BUU alm. del - svar på spm. 524 om, hvordan Sverige og Norge fordeler elever på de gymnasiale uddannelser m.v., fra børne- og undervisningsministeren

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
26. oktober 2020
Sags nr.:20/19141
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på spørgsmål 524 (Alm. del):
I brev af 1. oktober 2020 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 524:
”Vil ministeren oplyse, om hun er bekendt med, hvordan Sverige og
Norge fordeler elever på de gymnasiale uddannelser m.v., og vil ministe-
ren i fald redegøre for, hvordan disse systemer fungerer?”
Svar:
Ekspertgruppen vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddan-
nelser fremlagde i februar 2020 rapporten: Anbefalinger vedrørende
fremtidig fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser, som bl.a.
indeholder en kort redegørelse af, hvordan Sverige og Norge fordeler
elever på de gymnasiale uddannelser. Rapporten giver følgende indsigt i
de to landes fordelingsregler og kapacitetsstyring, som er citeret direkte
fra rapporten:
”7.1. Norge
Fordelingsregler og kapacitetsstyring
Elever, som har fuldført grundskolen eller tilsvarende uddannelse, har
efter ansøgning ret til tre års gymnasieuddannelse med optagelse på ét af
tre alternative uddannelsesprogrammer af i alt tre års varighed. De nor-
ske amtskommuner (fylkeskommuner) bestemmer, hvordan gymnasier-
nes optag dimensioneres.
Optagelseskompetencen ligger hos hjemkommunen, der først skal opta-
ge studerende med en særlig fortrinsret, hvilket omfatter ansøgere med
særlige behov og med ret til specialundervisning. Ved pladsmangel skal
ansøgerne derefter fordeles efter pointsum baseret på karakterer, hvor
ansøgere med den højeste pointsum optages først. Hvis flere ansøgere
står lige, afgøres rækkefølgen af lodtrækning.
Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 524
Offentligt
2
Hovedreglen for pointberegningen er, at alle standpunktskarakterer (på
en skala fra 1 til 6, hvor 6 er den bedste karakter) og eksamenskarakterer
skal lægges til grund. Ved omregning til point i fagene anvendes følgende
fremgangsmåde: Hver af talkaraktererne fra grundskolen får en tilsva-
rende pointværdi og skal tælle med sine respektive talværdier. Det samle-
de pointtal for karakterne bliver et udregnet gennemsnit (med to decima-
ler) ganget med 10. Der findes enkelte særregler, bl.a. om karakterer, som
kan undtages fra gennemsnitsberegningen.
Det norske undervisningsministerium har endvidere oplyst, at der på
bestemte skoler er en høj koncentration af elever med udenlandsk her-
komst, hvilket især gælder for større byer, hvor der også er boligsegrege-
ring. Det oplyses derudover, at det karakterbaserede optag også bidrager
til en skæv fordeling i forhold til herkomst, fx i Oslo.
7.2. Sverige
Fordelingsregler og kapacitetsstyring
Eleverne i Sverige kan søge om optagelse på det gymnasium, de ønsker,
men de er ikke garanteret en plads. Optagelseskompetencen ligger hos
hjemkommunen, og de ansøgere, der har bopæl i kommunen eller inden
for uddannelsesområdet, optages først. Der er ingen central styring af
gymnasiernes optagekapacitet.
Er et gymnasium overansøgt, fordeles ansøgerne efter karakterer. Ansø-
gernes fortrinsret bestemmes af en meritværdi. Meritværdien består af
summen af elevens 16 bedste afsluttende karakterer. Det er særligt i for-
bindelse med optagelse til de meget attraktive gymnasier i Stockholm,
Göteborg og Malmø, at karakterer spiller en rolle. Der anvendes ingen
kvoter eller kriterier til at fordele elever med udenlandsk herkomst.
Det svenske undervisningsministerium har oplyst, at problemerne med
skolesegregering også forekommer i Sverige, og at fænomenet hænger
tæt sammen med boligsegregering. De oplyser endvidere, at det frie sko-
levalg i visse tilfælde har den konsekvens, at fagligt stærke elever flytter
fra gymnasier i områder med høj koncentration af elever med uden-
landsk herkomst, hvilket skaber en skæv niveaufordeling.”
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil