Fremsat den 31. oktober 2013 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)

Fremsat den 31. oktober 2013 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
(Ny definition af ghettoområder og videregivelse af oplysninger om lejere)
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1023 af 21. august 2013, som ændret ved lov nr. 123 af 23.
februar 2011, foretages følgende ændringer:
1. § 61 a affattes således:
»§ 61 a. Ved et ghettoområde forstås fysisk sammenhæn-
gende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere,
hvor mindst tre af følgende kriterier er opfyldt:
1) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vest-
lige lande overstiger 50 pct.
2) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden til-
knytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, oversti-
ger 40 pct., opgjort som gennemsnit over de seneste 2
år.
3) Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenlo-
ven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7
pct. af antallet af beboere på 18 år og derover, opgjort
som gennemsnit over de seneste 2 år.
4) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en
grundskoleuddannelse, overstiger 50 pct.
5) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i
alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessø-
gende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige
bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Stk. 2. Ministeren for by, bolig og landdistrikter offentlig-
gør hver den 1. december hvilke områder, der opfylder be-
tingelserne i stk. 1.«
2. Efter § 63 c indsættes:
Ȥ 63 d. Politiet kan til en boligorganisation videregive
oplysninger om strafferetlige afgørelser vedrørende forhold,
som en beboer har begået inden for eller med virkning i det
boligområde, som den pågældende bor i, eller mod en ansat
i boligorganisationen, når videregivelsen må anses for nød-
vendig som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i
det pågældende boligområde. Politiet kan tilsvarende vide-
regive oplysninger til selvejende institutioner, kommuner og
regioner, der udlejer almene boliger.
Stk. 2. Politiet er ikke forpligtet til at videregive oplysnin-
ger efter stk. 1.
Stk. 3. En boligorganisation kan behandle oplysninger
modtaget i medfør af stk. 1, i det omfang det er nødvendigt
for, at oplysningerne som led i en eksisterende tryghedsska-
bende indsats i det pågældende boligområde kan tjene som
dokumentation i sager om opsigelse og ophævelse af lejemål
efter reglerne herom i lov om leje af almene boliger.
Stk. 4. Ansatte hos og bestyrelsen i en boligorganisation
har tavshedspligt med hensyn til oplysninger modtaget i
medfør af stk. 1. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f fin-
der tilsvarende anvendelse på de ansatte og den bestyrelse,
der er nævnt i 1. pkt.
§ 63 e. En boligorganisation kan til andre boligorganisati-
oner, selvejende institutioner, kommuner og regioner, der
udlejer almene boliger i samme boligområde, videregive op-
lysning om, at et af boligorganisationens lejemål beliggende
i boligområdet er blevet opsagt eller ophævet efter § 85, stk.
1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-9 eller 12, i lov om
leje af almene boliger, hvis videregivelsen må anses for nød-
vendig for at styrke den tryghedsskabende indsats i bolig-
området. Videregivelsen må alene omfatte oplysninger om
navnet og adressen på den pågældende lejer samt oplysning
om, at opsigelsen eller ophævelsen er sket efter § 85, stk. 1,
eller § 90, stk. 1, i lov om leje af almene boliger.
Stk. 2. Forinden videregivelse af oplysninger efter stk. 1,
skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne
er beliggende, have vurderet, at der er tale om samme bolig-
område.
Stk. 3. En boligorganisation kan behandle oplysninger
modtaget i medfør af stk. 1, i det omfang behandlingen må
anses for nødvendig for at vurdere, om der af hensyn til den
tryghedsskabende indsats i boligområdet skal ske afvisning
af en boligsøgende.«
Lovforslag nr. L 45 Folketinget 2013-14
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2013-1397
BV000137
3. I § 64, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 56 og §§ 58 a-58 c« til: »§
56, §§ 58 a-58 c, 63 d og 63 e«.
4. I § 64, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Bestemmelserne i § 63 d, stk. 1-3, og § 63 e finder til-
svarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af
kommuner og regioner.«
5. I § 64, stk. 4, ændres »og § 62« til: »§§ 62, 63 d og 63 e«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
§ 3
Stk. 1. § 61 a i lov om almene boliger m.v. som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 1, finder første gang anvendelse den
1. december 2014.
Stk. 2. Ministeren for by, bolig og landdistrikter offentlig-
gør den 1. februar 2014, hvilke områder der opfylder betin-
gelserne i § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund og formål
3. Lovforslagets indhold
3.1. Ny definition af ghettoområder
3.1.1. Gældende regler
3.1.2. Forslag til ny definition af ghettoområder
3.2. Nye muligheder for udveksling af oplysninger om lejere i almene boliger
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Forvaltningsloven
3.2.1.2. Persondataloven
3.2.2. Politiets videregivelse af oplysninger til boligorganisationer m.v.
3.2.2.1. Indledning
3.2.2.2. Den foreslåede ordning
3.2.3. Boligorganisationers udveksling af oplysninger om lejere
3.2.3.1. Indledning
3.2.3.2. Den foreslåede ordning
3.2.4. Forholdet til databeskyttelsesdirektivet
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Høring
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 10. juni 2013 er der indgået aftale mellem regeringen,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om nye kri-
terier for særligt udsatte boligområder. Dette lovforslag ud-
mønter aftalen vedr. nye kriterier for særligt udsatte bolig-
områder samt de dele af aftalen, som skal styrke boligorga-
nisationens mulighed for at skride ind overfor utryghedsska-
bende lejere.
2. Lovforslagets baggrund og formål
Siden 2011 er der hvert år udarbejdet en liste over ghet-
toområder på baggrund af en række kriterier. Listen offent-
liggøres hver den 1. oktober.
Regeringen finder, at det er vigtigt, at der holdes fokus på
de boligområder, som er særligt udsatte og som har store ud-
fordringer med sociale problemer, mange indvandrere og ef-
terkommere samt mange uden for arbejdsmarkedet med rin-
ge uddannelse. Der skal derfor fortsat måles på udviklingen
i de udsatte boligområder med henblik på at kunne holde fo-
kus og styrke indsatsen i disse områder yderligere.
De eksisterende kriterier for udvælgelse af de udsatte om-
råder har nu fungeret i nogle år. Det er regeringens opfattel-
se, at de gældende kriterier skal suppleres med to nye krite-
rier vedr. henholdsvis uddannelse og indkomst. Det vil gøre
den samlede udvælgelse af boligområder mere bredspektret
og inddrage flere relevante dimensioner.
Man skal trygt kunne færdes i sit boligområde. Det er en
af de allervigtigste egenskaber ved et attraktivt boligområde.
Det er boligorganisationens ansvar at sikre, at overtrædel-
ser af husordenen hører op ved brug af påtale, advarsel eller
i grove tilfælde opsigelse eller ophævelse. Boligorganisatio-
nerne oplever dog ofte, at de mangler det bevismæssige
grundlag for at forfølge disse sager. Med henblik på, at bo-
ligorganisationerne i højere grad kan skride ind overfor le-
jere, som chikanerer og skaber utryghed for de øvrige be-
boere er der behov for en klar hjemmel til, at politiet kan vi-
deregive relevante oplysninger til boligorganisationerne.
I boligområder, hvor flere forskellige boligorganisationer
ejer boliger, er der behov for at kunne forhindre, at uroska-
bende lejere, der har fået opsagt eller ophævet deres lejemål,
flytter ind i en anden bolig i det samme område. Det foreslås
derfor, dels at ændre udlejningsbekendtgørelsen, således at
boligorganisationerne får hjemmel til at afvise udlejning til
sådanne beboere, som har fået opsagt eller ophævet deres le-
jemål i en anden boligorganisation, dels at indføre hjemmel
til at boligorganisationerne kan udveksle relevante oplysnin-
ger med henblik på at udnytte denne mulighed.
3. Lovforslagets indhold
– Ny definition af ghettoområder
3
– Mulighed for at politiet kan give boligorganisationerne
oplysninger om strafferetlige afgørelser
– Mulighed for at udveksle oplysninger om lejere, der har
fået opsagt eller ophævet deres lejemål på grund af hus-
ordensovertrædelser, samt forbedret mulighed for at af-
vise disse personer fra en ny bolig i samme boligområde.
3.1. Ny definition af ghettoområder
3.1.1. Gældende regler
De gældende regler vedr. definition af ghettoområder fin-
des i almenboliglovens § 61 a. Det fremgår heraf, at der ved
et ghettoområde forstås fysisk sammenhængende almene
boligafdelinger, hvor der bor mindst 1.000 beboere. Samti-
dig skal området opfylde mindst to af følgende kriterier:
1. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vest-
lige lande overstiger 50 pct.
2. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden til-
knytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, oversti-
ger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 4
år.
3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenlo-
ven eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000 be-
boere på 18 år og derover overstiger 270 personer, op-
gjort som gennemsnit over de seneste 4 år.
Ministeren for by, bolig og landdistrikter beregner og of-
fentliggør hver den 1. oktober, hvilke områder der opfylder
betingelserne for at være et ghettoområde.
3.1.2. Forslag til ny definition af ghettoområder
Med henblik på at sikre en bredere tilgang til definitionen
af ghettoområder foreslås det, at de nugældende tre kriterier
suppleres med to nye kriterier vedr. uddannelse og ind-
komst.
De nuværende kriterier er fortsat af afgørende vigtighed.
Integration af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige
lande i de udsatte boligområder er et fokuspunkt. Det er vig-
tigt, at beboere i boligområderne omgås på tværs af etnisk
oprindelse. Hvis ikke, kan det blive sværere at forstå hinan-
den kulturelt og sprogligt, og der kan lettere opstå fordom-
me, negative holdninger og en farlig opdeling i ’dem’ og
’os’. Det truer sammenhængskraften i samfundet. En høj
koncentration af borgere med anden etnisk herkomst er såle-
des et signal om, at der bør være fokus på området. Det fore-
slås, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-
vestlige lande fortsat anvendes som mål for integrationen
med en grænseværdi på 50 pct.
En øget beskæftigelse er stadig et væsentligt mål for ind-
satsen i de udsatte boligområder. Beskæftigelse styrker inte-
grationen og forbedrer hverdagslivet for den enkelte. Som
kriterium foreslås anvendt andelen af de 18-64 årige beboe-
re, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddan-
nelse, med en grænseværdi på 40 pct.
Mange af de udsatte boligområder er præget af kriminali-
tet. Det medfører utryghed for beboerne og gør det vanske-
ligt at tiltrække en bredere kreds af tilflyttere. Som mål for
kriminaliteten anvendes antallet af beboere, der er dømt for
overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om eufori-
serende stoffer, i forhold til antallet af beboere på 18 år og
derover med en grænseværdi på 2,7 pct.
For de to sidstnævnte kriterier foreslås endvidere, at opgø-
relsen sker på baggrund af 2-årige gennemsnit og ikke som i
den gældende opgørelse på baggrund af 4-årige gennemsnit.
Opgørelsen kommer således til at bygge på mere aktuelle
tal, som gør det lettere at følge udviklingen.
Som supplement til de tre gældende kriterier foreslås to
nye kriterier om henholdsvis uddannelse og indkomst.
Uddannelse er et væsentligt indsatsområde for regeringen.
Uddannelse er endvidere af væsentlig betydning for beboer-
nes muligheder for at få og fastholde et arbejde. Det foreslås
derfor, at andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene
har en grundskoleuddannelse (inklusiv uoplyst uddannelse),
anvendes som kriterium med en grænseværdi på 50 pct. Der
ses bort fra beboere under 30 år, idet mange af disse endnu
ikke har fuldført deres uddannelse.
