Introduktion til Nordisk Råds danske delegation

Side 1 | 3
Introduktion til Nordisk Råds danske delegation
Velkommen i Danmarks Riges delegation til Nordisk Råd!
I det følgende finder du en kort beskrivelse af Nordisk Råd og dets arbejds-
opgaver.
Nordisk Råd
Nordisk Råd blev oprettet i 1952 og har til formål at bevare og udvikle det
nordiske samarbejde. Rammerne for rådets arbejde er fastlagt i Helsingfors-
aftalen fra 1962. Nordisk Råd beskæftiger sig hovedsageligt med sager af
”fællesnordisk interesse”, altså sager der har interesse på tværs af de nordi-
ske lande. Under det nordiske samarbejde er desuden en lang række projek-
ter, organisationer og institutioner.
Nordisk Råd er det parlamentariske sidestykke til Nordisk Ministerråd og be-
står af 87 parlamentarikere fra de fem nordiske lande og de tre selvstyrende
områder; Grønland, Færøerne og Åland.
Hvert nordisk land har en delegation til Nordisk Råd. Den danske delegation
består af 16 medlemmer, som er valgt af Folketinget; to medlemmer, som er
valgt af Færøernes Lagting samt to medlemmer, som er valgt af Grønlands
Landsting. Den finske delegation består af 18 medlemmer, den norske og
svenske af hver 20 og den islandske af syv medlemmer. Ligesom Færøerne
og Grønland repræsenteres det selvstyrende område Åland af to medlem-
mer.
Formandskabet for Nordisk Råd roterer mellem de fem nordiske lande og lø-
ber for et år ad gangen. Danmark har formandskabet for Nordisk Råd i 2021.
Nordisk Råd betjenes af et fællessekretariat som er lokaliseret sammen med
Nordisk Ministerråds sekretariat i København.
Arbejdssproget i Nordisk Råd er dansk, norsk, svensk, islandsk og finsk. Ved
behov er der ved møder tolkning mellem skandinavisk (dansk/norsk/svensk),
islandsk og finsk.
Nordisk Råd
Til:
Dato:
Delegationens medlemmer og stedfortrædere
30. oktober 2020
Nordisk Råd 2020-21
NOR Alm.del - Bilag 1
Offentligt
Side 2 | 3
Nordisk Ministerråd
Nordisk Ministerråd er de nordiske regeringers officielle samarbejdsorgan.
Statsministrene har det overordnede ansvar for det nordiske samarbejde. I
praksis er ansvaret uddelegeret til de nordiske samarbejdsministre og til Nor-
disk Samarbejdskomité – embedsmandskomitéer - som tager sig af den lø-
bende koordinering af det officielle, politiske nordiske samarbejde.
Formandskabet for Nordisk Ministerråd varer et år ad gangen og roterer mel-
lem de nordiske lande. Det land som har formandskabet i Nordisk Ministerråd
udformer et program som er vejledende for det nordiske samarbejde i løbet
af året. Danmark har formandskabet for Nordisk Ministerråd i 2020.
Folketingets delegationssekretariat for Nordisk Råd
Ud over Nordisk Råds fællessekretariat har hver national delegation i Nordisk
Råd sit eget sekretariat. Det danske delegationssekretariat er en del af Folke-
tingets Internationale Sekretariat, og dets rolle er at betjene delegationens
medlemmer med faglig og praktisk bistand. Sekretariatet bistår således i for-
bindelse med forberedelse af og deltagelse i møder i Nordisk Råd, forbereder
delegationens interne møder, møder med ministre, redegørelsesdebatter og
andre arrangementer såsom høringer og konferencer. Sekretariatet hjælper
desuden med det praktiske omkring rejser, rejsebestilling, hotelbooking,
fremskaffelse af mødepapirer m.v.
Det danske delegationssekretariatet består af:
Joan Ólavsdóttir, delegationssekretær, Joan.Olavsdottir@ft.dk - lokal 3347
Peder H. Pedersen, delegationssekretær, Peder.Pedersen@ft.dk - lokal 3436
Ulla Stegemüller, delegationsassistent, Ulla.Stegemueller@ft.dk - lokal 5958
Mia Dehnhardt-Larsen, delegationsassistent, Mia.Dehnhardt-Larssen@ft.dk - lokal 3629
Susanne Henriksen, delegationsassistent, Susanne.Henriksen@ft.dk – lokal 3331
Du er altid velkommen til at kontakte sekretariatet.
Organisation
Nordisk Råds øverste beslutningsorgan er plenarforsamlingen på rådets ses-
sioner. Den store hovedsession afholdes i slutningen af oktober.
Nordisk Råd ledes mellem sessionerne af en Præsident og en Vicepræsi-
dent, der vælges for et år ad gangen. Præsident og Vicepræsident kommer
begge fra det land, der har formandskabet for Nordisk Råd. Formandskabet
roterer årligt mellem landene efter en fast struktur.
Nordisk Råds politiske ledelse, præsidiet, består 13 medlemmer fordelt på
landene. Præsidiet har ansvaret for de overordnede politiske spørgsmål,
planlægning, budgetter samt det udenrigs- og sikkerhedspolitiske parlamen-
tariske samarbejde.
Nordisk Råds løbende arbejde foregår desuden i fire fagudvalg:
Side 3 | 3
 Udvalget for Kundskab og Kultur i Norden
 Udvalget for et Holdbart Norden
 Udvalget for Vækst og Udvikling i Norden
 Udvalget for Velfærd i Norden
Udover udvalgene findes forskellige andre organer:
 Kontrolkomiteen, der udfører den parlamentariske kontrol med aktiviteter,
der finansieres med fælles nordiske midler
 Valgkomitéen, der forbereder og fremlægger forslag til de valg, som ple-
narforsamlingen afholder
 Budgetgruppen, som indgår i Præsidiet, og som er i dialog og forhandler
med Nordisk Ministerråd om det nordiske budget
Alle medlemmer af den danske delegation bliver indplaceret i enten et udvalg
eller i Nordisk Råds Præsidium, valgt af partigrupperne.
Partigrupper
Nordisk Råds medlemmer har mulighed for at danne partigrupper. En parti-
gruppe skal bestå af mindst fire medlemmer og have repræsentanter fra
mindst to lande. Partigrupperne har deres egne medarbejdere, der assisterer
medlemmerne under og mellem møderne.
Der er pt. fem partigrupper:
 Den Socialdemokratiske Gruppe
 Den Konservative Gruppe
 Midtergruppen
 Nordisk Grønt Venstre (NGV)
 Nordisk Frihed
Sagsgang
Medlemmer af Nordisk Råd har mulighed for at tage sager op på forskellig
vis. Enten kan man som medlem fremsætte et medlemsforslag (som individu-
elt medlem, sammen med andre medlemmer eller sammen med en parti-
gruppe). Udvalget som helhed kan også vælge at fremsætte et forslag.
Medlemmerne kan også stille spørgsmål til de nordiske regeringer eller Nor-
disk Ministerråd. Det er i øvrigt helt unikt, at et parlamentsmedlem fra et land,
kan stille spørgsmål til en minister fra et andet land.
Fra forslag til beslutning
Et forslag som stilles af et medlem eller en gruppe af medlemmer henvises af
præsidiet til det relevante udvalg med henblik på behandling. Udvalget kan
for eksempel vælge at indsende forslaget til udtalelse hos forskellige instan-
ser i de forskellige lande, afholde en såkaldt høring med deltagelse af ek-
sperter eller på anden vis fremskaffe fakta for eller imod forslaget.
Udvalgets forslag, i form af en såkaldt betænkning, behandles på sessio-
nerne. Når et forslag er vedtaget får det karakter af en rekommandation, som
er Nordisk Råds anbefaling til Ministerrådet eller de nordiske regeringer.
Alle forslag debatteres og vedtages (eller forkastes) på Nordisk Råds sessio-
ner. Vedtages forslaget sendes en rekommandation til Ministerrådet, der be-
Side 4 | 6
handler rekommandationen og beslutter, hvordan Ministerrådet (regerin-
gerne) vil reagere på rekommandationen. Herefter informeres Nordisk Råd
om Ministerrådets beslutning og rådet træffer beslutning (i pågældende ud-
valg) om og hvordan, der skal følges op.
Spørgsmål
Medlemmer af Nordisk Råd har mulighed for at stille spørgsmål til en eller
flere af de nordiske regeringer. Der kan også stilles spørgsmål til Nordisk Mi-
nisterråd. Spørgsmålene skal vedrøre nordiske forhold. Ofte drøfter udval-
gene kontroversielle eller interessante svar fra Ministerrådet eller regerin-
gerne. Dette kan give anledning til at medlemmer stiller opfølgende spørgs-
mål. Spørgsmål kan også fungere som forarbejdet til et medlems- eller ud-
valgsforslag.
Der er både mulighed for at stille mundtlige og skriftlige spørgsmål:
Mundtlige spørgsmål stilles af et medlem af Nordisk Råd og besvares ved
en særskilt spørgetime med de nordiske samarbejdsministre under sessio-
nen.
