UUI alm. del - svar på spm. 471 om ministeren vil redegøre for, om Rigsadvokaten har udarbejdet en vejledning vedrørende anke i udvisningssager, og i givet fald oversende denne, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
F +4533933510
www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 471 (Alm. del), som Fol-
ketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren
den 29. september 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Ra-
bjerg Madsen (S).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 29. oktober 2020
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Louise Degn Brammer
Sagsnr.: 2020-0032/40-0435
Dok.: 1652655
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 471
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 471 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om Rigsadvokaten har udarbejdet
en vejledning vedrørende anke i udvisningssager, og i givet fald
oversende denne?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har ikke udarbejdet en vejledning specifikt ved-
rørende anke i sager, hvor der er spørgsmål om udvisning, men
Rigsadvokatmeddelelsen indeholder dog et mere generelt afsnit
om udvisning og frakendelse af statsborgerskab ved dom. Heraf
fremgår det f.eks. af afsnit 3.2.1, at ”udlændingen bør afhøres
grundigt om sine personlige forhold ved sagens behandling for
retten i 1. instans, og oplysningerne bør sikres tilført retsbogen,
således at grundlaget for rettens afgørelse af udvisningsspørgs-
målet er afklaret og kan danne grundlag for en vurdering af
spørgsmålet om anke eller kære af afgørelsen […]”.
Der henvises i øvrigt til bidraget til besvarelse af spørgsmål nr.
472 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsud-
valg.”
Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at det fremgår af Rigsadvokat-
meddelelsens afsnit 3.1 i det generelle afsnit om udvisning og frakendelse
af statsborgerskab, at anklagemyndigheden skal nedlægge påstand om ube-
tinget udvisning, hvis det strafbare forhold efter bestemmelserne i udlæn-
dingelovens §§ 22-24 kan føre til udvisning, og udvisning ikke med sikker-
hed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder sær-
ligt artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til
respekt for privat- og familieliv, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. For ud-
lændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kan udvisning dog kun ske i over-
ensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begræns-
ning af retten til fri bevægelighed, jf. § 26 b.
Når anklagemyndigheden skal vurdere, om en ubetinget udvisning med sik-
kerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal an-
klagemyndigheden lægge vægt på de internationale konventioner, og hvor-
dan disse bliver fortolket af domstolene, navnlig gennem praksis fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
3
Hvis der er tvivl om, hvorvidt en ubetinget udvisning vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, skal anklagemyndigheden nedlægge
påstand om ubetinget udvisning.
I tilfælde, hvor anklagemyndigheden vurderer, at en ubetinget udvisning
med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser,
skal anklagemyndigheden i stedet nedlægge påstand om, at udlændingen får
en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1.


Udvisning og frakendelse af
statsborgerskab ved dom
Uddrag af dokumenter
Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen
Emner: udlændinge; udvisning
Dato: 4.2.2020
Offentlig Tilgængelig: Ja
Status: Historisk
Udskrevet: 20.10.2020
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 471
Offentligt
Indholdsfortegnelse
3. Forberedelse 2
3.1. Før tiltalerejsning 2
3.1.1. Skal der nedlægges påstand om udvisning? 2
3.1.2. Forelæggelse for Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International
Rekruttering og Integration (SIRI)
5
3.1.3. Formulering af påstand om udvisning 7
3.2. Før hovedforhandling 8
3.2.1. Overvejelser om bevisførelse i anledning af udvisningspåstanden 9
3.2.2. Forberedelse af procedure 9
3.2.3. Varetægtsfængsling efter dom? 9
- 1 -
Udvisning og frakendelse af statsborgerskab ved dom
Revideret 4. februar 2020
3. Forberedelse
Nedenstående retningslinjer gælder alene for forhold, der er begået den 1. januar 2017 eller senere. For forhold,
der er begået forud herfor, henvises til den historiske udgave af Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om udvisning
ved dom (fra 30. juni 2015).
3.1. Før tiltalerejsning
3.1.1. Skal der nedlægges påstand om udvisning?
Anklagemyndigheden skal ved vurderingen af, om der skal nedlægges påstand om udvisning, først vurdere, om
det kriminelle forhold kan begrunde udvisning efter reglerne i udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c.
