UUI alm. del - svar på spm. 466 om, hvordan ministeren vil sikre, at de 22,4 millioner kroner sendt til Lesbos vil blive brugt på bosteder til 4.000 uledsagede flygtningebørn, og mener ministeren, at dette er tilstrækkelig handling fra Danmark, når man ser på hvilke forhold de uledsagede børn har levet under, fra ministeren for udviklingssamarbejde
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UUI alm. del (Spørgsmål 466)
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for udviklingssamarbejde
- Stiller: Carl Valentin
- Adressat: ministeren for udviklingssamarbejde
Besvarelse - UUI alm del spørgsmål 466.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/uui/spm/466/svar/1703597/2267020.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato - 2020-11853 MNS 22. oktober 2020 UUI alm. del – svar på spørgsmål 466 fra Carl Valentin (SF) stillet den 25. september 2020 til Ministeren for udviklingssamarbejde. Spørgsmål Hvordan vil ministeren sikre, at de 22,4 millioner kroner sendt til Lesbos vil blive brugt på bosteder til 4.000 uledsagede flygtningebørn, og mener ministeren, at dette er tilstrækkelig handling fra Danmark, når man ser på hvilke forhold de uledsagede børn har levet under (jf. DR’s artikel »Danmark sender telte til 'rædselsfuld situation' på Lesbos« den 12. september 2020)? Svar Der vil gennem en forsat tæt kontakt til de græske myndigheder blive fulgt op på, at den danske støtte til de græske myndigheders arbejde med at forbedre forholdene for uledsagede flygtninge- og migrant børn i Grækenland bidrager til at opnå det aftalte formål. Støtten har ifølge de græske myndigheder bidraget til at sikre, at der per 1. oktober 2020 ikke opholdt sig nogen uledsagede børn i de græske modtagelses- og identifikationscentre for flygtninge og migranter på de græske øer. Danmark bevilligede allerede i april 2020 22,4 mio. kr. til forbedring af situationen for uledsagede flygtningebørn i Grækenland. Grækenland har med afsæt i blandt andet dette tidlige danske bidrag arbejdet for at få de uledsagede flygtninge- og migrantbørn i Grækenland indkvarteret i trygge bosteder på fastlandet med adgang til bl.a. undervisning og fritidsaktiviteter. Bostederne etableres i et samarbejde mellem lokale myndigheder og NGO’er. Efter brandene var Danmark blandt de første til at tilbyde Grækenland hjælp og fordoblede det danske bidrag. Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20 UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 466 Offentligt 2 Bevillingen er udarbejdet på baggrund af en dialog mellem Udenrigsministeriet og det græske ministerium for migration og asyl, som er modtager af midlerne. Ministeriet for migration og asyl kortlægger i samarbejde med FN de humanitære behov på kort og lang sigt, herunder behov relateret til de uledsagede mindreårige. Den danske støtte er udarbejdet i overensstemmelse hermed. Jeg deler bekymringen over den svære situation som branden i Moria- lejren på Lesbos har efterladt især de mange børn i. Branden var en ulykke, som desværre blot gjorde den allerede vanskelige situation for de mange mindreårige flygtninge- og migrantbørn i Grækenland endnu værre. Med det danske bidrag på i alt 44,8 mio. kr. kan de græske myndigheder forstærke indsatsen med at forbedre forholdende for de uledsagede børn. Det er jeg grundlæggende rigtig godt tilfreds med. De græske myndigheder har ligeledes udtrykt taknemmelighed for indsatsen fra højeste niveau. Med venlig hilsen Rasmus Prehn