frihavn sidestilles med steder uden for EU’s toldområde
hvad angår den foreslåede pvc-afgift.
Til § 22
Det foreslås i § 22, at den, der forsætligt eller groft uagt‐
somt overtræder bestemmelserne oplistet i nr. 1-5, straffes
med bøde.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at den, der forsætligt eller
groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, straf‐
fes med bøde.
Hvis der er tale om urigtige eller vildledende oplysninger,
vil det strafbare forhold være realiseret, når oplysningerne
er kommet frem til Skatteforvaltningen, f.eks. i forbindelse
med angivelse af afgiftstilsvar, men forholdet vil også kunne
være realiseret, hvis der i andre sammenhænge afgives urig‐
tige oplysninger til Skatteforvaltningen, som har betydning
for afgiftsberetningen. Hvis der er tale om fortielse af oplys‐
ninger, vil det strafbare forhold f.eks. være realiseret, hvis
en afgiftspligtig undlader at angive sit afgiftstilsvar, eller
hvis forhold bevirker, at en tidligere indberetning af afgift
ikke længere er korrekt, og den afgiftspligtige ikke reagerer
herpå.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at den, der forsætligt eller groft
uagtsomt overtræder § 3, stk. 1 § 10, stk. 1, 2 og 3, § 13,
stk. 1, 2. pkt., § 15, stk. 2-5, § 16, stk. 3, eller § 18, 1. pkt.,
straffes med bøde. En virksomhed vil dermed kunne blive
straffet med bøde, hvis en virksomhed f.eks. undlader at
lade sig registrere som oplagshaver eller varemodtager eller
ikke opfylder betingelser for at opnå afgiftsgodtgørelse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1,
at den virksomhed, der fremstiller de i lovforslagets § 1
nævnte varer, skal registreres som oplagshaver hos Skatte‐
forvaltningen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1,
at en oplagshaver, som er en fremstillingsvirksomhed, skal
føre regnskab med deres tilgang og udlevering af afgiftsplig‐
tige varer.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 2,
at andre oplagshavere skal føre regnskab over tilgang af de
uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af de afgifts‐
pligtige varer.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk.
3, virksomheder omfattet af § 3, stk. 3, og § 13, stk. 3,
løbende skal føre regnskab, der dokumenterer, at mængden
af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger
bagatelgrænsen på 10.000 kr.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1, 2.
pkt., at en virksomhed skal lade sig registrere som varemod‐
tager hos Skatteforvaltningen, inden denne modtager varer
fra udlandet.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2,
at alle ansatte som udgangspunkt vil have en pligt til at
yde Skatteforvaltningen vejledning og hjælp ved kontrollen
i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk.
3, at virksomheder efter anmodning fra Skatteforvaltningen
vil skulle indsende materiale som nævnes i den foreslåede
bestemmelse i § 15, stk. 1, f.eks. forretningsbøger, øvrigt
regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. til Skattefor‐
valtningen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 4, at
virksomheder, der har indkøbt afgiftspligtige varer til virk‐
somheden, vil skulle indsende oplysninger herom til Skatte‐
forvaltningen, hvis Skatteforvaltningen anmoder herom.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 5,
at virksomheder, der leverer afgiftspligtige varer, vil skulle
indsende oplysninger om deres leverancer til virksomheder,
såfremt Skatteforvaltningen anmoder herom.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 3, at
i forbindelse med Skatteforvaltningens udtagelse af stikprø‐
ver til kontrol påhviler det varemodtageren eller varefrem‐
stilleren eller den, som handler på varemodtagerens eller
varefremstillerens vegne, at udføre det for undersøgelsen af
varerne nødvendige arbejde (op- og indpakning, opvejning,
opmåling m.v.).
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 18, 1. pkt.,
at virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47,
stk. 1, og som her til landet sælger afgiftspligtige varer ved
fjernsalg, skal lade sig registrere hos Skatteforvaltningen.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, vil medføre, at den der
forsætligt eller groft uagtsomt overtræder de foreslåede be‐
stemmelser nævnt ovenfor, vil kunne straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at den, der forsætligt eller groft
uagtsomt undlader at efterkomme et meddelt påbud efter
§ 13, stk. 5, 1. pkt., straffes med bøde.