De udsatte boligområder er præget af mange beboere med
lav indkomst. Lav indkomst kan have betydning for livskva-
liteten, f.eks. hvis børnene må lide afsavn. Som kriterium
foreslås, at den gennemsnitlige bruttoindkomst for skatte-
pligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannel-
sessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige
bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Det foreslås, at mindst 3 af de 5 kriterier skal være opfyldt
som betingelse for at blive optaget på listen over ghettoom-
råder. Der skal fortsat være mindst 1.000 beboere i området.
Det foreslås videre, at ministeren for by, bolig og landdi-
strikter fortsat offentliggør listen – blot hver den 1. decem-
ber i stedet for hver den 1. oktober.
3.2. Nye muligheder for udveksling af oplysninger om lejere
i almene boliger
I forbindelse med de løbende drøftelser, der er mellem
bl.a. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, boligorga-
nisationer, kommuner og andre aktører, der arbejder med at
øge trygheden i de særligt udsatte boligområder, er der ble-
vet peget på, at der ofte er en lille gruppe af beboere, hvis
adfærd skaber utryghed blandt de øvrige beboere i boligom-
rådet. Boligorganisationer m.v. har endvidere peget på, at
det kan gøre en stor forskel for trygheden i et boligområde,
hvis man kan få den hårde kerne af beboere, der skaber pro-
blemer, helt væk fra boligområdet.
Boligorganisationer m.v. erfarer dog, at det er svært at få
disse uroskabende personer væk fra området gennem en op-
sigelse eller ophævelse af deres lejemål, da de ofte mangler
det bevismæssige grundlag for at forfølge sagerne. I en del
tilfælde vil politiet være i besiddelse af oplysninger om
strafferetlige afgørelser, der vil kunne bruges i sådanne opsi-
gelses- og ophævelsessager. Derfor foreslås det med dette
lovforslag, at politiet skal have mulighed for at videregive
disse oplysninger til boligorganisationerne m.v., hvis politiet
finder det nødvendigt som et led i den tryghedsskabende
indsats i området.
I boligområder, der består af boliger fra flere forskellige
boligorganisationer, opleves det som en hindring for den
4
tryghedsskabende indsats, at uroskabende personer, som det
er lykkedes at få ud af en bolig i området gennem en opsi-
gelses- eller ophævelsessag, kan flytte ind i en anden bolig i
området, fordi denne bolig tilhører en anden boligorganisati-
on. I boligområder, hvor alle boligerne tilhører samme bo-
ligorganisation, vil man med hjemmel i udlejningsbekendt-
gørelsen (bekendtgørelse nr. 1303 af 15. december 2009
med senere ændringer) konkret kunne afvise sådanne perso-
ner fra at flytte ind igen. Med lovforslaget og en tilhørende
ændring af udlejningsbekendtgørelsen foreslås indført en
mulighed for, at disse boligsøgende kan afvises fra et bolig-
område, som består af boliger fra flere forskellige boligorga-
nisationer, men som ellers opleves som ét boligområde, på
linje med, hvad man kan i boligområder, hvor alle boligerne
tilhører samme boligorganisation, samt en mulighed for, at
boligorganisationerne m.v. kan udveksle de nødvendige op-
lysninger om disse lejere.
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Forvaltningsloven
I forvaltningslovens § 27 er der fastsat nærmere regler om
tavshedspligt for personer, der virker i den offentlige for-
valtning. Det fremgår således af bestemmelsen, at en oplys-
ning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestem-
melse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nød-
vendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige
hensyn til offentlige eller privates interesser.
I forvaltningslovens § 27, stk. 1, er opregnet en række
hensyn, der efter en konkret vurdering kan føre til, at en op-
lysning er fortrolig og dermed undergivet tavshedspligt. Ef-
ter bestemmelsens nr. 6 kan hensynet til enkeltpersoners el-
ler private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte
oplysninger om deres personlige eller interne, herunder øko-
nomiske, forhold begrunde tavshedspligt. Oplysninger om
bl.a. strafbare forhold vil være omfattet af tavshedspligten.
Det fremgår af straffelovens § 152, stk. 1, at den, som vir-
ker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som
uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger,
hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab,
straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
En oplysning er ifølge straffelovens § 152, stk. 3, fortro-
lig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er be-
tegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at
hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til of-
fentlige eller private interesser.
Det følger af straffelovens § 152 e, at bl.a. bestemmelsen i
§ 152 ikke omfatter tilfælde, hvor den pågældende er for-
pligtet til at videregive en fortrolig oplysning eller handler i
berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget
eller andres tarv.
Efter forvaltningslovens § 28, stk. 1, gælder reglerne i
bl.a. § 5, stk. 1-3, og §§ 6-8 i persondataloven (jf. nærmere
herom under pkt. 3.2.1.2 nedenfor) om videregivelse af op-
lysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en an-
den forvaltningsmyndighed, jf. også persondatalovens § 1,
stk. 3.
Af forvaltningslovens § 31, stk. 1, følger, at i det omfang
en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en
oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden for-
valtningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af
betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgø-
relse, som myndigheden skal træffe.
3.2.1.2. Persondataloven
Persondataloven regulerer behandling af personoplysnin-
ger, som foretages af offentlige myndigheder og private, når
behandlingen helt eller delvist foretages ved hjælp af elek-
tronisk databehandling. Den omfatter ligeledes ikke-elektro-
nisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive
indeholdt i et register, jf. persondatalovens § 1, stk. 1.
Persondatalovens regler gælder endvidere for anden ikke-
elektronisk systematisk behandling af personoplysninger,
som udføres for private, og som omfatter oplysninger om
personers private eller økonomiske forhold eller i øvrigt op-
lysninger om personlige forhold, som med rimelighed kan
forlanges unddraget offentligheden, jf. persondatalovens
§ 1, stk. 2.
Det følger af persondatalovens § 2, stk. 1, at regler om be-
handling af personoplysninger i anden lovgivning, som gi-
ver den registrerede en bedre retsstilling, går forud for regle-
rne i persondataloven.
Af bemærkningerne til persondatalovens § 2, stk. 1, frem-
går, at bestemmelsen indebærer, at persondataloven finder
anvendelse, hvis regler om behandling af personoplysninger
i anden lovgivning giver den registrerede en dårligere rets-
stilling. Det fremgår imidlertid også, at dette ikke gælder,
hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og i øvrigt
ikke strider mod databeskyttelsesdirektivet (Europa-Parla-
mentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger).
Persondatalovens § 5 indeholder en række grundlæggende
principper, der gælder for alle behandlinger af personoplys-
ninger. Bestemmelsen fastsætter således bl.a., at behandling
af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med god
databehandlingsskik, at indsamling af oplysninger skal ske
til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere be-
handling ikke må være uforenelig med disse formål, at op-
lysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrække-
lige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldel-
se af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de for-
mål, hvortil oplysningerne senere behandles, at der skal
foretages fornøden ajourføring af oplysningerne, og at ind-
samlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der gi-
ver mulighed for at identificere den registrerede i et længere
tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,
hvortil oplysningerne behandles.
I persondatalovens § 6, stk. 1, fastsættes de generelle be-
tingelser for, hvornår behandling af personoplysninger må
finde sted. Af bestemmelsen følger, at behandling af oplys-
ninger kun må finde sted, hvis en eller flere af de i nr. 1-7
angivne betingelser er opfyldt.
5
Behandling af personoplysninger kan bl.a. efter § 6, stk. 1,
nr. 1, finde sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykke-
lige samtykke hertil. Behandling kan efter § 6, stk. 1, nr. 7,
desuden finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at
den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysnin-
gerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse, og
hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.
Bestemmelsen i § 6, stk. 1, nr. 7, forudsætter, at der i hvert
enkelt tilfælde, hvor oplysninger ønskes behandlet, foretages
en konkret vurdering af, om de nævnte betingelser er op-
fyldt.
Videregivelse og anden behandling af oplysninger om en-
keltpersoners rent private forhold er reguleret i persondata-
lovens §§ 7 og 8. De oplysninger, der er omfattet af bestem-
melsen i § 7, er oplysninger om racemæssig eller etnisk bag-
grund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fag-
foreningsmæssige tilhørsforhold samt helbredsmæssige og
seksuelle forhold. Sådanne oplysninger må kun behandles i
visse situationer, f.eks. hvis den registrerede har givet sit ud-
trykkelige samtykke hertil, eller hvis behandlingen er nød-
vendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende el-
ler forsvares, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 1 og 4.
Lovens § 8 omfatter oplysninger om strafbare forhold,
væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold
end dem, der er nævnt i § 7.
Det fremgår af persondatalovens § 8, stk. 2, der alene
vedrører oplysninger, som behandles for den offentlige for-
valtning, at de i stk. 1 nævnte oplysninger ikke må videregi-
ves. Videregivelse kan dog efter § 8, stk. 2, nr. 1, finde sted,
hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til
videregivelsen, og efter § 8, stk. 2, nr. 2, hvis videregivelsen
sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der
klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder
hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, som oplysnin-
gen angår. Bestemmelsen forudsætter, at der i hvert enkelt
tilfælde, hvor oplysninger ønskes videregivet, skal foretages
en konkret vurdering af, om de nævnte betingelser er op-
fyldt.
Af persondatalovens § 8, stk. 4, følger, at private må be-
handle, herunder opbevare, oplysninger om bl.a. strafbare
forhold, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige sam-
tykke hertil. Herudover kan behandling ske, bl.a. hvis det er
nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse, og den-
ne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede.
Også denne undtagelsesbestemmelse forudsætter, at der i
hvert enkelt tilfælde, hvor private skal behandle oplysnin-
ger, foretages en konkret vurdering af, om de nævnte betin-
gelser er opfyldt.
Af persondatalovens § 8, stk. 5, følger, at private ikke må
videregive oplysninger om bl.a. strafbare forhold uden den
registreredes udtrykkelige samtykke. Videregivelse kan dog
ske uden samtykke, bl.a. når det sker til varetagelse af of-
fentlige eller private interesser, herunder hensynet til den
pågældende selv, der klart overstiger hensynet til de interes-
ser, der begrunder hemmeligholdelse.
Det følger af persondatalovens § 50, stk. 1, nr. 2, at en pri-
vat dataansvarlig, der ønsker at behandle personoplysninger
med henblik på at advare andre mod forretningsforbindelser
med eller ansættelsesforhold til en registreret, skal indhente
en tilladelse fra Datatilsynet, inden behandlingen påbegyn-
des.
I den forbindelse vurderer Datatilsynet i hvert enkelt til-
fælde, om oprettelsen af det pågældende advarselsregister
tjener anerkendelsesværdige interesser. Ved behandlingen af
en ansøgning vil det blive taget i betragtning, om der kan
formuleres objektive kriterier for, hvad der kan føre til opta-
gelse i advarselsregistret. Registrering og videregivelse i et
advarselsregister accepteres ifølge Datatilsynets praksis så-
ledes ikke, hvis optagelse på listen alene beror på den enkel-
te deltagers subjektive vurdering. Registreringerne skal ske
på baggrund af konkrete omstændigheder, som skal kunne
dokumenteres, og som skal opfylde de objektive kriterier,
der fastlægges for det enkelte advarselsregister.
