Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om indførelse af et dokumentationsprogram for fangster af almindelig tun (Thunnus thynnus) og om ophævelse af Rådets forordning (EU) nr. 640/2010

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.10.2020
COM(2020) 670 final
2020/0302 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om indførelse af et dokumentationsprogram for fangster af almindelig tun (Thunnus
thynnus) og om ophævelse af Rådets forordning (EU) nr. 640/2010
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0670
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Formålet med den fælles fiskeripolitik som fastlagt i Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af
11. december 2013 er at sikre, at levende biologiske ressourcer udnyttes på en økonomisk,
miljømæssigt og socialt bæredygtig måde.
Ved Rådets afgørelse 98/392/EF af 23. marts 1998 godkendte Unionen De Forenede
Nationers havretskonvention, som indeholder principper for og bestemmelser om bevarelse og
forvaltning af havets levende biologiske ressourcer. Som led i sine mere generelle
internationale forpligtelser deltager Unionen i bestræbelser i internationale farvande på at
bevare fiskebestande.
Unionen har i henhold til Rådets afgørelse 86/238/EØF af 9. juni 1986 været kontraherende
part i den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet
("konventionen") siden den 14. november 1997.
I denne konvention fastlægges en ramme for det regionale samarbejde om bevarelse og
forvaltning af bestandene af tunfisk og beslægtede arter i Atlanterhavet og tilstødende
farvande gennem oprettelsen af en international kommission for bevarelse af
tunfiskebestanden i Atlanterhavet ("ICCAT").
ICCAT har beføjelse til at vedtage afgørelser (henstillinger) om bevarelse og forvaltning af de
fiskerier, der hører under organisationens kompetenceområde, som er bindende for de
kontraherende parter. Disse henstillinger er hovedsagelig rettet til ICCAT-konventionens
kontraherende parter, men omfatter også forpligtelser for operatører (f.eks. fartøjsførere).
ICCAT-henstillinger træder i kraft seks måneder efter vedtagelsen, og de skal for Unionens
vedkommende gennemføres i EU-retten hurtigst muligt.
Med dette forslag indføres et EU-dokumentationsprogram for fangster af almindelig tun til
gennemførelse af de af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i
Atlanterhavet vedtagne bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger vedrørende
dokumentationsordningen for fangster af almindelig tun og den obligatoriske anvendelse af
det elektroniske dokumentationssystem for fangster af almindelig tun med henblik på at
bestemme oprindelsen af al almindelig tun.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Dokumentationsprogrammet for fangster af almindelig tun er reguleret ved:
– dokumentationsprogrammet for fangster af almindelig tun i forordning (EU) nr.
640/2010
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Planen er i overensstemmelse med Unionens politik på andre områder.
DA 2 DA
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Forslaget er baseret på artikel 43, stk. 2, i TEUF, eftersom det indeholder bestemmelser, der
er nødvendige for opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks mål.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Forslaget hører under Den Europæiske Unions enekompetence (artikel 3, stk. 1, litra d), i
TEUF). Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.
• Proportionalitetsprincippet
Forslaget sikrer, at EU-retten, for så vidt angår anvendelsen af eBCD'et, og i særdeleshed alle
bestemmelserne og forpligtelserne i det eBCD-system, der blev godkendt af ICCAT, er i
overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser, og at Unionen efterlever de
afgørelser, der er truffet i henhold til ICCAT-konventionen, som Unionen er kontraherende
part i. Dette sker dog uden at gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det tilstræbte mål.
• Valg af retsakt
Den valgte retsakt er en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Ikke relevant.
• Høringer af interesserede parter
Formålet med dette forslag er at omsætte og gennemføre de eksisterende ICCAT-
foranstaltninger, som er bindende for de kontraherende parter. Nationale eksperter og
repræsentanter for erhvervslivet fra EU-landene blev hørt både forud for de møder i ICCAT,
hvor disse eBCD-regler blev vedtaget, og under forhandlingerne på ICCAT's årsmøde. Det
blev derfor ikke anset for nødvendigt at afholde en interessenthøring om denne forordning.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Dette er en gennemførelse af en henstilling, der er vedtaget af en regional
fiskeriforvaltningsorganisation (ICCAT).
• Konsekvensanalyse
Ikke relevant. Dette er en gennemførelse af en henstilling, der finder direkte anvendelse på
medlemsstaterne og operatørerne.
• Målrettet regulering og forenkling
Forslaget er ikke knyttet til Refit.
• Grundlæggende rettigheder
Forslaget har ingen konsekvenser for beskyttelsen af borgernes grundlæggende rettigheder.
DA 3 DA
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen virkninger for budgettet.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Ikke relevant.
• Forklarende dokumenter (for direktiver)
Ikke relevant.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
(a) Fangstopgørelse og reeksportcertifikat for almindelig tun
I forslaget fastsættes generelle bestemmelser om brugen af fangstattester og
reeksportcertifikater for almindelig tun og regler for registrering og attestering af
fangster og efterfølgende handler med almindelig tun. Der er fastsat særlige regler
for mærkede fisk.
Registreringen og attesteringen af fangst og handel sker gennem det elektroniske
dokumentationssystem for fangst af almindelige tun, som allerede anvendes af
medlemsstaterne og operatørerne. Dette elektroniske system drives af ICCAT på de
officielle sprog, som benyttes af ICCAT (dvs. engelsk, fransk og spansk).
Undtagelsesvis kan det elektroniske system erstattes af dokumenter i papirform
(BCD, fangstopgørelsen for almindelig tun), som svarer til kravene i det elektroniske
system. Det er grunden til, at forslaget indeholder henvisninger til ICCAT's
dokumenter såsom definitionen på BCD og oplysninger om dets indhold,
attesteringsdokumenter og indberetningsdokumenter.
(b) Verifikation, indberetning af data og rapportering
Der er fastsat supplerende bestemmelser om verifikation før attestering, indberetning
af data om eBCD-brugere, anvendelse af eBCD'er i papirform i særlige tilfælde og
årlig rapportering til ICCAT.
(c) Delegerede beføjelser
ICCAT's bestemmelser om fiskeri af levende almindelig tun (aktiviteter vedrørende
fangst, overførsel, transport, anbringelse i bur, opdræt, høst og overførsel fra en
periode til en anden) er meget dynamiske, og eBCD-systemet skal tilpasses enhver
ændring af disse regler. Da eBCD-systemet er meget komplekst, skal udestående
tekniske problemer løses løbende, og medlemsstaterne skal anvende løsningerne på
en ensartet måde.
Denne forordnings artikel 14 indeholder en detaljeret liste over tilfælde, der kræver
delegerede beføjelser for at kunne tage hensyn til de hyppige ændringer i de
henstillinger, ICCAT vedtager.
DA 4 DA
2020/0302 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om indførelse af et dokumentationsprogram for fangster af almindelig tun (Thunnus
thynnus) og om ophævelse af Rådets forordning (EU) nr. 640/2010
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43,
stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Formålet med den fælles fiskeripolitik som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1380/20132
er at sikre en udnyttelse af de levende akvatiske
ressourcer, så der skabes økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtige betingelser.
(2) Unionen er kontraherende part i De Forenede Nationers havretskonvention af 10.
december 1982, godkendt ved Rådets afgørelse 98/392/EF3
, i aftalen om
gennemførelse af konventionens bestemmelser vedrørende bevarelse og forvaltning af
fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande, ratificeret ved Rådets
afgørelse 98/414/EF4
, og i aftalen om fremme af fiskerfartøjers overholdelse af
internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger på det åbne hav, godkendt
ved Rådets afgørelse 96/428/EF5
. Unionen deltager som led i disse internationale
forpligtelser i bestræbelserne på at sikre bæredygtig forvaltning af stærkt vandrende
fiskebestande.
1
EUT C … af …
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles
fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af
Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT
L 354 af 28.12.2013, s. 22).
3
98/392/EF: Rådets afgørelse af 23. marts 1998 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De
Forenede Nationers konvention af 10. december 1982 om havret og af aftalen af 28. juli 1994
vedrørende anvendelsen af kapitel XI i denne konvention (EFT L 179 af 23.6.1998, s. 1).
4
98/414/EF: Rådets afgørelse af 8. juni 1998 om Det Europæiske Fællesskabs ratifikation af aftalen om
gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982
vedrørende bevarelse og forvaltning af fiskebestande, der bevæger sig både inden for og uden for
eksklusive økonomiske zoner (fælles bestande), og stærkt vandrende fiskebestande (EFT L 189 af
3.7.1998, s. 14).
5
96/428/EF: Rådets afgørelse af 25. juni 1996 om Fællesskabets godkendelse af aftalen om fremme af
fiskerfartøjers overholdelse af internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger på det åbne hav
(EFT L 177 af 16.7.1996, s. 24).
DA 5 DA
(3) Unionen er kontraherende part i den internationale konvention om bevarelse af
tunfiskebestanden i Atlanterhavet i medfør af Rådets afgørelse 86/238/EØF6
(ICCAT-
konventionen). ICCAT-konventionen fastsætter rammebestemmelser for det regionale
samarbejde om bevarelse og forvaltning af bestandene af tun og beslægtede arter i
Atlanterhavet og tilstødende farvande gennem en international kommission for
bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet ("ICCAT-kommissionen") og for
vedtagelsen af henstillinger, der finder anvendelse i ICCAT-konventionsområdet, og
som bliver bindende for de kontraherende parter og for samarbejdende ikke-
kontraherende parter, organisationer og fiskeriorganisationer ("CPC'er").
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 640/20107
gennemførte ICCAT-
henstilling [09-11] om ændring af henstilling [08-12] om indførelse af et
dokumentationsprogram for fangster af almindelig tun i EU-retten.
(5) Som led i foranstaltningerne til at forvalte bestandene af almindelig tun, til at forbedre
de statistiske oplysningers kvalitet og pålidelighed og til at forebygge, afværge og
standse ulovligt fiskeri vedtog ICCAT henstilling [07-10]8
, [08-12]9
, [09-11]10
, [11-
20]11
, [18-13]12
om gennemførelse af dokumentationsordningen for fangster af
almindelig tun (BCD) og henstilling [10-11]13
,[11-21]14
, [12-08]15
, [13-17]16
, [15-
10]17
, [17-09]18
og [18-12]19
om udvikling og styrkelse af gennemførelsen af
fangstdokumentationen for almindelig tun ved at indføre et obligatorisk elektronisk
dokumentationssystem for fangster af almindelig tun (eBCD). ICCAT's CPC'er og
medlemsstaterne påbegyndte den delvise gennemførelse af eBCD-systemet i juni
2016. Den har været fuldt ud gennemført siden januar 2017 og anvendes af
medlemsstaterne.
(6) Visse bestemmelser i ICCAT's henstillinger ændres ofte af ICCAT, og CPC'erne og vil
sandsynligvis blive ændret yderligere i fremtiden. For hurtigt at kunne indarbejde
6
Rådets afgørelse 86/238/EØF af 9. juni 1986 om Fællesskabets tiltrædelse af den internationale
konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet som ændret ved den protokol, der er
knyttet som bilag til slutakten fra konferencen af befuldmægtigede for stater, der er parter i
konventionen, undertegnet den 10. juli 1984 i Paris (EFT L 162 af 18.6.1986, s. 33).
7
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 640/2010 af 7. juli 2010 om et
dokumentationsprogram for fangster af almindelig tun (Thunnus thynnus) og om ændring af Rådets
forordning (EF) nr. 1984/2003 (EUT L 194 af 24.7.2010, s. 1).
8
ICCAT-henstilling om et ICCAT-dokumentationsprogram for fangster af almindelig tun.
9
ICCAT-henstilling om ændring af henstilling 07-10 om et ICCAT-dokumentationsprogram for fangster
af almindelig tun.
10
ICCAT-henstilling om ændring af henstilling 08-12 om et ICCAT-dokumentationsprogram for fangster
af almindelig tun.
11
ICCAT-henstilling om ændring af henstilling 09-11 om et ICCAT-dokumentationsprogram for fangster
af almindelig tun.
12
ICCAT-henstilling om erstatning af henstilling 11-20 om et ICCAT-dokumentationsprogram for
fangster af almindelig tun.
13
ICCAT-henstilling om et elektronisk dokumentationsprogram for fangster af almindelig tun (eBCD).
14
ICCAT-henstilling om ændring af henstilling 10-11 om et elektronisk dokumentationsprogram for
fangster af almindelig tun (eBCD).
15
ICCAT-henstilling om supplering af henstillingen om et elektronisk dokumentationsprogram for
fangster af almindelig tun (eBCD).
16
ICCAT-henstilling om supplering af henstillingen om et elektronisk dokumentationssystem for fangster
af almindelig tun (eBCD).
17
ICCAT-henstilling om præcisering og ændring af aspekter af ICCAT-dokumentationsprogrammet for
fangster af almindelig tun for at lette anvendelsen af eBCD-systemet.
18
ICCAT-henstilling om ændring af henstilling 15-10 om anvendelsen af eBCD-systemet.
19
ICCAT-henstilling om erstatning af henstilling 17-09 om anvendelsen af eBCD-systemet.
DA 6 DA
kommende ændringer af ICCAT's henstillinger i EU-retten bør beføjelsen til at
vedtage retsakter derfor delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel
290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår følgende
aspekter: obligatorisk anvendelse af eBCD'er og BCD'er, regler for grupperede
BCD'er, attestering af BCD'er og eBCD'er, undtagelsesfrist for mærkningsoplysninger
om mindstemål i henhold til forordning (EU) 20../...20
, registrering og attestering af
fangst og efterfølgende handler i eBCD-systemet, oplysninger om attestering og
kontaktpunkter, oplysninger om BCD-dokumenter og trykte eBCD'er, angivne
indberetningsdatoer samt henvisninger til bilag til ICCAT-henstillinger.
(7) ICCAT's henstillinger bør alene gennemføres i EU-lovgivningen for at give EU-
fiskere og fiskere fra tredjelande lige vilkår og for at sikre, at reglerne accepteres og
gennemføres fuldt ud af alle.
(8) De delegerede retsakter, der er omhandlet i denne forordning, bør ikke berøre
gennemførelsen af kommende ændringer af ICCAT-henstillinger og deres
gennemførelse i EU-retten gennem den almindelige lovgivningsprocedure.
(9) For hurtigt at kunne gennemføre kommende ændringer af ICCAT's henstillinger i EU-
retten bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i
overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, for så vidt angår ændring af denne forordning. Det er navnlig vigtigt,
at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde,
herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med
principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning21
.
For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-
Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes
eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens
ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(10) Forordning (EU) nr. 640/2010 bør derfor ophæves, da denne forordning gennemfører
nye ICCAT-foranstaltninger for dokumentationsprogrammet for fangster af almindelig
tun —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Med denne forordning indføres et EU-dokumentationsprogram for fangster af
almindelig tun til gennemførelse af de af Den Internationale Kommission for
Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) vedtagne bevarelses- og
forvaltningsforanstaltninger i dokumentationsordningen for fangster af almindelig
tun og den obligatoriske anvendelse af det elektroniske dokumentationssystem for
20
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 20.../... af ... 20.. om indførelse af en flerårig
forvaltningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning
(EF) nr. 1936/2001, forordning (EU) 2017/2107 og forordning (EU) 2019/833 og om ophævelse af
forordning (EU) 2016/1627.
21
EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
DA 7 DA
fangster af almindelig tun med henblik på at bestemme oprindelsen af al almindelig
tun.
2. Denne forordning finder ikke anvendelse på intern handel med, import, eksport og
reeksport af andre fiskedele end kødet (dvs. hoveder, øjne, rogn, indvolde og haler).
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1. "BCD": fangstopgørelse for almindelig tun i overensstemmelse med formatet i bilag
2 til ICCAT-henstilling [18-13]
2. "almindelig tun": fisk af arten Thunnus thynnus henhørende under de i bilag I til
Rådets forordning (EØF) nr. 2658/8722
angivne koder i den kombinerede
nomenklatur
3. "konventionen": den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i
Atlanterhavet
4. "konventionsområdet": det geografiske område, der er omfattet af ICCAT's
foranstaltninger som fastsat i konventionens artikel 1
5. "intern handel":
(a) handel i en medlemsstat eller mellem to eller flere medlemsstater med
almindelig tun, der er fanget i konventionsområdet af et EU-fiskerfartøj eller et
faststående tunfiskenet, og som er landet i Unionens område
(b) handel i en medlemsstat eller mellem to eller flere medlemsstater med
opdrættet almindelig tun, der er fanget i konventionsområdet af et EU-
fiskerfartøj og anbragt i bur i et akvakulturbrug beliggende i Unionens område
6. "import": indførelse på Unionens område, herunder med henblik på anbringelse i bur,
opfedning, opdræt eller omladning, af almindelig tun fanget i konventionsområdet af
et tredjelands fiskerfartøj eller faststående tunfiskenet
7. "eksport": enhver transport til et tredjeland af almindelig tun fanget i
konventionsområdet af et EU-fiskerfartøj eller et faststående tunfiskenet, herunder
transport fra Unionens område, fra tredjelande eller fra fangstpladser
8. "reeksport": enhver transport fra Unionens område af almindelig tun, som tidligere er
blevet importeret til Unionens område
9. "netmedlemsstat": den medlemsstat, hvor det faststående tunfiskenet er forankret
10. "akvakulturbrug-medlemsstat": den medlemsstat, hvor akvakulturbruget er etableret
11. "CPC": kontraherende parter i konventionen og samarbejdende ikkekontraherende
parter, organisationer eller fiskeriorganisationer.
22
Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles
Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).
DA 8 DA
KAPITEL II
FANGSTOPGØRELSE FOR ALMINDELIG TUN
Artikel 3
Almindelige bestemmelser
1. Det elektroniske dokumentationssystem for fangster af almindelig tun ("eBCD")
anvendes ved al landing, overførsel, omladning, anbringelse i bur, høst, intern
handel, import, eksport eller reeksport af almindelig tun. BCD'er i papirform kan
anvendes i særlige tilfælde som fastsat i artikel 11.
2. Der udfyldes et BCD for hver almindelige tun, der fanges af et fiskerfartøj eller et
faststående tunfiskenet, landes eller omlades i havne af fiskerfartøjer eller faststående
tunfiskenet, eller anbringes i bur eller høstes af akvakulturbrug.
3. Ethvert parti almindelig tun, der er genstand for intern handel, importeres til eller
eksporteres eller reeksporteres fra Unionens område, ledsages af et BCD, der er
attesteret af den kompetente myndighed, medmindre artikel 4, stk. 4, finder
anvendelse, og, hvis relevant, af en ICCAT-overførselsopgørelse eller et attesteret
reeksportcertifikat for almindelig tun ("BFTRC"), hvis relevant. Ethvert parti
almindelig tun må kun indeholde varer af almindelig tun med samme fremtoning og
fra samme relevante geografiske område og samme fiskerfartøj eller gruppe af
fiskerfartøjer eller samme faststående tunfiskenet.
4. Landing, overførsel, levering, høst, intern handel, import, eksport eller reeksport af
almindelig tun uden et udfyldt og attesteret BCD eller BFTRC er forbudt.
5. Hvert BCD har et unikt dokumentidentifikationsnummer. Dokumentnumrene er
specifikke for flagmedlemsstaten eller netmedlemsstaten.
6. På tidspunktet for anbringelse i bur kan relevante BCD'er grupperes som et
"grupperet BCD" med et nyt BCD-nummer i følgende tilfælde, forudsat at alle
fiskene er anbragt i det samme opdrætsbur og samme dag:
(a) flere fangster fra samme fartøj
(b) fangster i forbindelse med fælles fiskeri.
7. Det grupperede BCD erstatter alle de tilsvarende oprindelige BCD'er og ledsages af
listen over alle de tilknyttede BCD-numre. Kopier af sådanne tilknyttede BCD'er
stilles efter anmodning til rådighed for medlemsstaterne eller CPC'ernes
kontrolmyndigheder.
8. Almindelig tun, der fanges som bifangst af fartøjer, der ikke har tilladelse til at fiske
aktivt efter almindelig tun i henhold til forordning (EU) 20../...23
. [BFT] kan sælges.
Medlemsstaternes myndigheder, havnemyndighederne og tilladelse til
fiskerfartøjsførerens eller dennes repræsentants selvregistrering kan gøre det lettere
for fiskerfartøjsføreren eller dennes repræsentant at få adgang til eBCD-systemet,
herunder ved brug af deres nationale registreringsnummer. De pågældende fartøjers
flagmedlemsstater er ikke forpligtet til at forelægge Kommissionen en liste over
disse fartøjer.
23
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 20../... af ... 20.. om indførelse af en flerårig
forvaltningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning
(EF) nr. 1936/2001, forordning (EU) 2017/2107 og forordning (EU) 2019/833 og om ophævelse af
forordning (EU) 2016/1627 [forslag vedtaget med medlovgiverne].
DA 9 DA
9. Almindelig tun, der dør under overførsel, bugsering eller anbringelse i bur som
omhandlet i artikel 39-54 i forordning (EU) 20../... [BFT] før høst kan sælges af
notfartøjet, hjælpefartøjet og repræsentanter for akvakulturbruget, hvor det er
relevant.
10. Almindelig tun høstet i sportsfiskeri og rekreativt fiskeri, som ikke må sælges, er
ikke omfattet af denne forordning og skal ikke registreres i eBCD-systemet.
Artikel 4
Attestering
1. Fiskerfartøjsførere, tunfiskenetaktører, akvakulturbrugere, sælgere, eksportører eller
disses bemyndigede repræsentant udfylder ved hver fangst, landing, overførsel,
anbringelse i bur, høst og omladning af, intern handel med eller eksport af almindelig
tun et BCD med angivelse af de krævede oplysninger og anmoder om attestering
heraf i overensstemmelse med stk. 2.
2. BCD'et attesteres af en kompetent myndighed i den flag-, net- eller akvakulturbrug-
medlemsstat, der har høstet den almindelige tun, eller i den medlemsstat, hvor den
eksportør eller sælger, der har eksporteret eller handlet med den almindelige tun
internt, er etableret.
3. Medlemsstaterne attesterer kun BCD'et for alle varer af almindelig tun i følgende
tilfælde:
(a) alle oplysningerne i BCD'et er blevet verificeret som nøjagtige
(b) de samlede attesterede mængder ligger inden for deres kvoter eller
fangstbegrænsninger for det pågældende forvaltningsår, herunder i givet fald
individuelle kvoter, der er tildelt fiskerfartøjer eller faststående tunfiskenet
(c) varerne opfylder de relevante bestemmelser i ICCAT's forvaltnings- og
bevarelsesforanstaltninger.
4. Attestering i medfør af stk. 2 kræves ikke, hvis al almindelig tun, der udbydes til
salg, er mærket i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, af den flag- eller
netmedlemsstat, der har fisket tunen.
5. Er mængden af fanget eller landet almindelig tun under 1 ton eller tre fisk, kan
fiskerilogbogen eller salgsnotaen bruges som midlertidigt BCD, forudsat at BCD'et
attesteres inden syv dage og forud for eksport.
6. Et attesteret BCD skal indeholde de relevante oplysninger angivet i bilag 1 til
ICCAT-henstilling [18-13]. Bilag 3 til ICCAT-henstilling [18-13] indeholder
retningslinjer for udstedelse, nummerering, udfyldelse og attestering af BCD'et.
7. Oplysninger om køber i afsnittet om handelsoplysninger registreres i eBCD-systemet
inden attesteringen. Afsnittet om handelsoplysninger for et eBCD attesteres forud for
eksport.
8. Eksport fra medlemsstaterne finder kun sted, hvis den tidligere handel mellem
medlemsstaterne er blevet korrekt registreret, og denne eksport skal fortsat attesteres
i eBCD-systemet i overensstemmelse med stk. 1-5.
DA 10 DA
Artikel 5
Registrering og attestering af fangst og efterfølgende handler i eBCD-systemet
1. Efter registreringen og attesteringen af fangsten og den første handel i eBCD'et i
overensstemmelse med artikel 4 i denne forordning registreres oplysninger om
interne salg af almindelig tun i en medlemsstat i eBCD'et. Disse interne salg skal
ikke attesteres.
2. Efter registreringen og attesteringen af fangsten og den første handel i eBCD'et
registrerer sælgeren den interne handel mellem medlemsstaterne i eBCD-systemet i
overensstemmelse med artikel 4.
3. Den kompetente myndighed attesterer den interne handel med varetyperne "Uden
gæller og renset" (GG), "Klargjort" (D) og "Rund" (RD). Uanset artikel 4 er
attestering dog ikke påkrævet:
(a) når den interne handel med almindelig tun vedrører varetyperne "Filet" (FL)
eller "Andet" (OT) angivet i eBCD'et
(b) når den i litra a) omhandlede varetype (FL og OT) er emballeret til transport,
hvor det tilknyttede eBCD-nummer i så fald anføres på pakninger
indeholdende dele af tunen, bortset fra de varer, der er undtaget i henhold til
artikel 1, stk. 2, så det er letlæseligt og ikke kan slettes
(c) for varetyperne FL eller OT må efterfølgende intern handel til en anden
medlemsstat først finde sted, når handelsoplysningerne fra den tidligere
medlemsstat er registreret i eBCD-systemet.
4. Undtagelsen i stk. 3, andet punktum, finder anvendelse indtil den 31. december 2020.
Medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen om anvendelsen af denne
undtagelse senest den 31. december 2020. Denne rapport skal indeholde oplysninger
om medlemsstaternes verifikation, jf. artikel 9, resultaterne af denne verifikation og
data om de berørte handler, herunder relevante statistiske oplysninger med angivelse
af mængden af almindelig tun og antal handler, der er omfattet af denne undtagelse.
5. Handelen med levende almindelig tun, herunder alle handler til og fra
akvakulturbrug til opdræt af almindelig tun, registreres og attesteres i eBCD-
systemet i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning, medmindre
andet angives.
6. Afsnit 2 (fangst) og 3 (handel med levende fisk) kan attesteres i eBCD-systemet
samtidigt som en undtagelse fra artikel 3, stk. 3, i denne forordning.
7. Ændring og fornyet attestering af afsnit 2 og 3 i eBCD'et i medfør af artikel xx i
forordning (EU) 20../... [BFT], der er knyttet til anvendelsen af
stereokamerasystemer, kan ske efter anbringelse i bur.
Artikel 6
Mærkning
1. Medlemsstaterne kan kræve, at deres fiskerfartøjer eller faststående tunfiskenet
forsyner hver enkelt almindelig tun med et mærke, fortrinsvis når den dræbes, men
senest ved landing ("mærkningsprogram"). Mærkerne har medlemsstatsspecifikke
numre og er sikret mod manipulation. Mærkenumrene er de samme som for eBCD'et.
2. De berørte medlemsstater fremsender et resumé af gennemførelsen af
mærkningsprogrammet til Kommissionen senest den 30. april hvert år for det
DA 11 DA
foregående år. Efterfølgende ændringer af et mærkningsprogram fremsendes
ligeledes til Kommissionen. Kommissionen fremsender resuméerne til ICCAT's
sekretariat.
3. Anvendelse af disse mærker godkendes kun, hvis de samlede fangstmængder ligger
inden for medlemsstaternes kvoter eller fangstbegrænsninger for hvert forvaltningsår,
herunder i givet fald de individuelle kvoter, der er tildelt fartøjer eller faststående
tunfiskenet.
4. Med henblik på artikel 4, stk. 4, fastsættes som minimum følgende i de kommercielle
mærkningsprogrammer i flagmedlemsstaten for det fartøj eller det faststående
tunfiskenet, der har høstet den almindelige tun:
(a) al almindelig tun i det pågældende eBCD mærkes individuelt
(b) mærkningsoplysninger:
– identifikation af fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet
– dato for fangst eller landing
– høstområdet for fisk i ladningen
– de redskaber, der er anvendt til at fange fiskene
– varetypen og den enkelte mærkede almindelige tuns vægt
– oplysninger om eksportør og importør (hvis relevant)
– eksportsted (hvis relevant).
5. Uanset stk. 4, litra b), nr. v), gælder følgende for de fiskerier, der er omfattet af
undtagelserne for mindstemål i henhold til forordning (EU) 20../... [BFT],
medlemsstaterne kan i stedet angive den omtrentlige vægt af de enkelte fisk i
fangsten efter landing, der bestemmes ved repræsentativ prøvetagning indtil den 31.
december 2020.
6. Medlemsstater, der anvender undtagelsen i femte afsnit, forelægger Kommissionen
en rapport om gennemførelsen af denne undtagelse.
7. Oplysningerne om mærkede fisk indsamles af den ansvarlige medlemsstat.
8. Kommissionen indsamler oplysningerne om mærkede fisk fra medlemsstaterne og
fremsender dem til ICCAT i form af en EU-gennemførelsesrapport.
KAPITEL III
REEKSPORTCERTIFIKAT FOR ALMINDELIG TUN
Artikel 7
Almindelige bestemmelser
1. Hver medlemsstat sørger for, at hvert parti almindelig tun, som reeksporteres fra
dens område, ledsages af et attesteret reeksportcertifikat for almindelig tun
("BFTRC").
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor opdrættet almindelig tun importeres
levende.
3. Den aktør, der er ansvarlig for reeksporten, udfylder BFTRC'et og anmoder om
attestering heraf for så vidt angår det parti almindelig tun, der skal reeksporteres. Det
DA 12 DA
udfyldte BFTRC ledsages af en kopi af det eller de attesterede BCD'er for de
tidligere importerede varer af almindelige tun.
Artikel 8
Attestering af reeksport
1. BFTRC'et attesteres af den kompetente myndighed i den medlemsstat, fra hvis
område partiet reeksporteres.
2. Den kompetente myndighed attesterer kun BFTRC'et for alle varer af almindelig tun
i følgende tilfælde:
(a) alle oplysningerne i BFTRC'et er blevet verificeret som nøjagtige
(b) det eller de tilsvarende attesterede BCD'er er godkendt med henblik på import
af de i BFTRC'et anførte varer
(c) de varer, der skal reeksporteres, er helt eller delvis de samme varer som dem,
der optræder i det eller de attesterede BCD'er
(d) en kopi af BCD'et eller BCD'erne er vedlagt det attesterede BFTRC.
3. Det attesterede BFTRC indeholder oplysningerne angivet i bilag 4 og 5 til ICCAT-
henstilling [18-13].
KAPITEL IV
VERIFIKATION
Artikel 9
Verifikation
1. Medlemsstaterne sørger for, at deres kompetente myndigheder identificerer hvert
parti almindelig tun, der landes i, er genstand for intern handel i, importeres til eller
eksporteres eller reeksporteres fra deres område, og anmoder om og undersøger den
eller de attesterede BCD'er og tilhørende dokumentation for hvert parti almindelig
tun.
2. De kompetente myndigheder kan også undersøge partiets indhold for at verificere
oplysningerne i BCD'et og tilhørende dokumentation og foretager om nødvendigt
verifikation hos de berørte aktører.
3. Hvis der som følge af undersøgelser eller verifikationer, jf. stk. 1 og 2, opstår tvivl
vedrørende oplysningerne i et BCD, samarbejder den medlemsstat, på hvis område
den endelige import fandt sted, og den medlemsstat eller CPC, hvis kompetente
myndigheder har attesteret BCD'et eller BCD'erne eller BFTRC'erne, for at løse de
pågældende tvivlsspørgsmål.
4. Identificerer en medlemsstat et parti uden et BCD, meddeler den dette til den
leverende medlemsstat eller til den eksporterende CPC og til flagmedlemsstaten eller
flag-CPC'en, hvis disse kendes.
5. Medlemsstaterne frigiver ikke partiet til intern handel, import eller eksport og
accepterer ikke overførselsopgørelsen i tilfælde af levende almindelig tun til
akvakulturbrug, så længe undersøgelser eller verifikationer pågår, jf. stk. 1 og 2, og
bekræfter ikke, at BFT-partiet opfylder kravene i denne forordning og enhver anden
gældende EU-ret.
DA 13 DA
6. Intern handel, import, eksport og reeksport af den pågældende almindelige tun
forbydes, hvis en medlemsstat efter at have foretaget de i stk. 1 og 2 omhandlede
undersøgelser eller verifikationer og i samarbejde med de berørte
attesteringsmyndigheder fastslår, at det tilsvarende BCD eller BFTRC er ugyldigt.
KAPITEL V
INDBERETNING AF DATA
Artikel 10
Registrering i eBCD-systemet, meddelelse og verifikation af oplysninger
1. Det påhviler medlemsstaterne at sikre, at deres brugere registreres i eBCD-systemet.
2. Når en medlemsstat attesterer BCD'er for fartøjer, der fører dens flag, og for sine
tunfiskenet eller akvakulturbrug, meddeler den Kommissionen,
attesteringsmyndighederne, eller andre bemyndigede personer eller institutioner, der
har ansvaret for at attestere og verificere BCD'er eller BFTRC'er, følgende
oplysninger, hver gang der sker en ændring:
(a) organisationens navn og fulde adresse
(b) navn, titel på individuelt bemyndigede attesteringstjenestemænd
(c) et eksempel på dokumentet
(d) et eksempel på stempel eller segl
(e) i givet fald eksempler på mærker.
3. I meddelelsen som omhandlet i stk. 2 angives den dato, fra hvilken ændringen finder
anvendelse. En kopi af bestemmelserne vedtaget i national ret til gennemførelse af
dokumentationsprogrammet for fangster af almindelig tun fremsendes sammen med
den indledende meddelelse, herunder bestemmelser om procedurer for bemyndigelse
af ikkestatslige enkeltpersoner eller institutioner. Opdaterede oplysninger om
attesteringsmyndigheder og nationale bestemmelser tilsendes Kommissionen i god
tid.
4. Medlemsstaterne meddeler ad elektronisk vej Kommissionen, hvilke kontaktpunkter
der bør underrettes, hvis der opstår spørgsmål i forbindelse med BCD'er eller
BFTRC'er, herunder navnlig organisationens eller organisationernes navn og fulde
adresse.
5. Kommissionen videresender straks de i stk. 2 og 4 omhandlede oplysninger til
ICCAT's sekretariat.
6. Medlemsstaterne kontrollerer oplysningerne om de attesteringsmyndigheder, der er
meddelt ICCAT og offentliggjort på et offentligt tilgængeligt websted, som ICCAT's
sekretariat ajourfører for at hjælpe myndighederne med at kontrollere attesteringen af
BCD'er og BFTRC'er.
Artikel 11
BCD-dokumenter i papirform eller trykte eBCD'er
1. BCD-dokumenter i papirform eller trykte eBCD'er kan anvendes i følgende tilfælde:
(a) landinger af mængder af almindelig tun på under 1 ton eller tre fisk. Sådanne
BCD'er i papirform konverteres til eBCD'er inden for syv arbejdsdage eller
forud for eksport, alt efter hvad der indtræffer først
DA 14 DA
(b) almindelig tun fanget før den 1. januar 2017
(c) som backup i det sjældne tilfælde, at der opstår tekniske problemer med
systemet, som forhindrer en medlemsstat i at anvende eBCD-systemet i
overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i bilag 3 til ICCAT-
henstilling [18-12]. Forsinkelser i medlemsstaterne med at træffe de
nødvendige foranstaltninger såsom at tilvejebringe de data, der er nødvendige
for at sikre registrering af brugere i eBCD-systemet, eller andre undgåelige
situationer udgør ikke et acceptabelt teknisk problem
(d) handel med stillehavstun
(e) handel mellem Den Europæiske Union og ikke-CPC'er, hvor adgang til eBCD-
systemet gennem sekretariatet ikke er mulig eller ikke er rettidig nok til at
sikre, at handelen ikke forsinkes unødigt eller forstyrres.
2. En medlemsstat eller CPC'er kan ikke anføre anvendelsen af et dokument i papirform
som omhandlet i stk. 1 som begrundelse for at forsinke eller nægte import af en
ladning af almindelig tun, forudsat at den er i overensstemmelse med denne
forordning. Trykte eBCD'er, der er attesteret i eBCD-systemet, opfylder
attesteringskravene i denne forordning.
3. Flag- eller netmedlemsstaterne udleverer kun BCD'et til de af deres fiskerfartøjer og
faststående tunfiskenet, der er godkendt til fangst af almindelig tun i
konventionsområdet, herunder som bifangst. Disse formularer kan ikke overdrages.
4. Hver delforsendelse ved opdelte partier eller hver forarbejdet vare ledsages af kopier
af eBCD'er, der er forsynet med eBCD'ets unikke dokumentnummer for at knytte
dem sammen.
Artikel 12
Forelæggelse og opbevaring af attesterede dokumenter i papirform
1. Medmindre artikel 4, stk. 4, finder anvendelse, fremsender medlemsstaterne en kopi
af alle attesterede BCD'er eller BFTRC'er til:
(a) Kommissionen
(b) den kompetente myndighed i den medlemsstat eller CPC, hvor den almindelige
tun vil blive genstand for intern handel, anbragt i bur eller importeret
(c) ICCAT's sekretariatet.
2. Medlemsstaterne foretager den i stk. 1 omhandlede fremsendelse hurtigst muligt og
under alle omstændigheder senest fem arbejdsdage fra attesteringsdatoen, eller inden
transportens afslutning, hvis transporten ikke ventes at tage mere end fem
arbejdsdage.
3. Medlemsstaterne opbevarer kopier af udstedte eller modtagne attesterede
dokumenter i mindst to år.
Artikel 13
Årlig rapport
1. Senest den 15. august hvert år sender medlemsstaterne Kommissionen en rapport
med de oplysninger, som er beskrevet i bilag 6 til ICCAT-henstilling [18-13], og som
dækker perioden fra den 1. januar til den 31. december i det foregående år.
DA 15 DA
2. Rapporter genereret af eBCD-systemet anvendes til at opfylde kravene til den årlige
rapportering. Medlemsstaterne angiver i deres årlige rapport de elementer, som er
beskrevet i bilag 6 til ICCAT-henstilling [18-13], og som ikke kan genereres af
eBCD-systemet.
3. Kommissionen udarbejder Unionens årlige rapport på grundlag af de oplysninger,
den har modtaget fra medlemsstaterne i henhold til stk. 1 og 2, og fremsender den til
ICCAT's sekretariat senest den 15. september hvert år.
KAPITEL VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 14
Procedure for ændringer
1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 15 om ændring af denne forordning for at tilpasse den
til foranstaltninger vedtaget af ICCAT, som er bindende for Unionen og dens
medlemsstater vedrørende:
(a) obligatorisk anvendelse af eBCD og BCD i medfør af artikel 3, stk. 1 og 2
(b) regler for BCD'er i henhold til artikel 3, stk. 6
(c) attestering af BCD'er og eBCD'er i henhold til artikel 4
(d) registrering og attestering af fangst og efterfølgende handler i eBCD-systemet i
henhold til artikel 5
(e) undtagelsesfristen som omhandlet i artikel 5, stk. 4, og artikel 6, stk. 5
(f) oplysninger om attestering og kontaktpunkter i medfør af artikel 10, stk. 2
(g) oplysninger om BCD-dokumenter eller trykte eBCD'er i medfør af artikel 11,
stk. 1
(h) indberetningsdatoer som omhandlet i artikel 5, stk. 4, artikel 6, stk. 2, og artikel
13, stk. 1 og 2
(i) henvisninger til bilag til ICCAT-henstillinger, jf. artikel 2, stk. 1, artikel 4, stk.
6, artikel 8, stk. 3, artikel 11, stk. 1, litra c), og artikel 13, stk. 1 og 2.
2. Ændringer i medfør af stk. 1 skal være strengt begrænset til gennemførelse i EU-
retten af ændringer af ICCAT-henstillinger.
Artikel 15
Udøvelse af delegationen
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
2. De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 14, tillægges
Kommissionen for en periode på fem år fra datoen for denne forordnings
ikrafttræden. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af
beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af
beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-
DA 16 DA
Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden
udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 14 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes
af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer
delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør.
Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører
ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er
udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 14 træder kun i kraft, hvis hverken
Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder
fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller
hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet
Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to
måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 16
Ophævelse
Forordning (EU) nr. 640/2010 ophæves.
Artikel 17
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand