SOU alm. del - svar på spm. 780 om ministeren kan redegøre for, om Familieretshuset blåstempler en problematisk skilsmissekultur i nogle muslimske miljøer, fra social- og indenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 780)
Aktører:
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Adressat: social- og indenrigsministeren
- Stiller: Karina Adsbøl
SOU alm. del - svar på spm. 780.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/sou/spm/780/svar/1705030/2268788.pdf
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 72 28 24 00 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 30. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 780 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF). Spørgsmål nr. 780: ”Vil ministeren redegøre for, om Familieretshuset blåstempler en problematisk skils- missekultur i nogle muslimske miljøer? Hvad vil ministeren gøre for nærmere at un- dersøge problematikken?” Svar: Jeg er helt enig i, at danske myndigheder ikke skal følge fremmede skilsmissekulturer, når de behandler skilsmissesager. I Danmark behandles skilsmissesager alene af Familieretshuset og domstolene, og sagerne afgøres udelukkende efter dansk ret. Det gælder også, selvom ægtefællerne har en stærk tilknytning til udlandet. Det samme gælder for de spørgsmål om navnlig forældremyndighed og børnebidrag, som ofte opstår i forbindelse med en skilsmisse. I pressen har der været omtale af såkaldte religiøse skilsmissekontrakter, der anvendes i nogle muslimske miljøer. Ifølge pressen indeholder disse kontakter vilkår for skils- missen, bl.a. om selve skilsmissen, forældremyndighed og børnebidrag. Som kontrakterne er beskrevet i pressen, er de – bortset fra enkelte elementer – ikke gyldige efter dansk ret. Dette er nærmere gennemgået i vedlagte notat. I anledning af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Familieretshuset om Fa- milieretshusets behandling af skilsmissesager, hvor der fremlægges en skilsmissekon- trakt som beskrevet i pressen. Familieretshuset har oplyst følgende: ”Familieretshuset skal indledningsvist understrege, at Familieretshuset ikke godkender aftaler, der ikke er gyldige efter dansk ret. Foruden de vilkår, der skal tages stilling til ved en skilsmisse, indgår ægtefæl- lerne ofte en række aftaler om eksempelvis deres børn og om deling af deres formue. Under behandlingen af skilsmissesagen kan ægtefællerne indsende så- danne aftaler til Familieretshuset. Familieretshuset journaliserer i givet fald af- talerne på skilsmissesagen. Men det betyder ikke, at Familieretshuset dermed har godkendt eller ”blåstemplet” aftalerne eller de religiøse holdninger, der i nogle situationer ligger til grund for aftalerne. Sagsnr. 2020 - 9502 Doknr. 315664 Dato 28-10-2020 Social- og Indenrigsudvalget 2019-20 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 780 Offentligt 2 Familieretshuset er naturligvis opmærksom på og tager hånd om sager, hvor magtbalancen mellem parterne er skæv, uanset grunden hertil, f.eks. vold, social kontrol eller religiøs overbevisning. I det omfang Familieretshuset bliver bekendt med, at ægtefæller i forbindelse med en skilsmissesag har indgået aftaler, der ikke er gyldige efter dansk ret, kontakter Familieretshuset dem med vejledning herom. Endelig skal Familieretshuset understrege, at alle afgørelser om skilsmisse træf- fes efter dansk ret, og at gyldigheden af religiøse skilsmissekontrakter ligeledes vurderes på baggrund af dansk ret.” På den baggrund finder jeg ikke anledning til yderligere undersøgelse af Familierets- husets godkendelse eller ”blåstempling” af skilsmissekontrakter som de omhandlede. Med venlig hilsen Astrid Krag Bilag: Bilag: Notat om religiøse skilsmissekontrakter