Skatteforvaltningen vil efter den foreslåede bestemmelse
i § 13, stk. 5, 1. pkt., kunne pålægge registrerede varemodta‐
gere at foretage angivelse ved varernes modtagelse, hvis den
registrerede varemodtager gentagne gange ikke har betalt
afgift rettidigt. Såfremt dette påbud ikke efterkommes, vil
den registrerede virksomhed kunne straffes med bøde.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, vil medføre, at den, der
forsætligt eller groft uagtsomt undlader at efterkomme et
meddelt påbud efter § 13, stk. 4, 1. pkt., vil kunne straffes
med bøde.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at den, der forsætligt eller groft
uagtsomt fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed,
hvis registrering er inddraget efter opkrævningslovens § 11,
stk. 9, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden
dette, straffes med bøde.
Hvis en virksomhed ikke rettidigt efterkommer et pålæg
om at stille sikkerhed, vil Skatteforvaltningen efter opkræv‐
ningslovens § 11, stk. 9, kunne inddrage registreringen af
virksomheden, indtil virksomheden stiller sikkerheden. Til‐
svarende bestemmelser gælder i henhold til de øvrige punk‐
tafgiftslove.
35
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, vil medføre, at den, der
forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter driften af en af‐
giftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter
opkrævningslovens § 11, stk. 9, og Skatteforvaltningen har
meddelt virksomheden dette, vil kunne straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at den der forsætligt eller groft
uagtsomt overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender
varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været
betalt efter loven, eller forsøger herpå, straffes med bøde.
Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender
varer, som der skulle have været betalt afgift af efter denne
lov, skal betale afgift af varerne. Der skal således ske efter‐
betaling af afgiften for varerne.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, vil medføre, at den der for‐
sætligt eller groft uagtsomt overdrager, erhverver, tilegner
sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som
skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå, vil
kunne straffes med bøde.
Hvad angår det foreslåede bødeniveau for unddragelse af
pvc-afgift i henhold til de foreslåede bestemmelser i § 22,
stk. 1, nr. 1-5, henvises til beskrivelsen i bemærkningerne til
den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 3.
Det foreslås i stk. 2, at der i forskrifter, der udstedes i
medfør af denne lov, kan fastsættes straf af bøde for den,
der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser
i forskrifterne.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3,
at Skatteforvaltningen kan fastsætte kontrolforskrifter for
fradrag efter stk. 1 i den afgiftspligtige mængde. Det følger
af den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 4, at Skattefor‐
valtningen skal kunne fastsætte de nærmere regnskabs- og
kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsgodtgørelse efter
stk. 1, 2 og 3. Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 10, stk. 4, at Skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere
regler for oplagshaveres regnskabsførelse.
Bestemmelsen i stk. 2, vil medføre, at der i forskrifter, der
er udstedt med hjemmel i § 7, stk. 3, § 9, stk. 4, og § 10, stk.
4, kan fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller
groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Hvad angår det foreslåede bødeniveau for unddragelse af
pvc-afgift i henhold til bestemmelsen, henvises til beskrivel‐
sen i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 22,
stk. 3.
Det foreslås i stk. 3, at den, der begår en af de nævn‐
te overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen af‐
gift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måne‐
der, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 289.
Bestemmelsen betyder, at straf for overtrædelse af pvc-af‐
giftsloven, hvor der er har været forsæt til unddragelse af
pvc-afgift, er bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måne‐
der, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 289. Henvisning til straffelovens § 289 medfører, at de
kvalificerede overtrædelser, dvs. særligt grove forhold, kan
straffes efter denne bestemmelse, hvor strafferammen er
fængsel indtil 8 år.
Bødeniveauet for overtrædelser af de foreslåede bestem‐
melser i § 22, stk. 1-3, hvor der er tale om unddragelse af
pvc-afgift, foreslås fastsat som anført i bemærkningerne til
lov nr. 1126 af 19. november 2019, jf. Folketingstidende
2019-20, A, L 24, om ændring af registreringsafgiftsloven
og forskellige andre love (Styrket regelefterlevelse på mo‐
torområdet, skærpet bødepraksis ved overtrædelse af regi‐
streringsafgiftsloven og øvrige punktafgiftslove og øvrige
tilpasninger af reglerne på motorområdet).
I bemærkningerne til L 24 har Folketinget tilkendegivet
et ønske om, at bødeniveauet ved unddragelse i forbindelse
med overtrædelse af en række punktafgiftslove skærpes så‐
ledes, at det vil svare til bødeniveauet ved overtrædelse af
skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven, lønsum‐
safgiftsloven eller opkrævningsloven. Det foreslås således,
at bødeniveauet ved unddragelse af pvc-afgift tillige skal
svare til bødeniveauet ved overtrædelse af skattekontrollo‐
ven, kildeskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftsloven eller
opkrævningsloven.
