UUI alm. del - svar på spm. 484 om, i hvor lang tid har ministeren haft kendskab til shariaråd, og hvad har ministeren konkret foretaget sig for at imødegå disse parallelle og illegitime ”retssystemer”, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/2
23. oktober 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Integration
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2020 - 17925
Akt-id 1410372
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 484 (alm. del) efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 484:
I hvor lang tid har ministeren haft kendskab til shariaråd, og hvad har ministeren
konkret foretaget sig for at imødegå disse parallelle og illegitime ”retssystemer”?
Svar:
Shariaråd er et fænomen, der er blevet omtalt i forskellige sammenhænge i tidens
løb. Berlingske har bl.a. i en artikel fra 2016 under overskriften ”Forskere: Sharia-
råd eksisterer flere steder i Danmark” omtalt problemstillingen, ligesom DR Nyhe-
der i 2017 bragte artiklen Faktatjek: Findes der sharia-domstole i Danmark?
Det Nationale Forsknings og Analysecenter for velfærd (VIVE) har på foranledning
af Udlændinge- og Integrationsministeriet belyst en række spørgsmål om skilsmis-
ser blandt etniske minoritetskvinder i rapporten Etniske minoritetskvinder og
skilsmisse – med fokus på muslimske praksisser fra januar 2020, herunder eksi-
stensen af de såkaldte ’’skilsmisseråd’’. VIVE har også tidligere på foranledning af
Udlændinge- og Integrationsministeriet i 2011 belyst parallelle retsopfattelser i
Danmark i rapporten Parallelle retsopfattelser i Danmark, Et kvalitativt studie af
privatretlige praksisser.
Senest har der i flere medier været omtale af sager i Odense, hvor kvinder ifølge
medierne nægtes skilsmisse af selvbestaltede religiøse råd, ligesom pressen har
berettet, at religiøse råd og imamer agerer dommere over folks – og særligt kvin-
ders – liv.
Parallelle retssystemer hører ikke hjemme i en demokratisk retsstat som Dan-
mark. Det er helt afgørende, at religiøse forkyndere og andre autoritetsfigurer i de
etniske minoritetsmiljøer kender det danske sprog, lovgivning og kultur, og at de
tager de danske grundlæggende værdier som demokrati, lighed og frihed til sig.
Regeringen forventer inden jul at fremsætte et lovforslag med forskellige elemen-
ter, der skal bidrage til at bekæmpe negativ social kontrol. Bl.a. vil regeringen
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 484
Offentligt
Side 2/2
foreslå straffelovens bestemmelse om psykisk vold præciseret, så det signaleres,
at negativ social kontrol udgør kerneområdet for bestemmelsen. Regeringen vil i
den forbindelse også foreslå det præciseret, at udøvelse af negativ social kontrol
gennem ægteskabs- og skilsmissekontrakter efter omstændighederne kan være
strafbart. Endvidere vil regeringen forbyde religiøse vielser af mindreårige og også
foreslå, at straffelovens bestemmelse om ulovlig tvang ændres, så der vil gælde
en særlig skærpet strafferamme, hvis en person fastholdes i et ægteskab, i et for-
hold indgået ved religiøs vielse eller i et andet ægteskabslignende forhold mod sin
vilje. Regeringen vil herudover skærpe sprogkravene til udlændinge, der har op-
holdstilladelse som religiøse forkyndere, og som ønsker at forlænge deres ophold
i Danmark. Lovforslaget ventes også at indeholde andre elementer.
Det er naturligvis vigtigt, at der også sker en stærk forebyggende indsats. Derfor
har Styrelsen for International rekruttering og Integration bl.a. en oplysningsind-
sats målrettet unge, ugifte kvinder med muslimsk baggrund, der kan være i mål-
gruppen for potentielt at indgå en religiøs vielse, og kvinder, der allerede er religi-
øst viet, som ønsker at bryde ud af ægteskabet. Kvinderne undervises i deres ret-
tigheder, og der sker opkvalificering af fagfolk inden for området for negativ social
kontrol, så man som fagperson bliver klædt på til at gribe problemstillingen rigtigt
an og hjælpe den pågældende borger.
Regeringen er parat til at se på, om der kan indføres andre tiltag rettet mod at
hindre religiøse parallelsamfund. Og her er alle gode idéer og forslag mere end
velkomne. Vi står midt i en fælles værdikamp, som regeringen bestemt ikke øn-
sker at tage patent på. Tværtimod – vi vil gerne have så mange som muligt med,
så det bliver fællesskabet og sammenholdet, der vinder.
Mattias Tesfaye
/
Lars von Spreckelsen-Syberg