SOU alm. del - svar på spm. 783 om, hvilke initiativer regeringen har iværksat for at sikre de udsatte børn med mentale handicap mod seksuelle overgreb, fra social- og indenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


(20191) SOU alm. del - svar på spm. 783.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/sou/spm/783/svar/1705334/2269190.pdf

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 2. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 783 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål nr. 783:
”Et studie af seksuelle overgreb mod børn dokumenterer, at børn med mentale handi-
cap har tre gange så stor risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb sammenlignet
med børn uden handicap, idet der henvises til artiklen ”Handicappede børn har tre-
dobbelt risiko for at blive misbrugt seksuelt” den 28. september 2020 på Viden-
skab.dk.
Vil ministeren i lyset heraf ministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen har
iværksat for at sikre de udsatte børn med mentale handicap mod seksuelle overgreb?”
Svar:
Som jeg forstår det, har artiklen på Videnskab.dk sammenhæng til analyserapporten
'Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap', som VIVE offentliggjor-
de i maj 2017, ligesom de konklusioner, der nævnes i artiklen, er baserede på data,
som blev indsamlet til brug for denne rapport.
Blandt andet på baggrund af rapporten udarbejdede Socialstyrelsen i 2017 en hånd-
bog, som skal støtte de fagprofessionelle omkring børnene i at forebygge og håndtere
vold og overgreb. Håndbogen indgår i det løbende formidlingsarbejde, som SISO –
Videnscenteret for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn – står
for, og de fagpersoner, der arbejder med børn og unge med handicap, giver over for
Socialstyrelsen udtryk for, at de oplever håndbogen som god og anvendelig.
Der blev ligeledes sat fokus på problemstillingen i aftalen om satspuljen for 2018. Her
blev der afsat 10 mio. kr. til en ansøgningspulje, hvor frivillige og private organisatio-
ner og interesseorganisationer kunne få støtte til at udvikle og afprøve initiativer og
projekter, som kan medvirke til at styrke forebyggelsen af seksuelle overgreb mod børn
og unge med handicap.
Fem foreninger - ADHD-foreningen, Autismeforeningen, Foreningen for Cerebral
Parese, Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUHM) og Udviklingshæmmedes
Landsforbund (ULF) – har fået støtte fra puljen og er i gang med at udvikle initiativer
og materiale, som er tilpasset de forskellige målgrupper af unge. Projektet forventes
afsluttet planmæssigt i 2021 med en evaluering, som bl.a. vil indgå i SISO’s fremadret-
tede formidlingsaktiviteter til fagpersoner på området.
Sagsnr.
2020 - 9564
Doknr.
316991
Dato
28-10-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 783
Offentligt
2
Med venlig hilsen
Astrid Krag