Bestemmelserne er nærmere beskrevet under pkt. 4.1.1.
Hvis anklagemyndigheden vurderer, at det kriminelle forhold kan begrunde udvisning efter disse regler, skal
anklagemyndigheden efterfølgende vurdere, om Danmarks internationale forpligtelser med sikkerhed er til
hinder for udvisning, jf. § 26.
Udlændinge, der ikke er omfattet af EU-reglerne:
Læs mere under pkt. 4.3.2. om, hvem der er omfattet af EU-reglerne.
For så vidt angår udlændinge, der ikke er omfattet af EU-reglerne, skal anklagemyndigheden nedlægge påstand
om ubetinget udvisning, hvis
 forholdet efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 22-24 kan føre til udvisning af den pågældende
udlænding (se pkt. 4.1.1.) og
 udvisning ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.
udlændingelovens § 26, stk. 2 (se pkt. 4.1.2.).
Se nedenfor, hvis forholdet er omfattet af udlændingelovens § 25 c.
Når anklagemyndigheden skal vurdere, om en ubetinget udvisning med sikkerhed vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, skal anklagemyndigheden lægge vægt på de internationale konventioner,
og hvordan disse bliver fortolket af domstolene, navnlig gennem praksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (EMD), læs mere under pkt. 4.3.
- 2 -
Kun i de tilfælde, hvor anklagemyndigheden vurderer, at en ubetinget udvisning med sikkerhed vil være i strid
med Danmarks internationale forpligtelser, skal anklagemyndigheden undlade at nedlægge påstand om
ubetinget udvisning. I disse tilfælde skal anklagemyndigheden i stedet nedlægge påstand om, at udlændingen får
en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1. Der skal således nedlægges påstand om enten ubetinget
udvisning eller en advarsel.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt en ubetinget udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser,
skal anklagemyndigheden nedlægge påstand om ubetinget udvisning.
Særligt om udvisning efter § 25 c (religiøse forkyndere mv.)
Hvis betingelserne i udlændingelovens §§ 22-24 for at udvise ikke er opfyldt, skal anklagemyndigheden
vurdere, om betingelserne i udlændingelovens § 25 c er opfyldt, og – i bekræftende fald – om det vil være
proportionalt at udvise den pågældende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Læs mere under pkt. 4.1.1.2. og pkt.
4.1.2.2.
Udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne:
Læs mere under pkt. 4.3.2. om, hvem der er omfattet af EU-reglerne.
For så vidt angår udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, skal anklagemyndigheden nedlægge påstand om
ubetinget udvisning, hvis
 forholdet efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 22-24 kan føre til udvisning af den pågældende
udlænding (se pkt. 4.1.1.), og
 udvisning vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for
begrænsning af retten til fri bevægelighed, og ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser. jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, og § 26 b (se pkt. 4.1.2.).
Se nedenfor, hvis forholdet er omfattet af udlændingelovens § 25 c.
Udlændingen vil i nogle tilfælde være bedst beskyttet af de principper, der efter EU-reglerne gælder for
begrænsning af retten til fri bevægelighed, og anklagemyndigheden skal derfor først overveje, om det vil være
foreneligt med disse principper at udvise den pågældende. Ved vurderingen heraf skal anklagemyndigheden
navnlig lægge vægt på, hvordan disse forpligtelser bliver fortolket af domstolene, herunder praksis fra EU-
domstolen. Læs mere herom under pkt. 4.3.2.
Når anklagemyndigheden skal vurdere, om ubetinget udvisning i øvrigt med sikkerhed vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, skal anklagemyndigheden lægge vægt på de internationale konventioner,
og hvordan disse bliver fortolket af domstolene, navnlig gennem praksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (EMD).
- 3 -
Kun i de tilfælde, hvor anklagemyndigheden vurderer, at en ubetinget udvisning med sikkerhed vil være i strid
med Danmarks internationale forpligtelser og/eller ikke vil være i overensstemmelse med de principper, der
efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, skal der ikke nedlægges påstand om
ubetinget udvisning. Der skal i disse tilfælde nedlægges påstand om en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b,
stk. 1. Der skal således nedlægges påstand om enten ubetinget udvisning eller en advarsel.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt en ubetinget udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser og/eller ikke vil være i overensstemmelse med de principper, der gælder efter EU-
reglerne, skal anklagemyndigheden nedlægge påstand om ubetinget udvisning.
Særligt om udvisning efter § 25 c (religiøse forkyndere mv.)
Hvis betingelserne i udlændingelovens §§ 22-24 for at udvise ikke er opfyldt, skal anklagemyndigheden
vurdere, om betingelserne i udlændingelovens § 25 c er opfyldt, og – i bekræftede fald – om det vil være
proportionalt at udvise den pågældende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Læs mere under pkt. 4.1.1.2. og pkt.
4.1.2.2.
Øvrige overvejelser:
Hvis der ikke tidligere har været nedlagt påstand om udvisning:
Anklagemyndigheden skal foretage en konkret vurdering af den aktuelle sag i forbindelse med overvejelserne
om, hvorvidt der skal nedlægges påstand om udvisning eller ej. Anklagemyndigheden skal i den forbindelse
ikke tillægge det betydning, om der i tidligere sager er nedlagt påstand om udvisning eller ej, ligesom det heller
ikke skal tillægges betydning, om en eventuel påstand om udvisning i en tidligere sag er blevet taget til følge
eller ej.
Hvis udlændingen allerede er udvist med indrejseforbud:
Anklagemyndigheden skal også nedlægge påstand om udvisning i overensstemmelse med ovenstående
retningslinjer i tilfælde, hvor den pågældende udlænding tidligere er udvist ved dom med et indrejseforbud, der
endnu ikke er udløbet. Udvisningspåstanden og påstanden om indrejseforbud skal i disse tilfælde formuleres på
sædvanlig måde.
Se f.eks. TfK2012.374, hvor T blev udvist med et indrejseforbud, der udløb senere end et tidligere meddelt, men
fortsat gældende indrejseforbud eller TfK2014.432, hvor T, der tidligere var udvist med indrejseforbud for
bestandig, på ny blev udvist med indrejseforbud for bestandig.
Der er i forarbejderne ikke udtrykkeligt taget stilling til den situation, hvor en udlænding ved en tidligere dom er
udvist med et indrejseforbud, der enten gælder for bestandigt eller strækker sig længere end et indrejseforbud,
som en senere dom om udvisning vil medføre. Vestre Landsret har i dom af 7. oktober 2019 taget stilling til
problemstillingen med sideløbende indrejseforbud. Ved dommen blev en person idømt fængsel i 1 år og 6
måneder for bl.a. et sjettegangstilfælde af overtrædelse af indrejseforbud. Vestre Landsret fastsatte længden af
det nye indrejseforbud til 12 år og bemærkede samtidig, at det nu fastsatte indrejseforbud ikke berørte et
indrejseforbud for bestandig, som udlændingen allerede var idømt ved en tidligere dom. Indrejseforbuddet for
bestandig var derfor fortsat gældende. Der henvises til AM2019.10.07V.
- 4 -
Der skal således også nedlægges påstand om udvisning og fastsættelse af et indrejseforbud, uanset om
udlændingen allerede har et løbende indrejseforbud, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Hvis udlændingen er på tålt ophold:
Anklagemyndigheden skal også nedlægge påstand om udvisning i overensstemmelse med ovenstående
retningslinjer i tilfælde, hvor den pågældende udlænding er på tålt ophold.
Det betyder, at hvis en udlænding på tålt ophold begår et strafbart forhold i Danmark, og de materielle
betingelser for udvisning er opfyldt, skal anklagemyndigheden nedlægge påstand om ubetinget udvisning,
medmindre det vurderes, at Danmarks internationale forpligtelser med sikkerhed er til hinder for udvisningen.
Det bemærkes, at domstolene ved afgørelsen af spørgsmålet om udvisning ikke skal tage stilling til, om den
pågældende i hjemlandet risikerer at blive udsat for en behandling i strid med EMRK artikel 3 eller om den
pågældende risikerer at blive straffet for den samme forbrydelse i sit hjemland. Dette indgår først i vurderingen
af spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende kan udsendes af Danmark.
Anvendelse af samfundstjeneste i forbindelse med udvisning:
Hvis en udlænding idømmes en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, kan der ikke ske udvisning efter
udlændingelovens §§ 22-23, hvorefter det er et krav, at den pågældende idømmes en ubetinget frihedsstraf.
Der er efter udlændingelovens § 24, nr. 2, (om udlændinge med kortere ophold her i landet) mulighed for
udvisning på grundlag af en betinget frihedsstraf. En udlænding, der er idømt en betinget dom og samtidig
udvist, skal udrejse af Danmark, når dommen er endelig, jf. udlændingelovens § 33, stk. 9, 3. pkt.
Anklagemyndigheden skal derfor ikke nedlægge påstand om, at der knyttes vilkår om samfundstjeneste til en
betinget dom efter udlændingelovens § 24, nr. 2, se f.eks. TfK2016.982/2 samt AM2018.04.05H.
Rocker- og banderelateret kriminalitet
Anklagemyndigheden skal have særlig opmærksomhed på spørgsmålet om udvisning i sager om rocker- og
banderelateret kriminalitet, jf. udlændingelovens § 24 a, nr. 5 og nr. 6. Læs mere i pkt. 4.1.1.1.
3.1.2. Forelæggelse for Udlændingestyrelsen eller
Styrelsen for International Rekruttering og Integration
(SIRI)
Anklagemyndigheden skal som udgangspunkt i alle straffesager, hvor der er hjemmel til udvisning efter
udlændingelovens §§ 22-24, § 24 b eller § 25 c, indhente en udtalelse vedrørende spørgsmålet om udvisning fra
Udlændingestyrelsen eller fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), jf.
udlændingelovens § 57.
- 5 -
Det gælder også, hvis anklagemyndigheden er i tvivl om, hvorvidt det vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser at udvise en udlænding ved dom.
I sager, hvor det er utvivlsomt, at udlændingen alene vil kunne tildeles en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b,
kan forelæggelse undlades.
Forelæggelse kan endvidere undlades i sager, hvor udlændingen ikke har tilknytning til Danmark og alene
opholder sig her på kortvarigt besøgsophold, på gennemrejse eller på tilsvarende turistlignende ophold, og hvor
det på den baggrund er utvivlsomt, at betingelserne for udvisning er opfyldt.
Sager mod udlændinge, der søger asyl i Danmark eller har eller tidligere har haft opholdstilladelse her i landet,
skal dog altid forelægges.
Forelæggelsen skal ske med henblik på
 at få fastlagt udlændingens opholdsgrundlag,
 at få fastlagt varigheden af udlændingens lovlige ophold i Danmark, samt
 at få styrelsens vurdering af, hvorvidt en udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser eller være i overensstemmelse med de principper, der gælder efter EU-retten
for begrænsning af retten til fri bevægelighed.
Om Udlændingestyrelsen eller SIRI skal høres beror på den seneste afgørelse hos udlændingemyndighederne:
 Udlændingestyrelsen skal høres i sager om ophold på grundlag af asyl, opholdstilladelse af humanitære
grunde eller familiesammenføring.
 SIRI skal høres i sager om ophold på grundlag af beskæftigelse, herunder greencard- og au pair-
ordningen, studie, working holiday mv. eller ophold efter EU-reglerne, herunder tredjelandsborgere, der
har ophold efter EU-reglerne.
I tvivlstilfælde kan høringen sendes til Udlændingestyrelsen.
Høringen skal sendes via sikker mail til Udlændingestyrelsen på udvisning@us.dk eller Styrelsen for
International Rekruttering og Integration på udvisning@siri.dk
Hvornår?
Forelæggelse skal ske så tidligt som muligt, og så snart efterforskningen er så fremskreden, at det må anses for
sikkert, at der vil blive rejst tiltale.
I arrestantsager eller andre sager af hastende karakter skal forelæggelsen ske senest samtidig med, at anklage-
skriftet/retsmødebegæringen med forbehold for påstand om udvisning sendes til retten.
- 6 -
Hvilke dokumenter skal anklagemyndigheden vedlægge forelæggelsen?
Anklagemyndigheden skal vedlægge udkast til anklageskrift, rapport vedrørende udlændingeafhøringen (se pkt.
2.1.) og andre relevante dokumenter med henblik på at sikre, at styrelsen modtager alle oplysninger, der har
betydning i forhold til vurderingen af udvisningsspørgsmålet i lyset af Danmarks internationale forpligtelser.
Opmærksomheden henledes på, at det alene er personoplysninger, som er relevante og tilstrækkelige for, at
styrelsen kan vurdere spørgsmålet om udvisning, der må videregives, jf. retshåndhævelseslovens § 4, stk. 3.
Hvis et dokument således også indeholder personoplysninger, som ikke er nødvendige for styrelsens vurdering
af udvisningsspørgsmålet, skal oplysningerne udtages eller slettes inden videregivelsen.
Anklageren skal i forbindelse med forelæggelsen være opmærksom på, at alle relevante oplysninger om
udlændingens tilknytning til Danmark og til hjemlandet tilvejebringes og valideres. Således skal anklageren
være opmærksom på, om der er konkrete oplysninger i sagens materiale eller i § 26-afhøringen, som det er
særligt vigtigt at få Udlændingestyrelsens bemærkninger til. Det kan f.eks. være oplysninger fra udlændingen
om at han/hun ikke har været på rejser til hjemlandet, oplysninger om at han/hun ikke kan få udstedt pas til
hjemlandet eller oplysninger om at nødvendig medicin ikke fås i hjemlandet. I disse tilfælde skal anklageren i
forbindelse med forelæggelsen for Udlændingestyrelsen anmode styrelsen om specifikt at forholde sig hertil.
Til brug for forelæggelsen har Rigsadvokaten i samarbejde med Udlændingestyrelsen og SIRI udarbejdet et
standardkoncept, der er tilgængeligt i Anklagemyndighedens Dokumentsamling på AnklagerNet (1.8.01.01
Påstand om udvisning) og POLSAS (politiets sagsbehandlingssystem).
3.1.3. Formulering af påstand om udvisning
Udvisningspåstanden skal angive følgende:
 Udvisningshjemlen, dvs. udlændingelovens § 49 og §§ 22, 23, 24, 24 b eller 25 c
 Oplysning om indrejseforbuddets varighed og hjemlen herfor, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2 eller 3.
Udvisningspåstanden skal ikke angive, hvilket land udvisning skal ske til, jf. udlændingelovens § 31 og U
2006.2072H.
Læs mere om indrejseforbud under pkt. 5.
Oplysningerne i dommens konklusion om udvisningshjemmel og varighed af indrejseforbud danner grundlag
for Rigspolitiets indberetning af udviste tredjelandsstatsborgere til Schengeninformationssystemet (SIS II), jf.
udlændingelovens § 58 g.
Eksempler på formulering af udvisningspåstand
Eksempel 1:
- 7 -
Påstand om udvisning af en udlænding, der har haft lovligt ophold i Danmark i under 5 år, og som forventes
idømt fængsel i 3 år og 3 måneder for røveri:
”Anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24,
nr. 1, jf. § 22, nr. 1 og 6, og § 24, nr. 2, med et indrejseforbud gældende for bestandig, jf. udlændingelovens
§ 32, stk. 2, nr. 5.”
Eksempel 2:
Påstand om udvisning af en udlænding, der har haft lovligt ophold i Danmark i 6 år, og som forventes idømt en
straf på 10 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1:
”Anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 23,
stk. 1, jf. § 22, nr. 6, med et indrejseforbud gældende i 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 2.”
Eksempel 3 (påstand om advarsel):
Påstand om advarsel til en udlænding, der har haft lovligt ophold i Danmark i
22 år og er ustraffet, og som i Danmark har ægtefælle og mindreårige børn, der alle er danske statsborgere.
Udlændingen forventes idømt en straf på 40 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens § 245
”Anklagemyndigheden nedlægger påstand om, at tiltalte tildeles en advarsel i medfør af udlændingelovens §
49, stk. 1, jf. § 24 b, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, nr. 6 og § 26, stk. 2, om, at hvis den pågældende begår nyt
strafbart forhold, vil der ved en afgørelse om udvisning ved dom på det tidspunkt skulle lægges vægt på, om
udvisning må anses for særlig påkrævet, fordi den pågældende ikke tidligere er udvist af den grund, at dette
med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.”
Forbehold for påstand om udvisning
Der skal i anklageskriftet tages forbehold for påstand om udvisning, hvis anklagemyndigheden ikke er i
besiddelse af tilstrækkelige oplysninger - f.eks. om opholdsgrundlag eller varighed af lovligt ophold - til at
kunne nedlægge påstand om udvisning på det tidspunkt, hvor anklageskriftet skal sendes til retten
Anklagemyndigheden skal senere følge op på forbeholdet med en tilkendegivelse om udvisningspåstanden.
En tilkendegivelse er ikke en del af anklageskriftet, og der er derfor ikke krav om forkyndelse af denne inden
for en bestemt frist, jf. TfK2001.39.
3.2. Før hovedforhandling
- 8 -
3.2.1. Overvejelser om bevisførelse i anledning af
udvisningspåstanden
Anklagemyndigheden skal forud for hovedforhandlingen overveje, på hvilken måde der skal føres bevis for
udvisningspåstanden, f.eks. ved:
 Afhøring i retten af udlændingen om de personlige forhold
 Afhøring i retten af andre personer om de personlige forhold
 Dokumentation af udtalelsen fra Udlændingestyrelsen/Styrelsen for International Rekruttering og
Integration (SIRI) (jf. pkt. 3.1.2.)
 Dokumentation af forstraffe
Bevisførelsen i anledning af en udvisningspåstand finder sted i forbindelse med behandlingen af de personlige
forhold. Udlændingen bør afhøres grundigt om sine personlige forhold ved sagens behandling for retten i 1. in-
stans, og oplysningerne bør sikres tilført retsbogen, således at grundlaget for rettens afgørelse af ud-
visningsspørgsmålet er afklaret og kan danne grundlag for en vurdering af spørgsmålet om anke eller kære af
afgørelsen og kan dokumenteres ved en eventuel behandling af sagen i ankeinstansen.
3.2.2. Forberedelse af procedure
Under hovedforhandlingen vil udvisningsspørgsmålet – på lige fod med sagens øvrige juridiske
problemstillinger – kræve en særskilt behandling. Proceduren bør indeholde en redegørelse for de relevante
faktiske forhold og for udvisningspåstandens forenelighed med Danmarks internationale forpligtelser.
Hvis der er nedlagt påstand om udvisning i en sag, hvor der ikke tidligere har været nedlagt påstand om
udvisning, skal anklageren i forbindelse med sin procedure være opmærksom på, at dette efter
omstændighederne kan indgå i proportionalitetsvurderingen, jf. f.eks. U 2013.2587H, hvor Højesteret som led i
den samlede proportionalitetsafvejning af, om der kunne ske udvisning, lagde vægt på, om der i tidligere sager
mod den pågældende var nedlagt påstand om udvisning.
Se oversigter over praksis fra henholdsvis EMD og Højesteret i udvisningssager her:
 Praksisoversigt over udvisningsdomme ved EMD
 Praksisoversigt over udvisningsdomme fra Højesteret
Læs i øvrigt mere om vurderingen af betingelserne for udvisning, herunder om Danmarks internationale
forpligtelser under jura, pkt. 4.
3.2.3. Varetægtsfængsling efter dom?
- 9 -
Hvis der er nedlagt påstand om udvisning af en udlænding, skal anklagemyndigheden overveje, om der – i
forlængelse af, at retten afsiger dom i sagen – skal fremsættes en begæring om varetægtsfængsling, og i givet
fald på hvilket grundlag. Det gælder uanset, om udlændingen har været varetægtsfængslet eller ej under sagen.
Hvis udlændingen har været varetægtsfængslet under sagen i medfør af retsplejeloven eller udlændingeloven,
skal anklagemyndigheden som udgangspunkt begære udlændingen i varetægtsfængslet efter dom.
Varetægtsfængslingen kan ske i medfør af retsplejelovens § 769 eller udlændingelovens § 35, stk. 1. Det
bemærkes, at det af praktiske årsager kan være hensigtsmæssigt at søge udlændingen varetægtsfængslet efter
udlændingelovens § 35, stk. 1, hvis udlændingen alene mangler at afsone få dage af den idømte straf.
Læs mere om betingelserne for varetægtsfængsling og om sondringen mellem henholdsvis retsplejelovens og
udlændingelovens regler om varetægtsfængsling under pkt. 4.2.
Hvis udlændingen er asylansøger og udvises ved endelig dom, skal anklagemyndigheden begære udlændingen
varetægtsfængslet efter udlændingelovens § 35, stk. 2, hvis den straf, udlændingen idømmes, anses for afsonet
med den varetægtsfængsling, der har fundet sted forud for dommen, eller hvis udlændingen idømmes en
betinget straf. Læs mere om udlændingelovens § 35, stk. 2, under pkt. 4.2.2.
Hvis udlændingen ikke bliver udvist ved dommen (f.eks. fordi udlændingen frifindes, eller fordi straffen bliver
fastsat til bøde), skal anklagemyndigheden overveje, om udlændingen skal søges frihedsberøvet efter reglerne i
udlændingelovens § 36, jf. § 37, f.eks. med henblik på en administrativ udvisning. Spørgsmålet om
frihedsberøvelse bør forelægges for retten i det samme retsmøde, uanset at politiet i denne situation har
mulighed for at frihedsberøve udlændingen administrativt i op til 3 døgn, jf. forarbejderne til udlændingelovens
§ 37, stk. 1, 5. pkt. (L 85 af 30. november 1994, de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 17).
- 10 -


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
F +4533933510
www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 472 (Alm. del), som Fol-
ketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren
den 29. september 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Ra-
bjerg Madsen (S).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 29. oktober 2020
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Louise Degn Brammer
Sagsnr.: 2020-0032/40-0436
Dok.: 1652663
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 471
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 472 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvad der skal til, for at anklage-
myndigheden anker sager, hvor der er nedlagt påstand om ud-
visning, men hvor første instans kommer frem til, at der ikke
skal ske udvisning, herunder om det gør nogen forskel, at dom
afsiges med dissens?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen indhentet følgende
udtalelse fra de regionale statsadvokater (dvs. Statsadvokaten i
København og Statsadvokaten i Viborg), hvortil Rigsadvokaten
kan henholde sig:
”Anklagemyndigheden iværksætter som udgangs-
punkt initiativanker vedrørende udvisning, såfremt
der er rimelig udsigt til, at en anke vil føre til et an-
det resultat i landsretten. I anklagemyndighedens
overvejelser herom indgår også, om frifindelsen for
udvisning i byretten er afsagt med dissens.”
Rigsadvokaten kan supplerende oplyse, at det følger af retsple-
jelovens § 96, at de offentlige anklagere sammen med politiet
har til opgave at forfølge forbrydelser efter reglerne i retspleje-
loven. Anklagemyndigheden skal herved påse, at strafskyldige
drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke fin-
der sted.
Denne regel er udtryk for objektivitetsprincippet, der er et
grundlæggende princip i strafferetsplejen. Princippet gælder
bl.a., når anklagemyndigheden skal tage stilling til spørgsmålet
om tiltale, og indebærer, at anklagemyndigheden er forpligtet til
at tage enhver omstændighed, der tyder på en mistænkts uskyld,
i betragtning, samt til ikke at rejse tiltale, medmindre anklage-
myndigheden skønner, at tiltalerejsningen vil føre til domfæl-
delse.
Princippet finder ligeledes anvendelse, når anklagemyndighe-
den skal tage stilling til spørgsmålet om anke. Anklagemyndig-
heden vil derfor altid overveje, om der er grundlag for at anke,
når anklagemyndigheden ikke har fået medhold, f.eks. i en på-
stand om udvisning, men anklagemyndigheden vil i overens-
stemmelse med objektivitetsprincippet kun iværksætte anken,
3
hvis der er en rimelig udsigt til, at en anke vil føre til et andet
resultat i landsretten.”