Skriftlige spørgsmål kan stilles på et hvilket som helst tidspunkt og stilles til
enten Ministerrådet eller en eller flere af de nordiske regeringer. Spørgsmål
skal besvares inden 6 uger. Spørgsmålene stilles via det danske delegations-
sekretariat.
Fagudvalgene
Udvalgene kan have underudvalg eller arbejdsgrupper til afgrænsede opga-
ver i en vis periode. Underudvalgene eller arbejdsgruppen kan også have til
opgave at komme med konkrete forslag til udvalget. Nogle gange arrangerer
udvalgene seminarer og konferencer.
National forankring
Som medlem af Nordisk Råd har du en række muligheder for at rejse nordi-
ske sager på hjemlige politiske scene, enten overfor ministeren for Nordisk
Samarbejde eller den relevante fagminister eller i offentligheden. For eksem-
pel ved:
 §20 spørgsmål
 Spørgetiden
 Drøfte relevante nordiske sager på delegationsmøder
 Delegationsmøder med ministeren for nordisk samarbejde
 Udvalgsspørgsmål
 Møder med relevante fagministre.
 Henvendelser til relevante fagminister. Det kan eksempelvis være breve
på hele delegationens vegne, der er underskrevet af delegationsforman-
den.
Side 5 | 6
 Mundtlige spørgsmål til ministeren for nordisk samarbejde – der afholdes
en årlig redegørelsesdebat i Folketinget, hvor redegørelsen for det nordi-
ske samarbejde debatteres.
Mødestruktur
Møderne i Nordisk Råd foregår efter en fast struktur. I løbet af et år afholdes
der som regel møder i alle de nordiske lande. Nogle år besøges også de
selvstyrende områder.
Januarmøder: Præsidium og udvalg holder møder og formandskabspro-
grammet for Nordisk Råd præsenteres på et fællesmøde.
Tema-/minisession (april-møderne): Præsidiet og fagudvalgene holder mø-
der efterfulgt af en mindre session, der eventuelt afholdes over et udvalgt
emne.
Sommermøder (uge 26): Sommermøderne strækker sig ofte over en lidt
længere periode 3-4 dage sidste uge i juni eller første uge i juli, hvor udval-
gene og Præsidiet besøger forskellige lande traditionelt i Norden eller i Nor-
dens nærområder, hvor man studerer forskellige temaer, besøger organisati-
oner m.v.
Septembermøder: I september afsluttes behandlingen af sagerne i udval-
gene og Præsidiet, og det besluttes hvilke forslag, der skal indstilles til beslut-
ning på sessionen.
Session (uge 44): Sessionen finder sted i det land, der har formandskabet.
Ved sessionen kommer sager til debat og afstemning, der er topmøde med
de nordiske statsministre og udenrigsministre, og der vælges ny præsident
og vicepræsident.
I december mødes Præsidiet til møde i en eller to dage. Fagudvalgene mø-
des ikke i december.
Parlamentariske udvalg og komiteer
Nordisk Råds delegation vælger medlemmer til at repræsentere Folketinget i
Det Parlamentariske Østersøsamarbejde (BSPC).
Det Parlamentariske Østersøsamarbejde
Den Parlamentariske Østersøkonference (BSPC – Baltic Sea Parliamentary
Conference) er den parlamentariske pendant til Østersørådet (CBSS - Coun-
cil of the Baltic Sea States) og består af parlamentarikere fra de fem nordiske
lande og de tre selvstyrende områder, Rusland, Estland, Letland, Litauen,
Polen og Tyskland samt fra de regionale parlamenter i Skt. Petersborg, Kare-
lien, Kaliningrad, Leningrad, Schleswig-Holstein, Mecklenburg-Vor Pommern,
Side 6 | 6
Hamborg samt fra Baltisk forsamling, Europa Parlamentet, Nordisk Råd, Eu-
roparådet og NATOs parlamentariske forsamling. Komiteen mødes fire
gange årligt, tre gange til komitemøder og en gang til den årlige konference,
typisk i formandskabslandet.
Mere information:
 Link til Velkommen til Nordisk Råd - minihåndbog
 Link til Helsingforsaftalen fra det nordiske samarbejdes hjemmeside
(www.Norden.org)
 Link til Forretningsorden for Nordisk Råd
Se tegning af arbejdsgange og processer på næste side.
Side 7 | 6
Side 8 | 6
Ønsker du en mere detaljeret, mundtlig gennemgang af arbejdet i Nordisk
Råd kommer vi fra delegationssekretariatet gerne ud til dig på kontoret.
Kontakt gerne Joan Ólavsdóttir Joan.Olavsdottir@ft.dk eller Peder H. Peder-
sen Peder.Pedersen@ft.dk.
Se også på: www.norden.org
Med venlig hilsen
Det danske delegationssekretariat