Skriftlig fremsættelse (30. oktober 2020)

Tilhører sager:

Aktører:


    AN14591

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l68/20201_l68_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (30. oktober 2020)
    Skatteministeren (Morten Bødskov):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater
    (pvc-afgiftsloven)
    (Lovforslag nr. L 68)
    Dette lovforslag udmønter en del af Aftale om finanslo‐
    ven for 2020 og har til formål at genindføre en afgift på
    visse varer indeholdende pvc og ftalater (blødgører). Den
    foreslåede afgift har til hensigt at øge incitamentet til anven‐
    delse af andre materialer og herved reducere mængden af
    blød pvc, som forbrændes eller deponeres.
    Bortskaffelse af pvc giver problemer i affaldshåndterin‐
    gen, da pvc indeholder klor, som ved forbrænding medvirker
    til en væsentlig forøgelse af restprodukter som er skadelig
    i naturen. Ftalater er en gruppe af kemiske stoffer, der især
    anvendes som blødgørere i plastik - primært pvc. Nogle
    ftalater er hormonforstyrrende og kan påvirke forplantnings‐
    evnen.
    Det foreslås, at afgiftsgrundlaget begrænses til varer,
    hvor det vurderes, at mængden af blød pvc og ftalater kan
    opgøres som standardsats efter varens gennemsnitlige ind‐
    hold af blød pvc og ftalater, og hvor afgiften vil få den
    ønskede miljømæssige effekt. De administrative omkostnin‐
    ger ved en opgørelse for alle produkter, som indeholder blød
    pvc med og uden ftalater, kan være betragtelige sammenlig‐
    net med varens værdi og størrelsen af en afgift.
    Forbruget af blød pvc og ftalater er til en vis grad afta‐
    get henover den seneste årrække i takt med indførelse af
    forbud og anden EU-regulering vedrørende visse ftalater
    samt øgede muligheder for substitution til alternative mate‐
    rialer. Samlet set skønnes det, at mængden af blød pvc fort‐
    sat vil falde frem mod 2030. Den foreslåede genindførelse af
    pvc-afgiften vil forstærke denne tendens.
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 68 Folketinget 2020-21
    AN014591