URU alm. del - svar på spm. 181 om hvor stor en andel af den egentlige klimabistand i årene 2020 og 2021, der kommer til at gå til sårbare lande, fra ministeren for udviklingssamarbejde
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 181)
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for udviklingssamarbejde
- Adressat: ministeren for udviklingssamarbejde
- Stiller: Anne Sophie Callesen
(20191) URU alm. del - svar på spm. 181.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/uru/spm/181/svar/1703549/2266939.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Udenrigsudvalg Sag/ID Nr. Enhed Dato 2020-36205 GJL 22. oktober 2020 (20191) URU alm. del – svar på spørgsmål 181 fra Anne Sophie Callesen (RV) stillet den 17. september 2020 til ministeren for udviklingssamarbejde Spørgsmål 181: Vil ministeren oplyse om, hvor stor en andel af den egentlige klimabistand i årene 2020 og 2021, der kommer til at gå til sårbare lande, herunder LDC’erne og de små østater? Svar: For 2020 er den samlede estimerede klimabistand på finansloven ca. 2.128,5 mio. kr. Heraf anslås klimabistand målrettet til ”Least Developed Countries” (LDC’er) og små østater at udgøre ca. 431 mio. kr. Dertil kommer indsatser, hvis samlede beløb udgør ca. 1.453 mio. kr., der både kan gå til LDC’er og små østater samt mellemindkomstlande. I finanslovsforslaget for 2021 er den samlede estimerede klimabistand på ca. 2.500 mio. kr. Heraf anslås klimabistand målrettet til LDC’er og små østater at udgøre ca. 865 mio. kr. Indsatser, som kan gå til både til LDC’er og små østater samt mellemindkomstlande, udgør ca. 1.403 mio. kr. Det bemærkes, at der for både 2020 og 2021 er tale om estimater, og at der må tages forbehold for den endelige formulering og godkendelse af indsatserne. Hvad angår den betydelige del af klimabistanden, der kan gå til både LDC’er/små østater og mellemindkomstlande, kan den konkrete fordeling ikke på nuværende tidspunkt fastslås for en række bidrag i 2020 og 2021. Det drejer sig primært om bidrag til multilaterale udviklingsbanker og fonde. Det bemærkes dog, at Danmark gennem sit multilaterale klimaengagement primært søger at støtte de fattigste og mest sårbare lande. Som eksempel forventes Danmark i perioden 2020- 2022 at støtte den Grønne Klimafond med 800 mio. kr. Det anslås, at Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Udenrigsudvalget 2019-20 URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt 2 omkring 70 pct. af Fondens indsatser inden for klimatilpasning gennemføres i de mest sårbare lande. Med venlig hilsen Rasmus Prehn