UUI alm. del - svar på spm. 430 om ministeren, evt. med bidrag fra justitsministeren, vil redegøre for det retlige efterspil for de involverede personer, der omtales i artiklen »Somaliere taget i systematisk snyd«, Jyllandsposten, den 26. maj 2012? Ministeren bedes opdele svaret fordelt efter straffenes hjemmel, sanktionens art, andelen af tilbagebetalte beløb og endelig redegøre for eventuelle konsekvenser for de straffedes opholdstilladelse, adgang til statsborgerskab og eventuelle tilfælde af udvisning, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/6
27. oktober 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2020 - 16377
Akt-id 1408280
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 430 (alm. del) efter ønske fra Pernille Vermund (NB) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 430:
Vil ministeren, evt. med bidrag fra justitsministeren, redegøre for det retlige ef-
terspil for de involverede personer, der omtales i artiklen »Somaliere taget i sy-
stematisk snyd«, Jyllandsposten, den 26. maj 2012? Ministeren bedes opdele sva-
ret fordelt efter straffenes hjemmel, sanktionens art, andelen af tilbagebetalte
beløb og endelig redegøre for eventuelle konsekvenser for de straffedes opholds-
tilladelse, adgang til statsborgerskab og eventuelle tilfælde af udvisning.
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Udlændinge- og Integrationsministeri-
et anmodet Skatteministeriet om at oplyse, om de 269 henholdsvis 248 personer,
der angives i artiklen, vil kunne identificeres med henblik på, at henholdsvis
Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet ville kunne redegøre
for det retlige efterspil for de involverede personer.
Skatteministeriet har i den forbindelse indhentet bidrag fra Skattestyrelsen, som
har oplyst følgende:
”Skattestyrelsen (SKTST) har identificeret det konkrete kontrolprojekt
om kontrol i udsatte byområder. SKTST kan dog ikke udsøge oplys-
ninger om de konkrete individer, som der efterspørges. SKTST kan
alene foretage en udsøgning af samtlige kontrollerede personer.
SKTST kan oplyse følgende resultater og konklusioner for kontrolpro-
jektet ”I dsats i udsatte byo råder” i :
Status pr. den 31. 12. 2011
SKAT’s indsats i projektet er afsluttet pr. 31.12.2011 og var rettet
mod borgere og virksomheder i udsatte byområder. Områderne føl-
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 430
Offentligt
Side 2/6
ger af listerne over udsatte boligområder efter almenboliglovens § 61
a pr. 1. januar 2011 og 1. oktober 2011 fra det daværende ministeri-
um for by, bolig og landdistrikter.
I de 26 områder, der var på listen pr. 1. januar 2011, boede ca.
65.000 borgere, og der var 1.200 virksomheder tilknyttet. I de fire
områder, der blev inkluderet på listen den 1. oktober 2011, var der
ca. 5.000 borgere og 100 virksomheder tilknyttet. Kontrollen i disse
områder har dog været begrænset.
Opnåede resultater/delresultater:
I 2011 var der udtaget 4.200 sager til nærmere vurdering. Resultatet
heraf:
 I 908 sager blev der reguleret i den skattepligtige indkomst. For-
højelser med 75.672.627 kr. og nedsættelser med 1.002.716 kr.
Der blev foretaget afgiftsreguleringer i 45 sager for i alt 4.447.709
kr.
 152 sager blev oversendt til kommunerne med formodning om
socialt snyd.
 19 sager blev oversendt til SU-styrelsen med formodning om
snyd med SU-midler.
 37 virksomheder blev pålagt at føre logbog over ansatte.
 139 sager blev videregivet til ansvarsafdelingen, idet projektet
vurderede, at der havde været tale om groft uagtsom eller for-
sætlig moms/skatteunddragelse
Direkte effekt
I tabellen nedenfor beskrives de direkte reguleringer af skat, moms
og afgifter, der har været i projektet.
Påvirkning Antal skat-
teydere
med æn-
dret skat-
teansæt-
telse
Brutto
forhøjelse
(DKK)
Brutto
nedsættel-
se (DKK)
Netto
forhøjelse
(DKK)
Heraf be-
regnet skat
= skatteop-
krævninger
(DKK)
Skat 908 75.672.627 1.002.716 74.669.911 *37.334.955
Moms 45 4.447.709 0 4.447.709 4.447.709
Nedregu-
lering af
sociale
ydelser –
opgjort af
kommu-
nerne **
152 - - **1.600.000
Side 3/6
I alt 43.382.664
*Erfaringer fra kontrolprojekt Socialt Bedrageri viser, at ændringer i
denne kategori primært vedrører personlig indkomst. En mindre del
kan dog være ligningsmæssige fradrag. Der anvendes derfor en skat-
teprocent på 50 ved opgørelse af skatteprovenuet.