Herudover skal de generelle betingelser i persondatalo-
vens §§ 6-8 for, hvornår behandling af personoplysninger
må finde sted, være opfyldt.
I Datatilsynets praksis er det fast antaget, at de restriktive
betingelser for behandling af oplysninger om strafbare for-
hold i den private sektor ikke giver mulighed for registrering
og videregivelse af oplysninger om strafbare forhold i for-
bindelse med førelsen af et advarselsregister.
Datatilsynet har i en udtalelse af 2. maj 2007 udtalt, at til-
synet ikke kunne give en sammenslutning af seks boligorga-
nisationer tilladelse til oprettelse af et fælles advarselsregi-
ster med oplysninger om personer med ubetalt forfalden
gæld og uefterrettelige lejere, idet advarselsregistret ikke
tjente anerkendelsesværdige interesser. Datatilsynet kunne
heller ikke give tilladelse til oprettelse af individuelle regi-
stre for de enkelte boligorganisationer med det formål at vi-
deregive oplysninger om personer med gæld og lejere med
uefterrettelig adfærd til de øvrige boligorganisationer.
Datatilsynet lagde herved vægt på, at den enkelte boligor-
ganisation ifølge det, som var oplyst fra Socialministeriet
(nu Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter), kun lovligt
måtte afvise boligsøgende, der havde forfalden gæld til sam-
me boligorganisation, eller som var blevet tvunget til at fra-
flytte en bolig i samme boligorganisation. Det fremgår såle-
des af den nugældende udlejningsbekendtgørelsens § 28, at
en boligorganisation kan afvise udlejning til en boligsøgen-
de, hvis boligorganisationen i ganske særlige tilfælde har en
rimelig grund til at modsætte sig udlejning til den pågælden-
de. En boligorganisation kan derfor efter en konkret vurde-
ring afvise udlejning til en boligsøgende, der har fået opsagt
eller ophævet sit lejemål i en af boligorganisationens afde-
linger som følge af overtrædelse af husordenen. Bestemmel-
sen i § 28 fortolkes imidlertid således, at en boligorganisati-
on derimod ikke kan afvise udlejning til en boligsøgende,
der på grund af husordenovertrædelser har fået opsagt eller
ophævet et lejemål i en anden boligorganisation.
6
3.2.2. Politiets videregivelse af oplysninger til
boligorganisationer m.v.
3.2.2.1. Indledning
Lov om leje af almene boliger giver i en række situationer
mulighed for at opsige eller ophæve lejemål for urostiftende
beboere i almene boliger.
Således kan en udlejer efter lov om leje af almene boliger
eksempelvis opsige eller ophæve en lejeaftale, når lejeren
har tilsidesat god skik og orden, og forholdet er af en sådan
karakter, at lejerens flytning er påkrævet.
Eksempler på adfærd, der udgør en tilsidesættelse af god
skik og orden, er en lejers vold, trusler om vold eller chika-
ne, som er udøvet mod udlejeren, dennes ansatte, lejere i
ejendommen eller andre, der lovligt færdes i ejendommen.
Ligeledes er det efter bestemmelsen en tilsidesættelse af god
skik og orden, når lejeren ødelægger ejendommen eller løs-
øre på ejendommen eller på fællesarealer, eller når lejeren i
øvrigt udøver adfærd, som er til gene for ejendommen eller
den førnævnte personkreds.
En forudsætning for, at udlejerne kan rejse sådanne sager
om opsigelse eller ophævelse af lejemål, er, at udlejerne har
kendskab til sagerne og kan fremlægge den fornødne doku-
mentation. I praksis har det vist sig, at det kan give anled-
ning til vanskeligheder at dokumentere, at der er grundlag
for opsigelse eller ophævelse. Hvis en adfærd, der vil kunne
danne grundlag for opsigelse eller ophævelse af et lejemål
har ført til, at der er rejst straffesag, vil politiet ligge inde
med oplysninger, der efter omstændighederne vil kunne ud-
gøre den fornødne dokumentation.
Det må antages, at politiet efter de gældende regler i per-
sondataloven i visse tilfælde vil kunne videregive oplysnin-
ger til boligorganisationer om strafbare forhold uden sam-
tykke fra vedkommende person. Betingelsen herfor vil være,
at videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentli-
ge interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser,
der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den,
oplysningen angår, jf. nærmere herom under pkt. 3.2.1.2.
ovenfor.
Således må der eksempelvis antages at være hjemmel til,
at politiet videregiver personoplysninger i de tilfælde, hvor
en beboer har begået meget grov kriminalitet inden for bo-
ligområdet, og hvor der er spørgsmål om at ophæve beboe-
rens lejemål som følge af den begåede kriminalitet.
I andre tilfælde vil det kunne give anledning til tvivl, om
der vil være den fornødne hjemmel i persondataloven til at
videregive oplysninger om strafbare forhold til boligorgani-
sationerne m.v. uden samtykke fra den omhandlede person.
Samtidig indebærer de relevante bestemmelser i personda-
taloven som nævnt, at såvel politiets videregivelse af
personoplysninger som boligorganisationernes efterfølgende
opbevaring og anden behandling heraf alene kan ske på bag-
grund af en konkret vurdering. Der er således ikke i person-
dataloven hjemmel til, at politiet mere systematisk kan vide-
regive de omhandlede oplysninger om strafbare forhold til
boligorganisationer m.v. som led i en tryghedsskabende ind-
sats, eller til at boligorganisationerne m.v. mere systematisk
kan behandle oplysningerne.
Det er vigtigt, at forudsætningerne for den tryghedsska-
bende indsats i de udsatte boligområder forbedres. Derfor
bør der indføres en udtrykkelig hjemmel til, at politiet kan
videregive oplysninger til en boligorganisation om straffe-
retlige afgørelser om forhold, som en beboer har begået, og
som også ville kunne bruges i en opsigelses- eller ophævel-
sessag. Ligeledes bør der indføres en udtrykkelig hjemmel
til, at boligorganisationerne kan behandle de således mod-
tagne oplysninger. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til
andre udlejere af almene boliger, det vil sige selvejende in-
stitutioner, kommuner og regioner.
Persondatalovens regler om videregivelse og anden be-
handling af personoplysninger bygger på generelle og prin-
cipielle overvejelser om afvejningen af de forskellige hen-
syn, der gør sig gældende på området. Der skal derfor fore-
ligge væsentlige grunde for at gennemføre særlige regler i
lovgivningen, som fraviger persondatalovens regler.
Ved vurderingen af, hvorvidt der bør tilvejebringes en
særlig lovgivning i det foreliggende tilfælde, er der lagt
vægt på, at en særregulering som nævnt vil forbedre forud-
sætningerne for det tryghedsfremmende arbejde i de udsatte
boligområder, der oplever størst problemer med kriminalitet
og utryghedsskabende adfærd.
Samtidig bør det tillægges vægt, at den videregivelse og
behandling af personoplysninger, der i lovforslaget lægges
op til, vil være undergivet en række begrænsninger, jf. nær-
mere under pkt. 3.2.2.2. umiddelbart nedenfor.
3.2.2.2. Den foreslåede ordning
Den foreslåede § 63 d er afgrænset således, at der alene
kan videregives oplysninger om strafferetlige afgørelser om
forhold, som en beboer har begået inden for eller med virk-
ning i det boligområde, som den pågældende bor i, eller
mod en ansat hos boligorganisationen, når videregivelsen
må anses for nødvendig som led i en eksisterende trygheds-
skabende indsats i det pågældende område. Politiet kan til-
svarende videregive oplysninger til selvejende institutioner,
kommuner og regioner, der udlejer almene boliger.
Strafferetlige afgørelser omfatter i denne sammenhæng så-
vel domme som vedtagne bødeforelæg.
Det bemærkes, at der efter den foreslåede § 63 d alene vil
kunne ske videregivelse af oplysninger om den beboer, som
den strafferetlige afgørelse vedrører. Om der kan ske videre-
givelse af oplysninger i selve dommen eller det vedtagne
bødeforelæg om andre end den pågældende beboer afgøres
således efter de generelle regler om behandling af sådanne
oplysninger, som følger af bl.a. persondataloven. I det om-
fang, der sker videregivelse af selve dommen eller det ved-
tagne bødeforelæg, skal der i fornødent omfang ske tilstræk-
kelig anonymisering heraf i forhold til oplysninger om andre
personer end den pågældende beboer, f.eks. vidner og ofre.
Politiet vil eksempelvis kunne videregive oplysninger om,
at en beboer har udøvet hærværk på en bygning i boligområ-
det, eller at en beboer har begået vold mod en anden beboer
7
i området. Politiet vil også kunne videregive oplysninger ek-
sempelvis i tilfælde, hvor en beboer står uden for boligområ-
det og affyrer skud ind i området.
Afgrænsningen afspejler de opsigelses- og ophævelses-
grunde i lov om leje af almene boliger, som den foreslåede
ordning skal understøtte anvendelsen af.
Den foreslåede ordning indebærer, at videregivelse kun
kan ske, når den må anses for nødvendig som led i en eksi-
sterende tryghedsskabende indsats i det pågældende område.
Der vil således ikke være tale om, at politiet generelt får
adgang til at videregive oplysninger om strafferetlige afgø-
relser af den omhandlede type til udlejere af almene boliger.
Baggrunden herfor er, at ordningen er tiltænkt de boligom-
råder, der oplever særlige problemer med kriminalitet og
utryghedsskabende adfærd.
De særligt udsatte boligområder (SUB-områder) er et sær-
skilt indsatsområde for politiet. Som opfølgning på flerårsaf-
talen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i
2012-2015 har politikredsene på baggrund af lokale analyser
og trusselsvurderinger udpeget de særligt udsatte boligområ-
der, der ud fra en politimæssig vurdering er mest belastede
af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, og som skal
være genstand for en styrket politiindsats med henblik på at
sænke kriminaliteten og øge trygheden for områdernes be-
boere. Som led i den samlede myndighedsindsats er der i
disse områder endvidere et særligt tæt samarbejde mellem
politiet og andre aktører, der ligeledes arbejder for at øge
trygheden i området, herunder kommuner og boligorganisa-
tioner m.fl.
Den foreslåede ordning kan være et godt redskab i indsat-
sen i disse særligt udpegede områder, men den er ikke be-
grænset hertil. Den vil således også kunne anvendes i for-
hold til andre udsatte boligområder, hvor der er et samarbej-
de mellem politiet og andre aktører om at forebygge og be-
kæmpe kriminalitet og utryghedsskabende adfærd.
Politiet vil ikke være forpligtet til at videregive de om-
handlede oplysninger, ligesom boligorganisationerne m.v.
ikke vil kunne gøre krav på at modtage oplysningerne.
I det omfang udlejer er en kommune eller en region, inde-
bærer bestemmelsen således en fravigelse af forvaltningslo-
vens § 31, hvori det er fastsat, at en forvaltningsmyndighed,
i det omfang denne er berettiget til at videregive en oplys-
ning, på begæring af en anden forvaltningsmyndighed skal
videregive oplysningen, hvis den er af betydning for myn-
dighedens virksomhed eller en afgørelse, som myndigheden
skal træffe.
For så vidt angår modtagernes anvendelse af oplysninger-
ne er den foreslåede bestemmelse affattet således, at bolig-
organisationerne m.v. alene vil kunne behandle oplysninger-
ne fra politiet i det omfang, det er nødvendigt, for at oplys-
ningerne som led i en tryghedsskabende indsats i området
kan tjene som dokumentation i sager om opsigelse og ophæ-
velse af lejemål efter reglerne herom i lov om leje af almene
boliger. Modtagernes anvendelse af oplysningerne vil såle-
des være afgrænset til dette formål.
Betingelsen om, at behandlingen af oplysninger skal være
nødvendig som led i en tryghedsskabende indsats i området,
indebærer bl.a., at oplysningerne skal have en vis aktualitet.
Det forudsættes i den forbindelse, at behandling af oplysnin-
ger om forhold, der ligger mere end 2 år tilbage i tiden, ikke
vil kunne anses som et nødvendigt led i en tryghedsskaben-
de indsats, medmindre der foreligger særlige omstændighe-
der. Således vil der ikke med hjemmel i den foreslåede § 63
d, stk. 3, kunne behandles oplysninger i mere end 2 år fra
forholdet er begået, medmindre der er taget sagsskridt i ret-
ning af opsigelse eller ophævelse af det omhandlede leje-
mål, eller der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder.
I visse tilfælde vil oplysninger modtaget i medfør af den
foreslåede § 63 d, stk. 3, skulle slettes, inden der er gået 2
år, eksempelvis hvis den omhandlede person fraflytter bolig-
organisationen, eller hvis oplysningerne af andre grunde ik-
ke længere er nødvendige i forhold til en eventuel sag om
opsigelse eller ophævelse af den pågældendes lejemål.
Hvis politiet videregiver oplysninger om strafferetlige af-
gørelser i strid med de foreslåede regler, vil der efter om-
stændighederne være tale om et brud på tavshedspligten,
som vil kunne være omfattet af straffelovens § 152 om straf-
ansvar for uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger
fra en myndighedsperson.
Det samme er tilfældet, hvis ansatte hos kommuner og re-
gioner, der udlejer almene boliger, videregiver oplysninger
om strafferetlige afgørelser, som de modtager fra politiet ef-
ter den foreslåede bestemmelse.
Ansatte hos og bestyrelser i boligorganisationer pålægges
med den foreslåede bestemmelses stk. 4 en strafbelagt tav-
shedspligt med hensyn til de oplysninger, som de modtager
efter den nye ordning. Det samme foreslås at gælde for an-
satte hos og bestyrelser i selvejende institutioner.
Den foreslåede bestemmelse i § 63 d indebærer, at spørgs-
målet om, hvorvidt det er berettiget for politiet til en bolig-
organisation m.v. at videregive oplysninger om strafferetlige
afgørelser om forhold, som en beboer har begået inden for
boligområdet m.v., fremover skal bedømmes efter den fore-
slåede bestemmelse – og ikke efter de generelle regler, der
følger af persondataloven m.v. – når videregivelsen sker,
fordi den anses for nødvendig som led i en eksisterende
tryghedsskabende indsats i det pågældende boligområde.
Ligeledes skal den efterfølgende behandling af oplysnin-
gerne hos boligorganisationerne m.v., som er nødvendig for,
at oplysningerne som led i en tryghedsskabende indsats i bo-
ligområdet kan tjene som dokumentation i sager om opsigel-
se og ophævelse af lejemål efter reglerne herom i lov om le-
je af almene boliger, alene bedømmes efter den foreslåede
bestemmelse.
Med den foreslåede ændring af lovens § 64 udstrækkes
dette til at gælde for alle udlejere af almene boliger.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke indebærer en fravigel-
se af andre dele af persondatalovens regulering, herunder
grundprincipperne vedrørende behandling af oplysninger i §
5, reglerne om den registreredes rettigheder og om den data-
ansvarliges anmeldelsespligt. Lovforslaget indebærer såle-
8
des alene en fravigelse af §§ 6-8, i det omfang disse har re-
levans for politiets videregivelse og den efterfølgende be-
handling af oplysningerne. Eksempelvis fraviges personda-
talovens regler om anmeldelsespligt ikke, og boligorganisa-
tionerne m.v. vil skulle anmelde behandling af oplysninger
modtaget fra politiet til Datatilsynet efter reglerne i person-
datalovens kapitel 13.
Som nævnt fraviges grundprincipperne i persondatalovens
§ 5, herunder betingelserne om ajourføring og sletning i § 5,
stk. 4 og 5, ikke. Med henblik på at leve op til disse betin-
gelser vil politiet således i tilfælde, hvor der er blevet vide-
regivet oplysninger til en boligorganisation om en strafferet-
lig afgørelse, som efterfølgende er blevet ændret, skulle
meddele boligorganisationen, at den pågældende afgørelse
er blevet ændret.
Politiet vil således skulle sikre, at den modtagende bolig-
organisation bliver underrettet, hvis der sker en ændring af
en afgørelse, som der er blevet videregivet oplysninger om.
Politiet vil i den forbindelse skulle sikre, at det kan konstate-
res, hvilke oplysninger der er blevet videregivet til hvilke
boligorganisationer.
Det forudsættes i øvrigt, at Datatilsynet fortsat vil være
tilsynsmyndighed i forhold til politiets videregivelse af op-
lysninger om strafferetlige afgørelser til boligorganisationer
m.v. og den efterfølgende behandling heraf hos boligorgani-
sationerne m.v.
3.2.3. Boligorganisationers udveksling af oplysninger om
lejere
3.2.3.1. Indledning
Som anført under pkt. 3.2.1.2. ovenfor kan en boligorgani-
sation efter udlejningsbekendtgørelsens § 28 afvise udlej-
ning til en boligsøgende, hvis boligorganisationen i ganske
særlige tilfælde har en rimelig grund til at modsætte sig ud-
lejning til den pågældende. En boligorganisation kan således
efter en konkret vurdering afvise udlejning til en boligsø-
gende, der har fået opsagt eller ophævet sit lejemål i en af
boligorganisationens afdelinger som følge af overtrædelse af
husordenen. Bestemmelsen i § 28 gælder også for selvejen-
de institutioner, kommuner og regioner, der udlejer almene
boliger.
Bestemmelsen i § 28 fortolkes som ligeledes anført under
pkt. 3.2.1.2. ovenfor således, at en boligorganisation deri-
mod ikke kan afvise udlejning til en boligsøgende, der på
grund af eksempelvis husordenovertrædelser har fået opsagt
eller ophævet et lejemål i en anden boligorganisation. I bo-
ligområder, der består af flere forskellige boligorganisatio-
ner, kan en boligorganisation således i konkrete tilfælde væ-
re forpligtet til at leje en bolig ud til en person, der umiddel-
bart forinden har fået opsagt eller ophævet sit lejemål i en
anden bolig i området på grund af husordenovertrædelser el-
ler lignende, selv om boligområdet ellers opleves som ét
samlet boligområde.
Flere boligorganisationer og kommuner har givet udtryk
for, at dette er en stor hindring i det tryghedsskabende arbej-
de i navnlig de udsatte boligområder. Der efterspørges der-
for en mulighed for at afvise disse boligsøgende fra bolig-
områder med boliger fra flere forskellige boligorganisatio-
ner på samme måde, som man kan i boligområder, hvor alle
boligerne tilhører samme boligorganisation. I sammenhæng
hermed efterspørges en udtrykkelig hjemmel til at udveksle
de relevante oplysninger mellem de implicerede boligorga-
nisationer.
Der bør på den baggrund skabes samme mulighed for at
afvise uroskabende boligsøgende i boligområder, der består
af boliger fra flere forskellige boligorganisationer (f.eks.
Vollsmose og Tingbjerg), som man har i boligområder, hvor
alle boligerne tilhører den samme boligorganisation (f.eks.
Gellerup). En sådan mulighed kan skabes uden lovændrin-
ger og vil blive indført ved en ændring af udlejningsbe-
kendtgørelsen.
Det må antages, at boligorganisationerne efter en sådan
ændring af udlejningsbekendtgørelsen inden for rammerne
af persondataloven efter omstændighederne vil kunne give
andre boligorganisationer, selvejende institutioner, kommu-
ner og regioner, der udlejer almene boliger i samme bolig-
område, oplysninger om, at et af boligorganisationens leje-
mål beliggende i området er blevet opsagt eller ophævet på
grund af husordensovertrædelser eller lignende. Det må
f.eks. antages at være tilfældet, hvis den pågældendes lejeaf-
tale er blevet opsagt, fordi lejerens adfærd har været til fare
for andre lejere i ejendommen, og det konkret må befrygtes,
at den pågældende på ny vil være til fare for andre lejere i
området.
Det vurderes imidlertid, at det i andre tilfælde, hvor en op-
sigelse eller ophævelse skyldes en udvist utryghedsskabende
adfærd, vil være tvivlsomt, om der er den fornødne hjemmel
i persondataloven til at videregive de nødvendige personop-
lysninger til andre boligorganisationer m.v. Samtidig inde-
bærer persondataloven som nævnt, at såvel boligorganisatio-
ners videregivelse af personoplysninger som de modtagende
boligorganisationers opbevaring og anden behandling heraf
alene kan ske på baggrund af en konkret vurdering.
Det foreslås på den baggrund, at der etableres en udtryk-
kelig hjemmel til at udveksle de relevante oplysninger mel-
lem de implicerede boligorganisationer, selvejende instituti-
oner, kommuner og regioner.
Persondatalovens regler om videregivelse og anden be-
handling af oplysninger bygger som også nævnt under pkt.
3.2.2.1. ovenfor på generelle og principielle overvejelser om
afvejningen af de forskellige hensyn, der gør sig gældende
på området. Der skal derfor foreligge væsentlige grunde for
at gennemføre særlige regler i lovgivningen, som fraviger
persondatalovens regler.
Ved vurderingen af, hvorvidt der bør tilvejebringes en
særlig lovgivning i det foreliggende tilfælde, er der som ud-
gangspunkt lagt vægt på, at lovforslaget alene indebærer en
adgang til at videregive og behandle personoplysninger i det
omfang, dette er nødvendigt for at udføre den væsentlige
samfundsopgave, som styrkelse af den tryghedsskabende
indsats i boligområder udgør. Det tillægges i den forbindelse
vægt, at boligorganisationernes udveksling af oplysninger
9
om lejere er nødvendig for at kunne afvise boligsøgende, der
tidligere har fået opsagt eller ophævet deres lejemål på
grund af husordenovertrædelser, og dermed er et nødvendigt
led i den tryghedsskabende indsats. Samtidig bør det tillæg-
ges vægt, at den videregivelse og behandling af personop-
lysninger, der i lovforslaget lægges op til, vil være undergi-
vet en række begrænsninger, jf. nærmere pkt. 3.2.3.2. ne-
denfor.
Hvis lovforslaget vedtages, vil der samtidig med lovæn-
dringernes ikrafttræden ske en administrativ ændring af ud-
lejningsbekendtgørelsens § 28, således at en boligorganisati-
on med boliger i et boligområde, hvor der også er boliger til-
hørende andre boligorganisationer, efter en konkret vurde-
ring kan afvise en boligsøgende, der inden for en periode på
2 år har fået opsagt eller ophævet sit lejemål på grund af
husordenovertrædelser. Dette vil også gælde, selv om det
tidligere lejemål tilhører en af de andre boligorganisationer i
området.
3.2.3.2. Den foreslåede ordning
For at styrke forudsætningerne for den tryghedsskabende
indsats til gavn for alle beboere i boligområderne foreslås
det med lovforslaget, at boligorganisationer til andre bolig-
organisationer, selvejende institutioner, kommuner og regio-
ner, der udlejer almene boliger i det samme boligområde,
kan give oplysning om, at et i boligområdet beliggende leje-
mål tilhørende boligorganisationen er blevet opsagt eller op-
hævet efter § 85, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr.
7-9 eller 12, i lov om leje af almene boliger, hvis videregi-
velsen må anses for nødvendig for at styrke den trygheds-
skabende indsats i boligområdet.
De pågældende bestemmelser i lov om leje af almene bo-
liger har det til fælles, at der er tale om hjemler til at opsige
eller ophæve lejemål på grund af forhold, som også kan væ-
re egnede til generelt at skabe utryghed i boligområder. Det
drejer sig f.eks. om tilsidesættelse af god skik og orden, og
at nogen er straffet i medfør af § 4 i lov om forbud mod be-
søgende i bestemte lokaler for at have modtaget besøgende i
eller ved det lejede i strid med et forbud nedlagt i medfør af
loven.
Det vil være en betingelse for, at oplysningerne kan vide-
regives, at den pågældende boligorganisation vurderer, at vi-
deregivelsen må anses for nødvendig for at styrke den tryg-
hedsskabende indsats i boligområdet. Det vil være tilfældet,
hvis den pågældende lejers adfærd må forventes fortsat at
ville skabe en sådan utryghed i boligområdet, at de øvrige
boligorganisationer m.v. i boligområdet vil kunne benytte
den omtalte nye hjemmel i udlejningsbekendtgørelsens § 28
til at afvise lejeren.
Det foreslås, at den boligorganisation, der har opsagt eller
ophævet lejemålet, alene må videregive oplysninger om
navnet og adressen på den pågældende lejer samt oplysning
om, at opsigelsen eller ophævelsen er sket efter § 85, stk. 1,
eller § 90, stk. 1, i lov om leje af almene boliger. Adgangen
til at videregive omfatter derimod ikke oplysninger om,
hvad der er den nærmere årsag til opsigelsen eller ophævel-
sen, ligesom den ikke omfatter oplysninger om, hvilken
nærmere bestemmelse (§ 85, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90,
stk. 1, nr. 7-9 eller 12) opsigelsen eller ophævelsen er fore-
taget efter.
Herved undgås det, at der vil blive videregivet følsomme
personoplysninger, f.eks. oplysninger om eventuelle strafba-
re forhold, der måtte være årsag til opsigelsen eller ophævel-
sen. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at det som nævnt under
pkt. 3.2.1.2. følger af Datatilsynets praksis, at de restriktive
betingelser for behandling af oplysninger om strafbare for-
hold i den private sektor ikke giver mulighed for registrering
og videregivelse af oplysninger om strafbare forhold i for-
bindelse med førelsen af et advarselsregister.
Boligorganisationerne får med den foreslåede ordning ale-
ne mulighed for at videregive oplysninger til andre boligor-
ganisationer m.v., der har almene boliger i samme boligom-
råde. For at sikre, at oplysningerne ikke videregives i videre
omfang end nødvendigt, foreslås det, at kommunalbestyrel-
sen i den kommune, hvor boligerne er beliggende, skal have
vurderet, at der er tale om samme boligområde. Ved vurde-
ringen af om der er tale om samme boligområde, er det af-
gørende, at der er tale om et fysisk sammenhængende bolig-
område. Derudover skal der være en social samhørighed, der
gør, at området i det daglige opfattes som ét samlet bolig-
område. Det forudsættes, at kommunens vurdering forelig-
ger, inden boligorganisationerne begynder at anvende den
foreslåede ordning.
For at sikre, at boligorganisationer m.v., der har almene
boliger i samme boligområde, kan behandle modtagne op-
lysninger om opsagte eller ophævede lejemål, foreslås det
desuden, at der skabes en udtrykkelig hjemmel til, at mod-
tagne oplysninger kan behandles af boligorganisationerne
m.v., i det omfang behandlingen må anses for nødvendig for
at vurdere, om der af hensyn til den tryghedsskabende ind-
sats i boligområdet skal ske afvisning af en boligsøgende.
Som anført ovenfor under pkt. 3.2.3.1. foreslås ordningen
udformet således, at der alene kan ske afvisning af en bolig-
søgende, som inden for en periode på 2 år har fået opsagt el-
ler ophævet sit lejemål. Dette indebærer, at det ikke vil være
muligt for den afgivende boligorganisation at videregive og
for den modtagende boligorganisation m.v. at opbevare eller
i øvrigt behandle de pågældende oplysninger, når der er for-
løbet mere end 2 år fra det tidspunkt, hvor opsigelsen eller
ophævelsen er blevet meddelt den pågældende. Hvis opsi-
gelsen eller ophævelsen eventuelt måtte bliver underkendt
ved eksempelvis boligretten, skal den afgivende boligorga-
nisation give besked herom til de modtagende boligorgani-
sationer m.v. Oplysninger om opsigelser eller ophævelser,
der efterfølgende måtte blive underkendt, vil skulle slettes,
jf. også persondatalovens § 5.
Det overlades i øvrigt til boligorganisationerne m.v. selv
at afgøre, hvordan de vil administrere den nye ordning, idet
det understreges, at der ikke indføres pligt til at videregive
de omhandlede oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 63 e indebærer, at spørgs-
målet om, hvorvidt det er berettiget for en boligorganisation
at videregive oplysninger om, at boligorganisationen har op-
10
sagt eller ophævet et lejemål beliggende i et samlet bolig-
område efter § 85, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr.
7-9 eller 12, i lov om leje af almene boliger til en anden bo-
ligorganisation m.v. i boligområdet, fremover skal bedøm-
mes efter den foreslåede § 63 e – og ikke efter de generelle
regler, der følger af bl.a. persondataloven – når videregivel-
sen sker, fordi det er nødvendigt for at styrke den trygheds-
skabende indsats i boligområdet. Ligeledes skal de modta-
gende boligorganisationers m.v. behandling af oplysninger-
ne, som må anses for nødvendig for at vurdere, om der af
hensyn til den tryghedsskabende indsats i boligområdet skal
ske afvisning af en boligsøgende, alene bedømmes efter den
foreslåede § 63 e.
Med de foreslåede ændringer af lovens § 64 udstrækkes
dette til at gælde for alle udlejere af almene boliger, således
at selvejende institutioner, kommuner og regioner også vil
kunne videregive de omhandlede oplysninger.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke indebærer en fravigel-
se af andre dele af persondatalovens regulering, herunder
grundprincipperne vedrørende behandling af oplysninger i
§ 5 samt reglerne om den registreredes rettigheder og om
den dataansvarliges anmeldelsespligt. Lovforslaget indebæ-
rer således alene en fravigelse af persondatalovens § 6, i det
omfang denne bestemmelse har relevans for videregivelsen
og den efterfølgende behandling af oplysningerne.
Det forudsættes i øvrigt, at Datatilsynet fortsat vil være
tilsynsmyndighed i forhold til boligorganisationers m.v. vi-
deregivelse af oplysninger om opsigelse eller ophævelse af
lejemål og den efterfølgende behandling heraf hos de mod-
tagende boligorganisationer m.v.
Som nævnt under pkt. 3.2.1.2. følger det af persondatalo-
vens § 50, stk. 1, nr. 2, at en privat dataansvarlig, der ønsker
at behandle personoplysninger med henblik på at advare an-
dre mod forretningsforbindelser med eller ansættelsesfor-
hold til en registreret, skal indhente en tilladelse fra Datatil-
synet, inden behandlingen påbegyndes.
Som ligeledes nævnt under pkt. 3.2.1.2. har Datatilsynet i
en udtalelse af 2. maj 2007 udtalt, at tilsynet ikke kunne gi-
ve en sammenslutning af seks boligorganisationer tilladelse
til at oprette et fælles advarselsregister eller til oprettelse af
individuelle registre med oplysninger om personer med ube-
talt forfalden gæld og uefterrettelige lejere. Datatilsynet lag-
de herved vægt på, at den enkelte boligorganisation kun lov-
ligt måtte afvise boligsøgende, der havde forfalden gæld til
samme boligorganisation, eller som var blevet tvunget til at
fraflytte en bolig i samme boligorganisation.
Med den ændring af udlejningsbekendtgørelsen, som er
omtalt under pkt. 3.2.3.1., vil der blive skabt mulighed for,
at boligorganisationer med boliger i et boligområde, hvor
der også er boliger tilhørende andre boligorganisationer
m.v., efter en konkret vurdering kan afvise en boligsøgende,
der inden for en periode på 2 år har fået opsagt eller ophæ-
vet sit lejemål på grund af husordenovertrædelser eller lig-
nende, selv om det tidligere lejemål tilhører en af de andre
boligorganisationer m.v. i området.
Det forudsættes på den baggrund, at boligorganisationer
m.v. herefter vil have den fornødne anerkendelsesværdige
interesse og vil kunne opnå tilladelse fra Datatilsynet i hen-
hold til persondatalovens § 50, stk. 1, nr. 2, til at behandle
oplysninger om lejemål opsagt eller ophævet efter § 85, stk.
1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-9 eller 12, i lov om
leje af almene boliger.
Som nævnt ovenfor overlades det i øvrigt til boligorgani-
sationerne m.v. selv at afgøre, hvordan de vil administrere
den nye ordning. Det er således op til boligorganisationerne
m.v. at afgøre, om der skal udpeges én boligorganisation
som dataansvarlig for et fælles register, eller om ordningen
skal administreres ved individuelle registre, hvor hver enkelt
boligorganisation m.v. er dataansvarlig for behandlingen.
Den dataansvarlige vil bl.a. skulle sikre, at der i fornødent
omfang foretages anmeldelse m.v. til Datatilsynet i overens-
stemmelse med persondatalovens regler herom.
3.2.4. Forholdet til databeskyttelsesdirektivet
Databeskyttelsesdirektivets (direktiv 95/46/EF af 24. ok-
tober 1995) artikel 7 fastsætter bl.a., at behandling af per-
sonoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nødven-
dig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets inte-
resse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse,
som den registeransvarlige eller en tredjemand, til hvem op-
lysningerne videregives, har fået pålagt. Behandling kan
desuden finde sted, hvis behandlingen er nødvendig, for at
den registeransvarlige eller den tredjemand eller de tredje-
mænd, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en
legitim interesse, medmindre den registreredes interesser el-
ler de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der
skal beskyttes i henhold til direktivet, går forud herfor.
Af direktivets artikel 8, stk. 5, 1. afsnit, følger, at behand-
ling af rent private oplysninger om lovovertrædelser, straffe-
domme eller sikkerhedsforanstaltninger som udgangspunkt
kun må foretages under kontrol af en offentlig myndighed.
Behandling af de nævnte oplysninger må således efter be-
stemmelsen som udgangspunkt kun ske for en offentlig
myndighed. Hvis der gælder tilstrækkelige, specifikke ga-
rantier i medfør af den nationale lovgivning, herunder admi-
nistrative forskrifter fastsat i henhold til lov, kan behandling
af sådanne oplysninger dog også udføres for private.
Det bemærkes, at direktivet giver mulighed for, at med-
lemsstaterne uafhængigt af de generelle regler kan fastsætte
særlige betingelser for databehandling på specifikke områ-
der, jf. direktivets artikel 5 og betragtning 22.
Det vurderes, at den foreslåede § 63 d ligger inden for
rammerne af databeskyttelsesdirektivet. Det snævert afgræn-
sede databehandlingsformål samt indførelsen af en strafbe-
lagt tavshedspligt for de personer, der skal behandle de om-
handlede personoplysninger, må antages at udgøre tilstræk-
kelige specifikke garantier i databeskyttelsesdirektivets for-
stand.
Det vurderes ligeledes, at den foreslåede § 63 e ligger in-
den for rammerne af databeskyttelsesdirektivet. Der er her-
ved bl.a. lagt vægt på, at der efter den foreslåede bestem-
melse alene vil kunne ske videregivelse og anden behand-
11
ling af personoplysninger, i det omfang behandlingen må
anses for nødvendig for at styrke den tryghedsskabende ind-
sats i boligområdet, at kommunalbestyrelsen i den kommu-
ne, hvor boligerne er beliggende, skal godkende, at der er ta-
le om samme boligområde, inden videregivelsen finder sted,
og at ordningen er tidsbegrænset til 2 år efter datoen for op-
sigelsen eller ophævelsen.
I overensstemmelse med direktivets artikel 8, stk. 6, vil
EU-Kommissionen blive underrettet om den gennemførte
regulering på området.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget vedr. ny identifikation af ghettoområder medfø-
rer ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Det er efter lovforslaget frivilligt for politiet at videregive
de pågældende oplysninger. Det er derfor ikke hensigten, at
forslaget herom skal medføre merudgifter for politiet eller
andre dele af staten. Kommunen skal i relation til boligorga-
nisationernes videregivelse af oplysninger til andre boligor-
ganisationer m.v. godkende, at der er tale om samme bolig-
område, men det vurderes ikke at medføre væsentlige øko-
nomiske konsekvenser for kommunerne. Forslaget har heller
ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes hverken at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Der henvises til afsnit 2.2.1.2. og 2.2.4. i de almindelige
bemærkninger. Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter herudover.
9. Høring
Et lovforslag har været sendt i høring hos følgende myn-
digheder, organisationer m.v.: Advokatrådet, Akademisk
Arkitektforening, Andelsboligforeningernes Fællesrepræ-
sentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BAT-Kartel-
let, BL – Danmarks almene boliger, BOSAM, Byfornyelses-
rådet, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherrefor-
eningen i Danmark, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byg-
geri, Danske Advokater, Danske arkitektvirksomheder, Dan-
ske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Æl-
dreråd, Danske Udlejere, Datatilsynet, De Samvirkende In-
valideorganisationer DSI, Det centrale Handicapråd, Ejen-
domsforeningen Danmark, Finansrådet, Foreningen af Råd-
givende Ingeniører FRI, Foreningen til fremskaffelse af bo-
liger for ældre og enlige, Husleje- og Beboerklagenævnsfor-
eningen, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder,
Kommunekredit, Kommunernes Landsforening, Landsbyg-
gefonden, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfor-
eningen Ældre Sagen, Lejernes Landsorganisation i Dan-
mark, O. K. -fonden, Organisationen af Selvejende Instituti-
oner, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte, Statens Byggeforsk-
ningsinstitut og Ældremobiliseringen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner
og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Der henvises til afsnit 3.2.1.2. og 3.2.4. i de almindelige bemærkninger. Lov-
forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter herudover.
12
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at definitionen af et ghettoområde tager ud-
gangspunkt i fem indsatsområder, nemlig beskæftigelse, in-
tegration, tryghed, uddannelse og indkomst.
De tre kriterier, der i dag anvendes i definitionen, fasthol-
des, idet anvendelsen af 4-årige gennemsnit for to af kriteri-
erne dog ændres til 2-årige gennemsnit.
De tre kriterier er:
• Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestli-
ge lande overstiger 50 pct.
• Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmar-
kedet eller uddannelse overstiger 40 pct.
• Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenlo-
ven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct.
af antallet af beboere på 18 år og derover, idet bemær-
kes, at antallet dog foreslås opgjort i procent og ikke pr.
10.000 beboere.
Et væsentligt indsatsområde er integrationen af de mange
indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de
udsatte boligområder. Det foreslås, at andelen af indvandre-
re og efterkommere fra ikke-vestlige lande anvendes som
mål for integrationen. Høj koncentration af indvandrere og
efterkommere i mange af de udsatte boligområder vanske-
liggør integrationen.
Det er vigtigt, at boligområderne så meget som muligt gi-
ver mulighed for at omgås på tværs af etnisk oprindelse. En
høj koncentration af borgere med anden etnisk herkomst er
således et signal om, at der i særlig grad skal være fokus på
området.
En øget beskæftigelse må anses for at være et andet væ-
sentligt mål for indsatsen i de udsatte boligområder. Som
kriterium foreslås anvendt andelen af de 18-64 årige beboe-
re, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddan-
nelse.
Beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddan-
nelse opgøres som summen af:
• ledige (både forsikrede og ikke-forsikrede),
• aktiverede (både forsikrede og ikke-forsikrede),
• passive kontanthjælpsmodtagere,
• sygedagpengemodtagere (udover 8 uger) samt
• førtidspensionister.
Der indgår således ikke folkepensionister, efterlønsmodta-
gere, uddannelsessøgende samt husmødre og lignende. Op-
gørelsen sker som helårspersoner.
Mange af de udsatte boligområder er præget af megen kri-
minalitet. Det medfører utryghed for beboerne og gør det
vanskeligt at tiltrække ressourcestærke tilflyttere. Som mål
for kriminaliteten foreslås anvendt antallet af beboere, der er
dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov
om euforiserende stoffer, i forhold til antallet af beboere på
18 år og derover. Ved opgørelsen for det enkelte år medreg-
nes kun beboere, der er dømt i det pågældende år. Beboere,
der er dømt flere gange i samme år, medregnes kun én gang.
Der findes ingen almene boligområder med 10.000 beboe-
re, og de fleste områder har langt færre beboere. Derfor gi-
ver det nuværende mål med antal dømte pr 10.000 beboere
på 18 år og derover et overdrevent indtryk af antallet af
dømte beboere i områderne. Det foreslås derfor, at antallet
af dømte fremover måles i procent. Det medfører, at grænse-
værdien på 270 pr. 10.000 beboere ændres til 2,7 pct. Det
medfører ingen realitetsændring.
Med henblik på at sikre en bredere tilgang til definitionen
af særligt udsatte boligområder foreslås det at supplere de
tre ovennævnte kriterier med to nye kriterier:
• Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en
grundskoleuddannelse overstiger 50 pct.
• Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i
alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessø-
gende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige
bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Uddannelse er et væsentligt indsatsområde for regeringen.
Uddannelse er endvidere af væsentlig betydning for beboer-
nes muligheder for at få og fastholde et arbejde. Derfor fore-
slås andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en
grundskoleuddannelse, overstiger 50 pct. som kriterium. Be-
boere med uoplyst uddannelse medregnes som beboere, der
alene har en grundskoleuddannelse. Der ses bort fra beboere
under 30 år, idet mange af disse endnu ikke har fuldført de-
res uddannelse.
De udsatte boligområder er præget af mange beboere med
lav indkomst. Lav indkomst har stor betydning for livskvali-
teten. Det kan medføre, at man ikke kan deltage i aktiviteter,
der for andre er helt naturlige. Derfor foreslås den gennem-
snitlig bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år
eksklusive uddannelsessøgende anvendt som kriterium. Den
gennemsnitlige indkomst opføres som andel af gennemsnits-
indkomsten i regionen for samme gruppe. Derved kommer
man uden om det problem, at indkomstniveauet i provinsen
er noget lavere end i Hovedstadsregionen.
Kriterieværdierne for de to nye kriterier opgøres med ud-
gangspunkt i tal for det seneste opgjorte år.
Samtidig foreslås i stk. 2, at ministeren for by, bolig og
landdistrikter hver den 1. december offentliggør, hvilke om-
råder der opfylder betingelserne for at være et ghettoområ-
de.
Til nr. 2
Til § 63 d
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at spørgsmålet
om, hvorvidt det er berettiget for politiet til en boligorgani-
sation m.v. at videregive oplysninger om strafferetlige afgø-
relser om forhold, som en beboer har begået inden for eller
med virkning i det boligområde, som den pågældende bor i,
eller mod en ansat i boligorganisationen, m.v., fremover skal
bedømmes efter den foreslåede bestemmelse – og ikke efter
de generelle regler, der følger af persondataloven m.v. – når
13
videregivelsen sker, fordi den anses for nødvendig som led i
en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende
boligområde.
Ligeledes skal den efterfølgende behandling af oplysnin-
gerne hos boligorganisationerne m.v., som er nødvendig for,
at oplysningerne som led i en eksisterende tryghedsskaben-
de indsats i boligområdet kan tjene som dokumentation i
sager om opsigelse og ophævelse af lejemål efter regler her-
om i lov om leje af almene boliger, alene bedømmes efter
den foreslåede bestemmelse.
Med de foreslåede ændringer af lovens § 64 udstrækkes
dette til at gælde for alle udlejere af almene boliger – det vil
sige for selvejende almene institutioner, som udlejer ung-
doms- eller ældreboliger, og kommuner og regioner, som
udlejer ældreboliger.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke indebærer en fravigel-
se af andre dele af persondatalovens regulering, herunder
grundprincipperne vedrørende behandling af oplysninger i §
5, reglerne om den registreredes rettigheder og om den data-
ansvarliges anmeldelsespligt. Lovforslaget indebærer såle-
des alene en fravigelse af §§ 6-8, i det omfang disse har re-
levans for politiets videregivelse og den efterfølgende be-
handling af oplysningerne. Eksempelvis fraviges personda-
talovens regler om anmeldelsespligt ikke, og boligorganisa-
tionerne m.v. vil skulle anmelde behandling af oplysninger
modtaget fra politiet til Datatilsynet efter reglerne i person-
datalovens kapitel 13.
Som nævnt fraviges grundprincipperne i persondatalovens
§ 5, herunder betingelserne om ajourføring og sletning i § 5,
stk. 4 og 5, ikke. Med henblik på at leve op til disse betin-
gelser vil politiet således i tilfælde, hvor der er blevet vide-
regivet oplysninger til en boligorganisation om en strafferet-
lig afgørelse, som efterfølgende er blevet ændret, skulle
meddele boligorganisationen, at den pågældende afgørelse
er blevet ændret.
Politiet vil således skulle sikre, at den modtagende bolig-
organisation bliver underrettet, hvis der sker en ændring af
en afgørelse, som der er blevet videregivet oplysninger om.
Politiet vil i den forbindelse skulle sikre, at det kan konstate-
res, hvilke oplysninger der er blevet videregivet til hvilke
boligorganisationer.
Bestemmelsens stk. 1 er afgrænset således, at der alene
kan videregives oplysninger om strafferetlige afgørelser om
forhold, som en beboer har begået inden for eller med virk-
ning i det boligområde, som den pågældende bor i, eller
mod en ansat i boligorganisationen, når videregivelsen må
anses for nødvendig som led i en eksisterende tryghedsska-
bende indsats i det pågældende område. Politiet kan tilsva-
rende videregive oplysninger til selvejende institutioner,
kommuner og regioner, der udlejer almene boliger.
Strafferetlige afgørelser omfatter i denne sammenhæng så-
vel domme som vedtagne bødeforelæg.
Det bemærkes, at der efter den foreslåede § 63 d alene vil
kunne ske videregivelse af oplysninger om den beboer, som
den strafferetlige afgørelse vedrører. Om der kan ske videre-
givelse af oplysninger i selve dommen eller det vedtagne
bødeforelæg om andre end den pågældende beboer afgøres
således efter de generelle regler om behandling af sådanne
oplysninger, som følger af bl.a. persondataloven. I det om-
fang, der sker videregivelse af selve dommen eller det ved-
tagne bødeforelæg, skal der i fornødent omfang ske tilstræk-
kelig anonymisering heraf i forhold til oplysninger om andre
personer end den pågældende beboer, f.eks. vidner og ofre.
At forholdet skal være begået inden for det boligområde,
som den pågældende bor i, betyder, at forholdet skal være
begået enten i den afdeling, som den pågældende bor i, her-
under f.eks. i en daginstitution i afdelingen, på afdelingens
grund, eller på et sted, som geografisk og socialt har tæt til-
knytning til den pågældende afdeling, f.eks. på en sti, som
fører forbi afdelingen, eller i et beboerhus, som lejerne i af-
delingen har adgang til.
Politiet vil eksempelvis kunne videregive oplysninger om,
at en beboer, som har opholdt sig inden for boligområdet,
har udøvet hærværk på en bygning i området, eller at en be-
boer har begået vold mod en anden beboer inde i området.
Der vil ligeledes kunne videregives oplysninger om, at en
beboer inde fra boligområdet har skudt mod personer eller
genstande uden for området.
Med forhold, som ikke er begået inden for, men har virk-
ning i det boligområde, som den pågældende bor i, sigtes til
forhold, som er begået uden for selve boligområdet, men
som har haft en eller anden form for virkning i området. Po-
litiet vil således kunne videregive oplysninger om, at en be-
boer, der har stået uden for boligområdet og affyret skud ind
i området eller har forhindret, at politi og brandmyndigheder
kunne komme ind i området ved at blokere vejen. Det kræ-
ves ikke, at der er tale om en virkning af fysisk karakter,
f.eks. at nogen er blevet skudt, eller at en ejendom er brændt
ned. Det er tilstrækkeligt, at det strafbare forhold har skabt
uro og utryghed i området.
Den sidste kategori af forhold, som politiet kan videregive
oplysninger om – forhold begået mod en ansat i boligorgani-
sationen – omhandler forhold begået uden for boligområdet,
f.eks. vold mod en ejendomsinspektør begået i forbindelse
med et tilfældigt møde på gaden. Vold mod en ansat begået i
den afdeling, som beboeren bor i, er forhold begået inden
for boligområdet.
Afgrænsningen afspejler de opsigelses- og ophævelses-
grunde i lov om leje af almene boliger, som den foreslåede
ordning skal understøtte anvendelsen af.
Den foreslåede ordning indebærer, at videregivelse kun
kan ske, når den må anses for nødvendig som led i en eksi-
sterende tryghedsskabende indsats i det pågældende område.
Der vil således ikke være tale om, at politiet generelt får
adgang til at videregive oplysninger om strafferetlige afgø-
relser af den omhandlede type til udlejere af almene boliger.
Baggrunden herfor er, at ordningen er tiltænkt de boligom-
råder, der oplever særlige problemer med kriminalitet og
utryghedsskabende adfærd.
De særligt udsatte boligområder (SUB-områder) er et sær-
skilt indsatsområde for politiet. Som opfølgning på flerårsaf-
talen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i
14
2012-2015 har politikredsene på baggrund af lokale analyser
og trusselsvurderinger udpeget de særligt udsatte boligområ-
der, der ud fra en politimæssig vurdering er mest belastede
af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, og som skal
være genstand for en styrket politiindsats med henblik på at
sænke kriminaliteten og øge trygheden for områdernes be-
boere. Som led i den samlede myndighedsindsats er der i
disse områder endvidere et særligt tæt samarbejde mellem
politiet og andre aktører, der ligeledes arbejder for at øge
trygheden i området, herunder kommuner og boligorganisa-
tioner m.fl.
Den foreslåede ordning kan være et godt redskab i indsat-
sen i disse særligt udpegede områder, men den er ikke be-
grænset hertil. Den vil således også kunne anvendes i for-
hold til andre udsatte boligområder, hvor der er et samarbej-
de mellem politiet og andre aktører om at forebygge og be-
kæmpe kriminalitet og utryghedsskabende adfærd.
Politiet vil ikke være forpligtet til at videregive de om-
handlede oplysninger, ligesom boligorganisationer m.v. ikke
vil kunne gøre krav på at modtage oplysningerne, jf. også
bestemmelsens stk. 2.
I det omfang udlejer er en kommune eller en region, inde-
bærer bestemmelsen således en fravigelse af forvaltningslo-
vens § 31, hvori det er fastsat, at en forvaltningsmyndighed,
i det omfang denne er berettiget til at videregive en oplys-
ning, på begæring af en anden forvaltningsmyndighed skal
videregive oplysningen, hvis den er af betydning for myn-
dighedens virksomhed eller en afgørelse, som myndigheden
skal træffe.
For så vidt angår modtagernes anvendelse af oplysninger-
ne er den foreslåede bestemmelses stk. 3 affattet således, at
boligorganisationerne m.v. alene vil kunne behandle oplys-
ningerne fra politiet i det omfang, det er nødvendigt, for at
oplysningerne som led i en eksisterende tryghedsskabende
indsats i området kan tjene som dokumentation i sager om
opsigelse og ophævelse af lejemål efter reglerne herom i lov
om leje af almene boliger. Modtagernes anvendelse af op-
lysningerne vil således være afgrænset til dette formål.
Betingelsen om, at behandlingen af oplysninger skal være
nødvendig som led i en eksisterende tryghedsskabende ind-
sats i området, indebærer bl.a., at oplysningerne skal have
en vis aktualitet. Det forudsættes i den forbindelse, at be-
handling af oplysninger om forhold, der ligger mere end 2 år
tilbage i tiden, ikke vil kunne anses som et nødvendigt led i
en tryghedsskabende indsats, medmindre der foreligger sær-
lige omstændigheder. Således vil der ikke med hjemmel i
den foreslåede § 63 d, stk. 3, kunne behandles oplysninger i
mere end 2 år fra forholdet er begået, medmindre der er ta-
get sagsskridt i retning af opsigelse eller ophævelse af det
omhandlede lejemål, eller der i øvrigt foreligger særlige om-
stændigheder.
I visse tilfælde vil oplysninger modtaget i medfør af den
foreslåede § 63 d, stk. 3, skulle slettes, inden der er gået 2
år, eksempelvis hvis den omhandlede person fraflytter bolig-
organisationen, eller hvis oplysningerne af andre grunde ik-
ke længere er nødvendige i forhold til en eventuel sag om
opsigelse eller ophævelse af den pågældendes lejemål.
Hvis politiet videregiver oplysninger om strafferetlige af-
gørelser i strid med de foreslåede regler, vil der efter om-
stændighederne være tale om et brud på tavshedspligten,
som vil kunne være omfattet af straffelovens § 152 om straf-
ansvar for uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger
fra en myndighedsperson.
Ansatte hos og bestyrelser i boligorganisationer pålægges
med den foreslåede bestemmelses stk. 4 en strafbelagt tav-
shedspligt med hensyn til de oplysninger, som de modtager
efter den nye ordning. Det samme foreslås at gælde for an-
satte hos og bestyrelser i selvejende institutioner, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 3 og 4.
For så vidt angår ansatte hos kommuner og regioner, der
udlejer almene boliger, følger det af forvaltningslovens § 27,
at de ansatte har tavshedspligt med hensyn til de pågælden-
de oplysninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 63 e
Den foreslåede bestemmelse i § 63 e indebærer, at spørgs-
målet om, hvorvidt det er berettiget for en boligorganisation
at videregive oplysninger om, at boligorganisationen har op-
sagt eller ophævet et lejemål beliggende i en bestemt afde-
ling efter § 85, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-9
eller 12, i lov om leje af almene boliger til en anden boligor-
ganisation m.v. i samme boligområde, fremover skal be-
dømmes efter den foreslåede § 63 e – og ikke efter de gene-
relle regler, der følger af bl.a. persondataloven – når videre-
givelsen sker, fordi det er nødvendigt for at styrke den tryg-
hedsskabende indsats i boligområdet. Ligeledes skal de
modtagende boligorganisationers m.v. behandling af oplys-
ningerne, som må anses for nødvendig for at vurdere, om
der af hensyn til den tryghedsskabende indsats i boligområ-
det skal ske afvisning af en boligsøgende, alene bedømmes
efter den foreslåede § 63 e.
Med den foreslåede ændring af lovens § 64 udstrækkes
dette til at gælde for alle udlejere af almene boliger, således
at selvejende institutioner, kommuner og regioner også vil
kunne videregive de omhandlede oplysninger.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke indebærer en fravigel-
se af andre dele af persondatalovens regulering, herunder
grundprincipperne vedrørende behandling af oplysninger i
§ 5 samt reglerne om den registreredes rettigheder og om
den dataansvarliges anmeldelsespligt. Lovforslaget indebæ-
rer således alene en fravigelse af persondatalovens § 6, i det
omfang denne bestemmelse har relevans for videregivelsen
og den efterfølgende behandling af oplysningerne.
Efter bestemmelsens stk. 1 kan boligorganisationer give
andre boligorganisationer, selvejende institutioner, kommu-
ner og regioner, der udlejer almene boliger i det samme om-
råde, oplysninger om, at et i boligområdet beliggende leje-
mål tilhørende boligorganisationen er blevet opsagt eller op-
hævet efter § 85, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr.
15
7-9 eller 12, i lov om leje af almene boliger, hvis videregi-
velsen må anses for nødvendig for at styrke den trygheds-
skabende indsats i boligområdet.
Det vil være en betingelse for, at oplysningerne kan vide-
regives, at den pågældende boligorganisation m.v. vurderer,
at videregivelsen må anses for nødvendig for at styrke den
tryghedsskabende indsats i boligområdet. Det vil være til-
fældet, hvis den pågældende lejers adfærd må forventes fort-
sat at ville skabe en sådan utryghed i boligområdet, at de øv-
rige boligorganisationer m.v. i boligområdet vil kunne be-
nytte den i pkt. 3.2.3. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger omtalte nye hjemmel i udlejningsbekendtgørelsens §
28 til at afvise lejeren.
Det foreslås, at den boligorganisation, der har opsagt eller
ophævet lejemålet, alene må videregive oplysninger om
navnet og adressen på den pågældende lejer samt oplysning
om, at opsigelsen eller ophævelsen er sket efter § 85, stk. 1,
eller § 90, stk. 1, i lov om leje af almene boliger. Adgangen
til at videregive omfatter derimod ikke oplysninger om,
hvad der er den nærmere årsag til opsigelsen eller ophævel-
sen, ligesom den ikke omfatter oplysninger om, hvilken
nærmere bestemmelse (§ 85, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90,
stk. 1, nr. 7-9 eller 12) opsigelsen eller ophævelsen er fore-
taget efter.
