SOU alm. del - svar på spm. 785, om klager i socialtilsynene skal journaliseres, fra social- og indenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 785)
Aktører:
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Adressat: social- og indenrigsministeren
- Stiller: Karina Adsbøl
(20191) SOU alm. del - svar på spm. 785.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/sou/spm/785/svar/1705174/2268970.pdf
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 72 28 24 00 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 2. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 785 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF) Spørgsmål nr. 785: ”Vil ministeren redegøre for, om klager i socialtilsynene skal journaliseres? Hvad er konsekvensen, hvis journaliseringen af klagen ikke foretages korrekt eller slet ikke er foretaget?” Svar: Forvaltningsmyndigheder, og det gælder også socialtilsynene, har journaliseringspligt. Reglerne om journalisering findes i offentlighedslovens § 15. Pligten gælder for doku- menter, der er modtaget eller afsendt af en myndighed som led i administrativ sagsbe- handling i forbindelse med myndighedens virksomhed. Dette omfatter bl.a. klager over socialtilsynenes afgørelser. Journaliseringspligten gælder kun for dokumenter, der har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Formålet med journalisering er bl.a. at sikre nødvendig dokumentation i de enkelte sager. Korrekt journalisering giver desuden overblik over sagens dokumenter, letter sagsbehandlingen og understøtter kvalitet og effektivitet i myndighedens sagsbehand- ling. Mangelfuld journalisering indebærer bl.a. risiko for, at myndigheden skal bruge ekstra ressourcer på at genskabe bortkomne eller slettede dokumenter. Desuden er der risiko for, at en sags oplysningsgrundlag bliver mangelfuldt, hvilket har betydning for doku- mentationen for, hvad der er sket i sagen, og i værste fald kan det betyde, at der træffes en forkert afgørelse. Dette må anses for bekymrende dels for borgerens partsrettighe- der og forvaltningens sagsbehandlingsmæssige pligter og dels for borgerens retssik- kerhed. Med venlig hilsen Astrid Krag Sagsnr. 2020 - 9577 Doknr. 315952 Dato 28-10-2020 Social- og Indenrigsudvalget 2019-20 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 785 Offentligt