**152 sager er oversendt til kommunerne med formodning om soci-
alt snyd. Der er ikke registreret etnicitet eller nationalitet på perso-
nerne i disse sager. Tilbagemeldinger fra kommunerne viser, at der er
sket ændringer i sociale ydelser i 15 pct. af de oversendte sager, og
den gennemsnitlige regulering pr. sag har været på 70.000 kr. Lægges
disse tal til grund, kan der beregnes et provenu på disse sager til 15
pct. af 152 sager x 70.000 = ca. 1.600.000 kr.
Udover den direkte effekt, kan der opgøres en indirekte effekt vedrø-
rende TastSelv for 2011, og 2012. 84 personer er sat i karantæneord-
ning på TastSelv for 2011 og 2012.”
Skatteministeriet har endvidere generelt oplyst, at der i skatte- og afgiftslovgiv-
ningen findes en række straffebestemmelser, herunder skattekontrollovens §§ 82
og 83 og momslovens § 81, der hjemler straf for unddragelse af henholdsvis ind-
komstskatter og moms. Overtrædelse af bestemmelserne kan straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre unddragelsen overstiger
500.000 kr., hvorefter der kan straffes med fængsel indtil 8 år, jf. straffelovens §
289. Hvor der er tale om fængselsstraf, kan der efter praksis – foruden fængsels-
straffen – pålægges en bøde svarende til unddragelsens størrelse.
Idet de 269 henholdsvis 248 personer, der angives i artiklen, ikke er identificeret,
er det ikke muligt at redegøre nærmere for det retlige efterspil for de omtalte
personer. Udlændinge- og Integrationsministeriet har derfor anmodet Justitsmini-
steriet om et generelt bidrag vedrørende straffelovens regler om socialt bedrage-
ri.
Justitsministeriet har i den forbindelse oplyst følgende:
”Justitsministeriet kan generelt oplyse, at socialt bedrageri straffes
efter straffelovens § 289 a, af hvilken det fremgår af stk. 1, at den,
der til brug for afgørelser om betaling eller tilbagebetaling af told el-
ler afgifter til eller udbetaling eller tilbagebetaling af tilskud eller støt-
te fra danske myndigheder eller De Europæiske Fællesskabers institu-
tioner eller andre fællesskabsorganer giver urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortier oplysninger, herunder undlader at opfylde en
oplysningspligt af betydning for sagens afgørelse med forsæt til at
unddrage sig eller andre betaling eller med forsæt til at opnå uberet-
tiget udbetaling til sig eller andre, straffes med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder. Af § 289 a, stk. 2, fremgår, at det samme
Side 4/6
gælder for den, der uretmæssigt udnytter en lovligt opnået fordel
med hensyn til betalinger som nævnt i stk. 1, og den, der uretmæs-
sigt anvender udbetalinger som nævnt i stk. 1 til andre formål end
dem, de oprindelig var bevilget til. Dette gælder dog ikke ydelser, der
bevilges til privat brug.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at grove overtrædelser af §
289 a kan straffes efter § 289, jf. § 289 a, stk. 4, der har en straffe-
ramme på 8 års fængsel.”
Videre har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet Udlændingestyrelsen
om et bidrag vedrørende opholdsretlige konsekvenser af en straffesag.
Udlændingestyrelsen har i den forbindelse oplyst følgende:
”Idet de pågældende udlændinge ikke er identificeret, har Udlændin-
gestyrelsen i sin besvarelse generelt oplyst om straffesanktioners be-
tydning for udlændinges opholdsgrundlag. Besvarelsen tager ud-
gangspunkt i udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Dan-
mark, idet styrelsen har lagt til grund, at de udlændinge, der er om-
talt i artiklen, har fast ophold i Danmark. Besvarelsen beskriver på
den baggrund konsekvenserne i forbindelse med udvisning ved dom,
da der ikke mulighed for administrativ udvisning i sager vedrørende
eksempelvis skatteunddragelse begået af herboende udlændinge.
