Fremsat den 31. oktober 2013 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)

Fremsat den 31. oktober 2013 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel
m.v., lov om finansiel stabilitet og lov om tingslysning
(Styrkelse af markedet for erhvervsobligationer med indførelse af regler om repræsentanter i forbindelse med
obligationsudstedelser og mulighed for at pengeinstitutter kan oprette refinansieringsregistre, adgang til at andre end låntagerne
i et realkreditaktieselskab kan udøve indflydelse på den forening, der ejer realkreditselskabet, m.v.)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
948 af 2. juli 2013, som ændret senest ved § 25 i lov nr. 639
af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, ændres »finansielle holdingvirksomheder«
til: »finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomheder«, og »§ 71, stk. 1, nr. 9, og stk. 2« ændres til:
»§§ 70 og 71«.
2. I § 1, stk. 2, udgår »§ 124, stk. 2, nr. 1, § 125, stk. 2, nr.
1,«.
3. I § 1, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»For finansielle holdingvirksomheder finder § 124, stk.
2, nr. 1, og § 125, stk. 2, nr. 1, desuden anvendelse. For for-
sikringsholdingvirksomheder finder § 126 desuden anven-
delse.«
4. I § 1, stk. 17, ændres »nr. 24 og 25,« til: »nr. 27 og 28,«.
5. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, ændres »jf. dog stk. 7, eller«
til: »jf. dog 2. pkt. og stk. 7. En modervirksomhed er ikke en
finansiel holdingvirksomhed, hvis de finansielle virksomhe-
der i koncernen udelukkende er forsikringsvirksomheder.«
6. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, ændres »en modervirksom-
hed« til: »En modervirksomhed«.
7. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 12 som nye numre:
»13) Forsikringsholdingvirksomhed:
En modervirksomhed, hvis hovedvirksomhed er at er-
hverve og besidde kapitalandele i dattervirksomheder,
når disse dattervirksomheder udelukkende eller ho-
vedsagelig er forsikrings- eller genforsikringsvirk-
somheder, tredjelandsforsikrings- eller genforsikrings-
virksomheder, og mindst én af disse dattervirksomhe-
der er en forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed.
En forsikringsholdingvirksomhed er ikke en finansiel
holdingvirksomhed, jf. nr. 10.
14) Blandet forsikringsholdingvirksomhed:
En modervirksomhed, som hverken er en finansiel
virksomhed, en tredjelandsforsikrings- eller genfor-
sikringsvirksomhed, en finansiel holdingvirksomhed
eller en forsikringsholdingvirksomhed og som ejer
mindst én dattervirksomhed, der er forsikrings- eller
genforsikringsvirksomhed.«
Nr. 13-22 bliver herefter nr. 15-24.
8. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 22, der bliver nummer 24,
som nyt nummer:
»25) Formålsbestemt selskab:
Et selskab hvis væsentligste formål er udstedelse af
værdipapirer eller på anden vis at skaffe finansiering
til køb af aktiver indført i et refinansieringsregister og
omfattet af § 152 p fra pengeinstitutter med tilladelse
fra Finanstilsynet til at oprette et refinansieringsregi-
ster.«
Nr. 24-30 bliver herefter nr. 24-31.
9. I § 5, stk. 3, § 61 a, stk. 1, nr. 2, § 61 c, stk. 2, tre steder i
§ 63, stk. 4, og i § 347, stk. 3, ændres »den finansielle virk-
somhed eller den finansielle holdingvirksomhed« til: »den
finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed
eller forsikringsholdingvirksomheden«.
10. I § 14, stk. 1, nr. 4, ændres »nr. 17,« til: »nr. 19,«.
Lovforslag nr. L 46 Folketinget 2013-14
Erhvervs- og Vækstmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 1911-0025
BP000680
11. I § 43, stk. 1, § 61 c, stk. 2, § 63, stk. 2, § 77 c, stk. 1, §
77 d, stk. 3, § 183, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, § 198, stk. 1, §
199, stk. 1, 1. pkt., og § 361, stk. 1, nr. 10, ændres »Finan-
sielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder« til:
»Finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomheder«.
12. I § 61, stk. 1, 1. pkt., § 61 b, § 61 c, stk. 1, § 62, stk. 1, §
120, stk. 1, 1. pkt., § 199, stk. 2, § 373, stk. 3, og § 374, stk.
4, 1. pkt., ændres »en finansiel virksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed« til: »en finansiel virksomhed, en finan-
siel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksom-
hed«.
13. I § 61 a, stk. 1, nr. 3, ændres »den finansielle virksom-
hed eller finansielle holdingvirksomhed« til: »den finansiel-
le virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller for-
sikringsholdingvirksomheden«.
14. I § 63, stk. 1, 1. pkt., § 77 a, stk. 1, 1. pkt., og § 197
ændres »finansielle virksomheders og finansielle holding-
virksomheders« til: »finansielle virksomheders, finansielle
holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirksomhe-
ders«.
15. I § 64, stk. 4, og § 77 c, stk. 2, 2. pkt., ændres »en finan-
siel holdingvirksomhed« til: »en finansiel holdingvirksom-
hed eller en forsikringsholdingvirksomhed«.
16. I § 70, stk. 1, og § 71, stk. 1, indsættes efter »finansiel
virksomhed«: », en finansiel holdingvirksomhed, og en for-
sikringsholdingvirksomhed«.
17. I § 70, stk. 3, § 70, stk. 4, og to steder i § 70, stk. 2,
ændres »den finansielle virksomhed« til: »virksomheden«.
18. I § 70, stk. 2, nr. 4, ændres »den finansielle virksom-
heds« til: »virksomhedens«.
19. I § 71, stk. 2, ændres »en finansiel virksomhed og finan-
sielle holdingvirksomheder« til: »en finansiel virksomhed,
en finansiel holdingvirksomhed og en forsikringsholding-
virksomhed«.
20. § 71, stk. 3, ophæves.
21. I § 75, stk. 4, § 77 a, stk. 2, § 77 b, stk. 1, og § 345, stk.
2, nr. 1, ændres »finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder« til: »finansielle virksomheder, finan-
sielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder«.
22. I § 77 a, stk. 3-5, og stk. 6, 1. pkt., og § 374, stk. 5, æn-
dres »Den finansielle virksomhed eller finansielle holding-
virksomhed« til: »Den finansielle virksomhed, den finan-
sielle holdingvirksomhed eller forsikringsholdingvirksom-
heden«.
23. I § 77 d, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., ændres »en finansiel
virksomhed eller finansiel holdingvirksomhed« til: »en fi-
nansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en
forsikringsholdingvirksomhed«.
24. I § 77 d, stk. 4, ændres »de finansielle virksomheder og
finansielle holdingvirksomheders« til: »de finansielle virk-
somheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikrings-
holdingvirksomheders«.
25. I § 117, stk. 1, 2. pkt., ændres »finansielle holdingvirk-
somheder« til: »finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder«.
26. I § 120 a, stk. 1, 2. pkt., tre steder i § 343 q, stk. 1, i §
346, stk. 5, og § 347, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »finan-
sielle holdingvirksomheder«: », forsikringsholdingvirksom-
heder«.
27. I § 145, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 16« til: »nr. 18«.
28. Efter § 152 h indsættes før overskriften før § 153:
»Refinansieringsregister
§ 152 i. Finanstilsynet kan tillade, at pengeinstitutter efter
ansøgning kan oprette et refinansieringsregister.
Stk. 2. En ansøgning om tilladelse skal indeholde de op-
lysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vur-
dering af, om pengeinstituttet har en tilstrækkelig organisati-
on og ressourcer til at udføre opgaven med at føre og opret-
holde et refinansieringsregister. Til ansøgningen skal føl-
gende dokumenter vedlægges:
1) Bestyrelsesinstruks til direktionen om opgaver og an-
svarsfordeling for drift af refinansieringsregisteret.
2) Direktionsgodkendt forretningsgang for drift af refi-
nansieringsregisteret.
3) Driftsplan for refinansieringsregisteret.
4) Forretningsgang for it-, sikkerheds- og kontrolfunktio-
ner til understøttelse af driften af refinansieringsregiste-
ret.
5) Erklæring fra pengeinstituttets uafhængige revisor om,
at denne ikke på baggrund af en gennemgang af penge-
instituttets planlagte organisering og forretningsgange,
herunder dokumenterne i nr. 1-4, har grund til at anta-
ge, at pengeinstituttets organisation, personale- og it-
mæssige ressourcer ikke er tilstrækkelige til at føre og
opretholde refinansieringsregisteret i overensstemmelse
med kravene hertil.
Stk. 3. Finanstilsynet opretter og fører et offentligt register
over pengeinstitutter med tilladelse til at oprette et refinan-
sieringsregister. Registeret skal indeholde oplysninger om
pengeinstituttet, de enkelte refinansieringstransaktioner, jf. §
152 j, den tilsynsførende, der er knyttet til de enkelte refi-
nansieringstransaktioner, jf. § 152 r, samt repræsentanter til-
knyttet obligationer udstedt i forbindelse med de enkelte re-
finansieringstransaktioner, jf. § 4 a i lov om værdipapirhan-
del m.v. Finanstilsynet kan med henblik på at kontrollere, at
oplysningerne i registret er korrekte og ajourførte, samkøre
og sammenstille oplysninger fra registret med oplysninger
fra Finanstilsynets øvrige registre.
2
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
indberetning af oplysninger til brug for førelse af registeret
over refinansieringsregistres indhold, jf. stk. 3, og nærmere
betingelser i forbindelse med ansøgning om tilladelse til at
oprette refinansieringsregistre, jf. stk. 2.
§ 152 j. Et pengeinstitut, der har fået tilladelse til at opret-
te et refinansieringsregister, skal i registeret registrere akti-
ver, som er solgt af pengeinstituttet til den i refinansierings-
registeret anførte berettigede enhed, jf. § 152 k, stk. 1. Refi-
nansieringsregisteret skal indeholde et separat afsnit for hver
refinansieringstransaktion.
Stk. 2. Refinansieringsregisteret skal indeholde oplysnin-
ger, der gør det muligt klart og entydigt at identificere de re-
gistrerede aktiver, herunder prioritetsstilling på tilhørende
sikkerheder, og den berettigede enhed. Registeret skal end-
videre for hvert enkelt aktiv indeholde oplysning om datoen
for indførsel af aktivet og en eventuel dato for sletning af
aktivet.
Stk. 3. Et pengeinstitut kan outsource førelsen af hele eller
dele af refinansieringsregisteret.
Stk. 4. Der skal føres kontrol med tilstedeværelsen af akti-
verne i refinansieringsregisteret af en tilsynsførende, jf. §§
152 r og 152 s.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
indretning, registrering og kontrol af tilstedeværelsen af ak-
tiverne i refinansieringsregisteret.
§ 152 k. Pengeinstituttet kan alene sælge aktiver til en be-
rettiget enhed, der er et formålsbestemt selskab, et andet
pengeinstitut, et fællesejet sektorselskab, et forsikringssel-
skab eller en firmapensionskasse.
Stk. 2. Et pengeinstitut kan kun sælge aktiver til en beret-
tiget enhed, hvis pengeinstituttet eller selskaber, der er kon-
cernforbundet med pengeinstituttet, ikke udøver væsentlig
indflydelse over den berettigede enhed. Ved pengeinstitut-
tets udøvelse af væsentlig indflydelse over den berettigede
enhed forstås den situation, jf. dog stk. 3, hvor:
1) pengeinstituttet eller selskaber, der er koncernforbundet
med pengeinstituttet, enten
a) direkte eller indirekte ejer mere end 20 pct. af
stemmerettighederne,
b) har råderet over mere end 20 pct. af stemmerettig-
hederne i kraft af en aftale, eller
c) kan udskifte flertallet af medlemmerne i det øverste
ledelsesorgan i den berettigede enhed, eller
2) et eller flere medlemmer af bestyrelsen eller direktio-
nen for pengeinstituttet eller selskaber, der er koncer-
nforbundet med pengeinstituttet, bortset fra den beretti-
gede enhed, er medlem af bestyrelsen eller direktionen
eller tilsvarende ledelsesorganer for den berettigede en-
hed.
Stk. 3. Kravet i stk. 2 om, at selskaber koncernforbundet
med pengeinstituttet ikke må udøve væsentlig indflydelse
over den berettigede enhed, udelukker ikke, at pengeinstitut-
tet kan være koncernforbundet med den berettigede enhed
som følge af regnskabsmæssig konsolidering. Finanstilsynet
kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 2, 1. pkt.
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde pengeinstituttet inden
for en af tilsynet fastsat frist at foretage de nødvendige for-
anstaltninger til opfyldelse af stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.
Stk. 5. Udstedelse af værdipapirer fra den berettigede en-
hed udstedt med sikkerhed i aktiver i et refinansieringsregi-
ster skal have en stykstørrelse på minimum 100.000 euro.
§ 152 l. Sælger pengeinstituttet via refinansieringsregiste-
ret aktiver til en berettiget enhed, der udsteder værdipapirer
med sikkerhed i aktiverne, er pengeinstituttet ansvarlig for
de dele af prospektet eller tilsvarende udbudsmateriale, der
beskriver disse aktiver.
§ 152 m. Har den berettigede enhed udstedt værdipapirer,
der er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område for værdipapirer, eller for hvilke der er indgivet an-
modning om optagelse til handel på et sådant marked, skal
pengeinstituttet, der administrerer aktiverne i refinansie-
ringsregistreret, hurtigst muligt videregive væsentlig viden
om aktiverne i refinansieringsregisteret til den berettigede
enhed.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
pengeinstituttets videregivelse af væsentlig viden efter stk.
1.
§ 152 n. En aftale om salg af aktiver omfattet af § 152 p,
stk. 1, indgået mellem et pengeinstitut som sælger og en be-
rettiget enhed som køber, hvor aktiverne indføres i et refi-
nansieringsregister, udgør en overdragelse til eje.
Stk. 2. Salg af aktiver fra et pengeinstitut til den berettige-
de enhed har retsvirkning over for pengeinstituttets kredito-
rer fra tidspunktet for indførsel i refinansieringsregisteret.
Stk. 3. Aktiver fra et pengeinstitut, der er indført i et refi-
nansieringsregister, jf. stk. 1, tilhører den til enhver tid regi-
strerede berettigede enhed og skal holdes adskilt fra penge-
instituttets øvrige aktiver.
Stk. 4. Efter salg af aktiver, der indføres i et refinansie-
ringsregister, står pengeinstituttet fortsat for administratio-
nen af aktiverne i refinansieringsregisteret i forhold til lån-
og leasingtagere og andre tredjeparter, herunder skattemyn-
digheder. Pengeinstituttet er berettiget til at modtage betalin-
ger vedrørende aktiverne og til at gøre krav i anledning af
aktiverne gældende.
Stk. 5. Låntageres og andre tredjemænds adgang til at gø-
re indsigelser gældende vedrørende aktiverne i refinansie-
ringsregisteret eller foretage modregning over for pengein-
stituttet berøres ikke af indførslen af et aktiv i refinansie-
ringsregisteret. Låntager kan også i afviklingssituationerne,
jf. § 152 w, stk. 1, modregne over for den berettigede enhed
i samme omfang som over for pengeinstituttet.
Stk. 6. Pengeinstituttet vil kunne foretage modregning
over for låntager, selv om aktivet er indført i et refinansie-
ringsregister.
Stk. 7. Hvis det ikke er muligt at identificere et aktiv i re-
finansieringsregisteret, anses aktivet ikke for at være indført
i registeret.
3
Stk. 8. Aktiver kan alene slettes fra refinansieringsregiste-
ret med den berettigede enheds samtykke.
§ 152 o. En berettiget enhed kan alene sælge eller pant-
sætte aktiver erhvervet ved en refinansieringstransaktion til
tredjemand samlet, jf. dog stk. 2 og § 152 w, stk. 10. Akti-
verne kan alene sælges samlet til et selskab, der opfylder
kravene til en berettiget enhed i § 152 k, stk. 1, forudsat at
pengeinstituttet, der indførte de pågældende aktiver i et refi-
nansieringsregister, ikke yder væsentlig indflydelse på den
nye berettigede enhed, jf. § 152 k, stk. 2.
Stk. 2. En berettiget enhed kan dog sælge aktiver erhver-
vet via et refinansieringsregister enkeltvis til det pengeinsti-
tut, der oprindeligt indførte aktivet i et refinansieringsregi-
ster.
Stk. 3. En berettiget enheds samlede salg eller pantsæt-
ning af aktiverne, jf. stk. 1, har ikke retsvirkning over for
den berettigede enheds kreditorer, medmindre pengeinstitut-
tet har fået underretning om overdragelsen. Pengeinstituttet
skal registrere en sådan overdragelse i refinansieringsregi-
steret hurtigst muligt. Underretningen mister sin retsvirk-
ning, hvis pengeinstituttet ikke inden 7 dage efter underret-
ningen har registreret erhververens ret i refinansieringsregi-
steret.
Stk. 4. Har en berettiget enhed foretaget samlet overdra-
gelse af aktiverne, jf. stk. 1, til flere forskellige erhververe,
går en senere erhverver, der har fået aktiverne i registeret
overdraget, forud, når pengeinstituttet først har fået under-
retning om overdragelsen til denne, og den senere erhverver
på tidspunktet for underretningen var i god tro.
§ 152 p. Følgende aktivtyper kan indføres i et refinansie-
ringsregister, jf. dog stk. 2:
1) Rettigheder i henhold til lån og kreditter ydet af penge-
institutter til erhvervsvirksomheder eller ydet til brug
for erhvervsmæssig virksomhed.
2) Rettigheder i henhold til sikkerheder, støtteerklæringer
og kautioner for lån og kreditter omfattet af nr. 1.
3) Derivater tilknyttet lån og kreditter omfattet af nr. 1.
4) Leasingkontrakter indgået mellem pengeinstitutter og
erhvervsvirksomheder eller til brug for erhvervsmæssig
virksomhed og aktiver knyttet til disse kontrakter.
Stk. 2. Er der indgået en skriftlig aftale om, at et aktiv om-
fattet af stk. 1 ikke kan sælges, kan aktivet ikke indføres i et
refinansieringsregister. Et lån, der indgår i et SDO-register,
kan ikke samtidig registreres i et refinansieringsregister.
§ 152 q. Fortrolige oplysninger i relation til de aktiver,
der indføres i refinansieringsregisteret, kan videregives eller
udnyttes i det omfang, det er nødvendigt for varetagelse af
opgaver i forbindelse med refinansieringstransaktionen, ad-
ministration af aktiverne eller refinansieringsregisteret.
Stk. 2. Videregivelse efter stk. 1 kan alene ske til følgende
personer eller juridiske enheder:
1) Pengeinstituttet, der har bevilget lånene eller fremleaset
aktivet og dets eventuelle databehandlere,
2) en leverandør, der fører refinansieringsregisteret på
vegne af det oprindelige institut, jf. § 152 j, stk. 3,
3) den tilsynsførende på registeret, jf. § 152 r, stk. 4,
4) en tredjemand, som handler på vegne af det sælgende
pengeinstitut,
5) en tredjemand, som handler på vegne af den berettige-
de enhed eller dennes kreditorer,
6) Finansiel Stabilitet A/S eller en anden administrator i
tilfælde af at pengeinstituttet begæres eller erklæres
konkurs, jf. § 152 w, afvikles, jf. § 152 u, eller mister
sin tilladelse til at føre et refinansieringsregister, jf. §
152 i,
7) erhververen af aktiverne, jf. § 152 y, stk. 1, eller
8) den berettigede enhed og et administrerende pengein-
stitut på vegne af den berettigede enhed, i tilfælde af at
aktiverne tages ud af refinansieringsregisteret, og de al-
mindelige sikringsakter iagttages.
Stk. 3. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er om-
fattet af tavshedspligt.
§ 152 r. Den berettigede enhed skal udpege en uafhængig
tilsynsførende for refinansieringstransaktionen. Den tilsyns-
førende skal registreres af Finanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet træffer beslutning om registrering af
en tilsynsførende for en bestemt refinansieringstransaktion,
når den tilsynsførende opfylder følgende betingelser:
1) Den tilsynsførende skal være kompetent til løbende at
kontrollere, at pengeinstituttet registrerer aktiverne kor-
rekt i registeret,
2) den tilsynsførende skal være kompetent til at kontrolle-
re, om lån, kreditter og leasingkontrakter eksisterer, og
at de relevante sikringsakter er foretaget,
3) den tilsynsførende skal være i stand til at håndtere føl-
somme personoplysninger og fortrolig information,
herunder intern viden, og
4) den tilsynsførende har tegnet en ansvarsforsikring, der
dækker aktiviteterne beskrevet i § 152 s.
Stk. 3. Den tilsynsførende er alene erstatningsansvarlig
over for pengeinstituttet og den berettigede enhed eller den-
nes kreditorer i tilfælde af tab som følge af grov uagtsomhed
eller forsæt.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om do-
kumentation for opfyldelse af betingelserne i stk. 2.
§ 152 s. Den tilsynsførende skal føre tilsyn med, at refi-
nansieringsregisteret føres i overensstemmelse med § 152 j,
stk. 1-3, samt regler udstedt i medfør af stk. 5 og § 152 k,
stk. 1-3, og 152 p, stk.1.
Stk. 2. Den tilsynsførende skal bl.a. kontrollere, at:
1) refinansieringsregisteret indeholder de nødvendige in-
formationer om aktiverne, jf. § 152 j, stk. 1, 2 og regler
udstedt i medfør af stk. 5,
2) indførslen af aktiverne er sket korrekt, og
3) lån, kreditter og leasingkontrakter eksisterer, og at de
relevante sikringsakter er foretaget.
Stk. 3. Den tilsynsførende skal underrette den berettigede
enhed og Finanstilsynet om omstændigheder, der indikerer,
at:
1) refinansieringsregisteret ikke bliver ført i overensstem-
melse med § 152 j, stk. 1-3, samt regler udstedt i med-
før af stk. 5 og § 152 k, stk. 1-3 og 152 p, stk.1, eller
4
2) pengeinstituttet, der administrerer aktiverne i refinan-
sieringsregistreret, ikke videregiver væsentlig viden om
aktiverne i refinansieringsregisteret til den berettigede
enhed, jf. § 152 m, stk. 1.
Stk. 4. Den tilsynsførende har adgang til alle pengeinsti-
tuttets oplysninger om aktiverne i refinansieringsregisteret,
jf. § 152 q, stk. 2, nr. 3.
§ 152 t. Giver de berettigede enheder og eventuelle andre
med rettigheder i henhold til aktiverne i refinansieringsregi-
steret samtykke, kan refinansieringsregisteret nedlægges.
Meddelelse om nedlæggelse skal gives til Finanstilsynet.
§152 u. Overdrager et pengeinstitut, der har oprettet et re-
finansieringsregister i henhold til § 152 i, stk. 1, samtlige af
sine aktiver og ikke-efterstillede passiver til et andet penge-
institut, der ikke er et datterselskab til Finansiel Stabilitet
A/S, skal det erhvervende pengeinstitut med Finanstilsynets
tilladelse, jf. § 152 i, overtage førelsen af refinansieringsre-
gisteret og det overdragende pengeinstituts forpligtelser over
for den berettigede enhed.
§ 152 v. Deltager Finansiel Stabilitet A/S i afviklingen af
et nødlidende pengeinstitut, der har oprettet et refinansie-
ringsregister i henhold til § 152 i, stk. 1, bortset fra tilfælde
omfattet af § 152 u, skal et datterselskab til Finansiel Stabi-
litet A/S overtage de i 2. pkt. nævnte forpligtelser vedrøren-
de administration af aktiverne overfor den berettigede en-
hed, som har erhvervet aktiverne, såfremt der i den indgåede
aftale mellem pengeinstituttet og den berettigede enhed ikke
er angivet en sekundær administrator af aktiverne. Forplig-
telserne for Finansiel Stabilitet A/S eller et datterselskab af
Finansiel Stabilitet A/S omfatter forpligtelser i relation til
administration af aktiverne, herunder formidling af betalin-
ger vedrørende den enkelte låntagers ydelser på aktiverne til
den berettigede enhed, som har erhvervet aktiverne, samt
administration af fastlagte aftaler for afvikling af aktiverne
og aftaler om den indbyrdes prioritetsstilling mellem penge-
instituttet og den berettigede enhed.
Stk. 2. Indeholder den indgåede aftale mellem pengeinsti-
tuttet og den berettigede enhed ikke en beskrivelse af vilkå-
rene for afvikling af aktiverne i registeret, hvis pengeinsti-
tuttet bliver nødlidende, afvikles aktiverne på følgende vis:
1) Aktiverne i registeret administreres i henhold til gæl-
dende aftaler i seks måneder, og
2) efter seks måneder afvikles aktiverne i registeret i vi-
dest muligt omfang over en periode på fem år, hvis de
ikke ville være indfriet inden for denne periode i hen-
hold til de aftalte vilkår, og renten på aktiverne fasthol-
des i afviklingsperioden på samme niveau som i den
gældende låneaftale.
152 w. Finanstilsynet træffer beslutning om, at aktiverne i
pengeinstituttets refinansieringsregister tages under admini-
stration og udnævner i den forbindelse en administrator for
registeret hvis:
1) Finanstilsynet inddrager pengeinstituttets tilladelse ef-
ter § 224, stk. 1, nr. 1 eller 2,
2) Finanstilsynet inddrager pengeinstituttets tilladelse til
at føre et refinansieringsregister efter § 224, stk. 4,
3) der indgives begæring om konkurs af Finanstilsynet ef-
ter § 234, stk. 1, eller efter egenbegæring,
4) pengeinstituttet erklæres konkurs efter begæring af an-
dre, eller
5) Finansiel Stabilitet A/S deltager i afviklingen af et nød-
lidende pengeinstitut.
Stk. 2. Er der i den indgåede aftale mellem pengeinstitut-
tet og den berettigede enhed angivet en sekundær admini-
strator af aktiverne i et afsnit af refinansieringsregisteret,
skal den af Finanstilsynet udpegede administrator for regi-
steret anvende denne administrator af aktiverne registreret i
dette afsnit i registeret.
Stk. 3. Beholder pengeinstituttet dets tilladelse til at drive
pengeinstitutvirksomhed, men mister tilladelsen til at føre et
refinansieringsregister, har pengeinstituttet mulighed for at
tilbagekøbe samtlige aktiver i refinansieringsregisteret fra de
berettigede enheder, såfremt dette fremgår af aftalen mellem
pengeinstituttet og de berettigede enheder. I sådanne tilfælde
udnævnes der ikke en administrator for registeret.
Stk. 4. Når aktiverne i et pengeinstituts refinansieringsre-
gister tages under administration, skal Finanstilsynet foran-
ledige, at beslutningerne om administrationens iværksættel-
se og administratoren for refinansieringsregisterets udnæv-
nelse registreres eller på anden måde offentliggøres af Er-
hvervsstyrelsen. Administrator for registeret skal endvidere
underrette låntagerne og andre tredjemænd om, at fremtidige
betalinger vedrørende aktiverne kun kan ske til administra-
tor, en administrator af aktiverne eller et datterselskab til Fi-
nansiel Stabilitet A/S, jf. § 152 v, stk. 1.
Stk. 5. Administrator for registeret skal opfylde habilitets-
krav svarende til de krav, der stilles over for kurator m.fl. i
konkurslovens § 238, stk. 1 og 2. Administrator for registe-
ret og eventuelle medadministratorer må ikke være en og
samme person som kurator i et konkursbo efter pengeinsti-
tuttet. Administrator og eventuelle medadministratorer må
ikke være ansat i samme virksomhed som kurator i et kon-
kursbo efter pengeinstituttet.
Stk. 6. Administrator for registeret kan udpege en eller
flere medadministratorer med indsigt i forhold, som er rele-
vante for administrationen.
Stk. 7. Honorar til administratorerne og andre udgifter i
forbindelse med administrationen udredes på baggrund af
betalinger på aktiverne i refinansieringsregisteret, jf. § 152
x, stk. 4.
Stk. 8. Finanstilsynet fører tilsyn med administrator for re-
gisteret udnævnt efter stk. 1.
Stk. 9. Administrator for registeret og eventuelle medad-
ministratorer skal ved udnævnelsen have en ansvarsforsik-
ring eller straks efter udnævnelsen tegne en sådan.
Stk. 10. I de i stk. 1 nævnte tilfælde kan aktiver i registe-
ret også sælges enkeltvis.
Stk. 11. I de i stk. 1 nævnte tilfælde kan administrationen
af aktiverne i et register overtages af andre pengeinstitutter,
Finansiel Stabilitet A/S eller et datterselskab af Finansiel
Stabilitet A/S.
§ 152 x. Ved administrationens begyndelse skal aktiver i
refinansieringsregisteret straks overlades til administrator
5
for registeret. Administrator er berettiget til at råde over ak-
tiverne i refinansieringsregisteret. Det samme gælder akti-
ver, som er trådt i stedet for aktiver i refinansieringsregiste-
ret.
Stk. 2. I forbindelse med overladelsen skal den sikrings-
akt, der er relevant for de enkelte aktiver, iagttages.
Stk. 3. Pengeinstituttets og dettes konkursbos dispositio-
ner over aktiverne i et refinansieringsregister foretaget efter
Finanstilsynets beslutning om, at aktiverne skal tages under
administration er uden retsvirkning.
Stk. 4. Alle betalinger på aktiverne i refinansieringsregi-
steret, opgjort efter fradrag af udgifter til administrator, til-
falder de berettigede enheder eller deres panthavere.
Stk. 5. Administrationen af aktiverne kan ikke afsluttes,
før aktiverne eller administrationen af aktiverne er overdra-
get, eller der ikke længere udestår betalinger på aktiverne.
Stk. 6. Pengeinstituttet eller dettes konkursbo skal mod
vederlag bistå administrator for registeret med administrati-
onen af aktiverne i refinansieringsregisteret.
Stk. 7. Administrator for registeret skal forvalte aktiverne
i refinansieringsregisteret og kan hos pengeinstituttet eller
dettes konkursbo, om nødvendigt ved en umiddelbar foged-
forretning, kræve alt til administrationen nødvendigt mate-
riale udleveret.
§ 152 y. Administrator for registeret skal på vegne af den
eller de berettigede enheder så vidt muligt sørge for, at akti-
verne i refinansieringsregisteret sælges til et andet pengein-
stitut, at administrationen af aktiverne i refinansieringsregi-
steret overdrages til en ny tredjepart i form af et andet pen-
geinstitut, eller alternativt at aktiverne afvikles således, at
den berettigede enhed kan godtgøre kravene fra investorer-
ne, der følger af de udstedte værdipapirer.
Stk. 2. I administrationen af aktiverne skal administrator
for registeret varetage de berettigede enheders interesser.
Stk. 3. Salg af hele eller dele af aktiverne eller overdragel-
se af administrationen af aktiverne i refinansieringsregisteret
skal godkendes af den relevante berettigede enhed og den-
nes kreditorer, såfremt kreditorerne har fået pant i aktiverne.
Overdrages aktiverne til andre end et kreditinstitut, der er
meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, skal overdragelsen af aktiverne godkendes
af Finanstilsynet.«
29. Efter § 170 indsættes:
Ȥ 170 a. I koncerner, hvor modervirksomheden er en
forsikringsholdingvirksomhed eller et forsikringsselskab,
finder § 126 tilsvarende anvendelse på forsikringsholding-
virksomheden og koncernen. Modervirksomheden påser
overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af
koncernens basiskapital, jf. § 128, fradrages kapital, der er
indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den
konsoliderede opgørelse for koncernen.«
30. I § 175 a, stk. 1, ændres »nr. 16,« til: »nr. 18,«.
31. I § 176, stk. 1, og § 346, stk. 2, 1. pkt., ændres »eller en
finansiel holdingvirksomhed« til: », en finansiel holding-
virksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed«.
32. I § 176, stk. 2, ændres »eller den finansielle holdingvirk-
somheds« til: », den finansielle holdingvirksomheds eller
forsikringsholdingvirksomhedens«.
33. I §§ 179 og 180 indsættes efter »en finansiel holding-
virksomhed«: »eller en forsikringsholdingvirksomhed«.
34. I § 179, nr. 1, og § 180, nr. 1, indsættes efter »§ 170,«:
»eller § 170 a,«.
35. I § 181, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 17,« til: »§
5, stk. 1, nr. 19,«.
36. I § 199, stk. 6 og stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »i en fi-
nansiel holdingvirksomhed«: », i en forsikringsholdingvirk-
somhed«.
37. I § 199, stk. 11, 1. pkt., indsættes efter »i finansielle hol-
dingvirksomheder«: », i forsikringsholdingvirksomheder«.
38. § 216, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Medlemmerne af foreningen eller låntagerne i realkredit-
aktieselskabet henholdsvis indehaverne af realkreditobligati-
oner og andre værdipapirer udstedt af realkreditaktieselska-
bet vælger hver et eller flere medlemmer af bestyrelsen i
fonden eller foreningen omfattet af stk. 1.«
39. I § 224 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Har et pengeinstitut tilladelse til at føre et refinan-
sieringsregister, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen, hvis
pengeinstituttet gør sig skyldig i grove eller gentagne over-
trædelser af § 152 j, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 152 k, stk.
1, 2, 4 eller 5, § 152 l, § 152 m, stk. 1, eller regler fastsat i
medfør af § 152 j, stk. 5, eller § 152 m, stk. 2.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
40. I § 337, stk. 2, ændres »nr. 22-25« til: »nr. 24, 26-28«.
41. I § 344, stk. 8, § 347, stk. 2, § 347 b, stk. 1, 1. pkt., §
350, § 355, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »en
finansiel holdingvirksomhed«: », en forsikringsholdingvirk-
somhed«.
42. I § 346, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »finansielle hol-
dingvirksomheders«: », forsikringsholdingvirksomheders«.
43. I § 347, stk. 3, og § 373, stk. 6, ændres »eller en finansiel
holdingvirksomheds« til: », en finansiel holdingvirksomheds
eller en forsikringsholdingvirksomheds«.
44. I § 347 b, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, 4 og 6, og § 355,
stk. 1, indsættes efter »den finansielle holdingvirksomhed«:
», forsikringsholdingvirksomheden«.
45. I § 361, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »finansiel holding-
virksomhed«: »og forsikringsholdingvirksomhed«.
6
46. I § 373, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 152 g, stk. 1, 1.
og 3. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt.,«: »§ 152 j, stk. 1, 2. pkt.,
eller stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2 eller 5, § 152 m, stk. 1,«.
47. I § 373, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »der er givet i
medfør af«: »§ 152 k, stk. 4,«.
§ 2
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
982 af 6. august 2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 1287 af
19. december 2012 og § 27 i lov nr. 639 af 12. juni 2013,
foretages følgende ændringer:
1. Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Anvendelse af repræsentanter i forbindelse med
obligationsudstedelse m.v.
§ 4 a. Dette kapitel finder anvendelse på repræsentanter i
forbindelse med obligationsudstedelser, hvor repræsentanten
er registreret i Finanstilsynets register for repræsentanter i
henhold til § 4 b, stk. 1, og:
1) udstedelsen markedsføres eller påtænkes markedsført
overfor danske investorer,
2) udsteder er en virksomhed med registreret hjemsted i
Danmark, eller
3) udstedelsen i øvrigt har en nær tilknytning til Danmark.
Stk. 2. § 4 f, stk. 1, jf. § 4 g, finder tillige anvendelse for
andre kollektive gældsforhold end obligationer.
§ 4 b. Finanstilsynet opretter og fører et offentligt register
over repræsentanter registreret for en eller flere konkrete ud-
stedelser af obligationer i henhold til denne lov.
Stk. 2. Finanstilsynet registrerer en repræsentant i registe-
ret, når Finanstilsynet har modtaget en meddelelse under-
skrevet af repræsentanten, og den part, der har udpeget re-
præsentanten, om udpegningen af repræsentanten i forhold
til en specifik udstedelse, forudsat at følgende betingelser er
opfyldt:
1) Repræsentanten er et kapitalselskab eller et udenlandsk
selskab med en tilsvarende selskabsform,
2) repræsentanten har hjemsted i Danmark, et land inden
for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
Schweiz, Australien, Canada, Hongkong, Japan, Syd-
korea, New Zealand, Singapore, Taiwan, USA eller an-
dre lande fastsat i medfør af stk. 5,
3) det fremgår af et udkast til vilkårene for obligationerne
eller en tilknyttet aftale for en konkret udstedelse, at re-
præsentanten er udpeget som repræsentant i henhold til
dansk ret,
4) det fremgår af udkastet til vilkårene for obligationerne
eller tilknyttede aftaler, hvordan repræsentanten kan
udskiftes, og hvordan en eventuel ny udpeges i tilfælde
af repræsentantens konkurs,
5) repræsentanten har indsendt en meddelelse om registre-
ring, der indeholder de oplysninger, der er nødvendige
til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingel-
serne i nr. 1-4 er opfyldt, herunder udkast til vilkårene
for obligationerne eller en tilknyttet aftale, hvoraf det
fremgår, at repræsentanten er eller vil blive udpeget
som repræsentant i henhold til denne lov, og
6) meddelelsen i øvrigt indeholder oplysninger, der skal
fremgå af registeret, i overensstemmelse med regler ud-
stedt i medfør af stk. 4.
Stk. 3. Finanstilsynet sletter repræsentanten fra registeret,
hvis Finanstilsynet ikke inden 60 dage efter registreringen af
repræsentanten har modtaget en meddelelse fra repræsentan-
ten med tilstrækkelig dokumentation for, at obligationerne i
den konkrete obligationsudstedelse er udstedt.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
indhold af registeret over repræsentanter og eventuelle nær-
mere krav til dokumentation i forhold til opfyldelse af betin-
gelserne for registrering. Finanstilsynet kan med henblik på
at kontrollere, at oplysningerne i registret over repræsentan-
ter er korrekte og ajourførte samkøre og sammenstille oplys-
ninger fra dette register med oplysninger fra Finanstilsynets
øvrige registre.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte yderli-
gere lande, der kan omfattes af § 4 b, stk. 2, nr. 2.
§ 4 c. Udstederen kan i forbindelse med udstedelsen af en
obligation udpege en eller flere repræsentanter, der opfylder
betingelserne i § 4 b, stk. 2, nr. 1 og 2, til at varetage samtli-
ge obligationsejeres interesser.
Stk. 2. Obligationsejerne kan i overensstemmelse med vil-
kårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale udpege el-
ler udskifte en eller flere repræsentanter, der opfylder betin-
gelserne i § 4 b, stk. 2, nr. 1 og 2, til at varetage samtlige
obligationsejeres interesser.
Stk. 3. Repræsentantens rettigheder og forpligtelser i hen-
hold til denne lov gælder for en obligationsudstedelse fra det
tidspunkt, hvor repræsentanten er registreret for den konkre-
te obligationsudstedelse, jf. § 4 b, stk. 2.
Stk. 4. Udpegning af repræsentanten skal fremgå af vilkå-
rene for obligationerne eller en tilknyttet aftale.
Stk. 5. Udpegningen er tillige bindende for en indehavers
konkursbo, kreditorer herunder udlægshavere samt for sene-
re erhververe af obligationen.
§ 4 d. Vilkårene for repræsentanten, herunder repræsen-
tantens forpligtelser og beføjelser samt regler om afsættelse
af en repræsentant, jf. § 4 b, stk. 2, nr. 4, fastlægges i vilkå-
rene for obligationerne eller i tilknyttede aftaler.
Stk. 2. En repræsentant skal varetage obligationsejernes
interesser i forhold til udstederen af obligationerne og sikre,
at obligationsejernes aktiver holdes adskilt fra repræsentan-
tens egne aktiver.
Stk. 3. Repræsentantens udøvelse af sine beføjelser efter
denne lov og i overensstemmelse med vilkårene for obliga-
tionerne eller en tilknyttet aftale har umiddelbar retsvirkning
for obligationsejerne.
Stk. 4. Det kan følge af vilkårene for obligationerne eller
en tilknyttet aftale, at repræsentanten
1) skal håndhæve og fuldbyrde obligationsejernes krav
mod udstederen, herunder i henhold til sikkerhedsret-
7
tigheder, i overensstemmelse med vilkårene for obliga-
tionerne eller en tilknyttet aftale,
2) skal varetage obligationsejernes aktiver i overensstem-
melse med vilkårene for obligationerne eller en tilknyt-
tet aftale,
3) kan anlægge søgsmål på vegne af obligationsejerne i
sager, som vedrører obligationerne og tilknyttede afta-
ler,
4) repræsenterer obligationsejerne ved udsteders rekon-
struktion og konkurs, og
5) kan indkalde til obligationsejermøder.
Stk. 5. Det kan følge af vilkårene for obligationerne eller
en tilknyttet aftale, at obligationsejerne ikke selvstændigt
kan udøve beføjelser tillagt repræsentanten.
§ 4 e. Har repræsentanten et forhold eller forbindelser til
udstederen, der med rimelighed kan forventes at påvirke re-
præsentantens uafhængighed, herunder om repræsentanten
har betydelige finansielle interesser i udsteder eller udsted-
ers obligationer, om repræsentanten er nærtstående til udste-
der, eller om der er personsammenfald mellem udsteders le-
delse og ansatte og repræsentantens ledelse og ansatte, skal
repræsentanten offentliggøre det.
§ 4 f. Der kan stilles pant, kautioner, garantier og andre
sikkerheder over for en repræsentant på vegne af de til enh-
ver tid værende obligationsejere og andre, som repræsentan-
ten repræsenterer i relation til den pågældende obligations-
udstedelse. Når sikkerheden er stillet over for en repræsen-
tant, kan repræsentanten udøve alle de beføjelser, der til-
kommer en rettighedshaver.
Stk. 2. Sikkerheder, som vedrører obligationsudstedelsen,
kan stilles overfor repræsentanten, medmindre andet frem-
går af vilkårene for obligationerne eller af en tilknyttet afta-
le.
Stk. 3. Udenlandske repræsentanter kan registreres i Det
Centrale Virksomhedsregister efter regler, som fastsættes af
Erhvervsstyrelsen.
§ 4 g. § 4 f, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på fuld-
mægtige og andre repræsentanter for långivere i andre kol-
lektive gældsforhold end obligationsudstedelser.«
2. Efter § 57 e indsættes i kapitel 18:
»§ 57 f. Positioner et clearingmedlem tager på vegne af
dets kunder hos en central modpart og aktiver tilhørende
clearingmedlemmet, som clearingmedlemmet har overdra-
get til en central modpart til sikkerhed for kunders positio-
ner, kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning af clea-
ringmedlemmets kreditorer.
Stk. 2. Kundens rettigheder til de i stk. 1 nævnte positio-
ner og aktiver kan ikke omstødes efter konkurslovens regler,
hvis positionen og sikkerhedsstillelsen fremstod som ordi-
nær.«
3. § 58 f, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
§ 3
I lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 875
af 15. september 2009, som ændret bl.a. ved lov nr. 721 af
25. juni 2010, lov nr. 273 af 27. marts 2012 og senest ved
lov nr. 1287 af 19. december 2012, foretages følgende
ændringer:
1. I § 16 e indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Deltager Finansiel Stabilitet A/S i afviklingen af
et nødlidende pengeinstitut, der har oprettet et refinansie-
ringsregister i henhold til § 152 i, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, skal Finansiel Stabilitet A/S eller et dattersel-
skab til Finansiel Stabilitet A/S overtage nedenfor nævnte af
pengeinstituttets forpligtelser overfor den berettigede enhed,
som har erhvervet aktiverne, såfremt der i den indgåede af-
tale mellem pengeinstituttet og den berettigede enhed ikke
er angivet en sekundær administrator af aktiverne. Forplig-
telserne for Finansiel Stabilitet A/S eller et datterselskab af
Finansiel Stabilitet A/S omfatter forpligtelser i relation til
administration af aktiverne, herunder formidling af betalin-
ger vedrørende den enkelte låntagers ydelser på aktiverne til
den berettigede enhed, som har erhvervet aktiverne, samt
administration af fastlagte aftaler for afvikling af aktiverne
og aftaler om den indbyrdes prioritetsstilling mellem penge-
instituttet og den berettigede enhed.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
2. I § 16 n indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Medvirker Finansiel Stabilitet A/S til en afvikling
af et nødlidende pengeinstitut efter stk. 1, der har oprettet et
refinansieringsregister i henhold til § 152 i, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed, skal Finansiel Stabilitet A/S eller et
datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S overtage nedenfor
nævnte af pengeinstituttets forpligtelser overfor den beretti-
gede enhed, som har erhvervet aktiverne, såfremt der i den
indgåede aftale mellem pengeinstituttet og den berettigede
enhed ikke er angivet en sekundær administrator af aktiver-
ne. Finansiel Stabilitet A/S eller et datterselskab af Finansiel
Stabilitet A/S kan overdrage forpligtelsen, jf. 1. pkt., til et
overtagende institut, jf. stk. 2, nr. 1. Forpligtelserne for Fi-
nansiel Stabilitet A/S eller et datterselskab af Finansiel Sta-
bilitet A/S omfatter forpligtelser i relation til administration
af aktiverne, herunder formidling af betalinger vedrørende
den enkelte låntagers ydelser på aktiverne til den berettigede
enhed, som har erhvervet aktiverne, samt administration af
fastlagte aftaler for afvikling af aktiverne og aftaler om den
indbyrdes prioritetsstilling mellem pengeinstituttet og den
berettigede enhed.«
§ 4
I tinglysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 158 af 9.
marts 2006, som ændret senest ved lov nr. 519 af 28. maj
2013, foretages følgende ændringer:
1. § 47 c, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Skadesløsbreve som nævnt i stk. 1 kan ikke overdrages
særskilt.«
8
2. § 47 d, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Skadesløsbreve som nævnt i stk. 1 kan ikke overdrages
særskilt.«
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at
fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for § 3. Ministeren kan
herunder fastsætte, at § 3 træder i kraft for Færøerne og
Grønland på andre tidspunkter.
Stk. 3. Er det inden lovens ikrafttræden aftalt, at et aktiv
ikke kan sælges, kan aktivet ikke indføres i et refinansie-
ringsregister, jf. § 1, nr. 28, medmindre parterne aftaler an-
det.
Stk. 4. Kollektive gældsforhold, som er omfattet af § 2,
nr. 1, der er etableret før lovens ikrafttræden, er omfattet af
loven.
§ 6
Stk. 1. §§ 1, 2 og 4 gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændrin-
ger, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
9
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1 Oprettelse af refinansieringsregistre med henblik på at foretage sekuritisering
2.2 Anvendelse af repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelse og andre kollektive gældsforhold
2.3 Adgang til andre end låntagerne i realkreditaktieselskabet kan udøve indflydelse på den forening, der ejer real-
kreditselskabet
2.4 Indførelse af definitioner i lov om finansiel virksomhed af forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsikrings-
holdingvirksomhed
2.5 Udvidelse af anvendelsesområdet for §§ 70 og 71 i lov om finansiel virksomhed, så bestemmelserne også omfat-
ter finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder
2.6 Beskyttelse af positioner taget på vegne af et clearingmedlems kunder og aktiver overført til sikkerhed for et
clearingmedlems kundes positioner mod retsforfølgning og omstødelse
2.7 Ophævelse af begrænsningerne for anvendelse af lån ydet til mikrovirksomheder og små virksomheder
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Ligestillingsmæssige konsekvenser
9. Hørte myndigheder og organisationer
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Forslaget indeholder bl.a. en ændring af lov om finansiel
virksomhed, så der skabes mulighed for, at pengeinstitutter
kan oprette refinansieringsregistre med henblik på at foreta-
ge såkaldt sekuritisering, dvs. udstedelse af værdipapirer
med sikkerhed i puljer af lån, kreditter og leasingkontrakter
til erhvervsvirksomhed. Refinansieringsregisteret har den
funktion, at for et lån, der er skrevet ind i registeret, er pen-
geinstituttets rettigheder på lånet, kreditten eller leasingkon-
trakten solgt til en berettiget enhed, der står anført i registe-
ret. På den måde kan pengeinstituttet sælge sine rettigheder
til f.eks. erhvervslån, herunder pengestrømmene, til f.eks. et
formålsbestemt selskab, der dermed kan udstede værdipapi-
rer med sikkerhed i lånene. En sådan ordning kan være med
til at finansiere pengeinstituttets udlån til bl.a. erhvervsvirk-
somhed. Muligheden for salg af erhvervslån via et register
vil lette pengeinstitutternes mulighed for at sekuritisere er-
hvervslån og dermed gøre det mere attraktivt for pengeinsti-
tutterne at låne ud til erhvervslivet.
I sammenhæng med ovenstående foreslås der en ændring
af værdipapirhandelsloven, hvormed der indføres regler om
anvendelsen af repræsentanter i forbindelse med udstedelse
af obligationer m.v. Reglerne skal bidrage til at styrke mar-
kedet for erhvervsobligationer m.v. ved at muliggøre, at re-
præsentanter bl.a. kan holde pant på vegne af obligationseje-
re, føre sag for obligationsejerne og repræsentere ejerne i
forbindelse med en konkurs eller rekonstruktion. De nærme-
re vilkår for repræsentantens rolle forudsættes fastlagt i obli-
gationsvilkårene eller i en hertil tilknyttet aftale. Adgangen
til at repræsentere obligationsejerne vil dermed ikke ske ved
indhentelse af skriftlig fuldmagt fra ejerkredsen, men vil
være et vilkår forbundet med den pågældende obligations-
udstedelse. At lade obligationsejerne være repræsenteret af
en repræsentant kan både være en fordel for obligationsejer-
ne, der vil blive repræsenteret i en konkurs- eller rekonstruk-
tionssituation, og for udsteder, der med repræsentanten får ét
sted at henvende sig, hvis der f.eks. er behov for en ændring
af vilkårene i forhold til obligationsudstedelsen.
Endelig ændres tinglysningsloven i sammenhæng med
ovenstående ordning, idet formålet med ændringen er at
præcisere indholdet af det overdragelsesforbud, der gælder i
forhold til skadesløsbreve, der giver virksomhedspant og
fordringspant. Forslaget skal sikre, at det af loven klart
fremgår, at pengeinstitutter, der har ydet lån eller kredit mod
sikkerhed i form af virksomhedspant eller fordringspant, kan
lade disse lån og kreditter med tilhørende sikkerheder i form
af skadesløsbreve indgå i et refinansieringsregister.
Lovforslaget indeholder desuden en ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, som skal gøre det muligt for andre end
låntagerne i et realkreditaktieselskab og indehaverne af real-
kreditaktieobligationer m.v. at udøve indflydelse på den for-
ening, der ejer realkreditaktieselskabet. Lovforslaget skaber
således mulighed for, at kundegrupper, som er tilknyttet re-
alkreditforeningen, f.eks. i underliggende datterselskaber, og
10
som er medlemmer af foreningen, kan få indflydelse i for-
eningen på lige fod med låntagere i realkreditaktieselskaber.
Med forslaget er der ikke tilsigtet ændringer i obligationsin-
vestorernes rettigheder.
Med lovforslaget indføres en definition i lov om finansiel
virksomhed af forsikringsholdingvirksomhed og blandet for-
sikringsholdingvirksomhed. Dette vil medføre en admini-
strativ lettelse for forsikringsholdingvirksomhederne, da de
fremover skal opgøre solvenskravet efter forsikringsreglerne
i stedet for som i dag efter bankreglerne.
I lov om værdipapirhandel m.v. foreslås en ændring, som
indebærer, at bankerne også i de tilfælde, hvor sikkerheds-
haveren eller sikkerhedsstilleren på lånet ikke er en central-
bank, får mulighed for at anvende lån som sikkerhedsstillel-
se i de tilfælde, hvor debitor på lånet er en mikrovirksom-
hed, en lille virksomhed eller en forbruger.
En ny bestemmelse foreslås indsat i lov om værdipapir-
handel m.v. Bestemmelsen skal skabe klarhed over, at posi-
tioner, som et clearingmedlem tager på vegne af dets kunder
hos en central modpart, og aktiver tilhørende clearingmed-
lemmet, som clearingmedlemmet har overdraget til en cen-
tral modpart til sikkerhed for kunders positioner, ikke kan
gøres til genstand for retsforfølgning af clearingmedlemmets
kreditorer. Bestemmelsen skal endvidere sikre, at clearing-
medlemmets kunders rettigheder over de nævnte positioner
og aktiver ikke kan omstødes, medmindre positionen eller
sikkerhedsstillelsen ikke fremstod som ordinær.
2. Lovforslagets indhold
2.1 Oprettelse af refinansieringsregistre med henblik på at
foretage sekuritisering
2.1.1 Indførelse af regler om refinansieringsregistre
2.1.1.1 Gældende ret
Der eksisterer i dag ikke særlige regler vedrørende refi-
nansieringsregistre.
2.1.1.2 Baggrunden for forslaget
Lovforslaget skal lette pengeinstitutternes adgang til at se-
kuritisere erhvervslån. Formålet med at lette adgangen til se-
kuritisering er at gøre det mere attraktivt for pengeinstitutter
at låne ud til virksomheder.
Forslaget fremsættes bl.a. på baggrund af anbefalingerne
fra Udvalg om erhvervsobligationer som finansieringskilde
for små og mellemstore virksomheder (herefter Udvalget),
der blev nedsat i december 2011. Udvalget afleverede i no-
vember 2012 sin rapport til erhvervs- og vækstministeren.
Udvalget vurderede, at muligheden for at kunne sekuritisere
erhvervslån ville kunne bidrage til at øge virksomhedernes
adgang til finansiering og være en mulighed for at opnå bed-
re adgang til finansiering, også for de mange mindre virk-
somheder, der ikke på egen hånd har mulighed for at udste-
de erhvervsobligationer.
I Udvalget blev der drøftet en række modeller for sekuriti-
sering, jf. udvalgsrapportens s. 58-75. I valget af en model
baseret på salg af lån via et refinansieringsregister er der lagt
vægt på, at denne model giver pengeinstitutterne mulighed
for at løfte lån af balancen. Det gør modellen mere attraktiv
for pengeinstitutterne og øger dermed deres tilskyndelse til
at anvende modellen og på den måde skabe basis for et øget
udlån.
På baggrund af udvalgets anbefalinger blev der nedsat et
lovforberedende arbejde med deltagelse fra Justitsministeri-
et, Finanstilsynet og Erhvervs- og Vækstministeriet samt
eksterne eksperter.
Sekuritisering via et refinansieringsregister vil typisk fore-
gå ved, at et pengeinstitut sælger lån, kreditter eller leasing-
kontrakter, herunder fremtidige pengestrømme (dvs. renter
og afdrag på lån og kreditter eller betalinger i henhold til
leasingkontrakten), til et formålsbestemt selskab, der heref-
ter udsteder værdipapirer med sikkerhed i de solgte lån.
Formålet med denne konstruktion er at sikre, at investo-
rerne alene bærer kreditrisikoen på de konkrete aktiver solgt
til det formålsbestemte selskab. Går pengeinstituttet kon-
kurs, skal investorerne gennem den berettigede enheds ejer-
skab ikke afvente en opgørelse af pengeinstituttets konkurs-
bo, idet de lån, kreditter eller leasingkontrakter, der ligger til
grund for udstedelsen af værdipapirerne, er overdraget til
den berettigede enhed til eje. Investorerne vil i stedet kom-
me til at bære kreditrisikoen på de købte aktiver.
Ved en sekuritisering indgår pengeinstituttet en købsaftale
med f.eks. et formålsbestemt selskab om salg af aktiverne til
selskabet. Købsaftalen vil indeholde de nærmere vilkår for
salget af aktiverne og fastlægge bl.a. specifikke krav til akti-
verne (f.eks. løbetid, kreditkvalitet osv.) og købesummen for
aktiverne.
Købsaftalen kan også indeholde vilkår om løbende salg af
aktiver fra pengeinstituttet til den berettigede enhed og tilba-
gekøb af aktiver. Muligheden for løbende køb og salg er
bl.a. nødvendig, da de lån, der skal ligge til grund for en
værdipapirudstedelse, ofte ikke vil have samme løbetid som
de udstedte værdipapirer. For at sikre, at registeret kan mod-
svare en udstedelse af en given værdi over hele udstedelsens
løbetid, er der derfor behov for, at der løbende kan sælges
nye lån til den berettigede enhed som erstatning for lån, der
udløber, ligesom pengeinstituttet skal kunne tilbagekøbe lån
med restløbetid ved udløb af de udstedte værdipapirer. Der
kan også være behov for at tilbagekøbe lån, som ikke lever
op til de aftalte kriterier for de lån, der kan sælges til den be-
rettigede enhed.
Investorerne vil i forbindelse med sekuritisering typisk
kræve, at pengeinstituttet holder en del af risikoen i form af
en del af værdipapirerne, da de på den måde kan sikre sig
mod, at pengeinstituttet får et incitament til at bevilge lån
uden at foretage en ordentlig kreditvurdering med henblik
på videresalg til den berettigede enhed.
Fordelen for pengeinstituttet ved sekuritisering er, at de
kan få adgang til likviditet og i visse tilfælde kapitalaflast-
ning. Salg af aktiver via refinansieringsregisteret kan således
give kapitalaflastning, forudsat at reglerne herfor overhol-
des. Dette vil dog afhænge af struktureringen af de omhand-
lede transaktioner, idet pengeinstituttet formodentligt vil
skulle opretholde en del af risikoen på de solgte lån. Der vil
11
således skulle foretages en konkret vurdering i forhold til de
eksisterende internationale regler, om pengeinstitutterne har
frasolgt en betydelig del af risikoen på aktiverne, og dermed
om solvenskravene kan lettes. Hvis pengeinstituttet ikke kan
få en kapitalaflastning, kan transaktionen alligevel være at-
traktiv for pengeinstituttet, da det kan give adgang til likvi-
ditet.
For investorer i værdipapirer baseret på puljer af erhvervs-
lån er det centralt, at der er transparens i forhold til de un-
derliggende aktiver. Der er derfor indsat en række bestem-
melser i forslaget, der sikrer investorernes adgang til infor-
mation. For at sikre, at refinansieringsregistre bliver ført
korrekt, er det lovbestemt, at der skal tilknyttes en tilsynsfø-
rende til registeret. En udbredt bekymring i forhold til vær-
dipapirer baseret på sekuritisering er kvaliteten af de under-
liggende lån samt pengeinstituttets håndtering af låneforhol-
dene. Derfor er der endvidere indsat mulighed for, at den til-
synsførende eller anden tredjemand kan udføre tjek af kvali-
teten på lånene samt af pengeinstituttets håndtering af låne-
forholdene.
Omfanget af tjek af de underliggende lån er ikke reguleret
af lov, men vil skulle aftales for de enkelte refinansierings-
transaktioner. Investorerne har dermed mulighed for at op-
stille de krav til omfang og form af kvalitetstjekket, som de
måtte finde nødvendigt i de enkelte transaktioner. Det giver
investorerne fleksibilitet i forhold til at kræve et kontrolom-
fang, der er tilpasset den aktuelle type af aktiver i den givne
transaktion.
Der har i Udvalget om erhvervsobligationer været lagt
vægt på, at der skal sikres mulighed for, at flere pengeinsti-
tutter kan samarbejde om udstedelse af obligationer med
sikkerheder i puljer af lån m.v. Det skal sikre, at også min-
dre pengeinstitutter vil kunne benytte sig af refinansierings-
registre.
I praksis vil det kunne ske ved, at flere mindre pengeinsti-
tutter opretter hver sit refinansieringsregister. Via disse regi-
stre vil flere pengeinstitutter kunne sælge rettigheder på en
pulje af lån, kreditter eller leasingkontrakter enten til ét for-
målsbestemt selskab eller til ét formålsbestemt selskab pr.
pengeinstitut, der herefter udsteder værdipapirer, som købes
dels af pengeinstituttet, dels af et samlende formålsbestemt
selskab.
Strukturen med flere led af formålsbestemte selskaber mu-
liggør, at det enkelte pengeinstitut bærer en del af risikoen
for de aktiver, som pengeinstituttet har solgt via en refinan-
sieringstransaktion, men ikke en del af risikoen for de akti-
ver, som øvrige pengeinstitutter har solgt. Pengeinstituttet
kan sælge aktiverne via et refinansieringsregister til en sær-
skilt berettiget enhed. Den berettigede enhed kan derefter vi-
deresælge værdipapirer udstedt med sikkerhed i lånene dels
til pengeinstituttet, dels til en samlende berettiget enhed.
Den samlende berettigede enhed kan herefter udstede værdi-
papirer på baggrund af aktiverne købt fra de særskilte beret-
tigede enheder. På den måde kan pengeinstituttet, der har
oprettet registeret, fastholde en del af risikoen på aktiverne i
eget register, uden at tage en del af risikoen på aktiver fra
andre pengeinstitutter.
Samarbejdet mellem pengeinstitutterne skal ske i overens-
stemmelse med de gældende konkurrenceretlige regler. Der
gives således ikke med lovforslaget hjemmel til yderligere
informationsdeling eller ensretning af kreditpolitikker, end
der allerede er mulighed for i henhold til konkurrenceloven.
Det vil kræve afsættelse af ressourcer for pengeinstitutter
at føre et refinansieringsregister. Det skyldes, at førelsen af
et refinansieringsregister kan have store økonomiske og
retsmæssige konsekvenser. Deraf følger, at det er centralt, at
registeret føres korrekt, hvilket betyder, at det er nødvendigt
for pengeinstituttet at have forretningsgange, der bl.a. kan
håndtere den nødvendige ledelsesinformation om førelsen af
registeret samt kontakt med den berettigede enhed eller tred-
jemand, der handler på vegne af denne samt den tilsynsfø-
rende på registeret. De ressourcemæssige krav til førelsen af
registeret kan variere og vil bl.a. kunne afhænge af typen af
aktiver, der indføres i registeret, og dermed pengeinstituttets
konkrete anvendelse af registeret. F.eks. vil salg af penge-
strømme fra kassekreditter via registeret kræve hyppigere
opdateringer end salg af pengestrømme på lån.
De ressourcemæssige krav vil også afhænge af, hvorvidt
pengeinstituttet søger om at føre registeret selv eller ønsker
at outsource førelsen af refinansieringsregisteret, jf. § 152 j,
stk. 3. På trods af, at pengeinstituttet outsourcer førelsen af
registeret, vil der dog fortsat stilles krav om ressourcer i
pengeinstituttet, da pengeinstituttet aldrig kan outsource det
overordnede ansvar i forhold til førelsen af registeret.
Det kræver en vis initialinvestering at få den nødvendige
organisation og it-systemer på plads til at lave en sekuritise-
ring. Det må derfor forventes, at pengeinstitutter, der opret-
ter refinansieringsregistre, ønsker at skabe grundlag for lø-
bende udstedelser af værdipapirer. Det betyder, at pengein-
stitutterne vil have en interesse i, at de udstedte værdipapirer
lever op til investorernes forventninger, da det ellers vil væ-
re vanskeligt at afsætte kommende udstedelser, som ofte
skal sælges til den samme investorkreds. I tillæg hertil inde-
holder reglerne om kapitaldækning bestemmelser med hen-
blik på at sikre, at pengeinstitutter mindst påtager sig 5 pct.
af risikoen på sekuritiserede aktiver, hvis de udstedte obliga-
tioner er horisontalt trancherede, jf. artikel 405 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring
af forordning (EU) nr. 648/2012, og pengeinstituttet vil også
af denne grund have en interesse i at administrere aktiverne
bedst muligt.
Låntageres og andre tredjemænds adgang til at foretage
modregning berøres ikke af indførelsen af et aktiv i et refi-
nansieringsregister, ligesom pengeinstituttet bevarer retten
til modregning over for kunden, jf. § 152 n, stk. 5 og 6. Mu-
ligheden for at sælge lån via et refinansieringsregister vil
dog kunne give pengeinstitutterne et incitament til i øget
omfang at søge at indgå aftaler med de enkelte erhvervskun-
der om, at sidstnævnte fraskriver sig mulighed for modreg-
ning. Det kan således vise sig at være lettere og billigere for
et pengeinstitut at strukturere en sekuritisering, hvor der ik-
ke skal tages højde for muligheden for kundens modregning.
12
Denne risiko skal dog ses i forholdet til alternativet, hvor en
række virksomhederne ikke får adgang til finansiering.
I de tilfælde hvor alle engagementer er samlet i pengein-
stituttet, vil der – hvis de almindelige modregningsbetingel-
ser i øvrigt er opfyldt – være mulighed for, at pengeinstitut-
tet foretager modregning. Har kunden f.eks. et indskud og
tre lån, og stopper kunden betalinger på alle tre lån, kan pen-
geinstituttet vælge, hvilke(-t) lån, der modregnes i. Tilsva-
rende vil kunden i tilfælde af pengeinstituttets konkurs selv
kunne vælge, hvilket lån, der skal modregnes i, forudsat at
betingelserne for modregning i øvrigt er opfyldt.
Da der i lovforslaget er lagt vægt på, at relationen mellem
pengeinstitut og kunden ikke skal ændres ved at et aktivs
indføres i et refinansieringsregister, skal retten til modreg-
ning fastholdes for både kunden og pengeinstituttet, selvom
der er sket et salg af lånet til den berettigede enhed og salget
er indført i et refinansieringsregister.
Det betyder, at kunden fortsat skal have mulighed for at
modregne i lån og kreditter, som pengeinstituttet har solgt
via et refinansieringsregister. Kunden vil skulle gøre sit krav
om modregning gældende overfor pengeinstituttet i de til-
fælde, hvor kunden ikke har kendskab til salget. Endvidere
vil kunden også, i de tilfælde hvor kunden bliver gjort op-
mærksom på, at der er sket et salg – i afviklingssituationerne
jf. § 152 w, stk. 1 – fortsat kunne foretage modregning. Med
bestemmelserne sikres det, at modregning fortsat kan ske,
selv om der ikke foreligger gensidighed. Samtidig oprethol-
des pengeinstituttets adgang til modregning overfor kunden.
Ved at bevare pengeinstituttets ret til at anvende lån og kre-
ditter registeret i refinansieringsregisteret til modregning
sikres samme vilkår for kunden, uanset om lånet er solgt via
refinansieringsregisteret eller ej. Derudover kan den beretti-
gede enheds forventede afkast på lån og kreditter være sand-
synliggjort i forhold til bankens historik på låneinddrivelse
og således afhænge af, at vilkårene for låneinddrivelse ikke
ændres.
I relation til opgørelsen af Garantifonden for indskydere
og investorers dækning over for en indskyder anses et aktiv,
der er solgt til en berettiget enhed, som en forpligtelse over
for pengeinstituttet i det omfang, en låntager eller anden
tredjemand har modregningsret. Dvs. at Garantifonden for
indskydere og investorer vil dække i samme omfang, som
hvis aktivet ikke var solgt til den berettigede enhed.
Konsekvensen bliver, at hvis en kunde har et indskud på
1.000.000 kr. i et pengeinstitut og et lån i samme pengeinsti-
tut på 500.000 kr., der er solgt til en berettiget enhed via et
refinansieringsregister, så vil kunden få 500.000 kr. dækket
af Garantifonden for indskydere og investorer – og Garanti-
fonden for indskydere og investorer indtræder i kundens
sted og søge at få de 500.000 kr. godtgjort af konkursboet.
Det er op til kunden, om vedkommende vil udnytte modreg-
ningsadgangen overfor lån indført i refinansieringsregisteret.
I tilfælde af, at kunden vælger at udnytte modregningsretten
kunne man f.eks. forestille sig, at lånet, der er indført i refi-
nansieringsregisteret, vil blive ændret fra 500.000 kr. til 0
kr. Eksemplet forudsætter, at kunden ikke ved aftale med
banken har fraskrevet sig modregningsretten.
Det bemærkes endvidere, at modregningsadgangen ophø-
rer i de tilfælde, hvor afviklingen fører til en egentlig over-
dragelse, og hvor de relevante sikringsakter iagttages, jf. §
152 x, stk. 2.
2.1.1.2.1 Forskelle i forhold til SDO-lovgivningen
Et pengeinstitut kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at
udstede særligt dækkede obligationer (SDO’er) på baggrund
af lån, der er registreret i et SDO-register. I lighed dermed
kan et pengeinstitut ifølge lovforslaget få tilladelse fra Fi-
nanstilsynet til at oprette et refinansieringsregister, hvori det
registreres, at ejerskabet til visse afgrænsede aktiver er over-
draget fra pengeinstituttet til en selvstændig juridisk enhed,
der kan udstede værdipapirer på basis af de registrerede ak-
tiver. For både SDO-registeret og refinansieringsregisteret
vil de registrerede aktiver i tilfælde af pengeinstituttets kon-
kurs ikke indgå i pengeinstituttets konkursmasse, men un-
dergå en selvstændig afvikling.
Der er dog betydelige forskelle mellem SDO-registeret og
refinansieringsregisteret.
2.1.1.2.1.1 Type af aktiver
De aktiver, der kan registreres i et SDO-register, er hoved-
sageligt begrænset til meget sikre og likvide aktiver, herun-
der lån mod pant i fast ejendom inden for sikre lånegrænser
og fordringer mod stater og centralbanker, der også EU-ret-
ligt behandles som særligt sikre aktiver. Tilsvarende gælder
for de aktiver, der kan stilles til sikkerhed for SDO’erne.
Der er derimod ingen krav til de aktiver, herunder krav om
sikkerhedsstillelse, der kan registreres i refinansieringsregi-
steret, så længe det er lån, kreditter eller leasingkontrakter til
erhvervsvirksomhed samt til disse eventuelt tilknyttede sik-
kerheder og aktiver. Endvidere er det ikke et krav, at der
stilles sikkerhed for de værdipapirer, som udstedes af den
juridiske enhed, der har erhvervet aktiverne i refinansie-
ringsregisteret. For SDO-registreret er det derudover et krav,
at en eventuel værdiforringelse af de pantesikkerheder i fast
ejendom, der er stillet til sikkerhed for registrerede realkre-
ditlån, løbende skal opvejes ved supplerende sikkerhedsstil-
lelse, hvis lånegrænsen er overskredet. Tilsvarende krav er
ikke stillet for værdiforringelse af eventuelle aktiver (herun-
der de tilhørende sikkerheder) registreret i refinansieringsre-
gisteret.
2.1.1.2.1.2 Tilsyn
Finanstilsynet fører tilsyn med pengeinstitutternes førelse
af SDO-registre og de værdiansættelser, som pengeinstitut-
tet foretager. Endvidere skal pengeinstituttets revisorer, der
skal certificeres af Finanstilsynet til at revidere finansielle
virksomheder, erklære sig om aktiverne i SDO-registeret i
pengeinstituttets regnskaber. Finanstilsynet kommer kun i
begrænset omfang til at til at føre tilsyn med pengeinstitut-
tets førelse af refinansieringsregistre. Den berettigede enhed
vil derimod udpege en tilsynsførende, der vil føre tilsyn med
pengeinstituttets førelse af refinansieringsregisteret.
13
2.1.1.2.1.3 Konkurs
Der er en række ligheder og forskelle i forhold til det til-
fælde, hvor et pengeinstitut, der fører henholdsvis et SDO-
register og et refinansieringsregister går konkurs.
I en konkurssituation hos et pengeinstitut, der fører et
SDO-register, træffer finanstilsynet beslutning om, at insti-
tuttets tilbagebetaling til indehaverne af særligt dækkede ob-
ligationer tages under administration. Finanstilsynet udnæv-
ner i denne forbindelse en administrator til at foretage denne
administration. Dette skal registreres eller på anden måde
offentliggøres af Erhvervsstyrelsen. Administrationsboet
skal samtidig underrette låntagerne om, at fremtidige beta-
linger kun kan ske med frigørende virkning til administrati-
onsboet. Administrationsboet er en selvstændig juridisk per-
son underlagt Finanstilsynets tilsyn. Ved administrationens
begyndelse skal de registrerede aktiver overlades til admini-
strationsboet, som skal have råderet herover. For så vidt an-
går fondsaktiver skal dette registreres i en værdipapircentral,
for så vidt angår rettigheder over fast ejendom skal dette tin-
glyses i tingbogen, og for så vidt angår skibe skal dette regi-
streres i et skibsregister.
Pengeinstituttet hæfter fortsat for, at der er de fornødne
aktiver i registeret. Konstateres det ved den af kurator
iværksatte vurdering af aktiverne, at der ikke er tilstrækkeli-
ge aktiver registreret, skal administrator rejse krav mod pen-
geinstituttet om opfyldning af registeret. Tilsvarende krav
skal rejses af administrator, hvis det på et tidspunkt under
administrationen konstateres, at der er underdækning i regi-
steret.
Konstateres det ved vurderingen af de registrerede aktiver,
at administrationsboet er insolvent, skal administrator indgi-
ve konkursbegæring. Administrationsboet kan ikke afsluttes,
før bomidlerne er overdraget til et andet institut, der er ind-
givet konkursbegæring og konkursbehandlingen afsluttet, el-
ler samtlige obligationer er indfriet.
Er der overskydende midler i boet, skal disse tilbageføres
til pengeinstituttet under konkurs.
Administrator kan på administrationsboets vegne anmelde
krav på, hvad der vurderes at mangle i forhold til at fyldest-
gøre obligationsinvestorer, finansielle modparter og eventu-
elle særlige långivere. Sådanne udækkede restkrav anmeldes
som simple krav i pengeinstituttets konkursmasse.
I en konkurssituation hos et pengeinstitut, der fører et refi-
nansieringsregister, udpeger Finanstilsynet ligeledes en ad-
ministrator for registeret, der skal tage registeret under ad-
ministration.
Ved administrationens begyndelse skal de registrerede ak-
tiver overlades til administrationsboet, som skal have råderet
herover, samt påse at der findes et eller flere pengeinstitut-
ter, der kan administrere aktiverne (dvs. relationen til kun-
derne i forhold til lån og kreditter) i de enkelte afsnit af refi-
nansieringsregisteret. Der vil således i konkurssituationen
være tale om to typer af administratorer, en samlet admini-
strator for registeret (administrationsboet), der står for kon-
takten til berettigede enheder m.v., samt administratorer af
aktiverne i form af pengeinstitutter for hvert enkelt afsnit i
refinansieringsregisteret.
Administrationsboet er en selvstændig juridisk person un-
derlagt Finanstilsynets tilsyn.
Administrator for registeret skal på vegne af den eller de
berettigede enheder så vidt muligt sørge for, at aktiverne i
de enkelte refinansieringstransaktioner opført i refinansie-
ringsregisteret sælges eller alternativt, at aktiverne afvikles
således, at den berettigede enhed kan godtgøre kravene fra
investorerne i det af den berettigede enhed udstedte værdi-
papir. Administrator for registeret skal i den forbindelse sør-
ge for, at administrationen af aktiverne i de respektive refi-
nansieringstransaktioner registreret i registeret overdrages til
ny tredjemand i form af et eller flere nye pengeinstitutter.
Administrationsboet skal underrette låntagerne om, hvor
fremtidige betalinger kan ske med frigørende virkning – i
form af administrationsboet selv, den berettigede enhed eller
et nyt pengeinstitut som administrationsboet har antaget til
at bistå med administrationen af aktiverne.
Administrator for registeret skal varetage de berettigede
enheders interesser. Salg, overdragelse eller afvikling af
hele eller dele af aktiverne eller overdragelse af administra-
tionen af aktiverne i refinansieringsregisteret skal godkendes
af den relevante berettigede enhed og dennes kreditorer, så-
fremt kreditorerne har fået pant i aktiverne.
I tilfælde af, at refinansieringsregisteret tages under admi-
nistration, skal de relevante sikringsakter foretages. Tingly-
ste sikkerheder registeret i refinansieringsregisteret vil skul-
le omtinglyses til administrationsboet, den berettigede enhed
eller en ny administrator af aktiverne.
Administrator for registeret kan ikke anmelde yderligere
krav mod konkursboet, ud over hvad der kan henføres til de
i refinansieringsregisteret registrerede aktiver. Dette er dog
ikke til hinder for, at berettigede enheder kan anmelde yder-
ligere krav mod konkursboet i henhold til aftaler indgået
mellem den berettigede enhed og pengeinstituttet.
2.1.1.3 Forslagets indhold
Formålet med lovforslaget er at skabe mulighed for, at
pengeinstitutter via refinansieringsregistre kan sælge deres
rettigheder til lån, kreditter og leasingkontrakter, herunder
de fremtidige pengestrømme (renter, afdrag og betalinger).
Det foreslås, at pengeinstitutter skal have mulighed for at
oprette et refinansieringsregister med henblik på salg af de-
res rettigheder til aktiver i form af lån, kreditter og leasing-
aftaler, herunder pengestrømmene, til en berettiget enhed.
Den berettigede enhed vil på baggrund af de samlede akti-
ver, der købes fra pengeinstitutter, kunne udstede værdipapi-
rer.
Refinansieringsregisteret skal gøre det muligt for pengein-
stitutter at få likviditet og i nogle tilfælde kapitalaflastning
ved at sælge deres rettigheder til erhvervslån til f.eks. et for-
målsbestemt selskab. Det formålsbestemte selskab kan fi-
nansiere købet ved at udstede værdipapirer med sikkerhed i
den købte pulje af erhvervslån eller ved at skaffe finansie-
ring på anden måde, f.eks. ved et almindeligt lån. Mulighe-
14
den for at sekuritisere erhvervslån vurderes at styrke penge-
institutternes muligheder for udlån generelt og samtidig gøre
det mere attraktivt for pengeinstitutterne at yde erhvervslån,
da kun denne type lån kan sekuritiseres via et refinansie-
ringsregister.
Pengeinstitutter kan sælge rettigheder til lån, kreditter og
leasingkontrakter til en berettiget enhed i henhold til en
købsaftale, således at bl.a. retten til pengestrømmene på ak-
tiverne i form af renter, afdrag og betalinger sælges til den
berettigede enhed, der er anført i registeret. Når et aktiv er
solgt og registreret i pengeinstituttets refinansieringsregister,
er aktivet udskilt fra resten af pengeinstituttets aktiver, og
vil i en konkurssituation ikke indgå i pengeinstituttets bo. At
det er den berettigede enhed, der ejer de solgte aktiver, bety-
der, at ejerne af værdipapirer udstedt af f.eks. et formålsbe-
stemt selskab – og ikke det pengeinstitut, der har bevilget de
underliggende lån – vil bære kreditrisikoen på aktiverne.
Køberen af aktiverne (den berettigede enhed) bliver ejer af
aktiverne og har ret til at sælge eller pantsætte aktiverne.
Pengeinstituttet vil fortsat være legitimeret til at forestå
administrationen af aktiverne over for lån- og leasingtagere
samt andre tredjemænd, herunder skattemyndighederne, selv
om aktiverne er overført til eje til den berettigede enhed og
indført i refinansieringsregisteret, idet lån- og leasingtagerne
ikke vil modtage meddelelse om salget. Pengeinstituttet vil
således fortsat fremstå som berettiget og legitimeret. Skyld-
neren vil derfor kunne betale til pengeinstituttet med frigø-
rende virkning. I forhold til de overdragne sikkerheder vil
der efter ordningen alene blive indført oplysninger om over-
dragelsen i registeret. Der vil således heller ikke i forhold til
disse rettigheder blive foretaget tinglysninger eller andre
sikringsakter, der fratager pengeinstituttet legitimationen.
Kravene til pengeinstituttets administration fastlægges i en
aftale mellem pengeinstituttet og den berettigede enhed.
Et refinansieringsregister kan anvendes til flere refinansie-
ringstransaktioner, dvs. salg af aktiver til flere berettigede
enheder. Med en refinansieringstransaktion menes således
alle aktiver solgt til én berettiget enhed uafhængigt af, at ak-
tiver ikke er solgt samtidigt. Refinansieringsregisteret skal
indeholde et separat afsnit for hver refinansieringstransakti-
on. Det skal være med til at sikre, at der er klar adskillelse
mellem de aktiver, der er solgt til forskellige berettigede en-
heder. Et register kan således f.eks. indeholde 5000 lån og
kreditter fordelt på tre afsnit svarende til tre transaktioner,
hvor lån og kreditter i de tre afsnit er solgt til tre forskellige
berettigede enheder.
Med indførelsen af muligheden for salg af lån via et refi-
nansieringsregister sker der en fravigelse af gældsbrevslo-
vens § 31 om, at overdragelse af et simpelt gældsbrev til eje
eller pant ikke har gyldighed mod overdragerens kreditorer,
medmindre skyldneren fra overdrageren eller erhververen
har fået underretning om overdragelsen. Der er et behov for
denne fravigelse, da værdien af ordningen forudsætter, at
pengeinstituttet kan opretholde det fulde kundeforhold med
erhvervskunden samtidig med, at det kan få finansiering
med sikkerhed i lånene og dermed kan få mulighed for at
øge udlånet til erhvervslivet. Fravigelsen vurderes forsvar-
lig, idet det samtidig sikres i loven, at kunderne ikke stilles
ringere i det tilfælde, at deres lån er registreret i et refinan-
sieringsregister. Samtidig muliggør systemet, at der ikke
skal foretages omtinglysning af pant i forhold til salg af lån
via refinansieringsregisteret. Der afviges fra den normale
praksis om omtinglysning i og med, at der vil fremgå til-
strækkelige oplysninger i registeret til, at der kan ske en om-
tinglysning af pantet i den situation, at pengeinstituttet går
konkurs eller indgår i en afvikling i Finansiel Stabilitet A/S.
Der kan argumenteres for, at pengeinstituttets salg af akti-
ver indebærer, at pengeinstituttets kreditorer herved får dår-
lige mulighed for at opnå dækning for deres krav under en
eventuel konkurs eller i en afviklingssituation, idet de ikke
vil have adgang til fremtidige pengestrømme i form af renter
og afdrag på de solgte aktiver. Pengeinstituttet vil imidlertid
modtage betaling for de aktiver, der sælges via refinansie-
ringsregisteret, hvilke vil udgøre aktiver i boet. Værdien he-
raf vil afhænge af det konkrete salg, og vil således afhæn-
gigt af omstændighederne kunne svare til værdien af de
fremtidige pengestrømme på aktiver solgt til den berettigede
enhed. Samtidig vil der være offentlighed om anvendelsen
af refinansieringsregistre, og øvrige kreditorer har fremover
mulighed for at prissætte deres lån til pengeinstitutter i for-
hold til eventuelle risici forbundet med pengeinstituttets an-
vendelse af refinansieringsregistre. Endelig kan pengeinsti-
tutters anvendelse af refinansieringsregistre, hvis de er
struktureret således, at de medfører lavere kapitalkrav eller
højere indtjening, gøre pengeinstitutter mere attraktive,
hvorved der også skabes bedre grundlag for, at pengeinsti-
tutterne selv kan opnå lån.
I forhold til kunderne, hvis lån og leasingkontrakter sæl-
ges via refinansieringsregisteret, har det været en afgørende
forudsætning, at de ikke stilles ringere end øvrige kunder.
Salget af aktiver fra pengeinstituttet til f.eks. et formålsbe-
stemt selskab eller et andet pengeinstitut skal således ske
under forudsætning af, at kunden fortsat serviceres af penge-
instituttet efter gældende aftaler og lovgivning, samt at kun-
den opretholder alle eksisterende rettigheder, f.eks. til – med
frigørende virkning – at erlægge afdrag på lånet til pengein-
stituttet og til at foretage modregning.
Det er dog i forbindelse med det lovforberedende arbejde
blevet påpeget, at der er en teoretisk risiko for, at pengeinsti-
tutterne vil behandle kunder, hvis engagementer er solgt via
et refinansieringsregister, anderledes end øvrige kunder. Ik-
ke fordi de vil have ændrede kontraktmæssige vilkår, men
som følge af, at pengeinstituttet kan have færre incitamenter
til at lave f.eks. en restrukturering af kriseramte kunders
gæld, ud over hvad de er forpligtet til kontraktmæssig eller
som følge af pengeinstituttets normale procedurer.
Imod dette taler, at pengeinstituttet vil være interesseret i
at opretholde et kundeforhold til kunderne, da det ofte kun
vil være dele af en kundes engagement, der er solgt. Derud-
over vil investorerne i forbindelse med en sekuritisering
kontraktmæssigt sikre sig, at pengeinstitutterne ikke behand-
ler de sekuritiserede kunder anderledes end øvrige lån, da
dette ofte vil være en forudsætning for afkastet på de købte
værdipapirer.
15
Oprettelsen af et refinansieringsregister vil kræve anmel-
delse til Finanstilsynet, og der vil blive stillet en række krav
til institutter, der ønsker at oprette et refinansieringsregister,
f.eks. i forhold til tilstrækkelige ressourcer til opretholdelse
af registeret m.v. Der henvises nærmere herom til bemærk-
ningerne til lovforslagets § 1, nr. 28 (§ 152 i lov om finan-
siel virksomhed).
Aktiverne, der kan indføres i registeret, er afgrænset til
pengeinstitutters lån, kreditter og leasingkontrakter til er-
hvervsvirksomheder eller ydet til brug for erhvervsmæssig
virksomhed, således at lån ydet uden forbindelse til er-
hvervsmæssig virksomhed ikke kan anvendes. Med er-
hvervsvirksomhed inkluderes alle typer af erhvervsvirksom-
hed, herunder selskaber, interessentskaber, kommanditsel-
skaber, fonde, andelsselskaber og foreninger med begrænset
ansvar (AMBA eller FMBA) og enkeltmandsvirksomheder.
Baggrunden for at inkludere også de mindre virksomheders
lån, kreditter og leasingkontrakter er, at særligt disse i de se-
nere år har oplevet vanskeligheder med at få adgang til fi-
nansiering i pengeinstitutter.
Lån og kreditter omfatter pengeinstitutters kreditgivning
og inkluderer bl.a. udlån, kassekreditter, leasingaftaler og
lån ydet i forbindelse med kreditkøb, forudsat at der er tale
om et lån ydet til erhvervsmæssig virksomhed. Aktiver, der
kan indføres i et refinansieringsregister, omfatter også kas-
sekreditter. Det forventes, at en ikke ubetydelig del af de lån
og kreditter, der vil indgå i refinansieringsregistrer, er kasse-
kreditter, da denne finansieringsform er den foretrukne for
mange små og mellemstore virksomheder.
I forhold til kassekreditter får den berettigede enhed ret til
de fremtidige indbetalinger af renter og afdrag på lån indført
i registeret. Kassekreditter indeholder for pengeinstitutter
både rettigheder i form af krav på tilbagebetaling af det på
kassekreditten trukne beløb og forpligtelser i form af kun-
dens ret til at foretage yderligere træk på kassekreditten. For
kassekreditter vil pengeinstituttet kunne sælge den til ethvert
tid udnyttede del af kassekreditten. Den berettigede enhed
får dermed ret til de fremtidige indbetalinger af renter samt
afdrag på den solgte del af kreditten. Det kan aftales, at den
berettigede enhed løbende køber yderligere træk på kasse-
kreditten samtidig med, at trækket foretages.
I forhold til sikkerheder for lån kan der være tilfælde, hvor
sikkerheder er stillet både i forhold til et lån eller kredit, som
indgår i refinansieringsregisteret, og i forhold til et lån, kre-
dit eller anden forpligtelse, som ikke indgår i refinansie-
ringsregisteret. I tilfælde af, at der ikke er aftalt en prioritets-
stilling med kunden, kan der aftales en indbyrdes prioritets-
stilling mellem pengeinstituttet og den berettigede enhed.
Denne prioritetsstilling skal anføres i registeret.
I modsætning til et lån sikret ved pant i et aktiv (f.eks. et
hus) er leasing kendetegnet ved, at leasinggiver (f.eks. et
pengeinstitut) er ejer af et fysisk aktiv (f.eks. en bil), og lea-
singtager (kunden) bliver bruger af aktivet mod betaling. Et
leasingforhold består derfor i retten for leasinggiver til frem-
tidige betalinger for brug af et aktiv samt for den deraf af-
ledte værdiforringelse samt ejerskabet af et fysisk aktiv mod
leasingtagers ret til at anvende aktivet i en given periode.
Registrering af en leasingkontrakt i refinansieringsregiste-
ret beskytter, som ved lån og kreditter, den berettigede en-
heds ret til de solgte pengestrømme mod bankens øvrige
kreditorer i tilfælde af pengeinstituttets konkurs. Ved regi-
strering af en leasingkontrakt i registeret sker der ikke nogen
ændring af kontrakten, dvs. at det fortsat vil være pengein-
stituttet, der fremgår som legitimeret af kontrakten i forhold
til leasingtager og andre, herunder offentlige myndigheder,
og leasingtager er ikke stillet anderledes i forhold til penge-
instituttet end i det tilfælde, hvor leasingkontrakten ikke var
solgt. I tilfælde af pengeinstituttets konkurs vil der skulle
ske en ændring af kontrakten.
Det er en forudsætning for pengestrømmene på en leasing-
kontrakt, at leasingtager har adgang til det leasede aktiv, og
den berettigede enhed kan derfor i forbindelse med salg af
en leasingkontrakt via registeret vælge også at købe det
fremleasede aktiv.
I tilfælde af, at det fremleasede aktiv sælges til den beret-
tigede enhed via refinansieringsregisteret, forventes det, at
det indgår som en del af administrationsaftalen mellem den
berettigede enhed og pengeinstituttet, at pengeinstituttet vil
håndtere en eventuel udskiftning af leasingtager på aktivet
eller salg af aktivet i forbindelse med leasingkontraktens ud-
løb.
Et ofte leaset aktiv er køretøjer. For så vidt angår salg af
leasingkontrakter med et tilknyttet aktiv i form af køretøjer
vil der ikke skulle ske omregistrering af køretøjer i Køre-
tøjsregisteret eller Bilbogen. Salg via refinansieringsregiste-
ret betyder således ikke, at leasingkontrakten ændres eller
afbrydes og betyder heller ikke i sig selv, at det leasede kø-
retøj ændrer afgiftsmæssig identitet. Told- og skatteforvalt-
ningen behøver dermed ikke give tilladelse, når en porteføl-
je af leasingkontrakter sælges via refinansieringsregisteret,
jf. Lov om registreringsafgift af køretøjer m.v. (registre-
ringsafgiftsloven), § 3 b, stk. 6, idet det sælgende pengein-
stitut fortsat vil hæfte over for Told- og skatteforvaltningen i
forbindelse med betalinger af afgifter og renter.
I tilfælde af, at pengeinstituttet går konkurs, vil der skulle
ske omregistrering af køretøjerne i Køretøjsregisteret til den
berettigede enhed, idet den berettigede enhed skal indtræde i
pengeinstituttets sted i leasingkontrakterne. En omregistre-
ring vil skulle ske efter reglerne i Lov om registrering af kø-
retøjer. Den berettigede enhed vil skulle indtræde i pengein-
stituttets sted i forhold til betaling af afgifter og renter over-
for told- og skatteforvaltningen.
I tilfælde af, at pengeinstituttet kun sælger leasingkontrak-
ten og de deraf følgende pengestrømme, vil pengeinstituttet
fortsat være ejer af det aktiv, der knytter sig til leasingkon-
trakten. Det indebærer, at aktivet i forbindelse med et pen-
geinstituts eventuelle konkurs som udgangspunkt vil indgå i
opgørelsen over konkursboets aktiver. Der er således ikke
sikkerhed for, at konkursboet respekterer leasingtagers kon-
traktmæssige ret til at disponere over det aktiv, der knytter
sig til leasingkontrakten. Den berettigede enhed må derfor
vurdere, om der skal stilles sikkerhed for aktivet med hen-
blik på at sikre leasingtagers kontraktmæssige ret til at dis-
ponere over det, herunder om der skal tinglyses pant i akti-
16
vet. Herved vil den berettigede enhed få en separatiststilling
i konkursboet for aktivets værdi.
Det bemærkes hertil, at hvis pengeinstituttet bevarer ejer-
skabet over aktivet, kan det være aftalt, at instituttet ved en
leasingkontrakts udløb skal sælge aktivet og afregne et
eventuelt overskud til den berettigede enhed. Til gengæld vil
den berettigede enhed skulle bære et eventuelt underskud
ved salg af aktivet i forhold til den i leasingkontrakten for-
ventede salgspris. Et eventuelt konkursbo vil i tilfælde af, at
administrationen af salget påfører yderligere udgifter til de
øvrige kreditorer, kunne tilbageholde disse midler fra beta-
lingerne til den berettigede enhed.
I tilfælde af at et pengeinstitut f.eks. går konkurs eller mi-
ster sin tilladelse til at føre et refinansieringsregister, træffer
Finanstilsynet beslutning om, at aktiverne i refinansierings-
registeret tages under administration. I den forbindelse vil
Finanstilsynet tillige udnævne en administrator for registeret
til i fællesskab med eventuelle medadministratorer at forestå
administrationen af aktiverne.
I tilfælde af at pengeinstituttet går konkurs, mister sin pen-
geinstituttilladelse, mister sin tilladelse til at føre et refinan-
sieringsregister eller hvis Finansiel Stabilitet A/S deltager i
afviklingen af et pengeinstitut, kan der desuden i aftale-
grundlaget for refinansieringstransaktionen være aftalt en
sekundær administrator af aktiverne i form af et andet pen-
geinstitut. I tilfælde af overdragelse til en sekundær admini-
strator vil der afhængigt af det aftalte skulle foretages sik-
ringsakter i forhold til det nye administrerende pengeinstitut
eller den berettigede enhed. I tilfælde af, at der ikke fremgår
en sekundær administrator i aftalegrundlaget, kan admini-
strationen af refinansieringsregisteret i tilfælde af pengein-
stituttets konkurs eller hvis pengeinstituttet indgår i en af-
vikling i regi af Finansiel Stabilitet A/S, overtages af Finan-
siel Stabilitet A/S, der efter retningslinjerne i § 152 v vil ad-
ministrere aktiverne på vegne af den berettigede enhed.
2.1.2 Overdragelsesforbuddet i relation til lån og kreditter
med tilhørende sikkerheder i form af virksomhedspant eller
fordringspant tinglyst som skadesløsbrev
2.1.2.1 Gældende ret
2.1.2.1.1 Virksomheds- og fordringspant
Muligheden for at stille pant i form af såkaldt virksom-
hedspant, henholdsvis fordringspant, blev indført i dansk ret
ved lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysnings-
loven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant), hvor
§§ 47c-47 f blev indsat i tinglysningslovens kapitel 7 om
tinglysning i personbogen.
Loven blev udarbejdet på grundlag at betænkning nr.
1459/2005 om virksomhedspant.
Virksomhedspant indebærer, at indehaveren af en er-
hvervsvirksomhed samlet underpantsætter, hvad virksomhe-
den ejer og fremtidig erhverver af bestemte aktiver omfattet
af de kategorier, som udtømmende opregnes i tinglysnings-
lovens § 47 c, stk. 3 (bl.a. fordringer, varelager, driftsmateri-
el mv.), uden at de enkelte aktiver nærmere identificeres i
pantebrevet, jf. tinglysningslovens § 47 c, stk. 1, 1. pkt.
Virksomhedspant skal tinglyses i personbogen (sikrings-
akten) for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro ind-
gås med pantets ejer, og mod retsforfølgning, jf. tingly-
sningslovens § 47 c, stk. 2.
Virksomhedspantsætning kunne oprindeligt alene foreta-
ges ved brug af et skadesløsbrev. Endvidere fastsætter tin-
glysningsloven udtrykkeligt, at der ikke kan ske overdragel-
se af skadesløsbreve vedrørende virksomhedspant, jf. tingly-
sningslovens § 47 c, stk. 2. Ved lov nr. 519 af 28. maj 2013
er ordningen vedrørende virksomhedspant dog udvidet, såle-
des at virksomhedspant også kan etableres ved brug af ejer-
pantebreve, jf. nærmere herom nedenfor pkt. 2.1.2.1.2.
Fordringspant indebærer, at indehaveren af en erhvervs-
virksomhed kan underpantsætte virksomhedens udestående
og fremtidige simple fordringer hidrørende fra salg af varer
og tjenesteydelser, jf. § 47 d. Sikringsakten er tinglysning i
personbogen og ikke denunciation, som ellers er sikringsak-
ten ved (enkeltvis) pantsætning af simple fordringer, jf.
gældsbrevslovens § 31. Fordringspant skal tilsvarende fore-
tages ved anvendelse af skadesløsbrev, jf. tinglysningslo-
vens § 47 c, stk. 1. Også i forhold til fordrings-pant gælder
der et forbud mod overdragelse, jf. tinglysningslovens § 47
d, stk. 2.
I forhold til overdragelsesforbuddet i tinglysningslovens §
47 c, stk. 2, 2. pkt., fremgår det af forarbejderne til lov nr.
560 af 24. juni 2005, at overdragelse af et skadesløsbrev i
almindelighed anses for at være udtryk for, at der stiftes en
ny panteret, der skal sikres efter de nærmere regler herom.
Det anføres videre, at der af klarhedshensyn blev fastsat en
udtrykkelig bestemmelse om, at skadesløsbreve omfattet af
bestemmelsen ikke kan overdrages. Det fremgår endvidere,
at reglen hindrer både overdragelse til sikkerhed (frempants-
ætning) og overdragelse til eje. Det forhold, at der i almin-
delighed, når et skadesløsbrev overdrages, er tale om et nyt
pantsætningsforhold, indebærer, at parterne, dvs. den nye
panthaver og pantsætter, skal foranledige et nyt skadesløs-
brev tinglyst, og at pantsætningen først opnår beskyttelse
mod aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer, og mod
retsforfølgning fra det tidspunkt, hvor det nye skadesløsbrev
anmeldes til tinglysning. Det nye skadesløsbrev vil dog kun-
ne besætte det aflyste skadesløsbrevs plads i prioritetsræk-
kefølgen efter reglerne om ombytning af pantebreve i løs-
øre, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, s.
45 f. Tilsvarende er anført i forarbejderne vedrørende det
enslydende overdragelsesforbud i relation til skadesløsbre-
ve, der etablerer fordringspant, jf. tinglysningslovens § 47 d,
stk. 2, 2. pkt.
2.1.2.1.2 Anvendelse af skadesløsbreve og ejerpantebreve
For så vidt angår kravet om, at virksomhedspant og for-
dringspant oprindeligt alene kunne etableres ved skadesløs-
brev, henvises der til betænkning 1495/2005 om virksom-
hedspant, s. 204 ff. Som det fremgår heraf, var sigtet særligt
at sikre en så høj grad af gennemsigtighed som muligt om
panthaverens og pantsætterens identitet og dermed begrænse
risikoen for misbrug.
17
Skadesløsbreve er kendetegnet ved at sikre et underlig-
gende skyldforhold mellem pantsætter og panthaver, dvs. et
skyldforhold som – i modsætning til hvad der gør sig gæl-
dende i relation til sædvanlige pantebreve – er uafhængig af
skadesløsbrevet. Skadesløsbrevet vil således angive et be-
løb, idet den underliggende fordring vil kunne variere inden
for denne ramme. Skadesløsbrevet kan dog også tjene som
sikkerhed for, hvad pantsætter til enhver tid måtte blive
skyldig.
Da det underliggende skyldforhold ikke er afspejlet i ska-
desløsbrevet, udgør skadesløsbreve ikke gældsbreve, herun-
der omsætningsgældsbreve, ligesom skadesløsbreve ikke
kan danne grundlag for umiddelbare udlæg med henblik på
at realisere pantet, da dette forudsætter, at størrelse og for-
faldstid for gælden i henhold til den underliggende fordring
forinden er fastslået.
Ligesom det gør sig gældende i relation til ejerpantebreve,
som også anvendes til at give sikkerhed for en underliggen-
de fordring, der ikke fremgår af selve pantebrevet, kan den
underliggende fordring overdrages med dertilhørende sik-
kerhed i form af skadesløsbrev. Der er i givet fald tale om et
kreditorskifte, der ikke kræver skyldnerens samtykke, og en
allerede foretagen tinglysning af skadesløsbrevet vil også
beskytte erhververen af fordringen med tilhørende sikkerhed
(skadesløsbrevet) mod skyldnerens kreditorer, hvorfor det
ikke er nødvendigt at foretage fornyet tinglysning. Såfremt
den underliggende fordring med dertilhørende sikkerhed i
form af skadesløsbrev videreoverdrages til eje eller pant, er
erhververen alene beskyttet mod overdragerens kreditorer,
såfremt skyldneren får underretning om overdragelsen, jf.
gældsbrevslovens § 31.