Bilag Notat om religiøse skilsmissekontrakter.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/sou/spm/780/svar/1705030/2268789.pdf
Notat om religiøse skilsmissekontrakter Indledning I pressen har der været omtale af såkaldte ”skilsmissekontrakter”, der anvendes i nogle muslimske miljøer. Ifølge pressen indeholder disse kontakter vilkår for skilsmissen, bl.a. om selve skilsmissen, forældremyndighed og børnebidrag. Gyldigheden af ”skilsmissekontrakter” Efter dansk ret har en ægtefælle altid ret til skilsmisse. Skilsmisse kan således meddeles, selvom den anden ægtefælle protesterer. Når ægtefællerne er uenige om skilsmisse, skal ægtefællerne dog først gennemgå en separationsperiode. Ved en skilsmisse skal der tages stilling til pligten til at betale ægtefællebidrag og til retten til ægtefællernes eventuelle lejebolig. Det er således ikke en fast del af en skilsmissesag, at der tages stilling til forældremyndighed og børnebidrag, men hvis ægtefællerne er uenige herom, kan sådanne spørgsmål behandles sammen med skilsmissesagen. En skilsmisse meddelt af Familieretshuset eller domstolene kan ikke afbrydes på grund af efterfølgende forhold, heller ikke selvom ægtefællerne har indgået aftale herom. Forældre kan indgå aftaler med hinanden om, hvem der aktuelt skal have forældremyndigheden over deres børn ved en samlivsophævelse. Aftalen skal anmeldes til Familieretshuset eller domstolene for at være gyldig. Derimod kan forældre ikke gyldigt indgå aftaler om, at forældremyndigheden skal ændres, hvis bestemte begivenheder indtræder i fremtiden. Eksempelvis er en aftale om, at den ene forælder automatisk får forældremyndigheden, hvis den anden ægtefælle flytter langt væk med børnene eller bliver gift igen, ugyldig. Hvis en forælder ønsker forældremyndigheden ændret, afgøres spørgsmålet af domstolene. Afgørelsen træffes ud fra en vurdering af, hvad der aktuelt er bedst for barnet. Ægtefællerne kan selv aftale, hvordan de forsørger deres børn efter en skilsmisse. En aftale om, at den ægtefælle, som børnene bor hos efter skilsmissen, ikke skal modtage børnebidrag fra den anden ægtefælle, er således gyldig. En aftale om, at der ikke skal betales børnebidrag, er imidlertid ikke til hinder for, at den ægtefælle, som børnene bor hos, senere ansøger om børnebidrag. En aftale om ikke at skulle betale børnebidrag vil således kunne tilsidesættes, og den anden ægtefælle kunne pålægges at betale børnebidrag for fremtiden. Endvidere kan aftalen Sagsnr. 2020 - 9502 Doknr. 315664 Dato 02-10-2020 Social- og Indenrigsudvalget 2019-20 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 780 Offentligt 2 efter aftaleloven erklæres ugyldig, f.eks. hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre aftalen gældende. Endelig kan ægtefæller i forbindelse med skilsmisse indgå aftale om deling af deres formue. Som en del af en sådan formuedeling kan de aftale, at den ene ægtefælle skal betale et beløb til den anden. Aftalen kan dog tilsidesættes, hvis den var urimelig for den ene ægtefælle på tidspunktet, hvor den blev indgået. En aftale om, at den ene ægtefælle skal betale et beløb, der ikke er en del af formuedelingen, til den anden ægtefælle, er som udgangspunkt gyldig, også selvom beløbet betales for, at den anden ægtefælle accepterer umiddelbar skilsmisse. Aftalen kan dog efter aftaleloven erklæres ugyldig, f.eks. hvis det vil være urimeligt at gøre aftalen gældende. Skilsmissekontakter som de beskrevne er således ikke gyldige efter dansk ret. Aftaler om formuedeling, betaling af et beløb for at blive skilt og om ikke at skulle betale børnebidrag er dog gyldige, men sådanne aftaler vil kunne tilsidesættes helt eller delvist.