Boligorganisationerne m.v. får med den foreslåede ord-
ning alene mulighed for at videregive oplysninger til andre
boligorganisationer m.v., der har almene boliger i samme
boligområde. For at sikre, at oplysningerne ikke videregives
i videre omfang end nødvendigt, foreslås det med bestem-
melsens stk. 2, at kommunalbestyrelsen i den kommune,
hvor boligerne er beliggende, skal have vurderet, at der er
tale om samme boligområde. Ved vurderingen af om der er
tale om samme boligområde, er det afgørende, at der er tale
om et fysisk sammenhængende boligområde. Derudover
skal der være en social samhørighed, der gør, at området i
det daglige opfattes som ét samlet boligområde. Det forud-
sættes, at kommunens vurdering foreligger, inden boligorga-
nisationerne m.v. begynder at anvende den foreslåede ord-
ning.
For at sikre, at boligorganisationer m.v., der har almene
boliger i samme boligområde, kan behandle modtagne op-
lysninger om opsagte eller ophævede lejemål, foreslås det
desuden med bestemmelsens stk. 3, at der skabes en udtryk-
kelig hjemmel til, at modtagne oplysninger kan behandles af
boligorganisationerne m.v., i det omfang behandlingen må
anses for nødvendig for at vurdere, om der af hensyn til den
tryghedsskabende indsats i boligområdet skal ske afvisning
af en boligsøgende.
Det er en betingelse for at kunne behandle modtagne op-
lysninger efter denne bestemmelse, at den modtagende bo-
ligorganisation m.v. har vurderet, at det af hensyn til den
tryghedsskabende indsats i boligområdet er nødvendigt at
kende til de pågældende oplysninger i tilfælde af, at boligor-
ganisationen modtager en ansøgning fra den pågældende le-
jer. De modtagne oplysninger skal således være relevante
for behandlingen af eventuelle fremtidige ansøgninger fra
den pågældende lejer.
Det vil være op til den enkelte boligorganisation m.v. at
vurdere, om der på baggrund af eventuelle indsamlede op-
lysninger om en boligsøgende er grundlag for at afvise den
pågældende. Det kan i den forbindelse være nødvendigt, at
boligorganisationen m.v. indsamler yderligere oplysninger
om opsigelsen eller ophævelsen hos den boligsøgende. En
sådan indsamling vil skulle ske under iagttagelse af person-
datalovens regler og kan således efter omstændighederne
kræve, at den pågældende giver udtrykkeligt samtykke her-
til.
Ordningen foreslås udformet således, at der alene kan ske
afvisning af en boligsøgende, som inden for en periode på 2
år har fået opsagt eller ophævet sit lejemål på grund af hus-
ordenovertrædelser eller lignende. Dette indebærer, at det
ikke vil være muligt for den afgivende boligorganisation
m.v. at videregive og for den modtagende boligorganisation
m.v. at opbevare eller i øvrigt behandle de pågældende op-
lysninger, når der er forløbet mere end 2 år fra det tidspunkt,
hvor opsigelsen eller ophævelsen er blevet meddelt den på-
gældende. Hvis opsigelsen eller ophævelsen eventuelt efter-
følgende måtte bliver underkendt ved eksempelvis boligret-
ten, skal den afgivende boligorganisation m.v. give besked
herom til de modtagende boligorganisationer m.v. Oplysnin-
ger om opsigelser eller ophævelser, der måtte blive under-
kendt, vil skulle slettes, jf. også persondatalovens § 5.
Det overlades i øvrigt til boligorganisationerne m.v. selv
at afgøre, hvordan de vil administrere den nye ordning, idet
det understreges, at der ikke indføres pligt til at videregive
de omhandlede oplysninger.
Det er således op til boligorganisationerne m.v. at afgøre,
om der skal udpeges én boligorganisation som dataansvarlig
for et fælles register, eller om ordningen skal administreres
ved individuelle registre, hvor hver enkelt boligorganisation
m.v. er dataansvarlig for behandlingen. Den dataansvarlige
vil bl.a. skulle sikre, at der i fornødent omfang foretages an-
meldelse m.v. til Datatilsynet i overensstemmelse med per-
sondatalovens regler herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3-5
Det foreslås at udvide § 64, som regulerer, i hvilket om-
fang de regler i almenboliglovens kapitel 4, der gælder for
almene boligorganisationer, også gælder for de andre typer
almene udlejere (stk. 2 for så vidt angår selvejende ældrebo-
ligorganisationer og stk. 4 for så vidt angår selvejende ung-
domsboliginstitutioner). Det foreslås også at give både selv-
ejende ungdoms- og ældreboliginstitutioner og kommuner
og regioner mulighed for at behandle de oplysninger, som
de måtte få fra politiet. Den tavshedspligt, der i den nye be-
stemmelse i § 63 d, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, fore-
slås pålagt ansatte hos og bestyrelser i boligorganisationer,
for så vidt angår oplysningerne fra politiet, foreslås tillige
pålagt de samme personer i selvejende institutioner. Deri-
mod foreslås denne tavshedspligt ikke at skulle gælde kom-
munerne og regionerne, fordi offentligt ansattes tavsheds-
pligt er reguleret i anden lovgivning.
16
Herudover foreslås, at den mulighed, som boligorganisati-
oner, der udlejer boliger i et bestemt boligområde, får for at
videregive oplysninger om opsigelse og ophævelse af leje-
mål til de andre almene udlejere i det samme område, også
skal finde anvendelse på selvejende institutioner, kommuner
og regioner, således at disse udlejere også skal kunne vide-
regive oplysninger til de andre udlejere. Hermed indføres
hjemmel til, at alle udlejere, som udlejer almene boliger in-
den for det samme boligområde, kan videregive de omhand-
lede oplysninger til de øvrige udlejere af almene boliger i
det pågældende boligområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. og pkt. 3.2.3. i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2014.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at den første ordinære offentliggørel-
se af, hvilke områder der opfylder betingelserne for at være
et ghettoområde, skal finde sted den 1. december 2014,
mens det i stk. 2 foreslås, at der også skal ske en offentliggø-
relse den 1. februar 2014.
17
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.1023
af 21. august 2013, som ændret ved lov nr. 123 af 23. februar
2011, foretages følgende ændringer:
§ 61 a. Ved et ghettoområde forstås en fysisk sammenhæn-
gende almen boligafdeling, hvor der bor mindst 1.000 beboe-
re, og som opfylder mindst to af følgende kriterier:
1. § 61 a affattes således:
»§ 61 a. Ved et ghettoområde forstås fysisk sammenhæn-
gende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere,
hvor mindst tre af følgende kriterier er opfyldt:
1) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige
lande overstiger 50 pct. 1) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestli-
ge lande overstiger 50 pct.
2) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden til-
knytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger
40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 4 år.
2) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden til-
knytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger
40 pct., opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
3) Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven
eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000 beboere på
18 år og derover overstiger 270 personer, opgjort som
gennemsnit over de seneste 4 år.
3) Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven
eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct. af
antallet af beboere på 18 år og derover, opgjort som gen-
nemsnit over de seneste 2 år.
Stk. 2. Ministeren for by, bolig og landdistrikter beregner
og offentliggør første gang den 1. januar 2011 og herefter
hver den 1. oktober, hvilke områder der opfylder betingelser-
ne i stk. 1.
4) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en
grundskoleuddannelse, overstiger 50 pct.
5) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i
alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgen-
de udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige brut-
toindkomst for samme gruppe i regionen.
Stk. 2. Ministeren for by, bolig og landdistrikter offentlig-
gør hver den 1. december hvilke områder, der opfylder betin-
gelserne i stk. 1.«
2. Efter § 63 c indsættes:
Ȥ 63 d. Politiet kan til en boligorganisation videregive op-
lysninger om strafferetlige afgørelser vedrørende forhold,
som en beboer har begået inden for eller med virkning i det
boligområde, som den pågældende bor i, eller mod en ansat i
boligorganisationen, når videregivelsen må anses for nødven-
dig som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det
pågældende boligområde. Politiet kan tilsvarende videregive
oplysninger til selvejende institutioner, kommuner og regio-
ner, der udlejer almene boliger.
Stk. 2. Politiet er ikke forpligtet til at videregive oplysnin-
ger efter stk. 1.
Stk. 3. En boligorganisation kan behandle oplysninger
modtaget i medfør af stk. 1, i det omfang det er nødvendigt
for, at oplysningerne som led i en eksisterende tryghedsska-
bende indsats i det pågældende boligområde kan tjene som
dokumentation i sager om opsigelse og ophævelse af lejemål
efter reglerne herom i lov om leje af almene boliger.
Stk. 4. Ansatte hos og bestyrelsen i en boligorganisation har
tavshedspligt med hensyn til oplysninger modtaget i medfør
af stk. 1. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f finder tilsva-
rende anvendelse på de ansatte og den bestyrelse, der er
nævnt i 1. pkt.
18
§ 63 e. En boligorganisation kan til andre boligorganisatio-
ner, selvejende institutioner, kommuner og regioner, der ud-
lejer almene boliger i samme boligområde, videregive oplys-
ning om, at et af boligorganisationens lejemål beliggende i
boligområdet er blevet opsagt eller ophævet efter § 85, stk. 1,
nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-9 eller 12, i lov om leje af
almene boliger, hvis videregivelsen må anses for nødvendig
for at styrke den tryghedsskabende indsats i boligområdet.
Videregivelsen må alene omfatte oplysninger om navnet og
adressen på den pågældende lejer samt oplysning om, at opsi-
gelsen eller ophævelsen er sket efter § 85, stk. 1, eller § 90,
stk. 1, i lov om leje af almene boliger.
Stk. 2. Forinden videregivelse af oplysninger efter stk. 1,
skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne er
beliggende, have vurderet, at der er tale om samme boligom-
råde.
Stk. 3. En boligorganisation kan behandle oplysninger
modtaget i medfør af stk. 1, i det omfang behandlingen må
anses for nødvendig for at vurdere, om der af hensyn til den
tryghedsskabende indsats i boligområdet skal ske afvisning af
en boligsøgende.«
§ 64. …
Stk. 2. Bestemmelserne i § 54, § 55, stk. 1-4, 6 og 8, § 56
og §§ 58 a-58 c finder tilsvarende anvendelse på selvejende
almene ældreboliger. Bestemmelserne i § 54, stk. 1, 4. pkt., §
55, stk. 1, § 56 og § 57, stk. 3, finder dog ikke anvendelse på
selvejende almene ældreboliger efter det tidligere kapitel 9 a,
jf. lovbekendtgørelse nr. 857 af 8. august 2006, jf. dog stk. 3.
3. I § 64, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 56 og §§ 58 a-58 c« til: »§
56, §§ 58 a-58 c, 63 d og 63 e«.
4. I § 64, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Bestemmelserne i § 63 d, stk. 1-3, og § 63 e finder tilsvaren-
de anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af kommu-
ner og regioner.«
§ 64. …
Stk. 4. Bestemmelserne i § 59, stk. 3 og 8-12, og § 62 fin-
der tilsvarende anvendelse på almene ungdomsboliger, som
ejes af en selvejende institution. For universitetsnære almene
ungdomsboliger efter § 115, stk. 6, gælder § 59, stk. 3 og
8-12, dog ikke.
5. I § 64, stk. 4, ændres »og § 62« til: »§§ 62, 63 d og 63 e«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
§ 3
Stk. 1. § 61 a i lov om almene boliger m.v. som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1, finder første gang anvendelse den 1. de-
cember 2014.
Stk. 2. Ministeren for by, bolig og landdistrikter offentlig-
gør den 1. februar 2014, hvilke områder der opfylder betin-
gelserne i § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
19