Arktiske strategier i de nordiske lande
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: NOR alm. del (Bilag 2)
- Hovedtilknytning: NOR alm. del (Bilag 2)
Aktører:
Arktiske strategier i de nordiske lande
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/nor/bilag/2/2269976.pdf
Side 1 | 6 Den Arktiske Delegation, Det Udenrigspolitiske Nævn, Færøudvalget, Grønlandsudvalget og Udenrigsudvalget Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 29. oktober 2020 Arktiske strategier i de nordiske lande Den 4. november kl. 10.00 – 11.30 er de nordiske ambassadører og repræ- sentanter for de selvstyrende områder indbudt til at give et oplæg om deres landes respektive arktiske strategier og synspunkter i den forbindelse. Mødet afholdes i Landstingssalen og kan følges på Teams. Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har hver især udgivet officielle strategipapirer for Arktis. Mange temaer går igen på tværs af de nordiske arktisstrategier. Med forskel- lig vægt fremhæver de mulighederne i, og behovet for, øget økonomisk ud- vikling i Arktis med respekt for miljøet og de arktiske befolkninger. Særligt fremhæves behovet for at beskytte regionens oprindelige folk og deres leve- vis. Samtidig omtaler alle strategierne udfordringerne ved klimaforandringer og sikkerhedspolitiske spændinger. Alle fremhæver de nødvendigheden af at bevare Arktis’ lavspændingsstatus og at respektere international ret, især FN’s havretskonvention UNCLOS. Der er dog også forskelle strategierne imellem. De arktiske stater har forskel- lige geografiske udgangspunkter, hvilket til dels afspejles i strategierne. F.eks. har de arktiske kyststater Danmark (Grønland) og Norge et relativt større fokus på sikkerhed og forsvar end Finland, der til gengæld lægger større vægt på økonomisk udvikling. Nogle af strategierne er udgivet for flere år siden, og udgivelsestidspunktet kan også have indflydelse på indholdet. I forhold til den forrige strategi fra 2011, fokuserer Sveriges helt nye strategi fra september 2020 f.eks. langt mere på sikkerhed og forsvar. Endelig afspejler landenes arktisstrategier også, at de hver især deltager i forskellige internati- onale fora. Nordisk Råd 2020-21 NOR Alm.del - Bilag 2 Offentligt Side 2 | 6 Medlemskab af udvalgte multilaterale fora Kongeriget Danmark Finland Island Norge Sverige Arktisk Råd X X X X X Arctic Five X X Barentsrådet X X X X X EU X* X X NATO X X X Nordisk Ministerråd X X X X X Vestnordisk Råd X** X Arktisk parlamentariker komite X X X X X * Ikke Grønland og Færøerne ** Kun Grønland og Færøerne Kongeriget Danmark Kongeriget Danmarks strategi for Arktis blev lanceret i 2011 og udløber ved udgangen af 2020. Den omfatter både Danmark, Færøerne og Grønland og oplister fire overord- nede prioriteter: Et fredeligt og sikkert Arktis. Selvbærende vækst og samfundsmæssig bæredygtighed. Udvikling under respekt for Arktis’ sårbare kli a, iljø og atur. Tæt samarbejde med internationale partnere. Strategien nævner både Arktisk Råd og Arctic Five som vigtige fora for em- ner, der angår hhv. alle de arktiske stater eller blot kyststaterne. Kongeriget vil forsøge at præge EU’s arktispolitik, især med Færøernes og Grønlands interesser in mente, og arbejde for, at EU får observatørstatus i Arktisk Råd. Kongeriget vil desuden fremme Arktis som tværgående fokusområde i Nor- disk Ministerråds arbejde. Hvad angår bilaterale forhold nævner strategien bl.a. Island og Norge som ”centrale partnere for tæt samarbejde” på en ræk- ke områder. Med Finland og Sverige vil man ”fastholde tæt kontakt om arkti- ske emner”. Danmark er kun repræsenteret i Arktis i kraft af Rigsfællesskabet med Grøn- land og Færøerne. For at bevare sin position har Danmark interesse i at be- vare Rigsfællesskabet, mens både Færøerne og Grønland har selvstændig- hedsambitioner og hver især har selvstyre på en række områder. Siden stra- tegiens udgivelse har stormagternes øgede aktivitet og interesse i Arktis lagt et yderligere pres på Rigsfællesskabet. Der har derfor været fokus på at sikre den interne sammenhængskraft gennem øget politisk konsultation og koordi- nation. Side 3 | 6 Som supplement til den fælles strategi udgav Færøerne i 2013 en strategi med ”fokus på områder af særlig relevans og interesse for Færøerne”. Den anbefaler bl.a. en mere fremtrædende rolle for Færøerne, både i Arktisk Råd og internt i Rigsfællesskabet. Desuden anbefales et udvidet direkte samar- bejde med Grønland, Island og Nordnorge samt fuldt færøsk medlemskab af den stående komité for arktiske parlamentarikere. Finland Den finske strategi fra 2013 lægger især vægt på mulighederne for økono- misk udvikling i Arktis inden for alt fra minedrift til turisme. Strategien forsøger især at fremhæve og styrke Finlands rolle som et land med forsknings- og erhvervsmæssig ekspertise i Arktis, som andre arktiske stater kan drage nytte af. Dette kædes sammen med en indenrigspolitisk dagsorden om at udvikle udkantsområder i det nordlige Finland og beskyttelse af de finske Samers levevis. Finlands arktiske strategi bygger på fire søjler: Finland som arktisk nation. Finland har i kraft af klima, geografi, hi- storie og navnlig den samiske befolkning udviklet en særlig arktisk identitet, der må værnes om. Finland som arktisk ekspert. Finland besidder den nødvendige ek- spertise omkring Arktis til at forstå, tilpasse sig og udnytte den ud- vikling, regionen undergår. Både forsknings- og erhvervsmæssigt vil Finland være et forbillede. Bæredygtig udvikling og respekt for det arktiske miljø. Finland øn- sker bæredygtig udnyttelse af naturressourcer med forståelse for klimaforandringernes effekt og det arktiske miljøs betingelser. Internationalt samarbejde i Arktis. Finland vil med en styrket positi- on i Arktis promovere internationalt samarbejde og stabilitet i regi- onen. Finland ønsker ifølge strategien at give Arktisk Råd en mere global rolle. Derudover vil Finland arbejde sammen med Danmark og Sverige om at tyde- liggøre EU’s rolle i Arktis samt udforske muligheder for forsvarssamarbejde mellem de nordiske lande. Finland vil også etablere bilaterale partnerskaber samt udvide sit partnerskab med Rusland Island Island er det mindste land i Arktisk Råd og ligger geografisk hovedsageligt syd for polarcirklen. For at holde fast i sin plads ved bordet i arktiske beslut- ningsprocesser er det derfor vigtigt for Island at blive betragtet som arktisk kyststat og arbejde for, at arktiske anliggender hovedsageligt behandles i Arktisk Råd. Side 4 | 6 Islands arktisstrategi er formuleret i en resolution vedtaget af parlamentet i 2011, der pålægger regeringen at: 1. Styrke Arktisk Råd 2. Sikre Islands politiske status som arktisk kyststat 3. Promovere en forståelse af Arktis, der fremhæver Nordatlantens be- tydning 4. Følge FN’s havretsko ve tio 5. Udvide samarbejdet med Færøerne og Grønland 6. Støtte oprindelige folks rettigheder og inklusion i beslutningsproces- ser 7. Fremme samarbejde med andre stater og aktører 8. Med alle midler forhindre menneskeskabte klimaforandringer og deres effekter med henblik på at forbedre de arktiske befolkningers velfærd samt sikre de oprindelige folks unikke kultur og levevis. 9. Beskytte sikkerhedsinteresser med civile midler og modarbejde mili- tarisering af Arktis. 10. Udbygge handelsrelationer mellem de arktiske stater. 11. Udvide islændingenes kendskab til arktiske spørgsmål og udadtil promovere Island som en lokation for møder og diskussioner om Arktis. 12. Øge indenlandsk konsultation og samarbejde i arktiske spørgsmål. Norge Norges Arktisstrategi, med undertitlen “Mellem geopolitik og social udvikling” lanceredes i 2017. Ifølge strategien er Norges langsigtede mål for Arktis: Fred, stabilitet og forudsigelighed Integreret, økosystems-baseret forvaltning Internationalt samarbejde og international retsorden Stærkere grundlag for beskæftigelse, værdiskabelse og velfærd Hvad angår multilateralt samarbejde giver Norge ifølge strategien høj prioritet til Arktisk Råd, Barentsrådet, Østersøsamarbejdet, og Northern Dimension, der er et samarbejde mellem EU, Island, Norge og Rusland. Ruslands tiltagende militære aktivitet i Arktisk omtales som en ”en vigtig fak- tor for norsk sikkerheds- og forsvarspolitik”, men opfattes ikke som værende rettet mod Norge. Norges NATO-medlemskab beskrives som hjørnestenen i norsk sikkerhedspolitik. Strategien fremhæver behovet for at bevare dialog og bredt samarbejde med Rusland på trods af Ukraine-krisen. Overordnet udstikker strategien fem prioritetsområder: Internationalt samarbejde Erhvervsudvikling Vidensudvikling Infrastruktur Miljøbeskyttelse og beredskab Side 5 | 6 Sverige Sveriges arktisstrategi blev præsenteret af regeringen den 29. september 2020 og har ”menneskene, freden og klimaet i centrum”. I lighed med Finland ønsker Sverige at bringe sin ekspertise og ressourcer i spil for at profilere sig og for at bidrage til regionens økonomiske udvikling. I forhold til Sveriges forrige arktisstrategi fra 2011 har den nye strategi dog et større fokus på sikkerhedspolitik. I 2011 var “de aktuelle sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis ikke af militær karakter”. Den nye strategi beskriver i langt højere grad Arktis som værende af forsvarsmæssig betydning for Sve- rige, og den nævner et behov for at styrke det militære beredskab i nord. Regeringen vil i forlængelse heraf arbejde for at udvikle og intensivere nor- disk og euroatlantisk sikkerheds- og forsvarspolitisk samarbejde. Sverige vil i Nordisk Ministerråd arbejde for øget projektaktivitet med et ark- tisk fokus, der kan supplere Arktisk Råd og Barentsrådet. ”De nordiske lande har forskellige udgangspunkter for deres engagement i Arktis, men har sam- tidig et tydeligt værdifællesskab”, som det hedder. Strategien fremhæver også det parlamentariske samarbejde i Nordisk Råd og i den stående komité for arktiske parlamentarikere. Sammenligning Lassi Heininen m.fl. (2020) sammenligner landenes relative prioritering af forskellige temaer gennem en nærlæsning af de arktiske staters strategido- kumenter. Nedenstående tabel er baseret på Heininens optælling og angiver, hvor me- get spalteplads hvert tema fylder i strategierne. Værdierne angiver i afrunde- de procentsatser, hvor hyppigt de forskellige temaer omtales i landenes re- spektive strategidokumenter. Side 6 | 6 % Danmark Island Finland Norge Sverige (2011) Gennemsnit Den menneskelige dimension 8 7 9 8 13 9 Politisk sty- ring/forvaltning 18 26 13 19 13 18 Internationalt samarbejde 13 16 8 12 12 12 Miljøbeskyttelse 7 3 6 6 8 6 Forurening 5 4 2 5 5 4 Klimaforandringer 7 3 4 3 7 5 Sikkerhed 8 12 7 3 4 7 Beredskab og søredning 6 5 6 8 4 6 Økonomi 12 13 20 18 13 15 Turisme 1 1 6 1 3 2 Infrastruktur 6 4 9 8 7 7 Forskning og ud- dannelse 8 6 9 9 13 9 Bemærk at tabellen indikerer, hvor stor en andel af spaltepladsen temaerne hver især tildeles, hvilket ikke nødvendigvis direkte afspejler, hvor stor betyd- ning de tillægges. Links til strategidokumenterne Danmark: Den Arktiske Strategi 2011-2020 Færøerne: The Faroe Islands – a nation in the Arctic (2013) Finland: Finland’s Strategy for the Arctic Region (2013) Island: A Parliamentary Resolution on Iceland's Arctic Policy (2011) Norge: Norway’s Arctic Strategy (2017) Sverige: Sweden’s strategy for the Arctic region (2011) Sveriges strategi för den arktiska regionen (2020) Lassi Heininen m.fl.: Arctic Policies and Strategies — Analysis, Synthesis, and Trends (2020) Med venlig hilsen Peder H. Pedersen, Chefkonsulent Generalsekretær, Arktisk parlamentariker komite