SOU alm. del - svar på spm. 750 om ministeren mener, at man i medfør af servicelovens § 112 skal bevilge støtte til en special benprotese til en borger, hvis det er forudsætningen for, at denne kan deltage i fritidsaktiviteter, som f.eks. løbetræning, fra social- og indenrigsministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 24. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 750 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 750:
”Mener ministeren, at man i medfør af servicelovens § 112 skal bevilge støtte til en
special benprotese til en borger, hvis det er forudsætningen for, at denne kan
deltage i fritidsaktiviteter, som f.eks. løbetræning, eller er borgeren udelukkende
henvist til at søge støtte via servicelovens § 100 til dækning af ”merudgifter”?
Mener ministeren endvidere, at det er rimeligt at henvise aktive borgere med et
handicap til servicelovens § 100 om merudgifter, hvis de f.eks. har brug for en
benprotese til ca. 80.000 kr. for at kunne deltage i løbetræning?”
Svar:
Alle mennesker skal naturligvis inden for lovgivningens rammer have den hjælp, der
ud fra en konkret og individuel vurdering modsvarer deres samlede hjælpebehov.
Det afgørende er, at hjælpen skal gøre det muligt at leve en tryg tilværelse i hverdagen,
og det betyder, at hjælpen skal kompensere for de varige følger af den enkeltes funkti-
onsnedsættelse, så man i videst muligt omfang kan klare sig i sin daglige tilværelse.
Der vil som en konsekvens heraf kunne opstå situationer, hvor nogle vil opleve, at
visse behov ikke kan dækkes inden for lovgivningens rammer. Det må vi også være
ærlige omkring.
De nuværende afgrænsninger i lovgivningen i forhold til støtte til hjælpemidler og
merudgifter er udformet, så de samlet set skal sikre borgerne den fornødne hjælp i
deres dagligdag. Formålet med lovgivningen og rammesætningen af den er i mine øjne
skruet fornuftigt sammen.
Der kan i dag ydes støtte til hjælpemidler, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad kan af-
hjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne. Den afgrænsning giver kommu-
nerne mulighed for at tage konkrete og individuelle hensyn i forhold til den enkeltes
samlede hjælpebehov i hverdagen.
Ankestyrelsens principmeddelelse 8-19 fastslår, at idrætsudstyr ikke kan bevilges som
et hjælpemiddel efter serviceloven, da udstyr til fritidsaktiviteter ikke i væsentlig grad
afhjælper de varige følger af borgerens nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad
letter den daglige tilværelse.
Det betyder helt konkret, at kropsbårne hjælpemidler, fx sportsproteser, ikke kan be-
vilges som et hjælpemiddel. Merudgifter til deltagelse i fritidsaktiviteter og udstyr
hertil vil efter en konkret vurdering kunne dækkes som en merudgift. Den afgræns-
Sagsnr.
2020 - 9281
Doknr.
318060
Dato
26-10-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 750
Offentligt
2
ning, mener jeg fortsat, er fornuftig, og derfor ser jeg ikke behov for at ændre på reg-
lerne.
Med venlig hilsen
Astrid Krag