SOU alm. del - svar på spm. 761 om, hvor meget der skal til for at fjerne en plejegodkendelse, når plejefamilien har mange års erfaring, fra social- og indenrigsministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 25. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 761 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 761:
”Vil ministeren redegøre for, hvor meget der skal til for at fjerne en plejegodkendelse,
når plejefamilien har mange års erfaring, og synes ministeren, at et tilsynsbesøg på 1½
time, hvor den ene time f.eks. går med børnesamtaler, kan danne et fagligt forsvarligt
grundlag for en lukning eller skal et tilsyn være undrende og lave en grundig undersø-
gelse af de forhold, der er i en plejefamilie, før man lukker, og når der ikke er noget
akut, er det så okay, at et tilsyn bare tilsidesætter socialtilsynslovens § 5 og vurderer, at
forholdet er uforbederligt?”
Svar:
For så vidt angår den del af spørgsmålet, som omhandler ophør af en plejefamilies
godkendelse, kan jeg i det hele henvise til min samtidige besvarelse af SOU alm. del
spm. 758.
For så vidt angår den del af spørgsmålet, som omhandler socialtilsynets løbende
driftsorienterede tilsyn med sociale tilbud, herunder plejefamilier, kan jeg i det hele
henvise til min besvarelse af SOU alm. del spm. 786, hvoraf det bl.a. fremgår, at social-
tilsynet selv tilrettelægger tilsynsarbejdet ud fra en risikobaseret konkret vurdering af
forholdene i den enkelte plejefamilie. Socialtilsynet afgør således selv, hvilke temaer i
kvalitetsmodellen der skal være fokus på i tilsynsbesøget, samt hvem det f.eks. er rele-
vant at interviewe, og hvor mange anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg, der er behov
for at aflægge. Socialtilsynet skal ved varetagelsen af tilsynsopgaven indhente relevant
information, herunder fra handlekommuner, de anbragte børn hos plejefamilierne,
plejefamilien selv og andre relevante personer.
Uanset at socialtilsynene selv tilrettelægger tilsynsarbejdet ud fra en risikobasseret
tilgang, skal socialtilsynet som offentlig myndighed altid sikre, at en sag er tilstrække-
ligt oplyst, inden der træffes afgørelse. Det er et grundlæggende princip i forvaltnings-
retten. Formålet med officialprincippet er at understøtte, at der træffes materielt lovli-
ge og rigtige afgørelser. Ikke mindst af hensyn til borgerne.
Generelt ift. socialtilsynets driftsorienterede tilsyn vil jeg gerne understrege, at social-
tilsynets opgave dels er at føre kontrol med forholdene i plejefamilierne, men nok så
vigtigt er deres opgave at bidrage til, at kvaliteten løbende fastholdes og udvikles i
plejefamilierne. Et vigtigt redskab til begge dele er dialogen, det konstruktive samar-
bejde og gennemsigtigheden i socialtilsynets handlinger, observationer og afgørelser.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Sagsnr.
2020 - 9326
Doknr.
315951
Dato
28-10-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 761
Offentligt
2
Bilag:
SOU alm. del – svar på spm. 758
SOU alm. del – svar på spm. 786


Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 2. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 786 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF)
Spørgsmål nr. 786:
”Kan socialtilsynene føre tilsyn uden at møde fysisk op i en given sagen? Kan fysisk
fremmøde f.eks. erstattes med et telefonopkald, og kan tilsynet alene på den baggrund
udarbejde en tilsynsrapport?”
Svar:
Socialtilsynet fører løbende tilsyn med, at tilbuddene ud fra en samlet faglig vurdering
har den fornødne generelle kvalitet.
Socialtilsynet skal, som led i det driftsorienterede tilsyn, både føre kontrol med
forholdene i tilbuddet, og indgå i dialog med tilbuddet med henblik på sikring og
udvikling af kvaliteten i tilbuddet.
Socialtilsynet skal aflægge minimum ét årligt tilsynsbesøg pr. tilbud og tilrettelægger i
øvrigt selv tilsynsarbejdet ud fra en risikobaseret vurdering af forholdene i det enkelte
tilbud. Socialtilsynet skal således føre et mere intensivt tilsyn med et tilbud, når der er
forhold, som giver anledning til, at der skal holdes ekstra øje med stedet. Socialtilsynet
kan f.eks. intensivere tilsynet ved at aflægge flere tilsynsbesøg. Tilsynsbesøgene kan
være anmeldte eller uanmeldte.
En øget tilsynsintensitet kan også komme til udtryk på andre måder end i form af flere
tilsynsbesøg. F.eks. kan socialtilsynet anmode et tilbud om yderligere oplysninger eller
indhente yderligere oplysninger fra andre kilder. Sådanne oplysninger kan f.eks. gives
telefonisk eller på skrift. Socialtilsynet kan også prioritere at fokusere på bestemte
forhold i det konkrete tilbud.
Tilsynsbesøget vil ofte være omdrejningspunktet for tilsynsprocessen, men
tilsynsbesøg er som nævnt blot én af de informationskilder, socialtilsynet har.
Den risikobaserede tilgang betyder også, at tilsynet ikke behøver at gennemgå alle
kvalitetstemaerne ifm. alle tilsyn. Om der er behov for et tilsynsbesøg kan afhænge af,
hvilke kvalitetstemaer, der aktuelt er i fokus. Tilsyn med tilbuddets økonomi
forudsætter f.eks. ikke nødvendigvis et tilsynsbesøg, mens tilsyn med de fysiske
rammer vanskeligt kan foregå uden et tilsynsbesøg.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Sagsnr.
2020 - 9577
Doknr.
315952
Dato
28-10-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 761
Offentligt


Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 25. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 758 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF)
Spørgsmål nr. 758:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser det har, såfremt Socialtilsynet
uberettiget lukker et socialt tilbud eller afgør, at en plejefamilies godkendelse skal
ophøre?”
Svar:
Socialtilsynet kan efter de gældende regler træffe afgørelse om ophør af godkendelsen
af et tilbud eller en plejefamilie, hvis tilsynet ud fra en samlet faglig vurdering
konkluderer, at den generelle kvalitet i tilbuddet eller plejefamilien er utilstrækkelig.
Et ophør af en godkendelse træffes således af hensynet til beboerne i tilbuddet eller de
anbragte i plejefamilien, som har krav på en kvalificeret indsats.
En afgørelse om ophør vil f.eks. efter en konkret vurdering kunne komme på tale, hvis
de forhold, der lå til grund for godkendelsen, har ændret sig væsentligt, og tilbuddet
eller plejefamilien dermed ikke længere opfylder betingelserne, som lå til grund for
godkendelsen.
Det forudsættes, at der forinden har været en dialog mellem socialtilsynet og tilbuddet
eller plejefamilien, så tilbuddet eller plejefamilien har haft mulighed for at rette op på
forholdene. Der behøver ikke at have været givet et påbud eller være iværksat et
skærpet tilsyn, før der kan træffes afgørelse om ophør af en godkendelse.
En afgørelse om ophør af en godkendelse skal fastsætte en rimelig frist, så både
tilbuddet eller plejefamilien og kommunen/kommunerne, der har ansvaret for
borgerne i tilbuddet eller i plejefamilien, har mulighed for at indrette sig på det. Der
kan dog være særlige situationer, hvor godkendelsen bringes til ophør omgående,
f.eks. som følge af begrundet mistanke om seksuelle overgreb, eller hvor der i øvrigt er
akut risiko for borgernes sikkerhed og sundhed.
Dialogen mellem socialtilsynet og tilbuddet eller plejefamilien er et afgørende element
i det driftsorienterede tilsyn, og dialogen er også en forudsætning for, at socialtilsynet
kan bidrage til at udvikle kvaliteten. Dialogen er også afgørende for, at socialtilsynet
kan træffe en korrekt og oplyst afgørelse om f.eks. ophør af godkendelse
Hvis tilbuddet eller plejefamilie er uenig i socialtilsynets afgørelse om ophør af
godkendelsen, kan der klages til det pågældende socialtilsyn, som herefter skal
genvurdere sagen. Hvis afgørelsen fastholdes, videresendes klagen til Ankestyrelsen.
Sagsnr.
2020 - 9326
Doknr.
315951
Dato
28-10-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 761
Offentligt
2
Afgørelser om ophør af godkendelse har som udgangspunkt opsættende virkning. Det
betyder, at tilbuddet eller plejefamilien kan fortsætte, indtil Ankestyrelsen træffer
afgørelse i sagen. Borgerne i tilbuddet eller plejefamilien kan således forblive der,
indtil Ankestyrelsen har truffet endelig afgørelse.
Der kan dog være særlige forhold, der gør det påkrævet, at socialtilsynet kan træffe
afgørelse om, at en klage ikke skal have opsættende virkning. Det vil medføre, at
tilbuddets eller plejefamiliens godkendelse ophører straks. Det kan eksempelvis være
tilfældet, når forholdene eller kvaliteten i tilbuddet eller plejefamilien er af en sådan
karakter, at det giver anledning til bekymring for borgernes sikkerhed, sundhed eller
lignende.
Hvis Ankestyrelsen ikke er enig i socialtilsynets afgørelse om, at tilbuddets eller
plejefamiliens godendelse skal ophøre, og derfor ændrer eller ophæver socialtilsynets
afgørelse, betyder det, at tilbuddets eller plejefamiliens godkendelse træder i kraft
igen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag