SOU alm. del - svar på spm. 789 om ministerens kommentar til indholdet i artiklen "Advokater: Krisecentre misbruges", fra social- og indenrigsministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 5. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 789 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 789:
”Vil ministeren kommentere indholdet i artiklen "Advokater: Krisecentre misbruges"
bragt i Politiken den 4. oktober 2020, og vil ministeren iværksætte en undersøgelse af,
hvorvidt krisecentre misbruges til at vinde samværssager, og vil ministeren endvidere
oplyse, hvad ministeren agter at gøre for at standse dette misbrug, såfremt det finder
sted?”
Svar:
Som jeg har tilkendegivet ved flere nylige besvarelser til udvalget om samarbejdschi-
kane i forældreansvarssager, så er det helt uacceptabelt, hvis forældre chikanerer hin-
anden og uden grund forhindrer den anden forælders kontakt med barnet.
For nærmere om Familieretshusets belysning af komplekse sager, hvor der er oplys-
ninger og påstande om risikofaktorer, og hvor der kan være et højt konfliktniveau,
henviser jeg til min besvarelse af SOU alm. del spørgsmål 767 (vedlagt). Som det
fremgår af svaret, sker belysningen af disse sager på forskellig vis. Oplysning om, at
barnet opholder sig på et krisecenter med den ene forælder, står således ikke alene,
men indgår som en del af den samlede oplysning af sagen.
Boformer efter servicelovens § 109 (krisecentre) er omfattet af det såkaldte selvmø-
derprincip, som indebærer en ret for kvinden til at få ophold og modtage hjælp på
krisecentre uden forudgående kommunal visitation. Selvmøderprincippet understøt-
ter, at boformerne har en akut karakter og er afgørende for, at kvinder udsat for vold
kan få akut hjælp uden at skulle afvente en afgørelse fra kommunen. Det er således
lederen af krisecenteret, der træffer afgørelse om optagelse og udskrivning, jf. service-
lovens § 109, stk. 3.
Selvmøderprincippet og boformslederens indskrivningsret medfører, at krisecentrene
og boformslederne har en vigtig opgave i forhold til beslutningen om at optage eller
afvise en kvinde. Det er afgørende, at kvinder, som får ophold, befinder sig i kerneom-
rådet for krisecentrenes virke. Derfor er visitationsarbejdet på et krisecenter koncen-
treret om en grundig visitationssamtale med kvinden. Visitationen og screeningen
foretages således ofte af fagpersonale med voldserfaring. Dertil har personalet løbende
samtaler med kvinden efter hendes optagelse, som medvirker til at sikre, at opholdet
er berettiget.
Sagsnr.
2020 - 9654
Doknr.
317309
Dato
29-10-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 789
Offentligt
2
Socialtilsynet har ansvaret for at godkende og føre tilsyn med sociale tilbud, herunder
krisecentre. Til vurdering af kvaliteten i krisecentre ved godkendelse og tilsyn anven-
der socialtilsynene en kvalitetsmodel, jf. bekendtgørelse nr. 617 af 3. maj 2020 om
socialtilsyn. Af modellen fremgår, at det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der
er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metoder medvirker til at sikre bor-
gernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsent-
ligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe(r) og metoder. Tilbud-
dets målgruppe og målgruppebeskrivelse indgår derfor som en del af tilsynet.
Jeg har tillid til krisecentrenes visitationsarbejde, og jeg mener derfor ikke, at det er
for nemt at tage ophold på krisecenter, som påstået i artiklen. Derfor mener jeg heller
ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at iværksætte en undersøgelse af
krisecentrenes visitation.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
SOU alm. del – svar på spørgsmål 767


Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 28. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 767 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 767:
”Hvordan vurderer Familieretshuset i en sag, at der ikke er tale om falske
beskyldninger mod en af parterne i sagen, og hvordan sikres det, at der ikke foregår
forsøg på forældrefremmedgørelse i sagerne?”
Svar:
Indledningsvis skal jeg bemærke, at der er tale om komplekse sager, når der
fremkommer påstande om alvorlige risikofaktorer som f.eks. vold, misbrug eller
overgreb. Det er sager, hvor Familieretshuset og familieretten – når der træffes
afgørelser om f.eks. samvær – skal have fokus på at medvirke til at sikre barnets trivsel
og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade
eller fare, herunder at være vidne til vold. Systemet skal på den anden side også gribe
ind overfor samarbejdschikane og hindre, at samværsforælderens forbindelse med
barnet afbrydes og ødelægges på grund af chikanøse beskyldninger, der ikke har hold i
virkeligheden.
Jeg har indhentet et bidrag fra Familieretshuset til brug for besvarelse af spørgsmålet.
Familieretshuset oplyser, at hver enkelt sag behandles på baggrund af de oplysninger,
der er i sagen. Sagsbehandlingen tilrettelægges i forhold til, hvad der er bedst for det
enkelte barn i den konkrete situation og med de udfordringer, der er i familien.
Familieretshuset oplyser videre, at der i de komplekse sager, hvor der er oplysninger
og påstande om risikofaktorer, og hvor der kan være et højt konfliktniveau, er fokus på
beskyttelsen af barnet og afdækningen af barnets perspektiv. Det afgørende for
Familieretshuset er derfor at belyse, hvordan risikofaktorer og forældrenes konflikt
påvirker barnet både aktuelt og på sigt, så der kan arbejdes for at finde holdbare
løsninger for barnet samt sikre, at familieretten får et tilstrækkeligt grundlag at afsige
dom i sagen på.
Belysningen af sagen sker på forskellig vis, herunder ved forældrenes egne oplysninger
og oplysninger fra andre myndigheder eller institutioner, som har kendskab til
familien. Der kan også gennemføres børnesagkyndige undersøgelser og indhentes
sagkyndige erklæringer om forældrene, herunder i sager om samarbejdschikane, hvor
Familieretshuset efter en konkret vurdering kan indhente en sagkyndig erklæring om
den forælder, der udøver samarbejdschikane. Barnets perspektiv kan også belyses ved
direkte inddragelse af barnet ved en børnesamtale, ligesom der kan fastsættes
overvåget samvær som et led i oplysningen af sagen.
Sagsnr.
2020 - 9419
Doknr.
313366
Dato
26-10-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 789
Offentligt
2
Det er altså på baggrund af en undersøgende tilgang, at det vurderes, hvad der er bedst
for barnet i en sag, hvor der fremkommer beskyldninger af den nævnte slags. Dette
netop for bedst muligt at sikre, at en afgørelse træffes ud fra et fuldstændigt grundlag,
herunder hvor det er afdækket, om der er tale om samarbejdschikane fra en af
forældrene.
Med venlig hilsen
Astrid Krag