SOU alm. del - svar på spm. 780 om ministeren kan redegøre for, om Familieretshuset blåstempler en problematisk skilsmissekultur i nogle muslimske miljøer, fra social- og indenrigsministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 30. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 780 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 780:
”Vil ministeren redegøre for, om Familieretshuset blåstempler en problematisk skils-
missekultur i nogle muslimske miljøer? Hvad vil ministeren gøre for nærmere at un-
dersøge problematikken?”
Svar:
Jeg er helt enig i, at danske myndigheder ikke skal følge fremmede skilsmissekulturer,
når de behandler skilsmissesager.
I Danmark behandles skilsmissesager alene af Familieretshuset og domstolene, og
sagerne afgøres udelukkende efter dansk ret. Det gælder også, selvom ægtefællerne
har en stærk tilknytning til udlandet.
Det samme gælder for de spørgsmål om navnlig forældremyndighed og børnebidrag,
som ofte opstår i forbindelse med en skilsmisse.
I pressen har der været omtale af såkaldte religiøse skilsmissekontrakter, der anvendes
i nogle muslimske miljøer. Ifølge pressen indeholder disse kontakter vilkår for skils-
missen, bl.a. om selve skilsmissen, forældremyndighed og børnebidrag.
Som kontrakterne er beskrevet i pressen, er de – bortset fra enkelte elementer – ikke
gyldige efter dansk ret. Dette er nærmere gennemgået i vedlagte notat.
I anledning af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Familieretshuset om Fa-
milieretshusets behandling af skilsmissesager, hvor der fremlægges en skilsmissekon-
trakt som beskrevet i pressen. Familieretshuset har oplyst følgende:
”Familieretshuset skal indledningsvist understrege, at Familieretshuset ikke
godkender aftaler, der ikke er gyldige efter dansk ret.
Foruden de vilkår, der skal tages stilling til ved en skilsmisse, indgår ægtefæl-
lerne ofte en række aftaler om eksempelvis deres børn og om deling af deres
formue. Under behandlingen af skilsmissesagen kan ægtefællerne indsende så-
danne aftaler til Familieretshuset. Familieretshuset journaliserer i givet fald af-
talerne på skilsmissesagen. Men det betyder ikke, at Familieretshuset dermed
har godkendt eller ”blåstemplet” aftalerne eller de religiøse holdninger, der i
nogle situationer ligger til grund for aftalerne.
Sagsnr.
2020 - 9502
Doknr.
315664
Dato
28-10-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 780
Offentligt
2
Familieretshuset er naturligvis opmærksom på og tager hånd om sager, hvor
magtbalancen mellem parterne er skæv, uanset grunden hertil, f.eks. vold, social
kontrol eller religiøs overbevisning.
I det omfang Familieretshuset bliver bekendt med, at ægtefæller i forbindelse
med en skilsmissesag har indgået aftaler, der ikke er gyldige efter dansk ret,
kontakter Familieretshuset dem med vejledning herom.
Endelig skal Familieretshuset understrege, at alle afgørelser om skilsmisse træf-
fes efter dansk ret, og at gyldigheden af religiøse skilsmissekontrakter ligeledes
vurderes på baggrund af dansk ret.”
På den baggrund finder jeg ikke anledning til yderligere undersøgelse af Familierets-
husets godkendelse eller ”blåstempling” af skilsmissekontrakter som de omhandlede.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag: Notat om religiøse skilsmissekontrakter


Notat om religiøse skilsmissekontrakter
Indledning
I pressen har der været omtale af såkaldte ”skilsmissekontrakter”, der anvendes i
nogle muslimske miljøer. Ifølge pressen indeholder disse kontakter vilkår for
skilsmissen, bl.a. om selve skilsmissen, forældremyndighed og børnebidrag.
Gyldigheden af ”skilsmissekontrakter”
Efter dansk ret har en ægtefælle altid ret til skilsmisse. Skilsmisse kan således
meddeles, selvom den anden ægtefælle protesterer. Når ægtefællerne er uenige om
skilsmisse, skal ægtefællerne dog først gennemgå en separationsperiode.
Ved en skilsmisse skal der tages stilling til pligten til at betale ægtefællebidrag og til
retten til ægtefællernes eventuelle lejebolig. Det er således ikke en fast del af en
skilsmissesag, at der tages stilling til forældremyndighed og børnebidrag, men hvis
ægtefællerne er uenige herom, kan sådanne spørgsmål behandles sammen med
skilsmissesagen.
En skilsmisse meddelt af Familieretshuset eller domstolene kan ikke afbrydes på
grund af efterfølgende forhold, heller ikke selvom ægtefællerne har indgået aftale
herom.
Forældre kan indgå aftaler med hinanden om, hvem der aktuelt skal have
forældremyndigheden over deres børn ved en samlivsophævelse. Aftalen skal
anmeldes til Familieretshuset eller domstolene for at være gyldig.
Derimod kan forældre ikke gyldigt indgå aftaler om, at forældremyndigheden skal
ændres, hvis bestemte begivenheder indtræder i fremtiden. Eksempelvis er en aftale
om, at den ene forælder automatisk får forældremyndigheden, hvis den anden
ægtefælle flytter langt væk med børnene eller bliver gift igen, ugyldig. Hvis en forælder
ønsker forældremyndigheden ændret, afgøres spørgsmålet af domstolene. Afgørelsen
træffes ud fra en vurdering af, hvad der aktuelt er bedst for barnet.
Ægtefællerne kan selv aftale, hvordan de forsørger deres børn efter en skilsmisse. En
aftale om, at den ægtefælle, som børnene bor hos efter skilsmissen, ikke skal modtage
børnebidrag fra den anden ægtefælle, er således gyldig.
En aftale om, at der ikke skal betales børnebidrag, er imidlertid ikke til hinder for, at
den ægtefælle, som børnene bor hos, senere ansøger om børnebidrag. En aftale om
ikke at skulle betale børnebidrag vil således kunne tilsidesættes, og den anden
ægtefælle kunne pålægges at betale børnebidrag for fremtiden. Endvidere kan aftalen
Sagsnr.
2020 - 9502
Doknr.
315664
Dato
02-10-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 780
Offentligt
2
efter aftaleloven erklæres ugyldig, f.eks. hvis det vil være urimeligt eller i strid med
redelig handlemåde at gøre aftalen gældende.
Endelig kan ægtefæller i forbindelse med skilsmisse indgå aftale om deling af deres
formue. Som en del af en sådan formuedeling kan de aftale, at den ene ægtefælle skal
betale et beløb til den anden. Aftalen kan dog tilsidesættes, hvis den var urimelig for
den ene ægtefælle på tidspunktet, hvor den blev indgået.
En aftale om, at den ene ægtefælle skal betale et beløb, der ikke er en del af
formuedelingen, til den anden ægtefælle, er som udgangspunkt gyldig, også selvom
beløbet betales for, at den anden ægtefælle accepterer umiddelbar skilsmisse. Aftalen
kan dog efter aftaleloven erklæres ugyldig, f.eks. hvis det vil være urimeligt at gøre
aftalen gældende.
Skilsmissekontakter som de beskrevne er således ikke gyldige efter dansk ret. Aftaler
om formuedeling, betaling af et beløb for at blive skilt og om ikke at skulle betale
børnebidrag er dog gyldige, men sådanne aftaler vil kunne tilsidesættes helt eller
delvist.