Udlændingestyrelsen kan indledningsvis oplyse, at en udvisningsdom
medfører, at udlændingens ret til ophold ophører, jf. udlændingelo-
vens § 26 c. Udlændingen meddeles i en sådan dom et indrejseforbud
til Danmark af en vis varighed og bliver, såfremt indrejseforbuddet er
meddelt for mindst 6 år, indberettet i Schengeninformationssystemet
som uønsket i Schengenområdet, jf. udlændingelovens § 32 og § 58
g, stk. 1, nr.1.
Der er efter udlændingelovens §§ 50-50 b hjemmel til en efterfølgen-
de prøvelse af udvisningsspørgsmålet. Der er bl.a. mulighed for, at en
udlænding forinden iværksættelse af en udvisning, kan påberåbe sig,
at der er indtrådt væsentlige ændringer i dennes forhold, jf. udlæn-
dingelovens § 26, og dermed begære spørgsmålet om udvisningens
ophævelse indbragt for retten ved anklagemyndighedens foranstalt-
ning, jf. udlændingelovens § 50.
Gyldigheden af et indrejseforbud meddelt ved dom regnes fra den
dato, hvor den pågældende udsendes af Danmark, jf. udlændingelo-
vens § 32, stk. 6.
Er der i en straffesag hjemmel til udvisning af en udlænding efter ud-
lændingelovens §§ 22-24, men hvor udvisning med sikkerhed vurde-
Side 5/6
res at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, vil ud-
lændingen i medfør af udlændingelovens § 24 b, stk. 1, blive meddelt
en advarsel om, at såfremt denne begår nyt strafbart forhold, vil der
ved en ny afgørelse om udvisning ved dom skulle lægges vægt på, om
udvisning må anses for særlig påkrævet.
For lovovertrædelser begået før den 16. maj 2018, hvor de nye regler
om tildeling af advarsler trådte i kraft, gælder, at udlændinge, hvis
udvisning vurderes at være i strid med Danmarks internationale for-
pligtelser, skal udvises betinget af Danmark, med mindre udlændin-
gen er omfattet af udlændingelovens § 2 (EU-reglerne). Det bemær-
kes i den forbindelse, at en betinget udvisning efter dette tidligere
regelsæt ikke medfører, at udlændingens opholdstilladelse bortfal-
der.
Dømmes en udlænding for et eller flere forhold, men ikke samtidig
udvises, eller hvis udlændingen frikendes for de forhold, den pågæl-
dende er tiltalt for, vil det ikke have opholdsretlige konsekvenser, for
så vidt angår udlændingens midlertidige opholdsgrundlag eller for
udlændingens eventuelle meddelte tidsubegrænsede opholdstilladel-
se.
For udlændinge, der endnu ikke har opnået tidsubegrænset opholds-
tilladelse, vil en ubetinget eller betinget dom uden samtidig udvisning
dog kunne medføre, at udlændingen helt udelukkes eller i en såkaldt
karensperiode udelukkes fra at kunne meddeles tidsubegrænset op-
holdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2 og 3,
og § 11, stk. 9, jf. § 11 a, samt § 11 b.”
Endelig kan Udlændinge- og Integrationsministeriet vedrørende adgangen til ind-
fødsret (statsborgerskab) generelt oplyse, at såfremt en udlænding søger om
dansk indfødsret, skal den pågældende opfylde en række krav, herunder et van-
delskrav og krav om, at ansøgeren har tidsubegrænset opholdstilladelse, når ved-
kommende søger om dansk indfødsret.
Der er en række typer af kriminalitet, der medfører, at en person vil være udeluk-
ket for bestandigt fra at få dansk indfødsret, og en ansøger vil også være udeluk-
ket, hvis pågældende er idømt en ubetinget frihedsstraf på 1 år eller mere uanset
typen af kriminaliteten. Hvis ansøgeren i øvrigt er straffet eller har modtaget en
strafferetlig sanktion, kan ansøgeren først blive dansk statsborger efter udløbet af
en vis karenstid, som også kan blive forlænget i tilfælde af ligeartet kriminalitet.
Eksempelvis vil en bøde på 3.000 kr. medføre en karenstid på 4 år og 6 måneder
fra gerningstidspunktet.
Ansøgeren må endvidere ikke have visse typer af forfalden gæld til det offentlige.
Dette gælder bl.a. gæld vedrørende skatter og afgifter, der som udgangspunkt
medfører, at den pågældende ikke kan få dansk indfødsret.
Side 6/6
Mattias Tesfaye
/
Øzlem Akar