En sådan bødepraksis vil medføre, at i unddragelsessager,
der kan afsluttes med bøde, vil normalbøden skulle udgøre
to gange den samlede unddragelse, når der er forsæt til und‐
dragelse, og én gang den samlede unddragelse, når unddra‐
gelsen er begået ved grov uagtsomhed. Hvad angår den del
af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., vil normal‐
bøden skulle beregnes som én gang det unddragne beløb ved
forsæt og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov
uagtsomhed. I sager om forsætlig unddragelse af pvc-afgift
over 100.000 kr., der vil kunne afgøres med frihedsstraf, vil
der – foruden påstanden om frihedsstraf – skulle nedlægges
påstand om en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2,
svarende til størrelsen af de unddragne afgifter.
I overensstemmelse med regeringens tilkendegivelse er
det ved lovforslaget tillige forudsat, at der ved bødeudmålin‐
gen vil skulle ske fuld kumulation, dvs. at der vil skulle
foretages en selvstændig vurdering af bøden for hvert enkelt
forhold, hvorefter bøderne for de enkelte forhold vil skulle
lægges sammen.
Af retssikkerhedsmæssige grunde er det væsentligt, at
en administrativ bødepraksis bygger på forholdsvis faste
retningslinjer for bødeudmålingen. Dette sker gennem rets‐
praksis, men det er muligt for lovgiver i forbindelse med ny
lovgivning at udstikke detaljerede retningslinjer for bødeud‐
målingen. Domstolene vil under alle omstændigheder skulle
tage stilling til en ny praksis for bødeudmålingen, ligesom
domstolene har en løbende kontrol med den administrative
bødepraksis igennem de sager, der skal indbringes for ret‐
ten. I relation hertil bemærkes, at Skatteforvaltningen har
taget kontakt til Rigsadvokaten med henblik på, at anklage‐
myndigheden fører et antal prøvesager om overtrædelse af
de punktafgiftslove, som omfattes af lov nr. 1126 af 19.
november 2019.
Det foreslås i stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v.
36
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel vedrørende strafansvar for juridiske personer.
Det fremgår af straffelovens § 26, at en juridisk person
er alle former for selskaber, herunder interessentskaber, for‐
eninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. I
straffelovens § 26, stk. 2, indbefattes også en enkeltmands‐
virksomhed, for så vidt dens størrelse og organisation kan
sidestilles med en selskabskonstruktion, hvilket antages at
betyde, at enkeltmandsvirksomheden skal have mindst 20
ansatte.
Det fremgår af straffelovens § 306, at en juridisk person
kan straffes for en forsætlig overtrædelse, selv om der ikke
kan blive tale om fængselsstraf.
For at en juridisk person kan blive strafansvarlig kræves,
at der inden for den juridiske persons virksomhed er begå‐
et en overtrædelse, der enten kan tilregnes en eller flere
personer, der er knyttet til den juridiske person eller "den
juridiske person som sådan". Det sidste betyder, at f.eks.
manglende procedurer til sikring af kontrol, anonyme fejl el‐
ler ophobning af fejl, hvor hver enkelt fejl ikke i sig selv er
nok til at statuere uagtsomhed, kan tilregnes virksomheden.
Der er således ikke tale om et objektivt ansvar, idet der
skal kunne bevises forhold begået i den juridiske person,
som kan karakteriseres som enten forsætlige eller groft uagt‐
somme. Det er ikke et krav, at den eller de personer, der rent
faktisk har begået forholdet, skal kunne identificeres. En
juridisk person kan kun straffes med bøde, og der kan ikke
fastsættes forvandlingsstraf. Det betyder, at alle straffesager
inden for Skatteforvaltningens område, hvor ansvarssubjek‐
tet er en juridisk person, kan afgøres administrativt.
Da en enkeltmandsvirksomhed i den strafferetlige defini‐
tion kan sidestilles med en juridisk person, skal der i disse
situationer tages stilling til, om virksomheden (den juridi‐
ske person, jf. straffelovens § 26, stk. 2) eller virksomhe‐
dens ejer (den fysiske person) skal strafforfølges. Valget af
ansvarssubjekt har stor betydning for sanktionen, fordi en
juridiske person alene kan idømmes bødestraf og ikke får
udmålt forvandlingsstraf i tilknytning til bøden, mens den
fysiske person kan idømmes fængselsstraf.
Til § 23
Det foreslås i § 23, at reglerne i opkrævningslovens §§ 18
og 19 tilsvarende finder anvendelse på sager om overtræ‐
delse efter denne lov. Tilsvarende bestemmelser gælder i
henhold til de øvrige punktafgiftslove.
Det betyder bl.a., at såfremt en overtrædelse ikke vil med‐
føre højere straf end bøde, vil sagen kunne afsluttes admi‐
nistrativt uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende
erkender sig skyldig og betaler den fastsatte bøde. Betales
bøden eller bliver den inddrevet eller afsonet, sker der ikke
videre forfølgning. Bøder opkræves og inddrives i henhold
til Skatteforvaltningens almindelige regler, hvilket vil sige,
at der også kan ske lønindeholdelse og udpantning.
Retsplejelovens regler om tiltalerejsning finder anvendel‐
se i sager, der afsluttes administrativt.
Ransagning i sager om overtrædelse af denne lov sker i
overensstemmelse med retsplejeloven.
Til § 24
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2021.
Det foreslås i stk. 2, at loven finder anvendelse på varer,
som fra og med den 1. januar 2021 udleveres fra eller for‐
bruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning
eller importeres.
Det foreslås i stk. 3, at registreringspligtige virksomheder
skal anmelde sig til registrering til Skatteforvaltningen se‐
nest den 15. januar 2021.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at registreringspligtige virk‐
somheder skal opgøre en eventuel lagerbeholdning af af‐
giftspligtige varer den 1. januar 2021.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at Skatteforvaltningen fastsæt‐
ter de nærmere regler for opgørelsen. Virksomheder, der
vil blive registreringspligtige som henholdsvis oplagshave‐
re og varemodtagere efter lovens bestemmelser vil skulle
opgøre deres lagerbeholdning pr. den 1. januar 2021. Det‐
te er nødvendigt af hensyn til senere kontrol af virksomhe‐
dernes afgiftsbetaling. Ikkeregistrerede virksomheder skal
ikke foretage en lageropgørelse og skal således ikke svare
afgift af deres lager. Det vurderes, at risikoen for hamstring
hos ikkeregistrerede virksomheder er begrænset på grund
af afgiftens belastning på de forskellige varegrupper og, at
virksomhederne ved hamstring skal have forrentet et øget
varelager.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at virksomheder, som er om‐
fattet stk. 4, skal give Skatteforvaltningen adgang til at kon‐
trollere opgørelserne ved eftersyn af lagre, forretningsbøger
m.v.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at virksomhedernes indehave‐
re og de i virksomheden beskæftigede personer skal yde
Skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp.
Til § 25
Til nr. 1
I henhold til opkrævningslovens § 9, stk. 2, skal varemod‐
tagere, som ikke er virksomheder, og som fra andre EU-lan‐
de modtager varer, angive og betale afgift ved modtagel‐
sen. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren.
Det foreslås, at stk. 2, 1. pkt., ændres, så varemodtagere,
der ikke er erhvervsdrivende, og som fra andre EU-lande
modtager varer, der er afgiftspligtige i henhold til den fore‐
slåede pvc-afgiftslov, skal angive og betale afgift ved mod‐
tagelsen.
Til nr. 2
Opkrævningsloven indeholder bestemmelser om opkræv‐
ning af skatter og henviser til et bilag til loven (bilag 1,
liste A), som indeholder en opremsning af de skatte- og
afgiftslove, som opkrævningsloven regulerer.
37
Det foreslås, at »Lov om afgift af polyvinylklorid og
ftalater (pvc-afgiftsloven)« tilføjes bilag 1, liste A i opkræv‐
ningsloven, da opkrævningslovens bestemmelser skal regu‐
lere opkrævningen af den forslåede pvc-afgift.
Til § 26
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn‐
land, da sagsområdet for skatter og afgifter er overtaget.
Til bilag 1 og bilag 2
Der henvises til bemærkningerne til § 1.
38
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 25
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
573 af 6. maj 2019, som ændret ved § 3 i lov
nr. 1587 af 27. december 2019 og § 6 i lov nr. 168
af 29. februar 2020, foretages følgende ændringer:
§ 9. ---
Stk. 2. Varemodtagere, der ikke er erhvervsdri‐
vende, og som fra andre EU-lande modtager varer
m.v., der er afgiftspligtige efter de afgiftslove, der
er nævnt i bilag 1, liste A, nr. 5, 6 og 9-16, skal
ved modtagelsen af varerne angive den mængde
varer, hvoraf der skal betales afgift til told- og
skatteforvaltningen. Angivelsen skal være under‐
skrevet af varemodtageren.
Stk. 3-4. ---
1. I § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »6 og 9-16« til: »6,
9-16 og 31«.
Bilag 1
Liste A
1-29) ---
30) Lov om afgift af skadesforsikringer.
2. I bilag 1, liste A, indsættes som nr. 31:
»31) Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater
(pvc-afgiftsloven).«
39