Fremsat den 31. oktober 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini)

Tilhører sager:

Aktører:


    AT4742

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/lovforslag/L52/20131_L52_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 31. oktober 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om folkeskolen
    (Indførelse af obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse)
    § 1
    I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27.
    maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 622 af 12. juni 2013,
    foretages følgende ændringer:
    1. § 15 affattes således:
    »§ 15. Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne
    får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om
    dagen.
    Stk. 2. Der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse
    inden for undervisningstiden.«
    § 2
    Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for
    lovens ikrafttræden.
    Lovforslag nr. L 52 Folketinget 2013-14
    Undervisningsmin., j.nr. 017.77P.391
    AT004742
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets indhold
    3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
    offentlige
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    7. Miljømæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer
    10. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    For at imødegå folkeskolens udfordringer fremlagde rege-
    ringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk
    Folkeparti) i december 2012 sit folkeskoleudspil Gør en god
    skole bedre – et fagligt løft af folkeskolen. Med udspillet
    præsenterede regeringen sin vision om, at folkeskolen skal
    udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
    Med udgangspunkt i udspillet har regeringen forhandlet
    med forligskredsen på folkeskoleområdet, som ud over rege-
    ringspartierne består af Venstre, Dansk Folkeparti og Det
    Konservative Folkeparti.
    Forligskredsen er den 13. juni 2013 nået til enighed om en
    aftale om reform af folkeskolen.
    De politiske mål for reformen er,
    1) En længere og mere varieret skoledag med mere og
    bedre undervisning og læring
    2) Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere
    3) Få klare mål og regelforenklinger
    Der kunne imidlertid ikke opnås enighed i forligskredsen
    for så vidt angår organiseringen af lektiehjælp og faglig for-
    dybelse i undervisningstiden. Uenigheden vedrører spørgs-
    målet om, hvorvidt det skal være frivilligt for eleverne, om
    de vil deltage i lektiehjælp og faglig fordybelse, eller om
    skolerne skal have frihed til at tilrettelægge skoledagen, så
    den både rummer undervisning i folkeskolens fag og obliga-
    toriske emner og understøttende undervisning, herunder lek-
    tiehjælp og faglig fordybelse. Regeringen, Venstre og Dansk
    Folkeparti ønsker den sidstnævnte løsning, mens Det Kon-
    servative Folkeparti ønsker den førstnævnte.
    Regeringen fremsætter på den baggrund to lovforslag. Det
    ene lovforslag udmønter aftalen i den udstrækning hele for-
    ligskredsen er enige, jf. det samtidigt hermed fremsatte lov-
    forslag nr. L 51 om ændring af folkeskoleloven og forskelli-
    ge andre love (Indførelse af en længere og mere varieret
    skoledag). Med det andet – nærværende – lovforslag, ophæ-
    ves kravene til organisering af lektiehjælp og faglig fordy-
    belse, herunder at det er frivilligt for eleverne at deltage he-
    ri.
    2. Lovforslagets indhold
    Med lovforslag nr. L 51 fastlægges en årsnorm for hvert
    klassetrin, som svarer til en gennemsnitlig skoleuge på 30 ti-
    mer for indskolingen, 33 timer for mellemtrinnet og 35 ti-
    mer for udskolingen. Undervisningstiden rummer tid til fag-
    opdelte timer og understøttende undervisning. I tiden til den
    understøttende undervisning er der afsat to, tre og to ugentli-
    ge timer til lektiehjælp og faglig fordybelse i henholdsvis
    indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Det er obliga-
    torisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse
    inden for den nævnte tid, men det er frivilligt for eleverne at
    deltage heri. Tiden til lektiehjælp og faglig fordybelse skal
    ifølge lovforslag nr. L 51 placeres om eftermiddagen i yder-
    timerne, således at det obligatoriske timetal for eleverne re-
    duceres med henholdsvis to, tre og to timer om ugen, hvis
    tilbuddet fravælges. Tilbuddet kan til- og fravælges på dag-
    lig basis uden forudgående advisering. Dermed bliver den
    obligatoriske del af elevernes undervisningstid henholdsvis
    28, 30 og 33 timer om ugen i gennemsnit.
    Med nærværende lovforslag ophæves kravene til organise-
    ring af lektiehjælp og faglig fordybelse, herunder at det skal
    være frivilligt for eleverne at deltage heri. Dermed indføres
    en årsnorm for hvert klassetrin, der gennemsnitligt svarer til
    en skoleuge på 30 timer for indskolingen, 33 timer for mel-
    lemtrinnet og 35 timer for udskolingen, hvor hele undervis-
    ningstiden er obligatorisk for eleverne herunder også den
    lektiehjælp og faglige fordybelse, som skolerne skal etable-
    re. Dermed gives skolerne større frihed til at tilrettelægge
    skoledagen i overensstemmelse med lokale ønsker og be-
    hov. Denne ændring i forhold til lovforslag nr. L 51 finder
    sted ved forslag om en i forhold til lovforslag nr. L 51 nyaf-
    fattelse af § 15 i folkeskoleloven, i hvilket spørgsmålet om
    lektiehjælp er foreslået reguleret i § 1, nr. 34.
    Det foreslås, at undervisningsministeren bemyndiges til at
    fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det er hensig-
    ten med bemyndigelsen – i overensstemmelse med den poli-
    tiske aftale af 13. juni 2013 om folkeskolereformens ikraft-
    træden mellem regeringspartierne, Venstre og Dansk Folke-
    parti samt Det Konservative Folkeparti – at loven kan sættes
    i kraft efter et folketingsvalg.
    3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
    Lovforslaget er umiddelbart kønsneutralt, idet der herved
    indføres en længere skoledag for såvel piger som drenge.
    2
    I de fleste undersøgelser af elevernes faglige kompetencer
    konkluderes det, at piger klarer sig bedre end drenge. Et af
    de seneste eksempler herpå i internationalt sammenhæng er
    PIRLS-undersøgelsen fra 2011.
    Dette lovforslag sikrer, at skolerne får større frihed til at
    tilrettelægge skoledagen, så den både indeholder undervis-
    ning i folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøt-
    tende undervisning, herunder lektiehjælp og faglig fordybel-
    se. Med lovforslaget gives der således bedre mulighed for,
    at der kan arbejdes med undervisnings- og arbejdsformer i
    skolen, som har en anden karakter end den traditionelle ofte
    meget bogligt baserede undervisning. Om disse andre under-
    visnings- og arbejdsformer er der forskningsmæssige indika-
    tioner for at antage, at de vil forbedre især drengenes mo-
    tivation og arbejdsindsats i skolen og dermed også deres
    faglige resultater.
    På den baggrund har forslaget efter Undervisningsministe-
    riets opfattelse positive ligestillingsmæssige konsekvenser
    for drengene. Forslaget er kønsneutralt i forhold til pigerne i
    folkeskolen.
    Der henvises endvidere til bemærkningerne om ligestil-
    lingsmæssige konsekvenser i lovforslag nr. L 51.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
    offentlige
    Lovforslaget indebærer en administrativ lettelse for kom-
    munerne, som med lovforslaget får større frihed i tilrette-
    læggelsen af lektiehjælp og faglig fordybelse. Lovforslagets
    økonomiske konsekvenser er afklaret samlet i forbindelse
    med aftalen om kommunernes økonomi for 2014. Der hen-
    vises til bemærkninger om økonomiske og administrative
    konsekvenser for stat, regioner og kommuner i lovforslag nr.
    L 51.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
    konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
    borgerne.
    7. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    9. Hørte myndigheder og organisationer
    Et udkast til lovforslag har været i høring hos:
    Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspæ-
    dagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Danmarks
    Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks
    Lærerforening, Danmarks Privatskole-forening, Dansk Ar-
    bejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center
    for Undervisningsmiljø, Danske Handicaporganisationer,
    Dansk Musikskolesammenslutning, Danske Musik- og Kul-
    turskoleledere, Dansk Musikpædagogisk Forening, Danske
    Regioner, Danske Professionshøjskoler, Dansk Psykolog
    Forening, Danske Skoleelever, Dansk Friskoleforening,
    Dansk Industri, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd,
    Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig,
    DGI, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racedi-
    skrimination, Efterskoleforeningen, Fag og Arbejde (FOA),
    Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie
    Fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, For-
    eningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Frie Ungdoms-
    og Efterskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Kost-
    skolers Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening, Hushold-
    nings- og Håndarbejdsskolerne, Institut for Menneskerettig-
    heder, Klagenævnet for Specialundervisning, KL, Landsfor-
    eningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af
    Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud (LOS),
    Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen
    Frie Børnehaver og Fritidshjem, Landsorganisationen i Dan-
    mark (LO), Landssamråd for PPR-chefer, Lilleskolerne – en
    sammenslutning af frie grundskoler, Private Gymnasier og
    Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minori-
    teter, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpæda-
    gogernes Landsforbund, Team Danmark, Uddannelsesfor-
    bundet, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsrin-
    gen og Ungdomsskoleforeningen.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ja, jf. nærmere i afsnit 4 oven for. Nej.
