SOU alm. del - svar på spm. 759 om det er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, såfremt Socialtilsynet kan lukke/afgøre at en plejefamilies godkendelse skal ophøre og efterfølgende får afgørelsen afvist af Ankestyrelsen uden nogen former for retssikkerhed eller godtgørelse for plejefamilien, som har fået en fejlbehandling, fra social- og indenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 759)
Aktører:
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Adressat: social- og indenrigsministeren
- Stiller: Karina Adsbøl
(20191) SOU alm. del - svar på spm. 759.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/sou/spm/759/svar/1705200/2269064.pdf
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 72 28 24 00 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 25. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 759 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF). Spørgsmål nr. 759: ”Mener ministeren, at det er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, såfremt Socialtilsynet kan lukke/afgøre at en plejefamilies godkendelse skal ophøre og efterfølgende får afgø- relsen afvist af Ankestyrelsen uden nogen former for retssikkerhed eller godtgørelse for plejefamilien, som har fået en fejlbehandling - her tænkes blandt andet på kom- pensation for psykologbehandlinger, udgifter til advokater, og støtte og hjælp til at komme på fode igen?” Svar: For så vidt angår ophør af en plejefamilies godkendelse, kan jeg i det hele henvise til min samtidige besvarelse af SOU alm. del spm. 758. Jeg kan supplerende oplyse, at Socialstyrelsen i 2016 gennemførte en stikprøveunder- søgelse, der viste, at der var en række muligheder for forbedring af kvaliteten af social- tilsynenes afgørelser om sanktioner, herunder bl.a. i forhold til begrundelser og til- synsmæssige overvejelser bag iværksættelsen af sanktioner. Som opfølgning på stik- prøveundersøgelsen blev der iværksat en række tiltag, og efterfølgende blev der gen- nemført en opfølgende stikprøveundersøgelse, som viste, at der samlet var sket en forbedring af kvaliteten af socialtilsynenes afgørelser om sanktioner. Derudover fremgår det bl.a. af min samtidige besvarelse af SOU alm. del spm. 760, at Ankestyrelsen har gennemført en analyse af, hvilke typer afgørelser fra socialtilsynet, der klages over, og hvad udfaldet af de forskellige typer klager har været. Flest klager har omhandlet afslag på fortsat godkendelse som plejefamilie og ophør af godkendelse som plejefamilie. Det fremgår også, at tolv ud af fjorten klagesager er endt med, at socialtilsynets afgørelse er blevet stadfæstet, og to er blevet hjemvist til fornyet be- handling i socialtilsynet. Selvom kompensation kan være et økonomisk plaster på såret, så er den rigtige indsats efter min opfattelse, at socialtilsynene træffer korrekte afgørelser i første omgang, og det har jeg ud fra ovenstående tillid til, at socialtilsynene gør og løbende bliver bedre til, herunder med den nødvendige støtte fra Socialstyrelsens auditfunktion. Med venlig hilsen Astrid Krag Bilag: SOU alm. del – svar på spm. 758 SOU alm. del – svar på spm. 760 Sagsnr. 2020 - 9326 Doknr. 315951 Dato 28-10-2020 Social- og Indenrigsudvalget 2019-20 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 759 Offentligt
Bilag - SOU alm. del - svar på spm. 758.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/sou/spm/759/svar/1705200/2269065.pdf
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 72 28 24 00 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 25. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 758 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF) Spørgsmål nr. 758: ”Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser det har, såfremt Socialtilsynet uberettiget lukker et socialt tilbud eller afgør, at en plejefamilies godkendelse skal ophøre?” Svar: Socialtilsynet kan efter de gældende regler træffe afgørelse om ophør af godkendelsen af et tilbud eller en plejefamilie, hvis tilsynet ud fra en samlet faglig vurdering konkluderer, at den generelle kvalitet i tilbuddet eller plejefamilien er utilstrækkelig. Et ophør af en godkendelse træffes således af hensynet til beboerne i tilbuddet eller de anbragte i plejefamilien, som har krav på en kvalificeret indsats. En afgørelse om ophør vil f.eks. efter en konkret vurdering kunne komme på tale, hvis de forhold, der lå til grund for godkendelsen, har ændret sig væsentligt, og tilbuddet eller plejefamilien dermed ikke længere opfylder betingelserne, som lå til grund for godkendelsen. Det forudsættes, at der forinden har været en dialog mellem socialtilsynet og tilbuddet eller plejefamilien, så tilbuddet eller plejefamilien har haft mulighed for at rette op på forholdene. Der behøver ikke at have været givet et påbud eller være iværksat et skærpet tilsyn, før der kan træffes afgørelse om ophør af en godkendelse. En afgørelse om ophør af en godkendelse skal fastsætte en rimelig frist, så både tilbuddet eller plejefamilien og kommunen/kommunerne, der har ansvaret for borgerne i tilbuddet eller i plejefamilien, har mulighed for at indrette sig på det. Der kan dog være særlige situationer, hvor godkendelsen bringes til ophør omgående, f.eks. som følge af begrundet mistanke om seksuelle overgreb, eller hvor der i øvrigt er akut risiko for borgernes sikkerhed og sundhed. Dialogen mellem socialtilsynet og tilbuddet eller plejefamilien er et afgørende element i det driftsorienterede tilsyn, og dialogen er også en forudsætning for, at socialtilsynet kan bidrage til at udvikle kvaliteten. Dialogen er også afgørende for, at socialtilsynet kan træffe en korrekt og oplyst afgørelse om f.eks. ophør af godkendelse Hvis tilbuddet eller plejefamilie er uenig i socialtilsynets afgørelse om ophør af godkendelsen, kan der klages til det pågældende socialtilsyn, som herefter skal genvurdere sagen. Hvis afgørelsen fastholdes, videresendes klagen til Ankestyrelsen. Sagsnr. 2020 - 9326 Doknr. 315951 Dato 28-10-2020 Social- og Indenrigsudvalget 2019-20 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 759 Offentligt 2 Afgørelser om ophør af godkendelse har som udgangspunkt opsættende virkning. Det betyder, at tilbuddet eller plejefamilien kan fortsætte, indtil Ankestyrelsen træffer afgørelse i sagen. Borgerne i tilbuddet eller plejefamilien kan således forblive der, indtil Ankestyrelsen har truffet endelig afgørelse. Der kan dog være særlige forhold, der gør det påkrævet, at socialtilsynet kan træffe afgørelse om, at en klage ikke skal have opsættende virkning. Det vil medføre, at tilbuddets eller plejefamiliens godkendelse ophører straks. Det kan eksempelvis være tilfældet, når forholdene eller kvaliteten i tilbuddet eller plejefamilien er af en sådan karakter, at det giver anledning til bekymring for borgernes sikkerhed, sundhed eller lignende. Hvis Ankestyrelsen ikke er enig i socialtilsynets afgørelse om, at tilbuddets eller plejefamiliens godendelse skal ophøre, og derfor ændrer eller ophæver socialtilsynets afgørelse, betyder det, at tilbuddets eller plejefamiliens godkendelse træder i kraft igen. Med venlig hilsen Astrid Krag
Bilag - SOU alm. del - svar på spm. 760.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/sou/spm/759/svar/1705200/2269066.pdf
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 72 28 24 00 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 25. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 760 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF). Spørgsmål nr. 760: ”Kan ministeren oplyse, om der findes statistik/tal på, hvor mange plejefamilier, Socialtilsynene lukker i Danmark, uden at plejefamilierne anker afgørelsen og deres sag dermed behandles i Ankestyrelsen?” Svar: Social- og Indenrigsministeriet er ikke i besiddelse af statistik/tal på, hvor mange plejefamiliers godkendelse socialtilsynene har bragt til ophør, uden at plejefamilierne påklager afgørelsen til Ankestyrelsen. Dog kan jeg oplyse, at socialtilsynene i 2019 bragte 18 godkendelser til ophør på plejefamilieområdet, jf. tabel 1 og tabel 2 nedenfor. Da det er relativt få godkendelser, der bringes til ophør, er der ikke stor variation på tværs af socialtilsynene. Af tabel 2 fremgår også, at socialtilsynene i 2019 bragte færre godkendelser til ophør på plejefamilieområdet end i de seneste tre år. Tabel 1: Antal plejefamilier, der er ophørt som følge af manglende godkendelse fra socialtilsynet, 2019 Nord Midt Syd Øst Hovedstaden I alt Plejefamilier Antal tilbagekaldte godkendelser 4 7 2 3 2 18 Antal tilbagekaldte godkendelser pr. 100 plejefamilier i porteføljen 0,4 0,5 0,1 0,3 0,2 0,3 Anm.: Antal tilbagekaldte godkendelser i Socialtilsyn Nord afviger fra antallet angivet i socialtilsynets egen årsrapport pga. en registreringsfejl. Kilde: Data fra de fem socialtilsyn Sagsnr. 2020 - 9326 Doknr. 315951 Dato 28-10-2020 Social- og Indenrigsudvalget 2019-20 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 759 Offentligt 2 Tabel 2: Antal tilbagekaldte godkendelser på tilbuds- og plejefamilieområdet, 2016-2019 Anm.: Tal for 2016 bygger på oplysninger indhentet i forbindelse med anden evaluering af tilsynsreformen, da der er gennemført en omfattende validering af disse tal. For 2017 er der ved uoverensstemmelse mellem tal fra evalueringen og socialtilsynenes årsrapporter, som er udgivet efter evalueringen, foretaget supplerende validering af tallene hos socialtilsynene. Kilde: Data fra de fem socialtilsyn Ankestyrelsen har desuden gennemført en analyse af, hvilke typer afgørelser fra socialtilsynet, der klages over, og hvad udfaldet af de forskellige typer klager har været. Dette fremgår af nedenstående oversigt, som viser, at flest klager har omhandlet afslag på fortsat godkendelse som plejefamilie/botilbud eller ophør af godkendelse som plejefamilie/botilbud. Omkring 30 pct. af klagerne falder inden for denne kategori. Herefter følger klager over påbud samt klager over skærpet tilsyn, der dækker 10 pct. af klagerne. For de fleste typer påklagede afgørelser gælder, at hovedparten af klagesagerne er endt med, at afgørelsen er blevet stadfæstet. Tabel 3: Klagesager pr. 1. januar 2018 - 31. december 2019 fordelt på type af afgørelse og udfald af klagesag Med venlig hilsen Astrid Krag