SOU alm. del - svar på spm. 767 om, hvordan vurderer Familieretshuset i en sag, at der ikke er tale om falske beskyldninger mod en af parterne i sagen, fra social- og indenrigsministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 28. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 767 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 767:
”Hvordan vurderer Familieretshuset i en sag, at der ikke er tale om falske beskyldnin-
ger mod en af parterne i sagen, og hvordan sikres det, at der ikke foregår forsøg på
forældrefremmedgørelse i sagerne?”
Svar:
Indledningsvis skal jeg bemærke, at der er tale om komplekse sager, når der frem-
kommer påstande om alvorlige risikofaktorer som f.eks. vold, misbrug eller overgreb.
Det er sager, hvor Familieretshuset og familieretten – når der træffes afgørelser om
f.eks. samvær – skal have fokus på at medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte
barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, her-
under at være vidne til vold. Systemet skal på den anden side også gribe ind overfor
samarbejdschikane og hindre, at samværsforælderens forbindelse med barnet afbry-
des og ødelægges på grund af chikanøse beskyldninger, der ikke har hold i virkelighe-
den.
Jeg har indhentet et bidrag fra Familieretshuset til brug for besvarelse af spørgsmålet.
Familieretshuset oplyser, at hver enkelt sag behandles på baggrund af de oplysninger,
der er i sagen. Sagsbehandlingen tilrettelægges i forhold til, hvad der er bedst for det
enkelte barn i den konkrete situation og med de udfordringer, der er i familien.
Familieretshuset oplyser videre, at der i de komplekse sager, hvor der er oplysninger
og påstande om risikofaktorer, og hvor der kan være et højt konfliktniveau, er fokus på
beskyttelsen af barnet og afdækningen af barnets perspektiv. Det afgørende for Fami-
lieretshuset er derfor at belyse, hvordan risikofaktorer og forældrenes konflikt påvir-
ker barnet både aktuelt og på sigt, så der kan arbejdes for at finde holdbare løsninger
for barnet samt sikre, at familieretten får et tilstrækkeligt grundlag at afsige dom i
sagen på.
Belysningen af sagen sker på forskellig vis, herunder ved forældrenes egne oplysninger
og oplysninger fra andre myndigheder eller institutioner, som har kendskab til famili-
en. Der kan også gennemføres børnesagkyndige undersøgelser og indhentes sagkyndi-
ge erklæringer om forældrene, herunder i sager om samarbejdschikane, hvor Familie-
retshuset efter en konkret vurdering kan indhente en sagkyndig erklæring om den
forælder, der udøver samarbejdschikane. Barnets perspektiv kan også belyses ved
direkte inddragelse af barnet ved en børnesamtale, ligesom der kan fastsættes overvå-
get samvær som et led i oplysningen af sagen.
Sagsnr.
2020 - 9419
Doknr.
313366
Dato
26-10-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 767
Offentligt
2
Det er altså på baggrund af en undersøgende tilgang, at det vurderes, hvad der er bedst
for barnet i en sag, hvor der fremkommer beskyldninger af den nævnte slags. Dette
netop for bedst muligt at sikre, at en afgørelse træffes ud fra et fuldstændigt grundlag,
herunder hvor det er afdækket, om der er tale om samarbejdschikane fra en af foræl-
drene.
Med venlig hilsen
Astrid Krag