    Administrative konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ja, jf. nærmere i afsnit 4 oven for. Nej.
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen. Ingen.
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen. Ingen.
    Økonomiske og administrative konse-
    kvenser for borgerne
    Ingen. Ingen.
    Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    3
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    De i dette lovforslag foreslåede bestemmelser i § 15, stk. 1
    og 2, svarer til de ved lovforslag nr. L 51, § 1, nr. 34, fore-
    slåede bestemmelser i § 15, stk. 1 og 2. De foreslåede be-
    stemmelser regulerer krav om motion og bevægelse samt
    lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningsti-
    den.
    Lovforslag nr. L 51, § 1, nr. 34, indeholder endvidere for-
    slag om nye bestemmelser i § 15, stk. 3 og 4. Efter disse be-
    stemmelser er det frivilligt for eleverne at deltage i lektie-
    hjælp og faglig fordybelse. Af denne grund skal lektiehjælp
    og faglig fordybelse placeres om eftermiddagen i ydertimer-
    ne, således at det obligatoriske timetal for eleverne reduce-
    res med henholdsvis to, tre og to timer om ugen, hvis tilbud-
    det herom fravælges. Dermed bliver den obligatoriske del af
    elevernes undervisningstid henholdsvis 28, 30 og 33 timer
    om ugen i gennemsnit. Tilbuddet kan til- og fravælges på
    daglig basis uden forudgående advisering. Fravælges tilbud-
    det, skal kommunalbestyrelsen tilbyde plads i skolens skole-
    fritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer,
    hvor lektiehjælp og faglig fordybelse finder sted.
    Med dette lovforslag foreslås det, at den heri foreslåede
    affattelse af bestemmelserne i § 15 på tidspunktet for dette
    lovforslags ikrafttræden erstatter den ved lovforslag nr. L
    51, § 1, nr. 34, foreslåede § 15, som foreslås at træde i kraft
    den 1. august 2014.
    Dermed ophæves de ved lovforslag nr. L 51, § 1, nr. 34,
    foreslåede bestemmelser i § 15, stk. 3 og 4, hvorefter det er
    frivilligt for eleverne at deltage i tilbud om lektiehjælp og
    faglig fordybelse, som gives inden for undervisningstiden,
    og som regulerer omfanget og placeringen af lektiehjælpen
    samt forhold omkring pasning i skolens skolefritidsordning
    eller i et andet relevant fritidstilbud, hvis lektiehjælpen fra-
    vælges.
    Ophævelsen indebærer, at der indføres en årsnorm for
    skoletiden på hvert klassetrin, som svarer til en gennemsnit-
    lig skoleuge på henholdsvis 30 timer for indskolingen, 33 ti-
    mer for mellemtrinnet og 35 timer for udskolingen, hvor
    hele undervisningstiden er obligatorisk for eleverne. Efter
    dette lovforslag skal skolerne, bortset fra de foreslåede un-
    dervisningstimetal og 45 minutters motion og bevægelse
    hver dag, have frihed til at tilrettelægge skoledagen, så den
    både indeholder undervisning i folkeskolens fag og emner
    og understøttende undervisning, herunder lektiehjælp og
    faglig fordybelse.
    Efter den ved § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i § 15,
    stk. 1, skal undervisningstiden tilrettelægges, så eleverne
    deltager i motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter
    om dagen. Den foreslåede bestemmelse skal fremme eleve-
    rnes sundhed, trivsel og koncentration.
    Der er tale om et gennemsnit, som skal beregnes over hele
    skoleåret, og som er eksklusiv pauser. Udgangspunktet er
    dog, at eleverne skal deltage i motion og bevægelse hver
    dag, men at der er plads til kortere afbrydelser i forbindelse
    med emneuger, praktikophold, lejrskoler og lignende. Til-
    svarende vil idrætsdage og temauger, der i vidt omfang ind-
    drager bevægelse, kunne indgå i gennemsnittet med det an-
    tal minutter, som eleverne bevæger sig i.
    Skolerne skal sikre, at eleverne får motion og bevægelse
    hver dag inden for undervisningstiden, jf. den ved lovforslag
    nr. L 51, § 1, nr. 33, foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 1.
    Denne forpligtelse kan opfyldes både i forbindelse med un-
    dervisningen i folkeskolens fag og emner, herunder idræt,
    og i forbindelse den understøttende undervisning. Motion og
    bevægelse kan således gennemføres på forskellige måder,
    nemlig som undervisning i faget idræt, som regulære moti-
    onsaktiviteter som fx løb, gymnastik, fitness, dans og bold-
    spil, som aktiviteter i samarbejde med idrætsforeninger, og
    som idræt, leg og bevægelse integreret i anden undervisning.
    Den konkrete tilrettelæggelse kan variere på forskellige
    klassetrin, men kan fx i løbet af en uge bestå af 2 lektioner i
    faget idræt, motion og bevægelse som en del af den øvrige
    undervisning i fagene svarende til 2 lektioner samt motion
    og bevægelse i den understøttende undervisning svarende til
    1 lektion.
    I tiden til understøttende undervisning vil opgaver vedrø-
    rende motion og bevægelse både kunne varetages af lærere,
    pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompeten-
    cer, og i et samarbejde med det lokale foreningsliv.
    Skolen kan ligeledes varetage kravet om daglig motion og
    bevægelse gennem skolens samarbejde med det lokale for-
    eningsliv, herunder idrætslivet. Et samarbejde med idrætsli-
    vet kan supplere og styrke idrætsundervisningen og inspire-
    re til, at eleverne fortsætter den aktive dag i foreningsregi
    efter skoledagens ophør.
    Det er skolens leder, der skal sikre og tilrettelægge motion
    og bevægelse inden for de mål og rammer samt principper,
    som henholdsvis kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen
    har fastsat.
    Efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, skal der
    etableres lektiehjælp og faglig fordybelse inden for under-
    visningstiden. Ordet tilbud udgår i forhold til den med lov-
    forslag nr. L 51 foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, for at
    understrege, at det ikke efter ikrafttræden af nærværende
    lovforslag vil være frivilligt for eleverne at deltage heri.
    Bestemmelsen medfører, at skolen har pligt til at give fag-
    lig støtte med henblik på at sikre, at eleven får et tilfredsstil-
    lende udbytte af undervisningen. I det omfang der som led i
    undervisningen gives eleverne hjemmearbejde eller lektier –
    dvs. opgaver der skal gennemføres eller færdiggøres efter
    skoledagen – medfører dette en pligt til at give eleverne mu-
    lighed for at få hjælp hertil, fx ved en mulighed for at udføre
    hjemmearbejdet på skolen med støtte fra en kvalificeret vok-
    sen. Alternativt kan øvelser eller opgaver, der ellers ville
    være blevet givet som hjemmearbejde eller lektier, udføres
    som fællesaktiviteter.
    Skolerne skal også inden for lektiehjælp og faglig fordy-
    belse tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der
    4
    udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, fx ved
    inkorporering af fysiske aktiviteter.
    Det er skolens leder, der skal sikre og tilrettelægge lektie-
    hjælp og faglig fordybelse inden for de mål og rammer samt
    principper, som henholdsvis kommunalbestyrelsen og skole-
    bestyrelsen har fastsat.
    Til § 2
    Efter lovforslagets § 2, stk. 1, fastsætter undervisningsmi-
    nisteren tidspunktet for lovens ikrafttræden.
    Det er hensigten med bemyndigelsen til ministeren, at den
    anvendes under forudsætning af, at lovforslag nr. L 51, § 1,
    nr. 34, vedtages. Det er endvidere hensigten med bemyndi-
    gelsen, at loven – i overensstemmelse med den politiske af-
    tale af 13. juni 2013 om folkeskolereformens ikrafttræden
    mellem regeringspartierne, Venstre og Dansk Folkeparti
    samt Det Konservative Folkeparti – kan sættes i kraft efter
    et folketingsvalg, dog tidligst den 1. august 2014.
    5
    Bilag 1
    Lovforslag sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27.
    maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 622 af 12. juni
    2013, foretages følgende ændringer:
    § 15. Skoleåret begynder den 1. august. Børne- og under-
    visningsministeren fastsætter sommerferiens begyndelses-
    tidspunkt og kan udsende en vejledning om feriers og frida-
    ges placering.
    1.§ 15 affattes således:
    »§ 15. Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne
    får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om
    dagen.
    Stk. 2. Der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse
    inden for undervisningstiden.«
    6