UUI alm. del - svar på spm. 469 om ministeren i tabelform vil redegøre for fordelingen af sager, hvor der er nedlagt påstand om udvisning, i de danske retssale de sidste fem år, herunder om det vil være muligt at etablere en ret, som har særligt på f.eks. udvisning, på samme måde som f.eks. boligretten, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
F +4533933510
www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 469 (Alm. del), som Fol-
ketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren
den 29. september 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Ra-
bjerg Madsen (S).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 29. oktober 2020
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Louise Degn Brammer
Sagsnr.: 2020-0032/40-0433
Dok.: 1652638
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 469
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 469 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Vil ministeren i tabelform redegøre for fordelingen af sager,
hvor der er nedlagt påstand om udvisning, i de danske retssale
de sidste fem år, herunder om det vil være muligt at etablere en
ret, som har særligt på f.eks. udvisning, på samme måde som
f.eks. boligretten?”
Svar:
1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække op-
lysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om straf-
fesager de sidste fem år, hvor der var nedlagt påstand om udvis-
ning.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-
bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en lovovertrædelse. I forbindelse med sagens af-
slutning registreres en afgørelsestype, som angiver straffesagens
resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et redskab til at
oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgørelser der vedrø-
rer en given lovovertrædelse. Det vil derimod ikke uden videre
være muligt at trække data af mere detaljeret karakter.
I forbindelse med sagsbehandlingen af straffesager registreres
det ikke, om der er nedlagt påstand om udvisning. Det vil derfor
kræve en meget omfattende manuel gennemgang af et stort antal
sager, hvis de straffesager, hvor der har været nedlagt påstand
om udvisning de sidste fem år, skal findes.
Rigsadvokaten har i stedet fra Kriminalregisteret trukket oplys-
ninger om antallet af personer, der som følge af en dom er regi-
streret med et indrejseforbud, hvilket altid knyttes til en udvis-
ning, eller er registreret med en betinget udvisning/advarsel ef-
ter udlændingelovens § 24 b. Oplysningerne fremgår af tabel 1
nedenfor.
Tabel 1. Antal personer som er idømt indrejseforbud eller be-
tinget udvisning/advarsel i forbindelse med en fældende, ende-
lig dom, fordelt på år*
2015 2016 2017 2018 2019 2020
Indrejsefor-
bud 1.663 1.523 1.801 1.995 1.926 816
3
2015 2016 2017 2018 2019 2020
Betinget ud-
visning/advar-
sel 259 309 408 450 638 335
*Data er analyseret på baggrund af Kriminalregistret (KR). Der tages forbe-
hold for indtastningsfejl. Data er dynamiske, idet der tages hensyn til rettelser
af indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørelser mv. Grundet efter-
slæb i opdatering af afgørelser på alle sagsområder i KR, anses data først for
at være komplet i datatræk foretaget mindst to måneder efter seneste afgørel-
sesdato.
Data er selekteret så de kun omfatter straffesager, samt fældende og endelige
domme. Data er opdateret den 7. september 2020.”
2. Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at det siden retsplejelovens
ikrafttræden i 1919 har været et grundlæggende princip, at alle byretter og
begge landsretter som det helt klare udgangspunkt behandler alle typer af
straffesager og alle typer af civile sager. På denne måde sikres det, at retten
geografisk set er tæt på landets borgere og virksomheder, uanset hvad sagen
angår, og at alle byretsdommere og landsdommere bevarer en generalist-
funktion. Hertil kommer, at der er mange typer af retssager, og at det ikke
er realistisk at henlægge behandlingen af hver af disse til én eller flere spe-
cialiserede domstole.
Retsplejerådet fandt det i betænkning nr. 1401/2001 om reform af den civile
retspleje væsentligt, at dommere ved de almindelige domstole bevarer en
generalistfunktion og således behandler en række forskellige sager. Rådet
fandt dog en vis specialisering hensigtsmæssig, så længe en sådan speciali-
sering sker inden for den enkelte byret og ikke mellem byretterne. Den øn-
skede specialistfunktion kan ifølge rådet kombineres med, at en bestemt af-
deling eller bestemte dommere samtidig opnår et vist specialkendskab til et
givent område ved at behandle en vis mængde sager inden for det pågæl-
dende område.
Det nævnte princip blev videreført med retskredsreformen i 2007 – hvor
antallet af retskredse blev reduceret fra 82 til 24 – og en koncentration af
udvisningssager ved én ret vil således være et brud med de forudsætninger,
som domstolenes nuværende organisering bygger på.
3. Jeg deler Retsplejerådets opfattelse af, at det er væsentligt, at alle dom-
mere ved de almindelige domstole, herunder også i straffesager, bevarer en
generalistfunktion og således behandler en række forskellige sager. Hermed
styrkes sammenhængen i retsanvendelsen, idet det sikres, at dommerne til
stadighed bevarer kendskabet til generelle og tværgående juridiske regler og
principper.
4
Hertil kommer, at spørgsmålet om udvisning af kriminelle udlændinge har
en nær indholdsmæssig sammenhæng med selve straffesagen. Efter udlæn-
dingeloven skal en udlænding således udvises, hvis det strafbare forhold ef-
ter bestemmelserne i udlændingeloven kan føre til udvisning, og udvisning
ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-
ser, herunder særligt artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention om retten til respekt for privat- og familieliv. Spørgsmålet om, hvor-
vidt en person skal udvises af Danmark, afhænger derfor i høj grad af den
idømte frihedsstrafs karakter og længde samt varigheden af udlændingens
ophold her i landet.
Jeg finder på denne baggrund ikke anledning til at iværksætte tiltag med det
formål at henlægge domstolenes behandling af sager om udvisning til én
enkelt domstol eller en særlig del af de eksisterende domstole, som det er
tilfældet med boligretten, der er en særlig del af den stedlige byret.