Særskilt overdragelse af skadesløsbrevet uden samtidig
overdragelse af den underliggende fordring er derimod ikke
mulig, da skadesløsbrevet forudsætter en underliggende for-
dring, dvs. ifølge sit indhold går ud på at sikre gæld til den
angivne panthaver. Isoleret overdragelse af skadesløsbrev til
en anden panthaver udgør derfor ikke et kreditorskifte, men
en ny pantsætning, som kræver tinglysning.
Af samme grund kan skadesløsbrevet – i modsætning til
ejerpantebreve – heller ikke genbenyttes til at sikre et nyt
skyldforhold til en anden kreditor, efter at det oprindelige
skyldforhold til den oprindelige kreditor er afviklet, med-
mindre skadesløsbrevet afgiftsberigtiges på ny og forsynes
med en ændringspåtegning om den nye skyldforhold, som
tinglyses. I sidstnævnte tilfælde vil der således ikke være ta-
le om en transport, men reelt etablering af en ny sikkerheds-
ret, der indholdsmæssigt svarer til det tidligere skadesløs-
brev.
Ved lov nr. 519 af 28. maj 2013 om ændring af lov om
retsafgifter, tinglysningafgiftsloven og lov om tinglysning er
reglerne om virksomhedspant udvidet, således at virksom-
hedspant med virkning fra den 1. juli 2013 også kan stiftes
ved ejerpantebrev.
Det fremgår af bemærkningerne til denne lov, at gennem-
førelsen af digital tinglysning betyder, at en af de væsentlig-
ste begrundelser for ikke at tillade ejerpantebreve i forbin-
delse med virksomhedspant ikke længere foreligger. Regle-
rne om digital tinglysning, jf. lov nr. 539 af 8. juni 2006 om
ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Di-
gital tinglysning) har således medført, at underpantsætning
og sekundær underpantsætning af ejerpantebreve skal tin-
glyses for at opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhver-
vere og mod retsforfølgning.
Endvidere fremhæves det i de nævnte forarbejder, at mu-
ligheden for at stifte virksomhedspant ved anvendelse af
ejerpantebreve indebærer, at et ejerpantebrev, som kun er
delvist udnyttet ved underpantsætning til en primær pantha-
ver, vil kunne udnyttes sekundært ved aftale mellem den pri-
mære panthaver og pantsætter om en udvidelse af det under-
liggende skyldforhold og pantesikkerheden i ejerpantebre-
vet, ligesom ejerpantebrevet vil kunne udnyttes sekundært
ved stiftelse af en sekundær underpanteret i virksomheds-
pantet.
2.1.2.2. Baggrunden for forslaget
For en nærmere redegørelse for baggrunden for indførel-
sen af muligheden for sekuritisering henvises der til pkt.
2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger (§ 152 k i lov om fi-
nansiel virksomhed). Heraf fremgår bl.a., at lån og kreditter
med tilhørende sikkerheder kan overdrages fra et pengeinsti-
tut til en tredjemand (berettiget enhed) i forbindelse med så-
kaldte refinansieringstransaktioner. En sådan overdragelse
skal indføres i et såkaldt refinansieringsregister. Tredjeman-
den vil i sådanne tilfælde opnå beskyttelse mod pengeinsti-
tuttets kreditorer ved indførelse af aktivet og eventuelt tilhø-
rende sikkerhed i refinansieringsregisteret, hvorimod sæd-
vanlige sikringsakter – herunder navnlig meddelelse (denun-
tiation) efter gældsbrevslovens § 31 til de låntagere, hvis lån
overdrages, samt tinglysning af tredjemandens ret til tilknyt-
tede sikkerhedsrettigheder – ikke er påkrævet i forhold til
pengeinstituttets kreditorer. Indførelsen af aktiverne i refi-
nansieringsregisteret vil derimod ikke udgøre en sikringsakt
i forhold til godtroende aftaleerhververe, der således vil
kunne støtte ret på en aftale, som pengeinstituttet (uberetti-
get) har indgået med den pågældende om overdragelse eller
pantsætning af et aktiv, som er indført i refinansieringsregi-
steret, dvs. overdraget til en tredjemand.
2.1.2.3 Forslagets indhold
2.1.2.3.1 Indførelse af muligheden for at oprette
refinansieringsregistre
Forbuddet i tinglysningslovens § 47 c, stk. 2, 2. pkt., og §
47 d, stk. 2, 2. pkt., er formuleret generelt, og indførelsen af
muligheden for at oprette af refinansieringsregistre i Dan-
mark har derfor givet anledning til at overveje ordlyden af
ovennævnte bestemmelser nærmere.
Ordningen med refinansieringsregistre, hvorved pengein-
stitutterne gives mulighed for at foretage sekuritisering, dvs.
overdragelse af lån og kreditter med tilhørende sikkerheder
indført i registeret til en tredjemand, vil efter den gældende
ordlyd af tinglysningslovens § 47 c, stk. 2, 2. pkt., og § 47 d,
stk. 2, 2. pkt., således kunne give anledning til tvivl i forhold
til rækkevidden af overdragelsesforbuddet i relation til lån
18
og kreditter med tilhørende sikkerheder i form af virksom-
hedspant eller fordringspant tinglyst som skadesløsbrev.
Uanset, at det med virkning fra 1. juli 2013 bliver muligt
at etablere virksomhedspant ved brug af ejerpantebreve, som
i modsætning til skadesløsbreve kan videreoverdrages ved
underpantsætning, vil der for fordrings-pant og eksisterende
virksomhedspant – som ikke omdannes ved brug af ejerpan-
tebrev – kunne opstå tvivl om, hvorvidt denne type aktiver
kan overdrages og indføres i refinansieringsregistre. Det kan
føre til, at lån med denne type sikkerhed ikke vil indgå som
en del af de aktiver, der danner grundlag for sekuritisering,
og som skal kunne være med til at finansiere pengeinstitut-
ters lån til bl.a. erhvervsvirksomheder.
2.1.2.3.2 Tinglysningslovens overdragelsesforbud for
skadesløsbreve
Indsættelse af § 47 c, stk. 2, 2. pkt., og § 47 d, stk. 2, 2.
pkt., i tinglysningsloven i forbindelse med indførelsen af
virksomhedspant og fordringspant, jf. lov nr. 560 af 24. juni
havde ikke til hensigt at indføre et overdragelsesforbud for
skadesløsbreve i videre omfang, end hvad der i øvrigt gør
sig gældende for skadesløsbreve. Som anført ovenfor frem-
går det således af forarbejderne, at bestemmelserne blev
foreslået af »klarhedshensyn«.
Såvel bemærkningerne til loven som udvalgets bemærk-
ninger om overdragelse af skadesløsbreve relaterer sig i den
forbindelse til problemstillingen vedrørende isoleret over-
dragelse af skadesløsbreve, der etablerer virksomhedspant
eller fordringspant, dvs. uden samtidig overdragelse af den
underliggende fordring. Justitsministeriet bemærker hertil,
at ordningerne for virksomhedspant og fordringspant navn-
lig forudsattes anvendt over for pengeinstitutter som sikker-
hed for pantsætterens mellemværende med pengeinstituttet.
I sådanne situationer vil »overdragelse« af pantet, således
navnlig kunne komme på tale i forbindelse med bankskifte,
hvor et eksisterende mellemværende med et pengeinstitut
afvikles. I sådanne tilfælde er der ikke tale om, at pengein-
stituttets fordring og medfølgende sikkerhed i form af virk-
somhedspant eller fordringspant overdrages, men om at der
etableres en ny fordring med ny tilhørende panteret.
2.1.2.3.3 Præcisering af overdragelsesforbud for
skadesløsbreve
I lyset af ovenstående foreslår Justitsministeriet, at ordly-
den af overdragelsesforbuddet i tinglysningslovens § 47 c,
stk. 2, 2. pkt., og § 47 d, stk. 2, 2. pkt., præciseres, således at
det tydeligt fremgår, at forbuddet mod overdragelse af ska-
desløsbreve, der etablerer virksomhedspant og fordringspant
– i overensstemmelse med, hvad der i øvrigt gør sig gælden-
de i forhold til skadesløsbreve – alene gør sig gældende i
forhold til særskilt overdragelse af sådanne. En præcisering
heraf i lovteksten vil samtidig indebære, at det af loven vil
følge, at overdragelse af skadesløsbrevet sammen med den
underliggende fordring – hvilket er det der sker, når der
foretages sekuritisering – kan ske.
Skadesløsbreve, der etablerer virksomhedspant eller for-
dringspant, vil således kunne overdrages sammen med de si-
krede lån i forbindelse med refinansieringstransaktioner,
hvor lån og sikkerheder indføres i refinansieringsregistre.
Som det fremgår ovenfor, jf. pkt. 2.1.2.3, opnår erhververen
(en berettiget enhed) i givet fald beskyttelse i forhold til
overdragerens (pengeinstituttets) kreditorer fra tidspunktet
for indførsel af lånet og skadesløsbrevet i refinansieringsre-
gisteret. Derimod vil godtroende aftaleerhververe, der kunne
støtte ret på en aftale som pengeinstituttet (uberettiget) har
indgået med den pågældende om overdragelse eller pantsæt-
ning af et aktiv, som er indført i refinansieringsregisteret.
2.1.3. Beskyttelse af investorer, som investerer i
sekuritiserede værdipapirer
2.1.3.1. Gældende ret
Hvis en detailkunde ønsker at erhverve et værdipapir, skal
reglerne i bekendtgørelse nr. 768 af 27. juni 2011 om inve-
storbeskyttelse ved værdipapirhandel (herefter investorbe-
skyttelsesbekendtgørelsen) følges.
Hvis en værdipapirhandler udfører investeringsrådgivning
eller porteføljepleje, skal værdipapirhandleren gennemføre
en egnethedstest ved at indhente oplysninger om kundens
erfaring, risikovillighed og finansielle situation og på den
baggrund vurdere, om værdipapiret er egnet til kunden.
Når en værdipapirhandler udfører eller formidler ordrer
for en detailkunde uden at yde investeringsrådgivning eller
porteføljepleje, skal værdipapirhandleren via en hensigts-
mæssighedstest indhente oplysning om kundens erfaring og
kendskab for at vurdere, om værdipapiret er hensigtsmæs-
sigt for kunden. Egnethedstest eller hensigtsmæssighedstest
skal gennemføres forud for udførelsen af den pågældende
ordre.
Disse regler gælder for komplekse produkter, som sekuri-
tiserede værdipapirer må henregnes til. Komplekse produk-
ter må derved ikke sælges til detailinvestorer, uden at der er
foretaget en egnethedstest eller en hensigtsmæssighedstest.
Det følger af regler i bekendtgørelse nr. 345 af 15. april
2011 om risikomærkning af investeringsprodukter (herefter
risikomærkningsbekendtgørelsen), at finansielle virksomhe-
der, der formidler investeringsprodukter til detailkunder,
skal give information til detailkunder om, hvilken risiko-
mærkningskategori et investeringsprodukt befinder sig i. Ri-
sikomærkningsordningen tager udgangspunkt i farverne i et
trafiklys: ”grøn”, ”gul” og ”rød”. De tre kategorier afspejler
både risikoen for tab ved investeringen samt, hvor let eller
svært det er at gennemskue den pågældende investering. Et
investeringsprodukt er i kategorien rød, hvis der er risiko for
at tabe mere end det investerede beløb, eller hvis produktty-
pen er vanskelig at gennemskue. Risikomærkningsbekendt-
gørelsen vil blive ændret. Det vil blive præciseret, at sekuri-
tiserede værdipapirer vil skulle mærkes rødt.
Det følger endvidere af reglerne i bekendtgørelse nr. 346
af 15. april 2011 om kompetencekrav til personer, der yder
rådgivning om visse investeringsprodukter, at personer, der
yder investeringsrådgivning, skal være i stand til at yde en
forsvarlig rådgivning. Det indebærer bl.a., at investerings-
rådgivere skal være certificeret til at rådgive i røde produk-
ter før den pågældende må yde investeringsrådgivning om
19
røde produkter. Denne regulering sikrer, at detailkunder
modtager forsvarlig rådgivning, hvis de ønsker at investere i
komplekse investeringsprodukter.
2.1.3.1.1. Beskyttelse mod indirekte eksponering mod
sekuritiserede papirer
Det må forventes, at kollektive investeringsordninger om-
fattet af lov nr. 333 af 20. marts 2013 om investeringsfor-
eninger mv. samt lov nr. 598 af 13. juni 2013 om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. kan være potentielle
købere af værdipapirer udstedt i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 152 k. Dette vil indebære, at detailinvesto-
rer, der investerer i UCITS og alternative investeringsfonde,
indirekte eksponeres mod de pågældende værdipapirer.
Såfremt en dansk UCITS ønsker at erhverve sekuritisere-
de værdipapirer af den ovenfornævnte type, må en UCITS
højst investere 5 pct. af afdelingens formue i værdipapirer
udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern,
hvis de pågældende værdipapirer er børsnoterede eller hand-
les på et andet reguleret marked. Såfremt de pågældende
værdipapirer ikke er børsnoterede eller handles på et marked
jf. § 120, stk. 4 i lov om investeringsforeninger mv., følger
det af lov om investeringsforeninger m.v., at en UCITS må
investere op til 10 pct. af sin formue i værdipapiret.
Alternative investeringsfonde kan ligeledes være potenti-
elle købere af de ovenfor nævnte sekuritiserede værdipapi-
rer. Der gælder ingen placerings- eller spredningsregler for
alternative investeringsfonde, der i udgangspunktet udeluk-
kende kan markedsføres til professionelle investorer.
Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde vil mar-
kedsføre andele i alternative investeringsfonde til detailinve-
storer, jf. bekendtgørelse nr. 866 af 28. juni 2013 om tilla-
delse til forvaltere af alternative investeringsfonde til mar-
kedsføring til detailinvestorer, skal der ansøges om tilladelse
hertil.
I forbindelse med Finanstilsynets udstedelse af en tilladel-
se til markedsføring til detailinvestorer stilles der blandt an-
det krav til den alternative investeringsfonds emission og
indløsning af andele, overholdelse af risikorammer samt de
oplysninger, der skal gives til detailinvestorer om de risici,
der er forbundet med investering i andele i den alternative
investeringsfond. Forvalteren skal desuden udlevere et do-
kument med væsentlig investorinformation til potentielle in-
vestorer, jf. bekendtgørelse nr. 941 af 28. juni 2013 om form
og indhold af dokumenter indeholdende væsentlig investo-
rinformation for alternative investeringsfonde. Der stilles i
den forbindelse blandt andet krav til beskrivelsen af de risi-
ci, der er forbundet med investering i den pågældende alter-
native investeringsfond.
Alle, der sælger UCITS og alternative investeringsfonde,
skal herudover i øvrigt følge reglerne i bekendtgørelse om
investorbeskyttelse, risikomærkningsbekendtgørelsen, lige-
som de sekuritiserede værdipapirer kun må sælges af inve-
steringsrådgivere, der er certificeret hertil, jf. pkt. 2.1.3.1.
2.1.3.2. Baggrunden for forslaget
Lovforslaget giver pengeinstitutter mulighed for at sælge
lån og kreditter, herunder fremtidige pengestrømme, til bl.a.
et formålsbestemt selskab, som herefter udsteder værdipapi-
rer med sikkerhed i de solgte lån. Denne mulighed har med-
ført et behov for yderligere beskyttelse af investorerne, så
disse værdipapirer ikke bliver tilbudt detailinvestorer, som
ikke har tilstrækkelig indsigt til at kunne forstå papirernes
kompleksitet, vurdere værdierne bag værdipapirerne og de
dermed forbundne risici.
2.1.3.3 Forslagets indhold
I § 152 k, stk. 5, stilles der krav om, at værdipapirer fra
den berettigede enhed udstedt med sikkerhed i aktiver i et
register skal have en stykstørrelse på minimum 100.000
euro. Denne minimumsgrænse afspejler en vurdering af, at
disse værdipapirer alene skal tilbydes investorer, der kan
forstå kompleksiteten og risikoen i værdipapiret.
Når værdipapirhandlere tilbyder disse værdipapirer til in-
vestorer, skal reglerne i bekendtgørelse nr. 768 af 27. juni
2011 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel (inve-
storbeskyttelsesbekendtgørelsen) følges.
Dette medfører, at værdipapirhandleren skal foretage en
hensigtsmæssigheds- eller egnethedstest af investor. Hvis te-
sten viser, at værdipapiret ikke er egnet for den enkelte in-
vestor, skal værdipapirhandleren fraråde investoren at er-
hverve værdipapiret.
Reglerne om hensigtsmæssigheds- eller egnethedstest af
investor skal følges, uanset om værdipapiret udbydes direkte
til investoren med en stykstørrelse på 100.000 euro eller de
sekuritiserede værdipapirer indgår som en del af et investe-
ringsprodukt.
I det omfang, de sekuritiserede værdipapirer er indeholdt i
en alternativ investeringsfond, skal Finanstilsynet forinden
give en markedsføringstilladelse til markedsføring til detai-
linvestorer. I den forbindelse stiller Finanstilsynet en række
krav, der har til hensigt at beskytte de enkelte investorer.
Det drejer sig om krav til emission og indløsning af andele,
overholdelse af risikorammer samt krav til de oplysninger,
der skal gives til detailinvestorer om de risici, der er forbun-
det med investering i andele i den alternative investerings-
fond.
Det vil i øvrigt blive tydeliggjort i risikomærkningsbe-
kendtgørelsen, at risikomærkningen skal være rød for seku-
ritiserede investeringsprodukter samt for alternative investe-
ringsfonde.
2.2 Anvendelse af repræsentanter i forbindelse med
obligationsudstedelse og andre kollektive gældsforhold
2.2.1 Gældende ret
Der eksisterer ikke i dag særlige regler for anvendelse af
repræsentanter i forbindelse med udstedelse af erhvervsobli-
gationer.
Efter de gældende aftaleretlige regler er det muligt at etab-
lere et fuldmagtforhold og dermed udpege en fuldmægtig i
forbindelse med en obligationsudstedelse. Der har imidlertid
20
i praksis været peget på, at rækkevidden af fuldmagten kan
give anledning til tvivl, og det er ikke i retspraksis afklaret,
hvorvidt en fuldmægtig har den nødvendige fuldmagt til
f.eks. at sagsøge udsteder på vegne af obligationsejerne,
hvis obligationerne er blevet overdraget til nye obligations-
ejere siden udstedelsen. Idet en fuldmægtig ikke nødvendig-
vis selv har et krav mod udstederen eller fuldmagter fra nye
obligationsejere, kan der være risiko for, at fuldmægtigen
ikke vurderes at have søgsmålskompetence. Endvidere er
det ikke afklaret i retspraksis, om obligationsejere ved an-
vendelse af en fuldmægtig derved har kunnet fraskrive sig
rettigheder, der er overdraget til denne. F.eks. om det kan af-
tales, at obligationsejerne ikke selv vil kunne anlægge søgs-
mål, men at søgsmål skal foretages via repræsentanten (så-
kaldte ”no-action clauses”), hvilket bl.a. kan være i udstede-
rens interesse.
Efter gældende ret medfører fuldmagtsgivers konkurs end-
videre visse begrænsninger af fuldmagten, herunder vil fuld-
mægtigen typisk ikke kunne disponere over bomassen – som
vil omfatte obligationer ejet af fallenten – efter konkursens
indtræden, jf. bl.a. aftaleloven §§ 23 og 24.
I visse internationale kollektive gældsforhold, herunder i
tilfælde af obligationsudstedelse, er det sædvanligt, at en af
långiverne, arrangøren eller et datterselskab til en af disse
agerer som repræsentant (ofte benævnt fuldmægtig eller se-
curity agent) for de øvrige långivere, og at sikkerhed stilles
over for repræsentanten. Anvendelsen af repræsentanter til
at holde pant på vegne af en flerhed af kreditorer, herunder
både i forbindelse med obligationsudstedelser og i andre
kollektive gældsforhold, har givet anledning til usikkerhed –
særligt i de tilfælde, hvor udenlandske investorer er involve-
ret – i forhold til rækkevidden af den fuldmagt, der ligger til
grund for repræsentantens virke.
2.2.2 Baggrunden for forslaget
Det foreslås, at der fastsættes regler for anvendelse af re-
præsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser og an-
dre kollektive gældsforhold i Danmark.
Forslaget fremsættes bl.a. på baggrund af anbefalingerne
fra Udvalg om erhvervsobligationer som finansieringskilde
for små og mellemstore virksomheder, som aflagde rapport
til erhvervs- og vækstministeren i november 2012. Udvalget
vurderede, at muligheden for at anvende repræsentanter,
som det bl.a. kendes fra Norge og de angelsaksiske lande,
vil kunne bidrage til at udvikle markedet for erhvervsobliga-
tioner udstedt af enkeltvirksomheder i Danmark.
I Norge har man et langt større og mere velfungerende
marked for erhvervsobligationer end i Danmark. Mange bå-
de norske og udenlandske, herunder danske, virksomheder
henter finansiering gennem egne obligationsudstedelser i
dette marked. Opbygningen af markedet kan bl.a. tilskrives,
at der er etableret et repræsentant-system, der medvirker til
at lette udstedelsesprocessen, og hvor repræsentanten træder
ind som repræsentant for ejerne f.eks. i tilfælde af, at udste-
der misligholder lånet.
Udviklingen af et dansk marked for erhvervsobligationer
kan betyde, at flere danske virksomheder vil benytte sig af
erhvervsobligationer som finansieringskilde frem for at tage
lån i et pengeinstitut. Dermed vil institutterne få slanket de-
res balancer. Det kan modvirke effekten af højere kapital-
krav mv. og medvirke til, at pengeinstitutterne får større ka-
pacitet til udlån til bl.a. mindre virksomheder.
Udviklingen af et dansk marked for erhvervsobligationer
udstedt af enkeltvirksomheder kan således være til gavn for
adgangen til finansiering for virksomheder i alle størrelser.
2.2.3 Forslagets indhold
2.2.3.1 Anvendelse af repræsentanter i forbindelse med
obligationsudstedelse
Forslaget om repræsentanter indeholder regulering af mu-
lighederne for anvendelse af repræsentanter i forbindelse
med udstedelse af obligationer. Da forslaget primært tager
sigte på obligationsudstedelse foretaget i medfør af reglerne
herom i værdipapirshandelsloven foreslås bestemmelserne
om repræsentanter indføjet som et selvstændigt kapitel i
værdipapirhandelsloven, hvor rammerne for markeder og
handel med værdipapirer i øvrigt hovedsagligt reguleres.
2.2.3.1.1 Anvendelsesområdet
Det foreslås at fastsætte særlige regler vedrørende obliga-
tionsejeres mulighed for at lade sig repræsentere af en re-
præsentant uden, at der skal gives konkret fuldmagt fra alle
obligationsejere. Det betyder bl.a., at obligationsejernes in-
teresser samlet set vil kunne varetages bedre, f.eks. under en
konkurs eller en rekonstruktion, idet obligationsejerne i dag
i praksis ofte må overlade alle forhandlinger til de øvrige
kreditorer som f.eks. pengeinstitutter grundet obligations-
ejernes spredte ejerforhold. Samtidig er anvendelsen af re-
præsentanter en etableret praksis i andre lande i forbindelse
med sekuritisering, dvs. udstedelse af værdipapirer – via et
formålsbestemt selskab – med sikkerhed i puljer af lån og
kreditter. Det vil være muligt at anvende flere repræsentan-
ter i forbindelse med en obligationsudstedelse, f.eks. en i
forhold til pantsætning og en anden i forhold til øvrige opga-
ver, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4 c, stk. 1.
Anvendelse af repræsentanter sikrer, at udsteder kun skal
henvende sig ét sted, hvis der f.eks. er behov for at genfor-
handle elementer i aftalegrundlaget for obligationen. Der-
med undgås det, at udsteder skal samle alle obligationsejere,
hvilket kan vise sig ikke at være muligt eller forbundet med
væsentlige vanskeligheder, idet der ikke foretages en regi-
strering af, hvem der ejer obligationerne. Derudover bliver
det præciseret, at det med virkning for alle obligationsejere
kan fastsættes i obligationsvilkårene, at en enkelt obligati-
onsejer ikke selvstændigt kan udøve beføjelser, f.eks. ikke
alene kan indgive konkursbegæring mod udstederen, hvis
flertallet af obligationsejerne repræsenteret ved repræsentan-
ten er imod dette, jf. forslaget til § 4 d, stk. 5.
Det foreslås derfor at give obligationsejere mulighed for at
tillægge repræsentanter beføjelser til at repræsentere alle
ejere af obligationer i en given udstedelse i forbindelse med
f.eks. forhandlinger om rekonstruktion eller konkurs. Ved
udstedelse af en obligation skal det fremgå af vilkår for obli-
gationerne eller i tilknyttede aftaler, om og i så fald hvem,
21
der er repræsentanter på udstedelsen, samt hvilke rettigheder
der overlades til repræsentanten(erne). Det kan f.eks. være
aftalt, at repræsentanten kan anlægge søgsmål på vegne af
indehaverne af obligationerne i sager, som vedrører obliga-
tionerne og tilknyttede aftaler. Repræsentanten skal derefter
kunne forvalte disse rettigheder, f.eks. anlægge søgsmål ved
domstolene, uden at indhente skriftligt samtykke fra obliga-
tionsejerne.
Det foreslås, at loven finder anvendelse på obligationsud-
stedelser, hvor repræsentanten har indsendt meddelelse om
registrering til Finanstilsynet, samt hvor udstedelsen har en
tilknytning til Danmark i form af, at mindst et af de følgende
krav er opfyldt; 1) udstedelsen markedsføres eller påtænkes
markedsført til danske investorer, 2) udsteder er en virksom-
hed med registreret hjemsted i Danmark, eller 3) udstedel-
sen i øvrigt har en nær tilknytning til Danmark. Med regi-
streringskravet skabes der gennemsigtighed, således at inve-
storer altid vil kunne finde repræsentanter tilknyttet deres
obligationer på Finanstilsynets hjemmeside. Samtidig giver
registreringskravet også udstedere muligheder for at kunne
fravælge at være omfattet af lovens ordning. Dermed bliver
ordningen en mulighed, som parterne kan benytte sig af, og
ikke en pligtmæssig ordning, der pålægger unødige byrder
for udstedere, der mener at kunne sikre sig bedre ved at stå
uden for lovens ordning. I forhold til tilknytningskravene er
de indsat for at sikre, at loven alene finder anvendelse på ob-
ligationsudstedelser med en vis tilknytning til Danmark.
Det foreslås endvidere at afgrænse repræsentanter til at
være kapitalselskaber eller tilsvarende udenlandske selska-
ber. Enkeltpersoner kan således ikke varetage rollen som re-
præsentant. Kapitalselskaber er selvstændige juridiske enhe-
der, hvor kapitalejerne ikke hæfter personligt for selskabets
gæld. Baggrunden for afgrænsningen er at signalere, at re-
præsentanter skal have en vis grad af organisation og kapital
for at kunne håndtere hvervet, idet der stilles krav til kapi-
talselskabers egenkapital, regnskaber samt krav om en be-
styrelse.
Det er derudover et krav for registrering som repræsen-
tant, at repræsentanten har hjemsted i Danmark eller et land,
hvor der eksisterer eller er potentiale for betydende samhan-
del med Danmark på det finansielle område. Det vurderes
konkret at være lande inden for Den Europæiske Union, lan-
de, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, og Schweiz, Australien, Canada, Hongkong, Japan,
Sydkorea, New Zealand, Singapore, Taiwan eller USA. Det
bemærkes, at Den Europæiske Union bl.a. har indgået aftale
på det finansielle område med EØS-landene. Udover de op-
listede lande foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren
får hjemmel til at udvide landekredsen i takt med, at sam-
handelsmønstre udvikler sig.
Repræsentanten vil kunne udpeges af obligationsejerne el-
ler af udstederen af obligationerne, idet der kan være behov
for, at repræsentanten er udpeget inden, at obligationerne er
solgt til investorerne. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis re-
præsentanten skal medvirke til forhandling af dokumentatio-
nen, der ligger til grund for obligationsudstedelsen, eller
skal underskrive pantsætningsaftaler mv. inden eller samti-
dig med udstedelsen af obligationerne. Det er forventningen,
at de fleste udpegninger vil blive foretaget af udstederen i
forbindelse med udstedelsen.
2.2.3.1.2 Repræsentantens rolle
Med forslaget præciseres det, at en repræsentant også kan
holde sikkerheder på vegne af obligationsejerne, hvilket let-
ter udstedelse af obligationer med underliggende sikkerhe-
der. Med loven skabes der klare og entydige regler om mu-
ligheden for, at repræsentanter kan holde pant på vegne af
obligationsejerne. Det betyder bl.a., at en repræsentant kan
stå som panthaver i tingbogen. At det er repræsentanten og
ikke ejerne selv, der indføres som adkomsthaver i tingly-
sningssystemet, har den fordel, at der ikke er behov for tin-
glysning, hver gang en obligation skifter ejer.
Med reglerne om repræsentanter sikres det, at udpegnin-
gen af en repræsentant også er bindende for konkursboet i
tilfælde af en obligationsejers konkurs, og repræsentanten
har dermed kompetence til at agere, uanset om en obligati-
onsejer går konkurs. Repræsentanten kan i den forbindelse
agere på vegne af obligationsejerne i overensstemmelse med
de almindelige konkursretlige regler.
Med forslaget fastlægges det endvidere, at der ved anven-
delse af repræsentanter kan aftales en såkaldt »no action
clause«, hvilket betyder, at obligationsejere frasiger sig en
række rettigheder, der herefter alene er henlagt til repræsen-
tanten. Obligationsejerne vil således i forbindelse med, at de
køber en obligation med en tilknyttet repræsentant, fraskrive
sig de rettigheder, der i vilkårene for obligationen eller til-
knyttede aftaler alene er overladt til repræsentanten. I prak-
sis vil en repræsentant ofte indkalde til et obligationsejermø-
de i forbindelse med vigtige beslutninger som f.eks. genfor-
handling af vilkårene for obligationen eller indgivelse af
konkursbegæring mod udsteder. Det kan i den forbindelse
være fastsat i vilkårene for obligationen eller tilknyttede af-
taler, at et mindretal af obligationsejere vil være nødt til at
acceptere flertallets beslutning, hvis de bliver nedstemt på et
obligationsejermøde.
Forslaget indeholder krav om, at repræsentanten skal an-
meldes hos Finanstilsynet, således at obligationsejere altid
kan finde frem til en eventuel repræsentant på en obligati-
onsudstedelse omfattet af loven. Såfremt repræsentanten ik-
ke er anmeldt, vil loven ikke finde anvendelse på repræsen-
tanten, og repræsentantskabsforholdet vil således skulle vur-
deres på baggrund af fortolkning af de almindelige aftaleret-
lige regler, herunder fuldmagtsreglerne.
Som anført i indledningen er udgangspunktet, at repræsen-
tanten udpeges i forbindelse med en udstedelse, og at vilkå-
rene for repræsentantens virke fremgår af vilkårene for obli-
gationerne eller en tilknyttet aftale.
Det er repræsentanten selv, der sammen med den part, der
har udpeget repræsentanten, foretager anmeldelsen.
2.2.3.1.3 Vilkårene for repræsentanten
Som anført vil de nærmere vilkår for de opgaver, som til-
lægges repræsentanten, fremgå i vilkårene for obligationer-
22
ne eller en tilknyttede aftaler. Der henvises nærmere til be-
mærkningerne til § 4 d.
Udover at det af vilkårene mv. vil fremgå, hvilke beføjel-
ser og forpligtigelser repræsentanten tillægges, vil det sæd-
vanligvis også heri blive fastlagt, hvem der skal betale re-
præsentantens vederlag. En typisk aftalebaseret model for
betaling er, at udsteder som udgangspunkt betaler repræsen-
tantens vederlag, og i tilfælde af udsteders konkurs kan re-
præsentanten anvende provenu fra fuldbyrdelse af sikkerhe-
der eller dividende på indehavernes krav til at dække sine
omkostninger, før indehaverne af obligationerne får dækn-
ing. Det kan dog også være aftalt, at det er indehaverne af
obligationerne, der skal betale repræsentantens vederlag. I
de tilfælde, hvor det er udstederen, der betaler repræsentan-
tens vederlag – og hvor der dermed kan være en risiko for,
at repræsentanten står i et vist afhængighedsforhold til ud-
stederen – er det af afgørende betydning, at der ikke kan op-
stå tvivl om, hvis interesser repræsentanten varetager. Der-
for foreslås det fastsat, at det, uanset hvem der aflønner re-
præsentanten, er repræsentantens opgave at varetage obliga-
tionsejernes interesse.
Det er i forbindelse med det lovforberedende arbejde ble-
vet drøftet, om der er behov for at stille særlige krav til re-
præsentanter. Ud over ovenstående krav om selskabsform,
repræsentantens hjemsted og at repræsentanten skal varetage
ejernes interesser, vurderes det, at aftaleparterne (udsteder
og investorer) bedst selv kan vurdere og aftale, hvilke yder-
ligere krav der skal indgå i den enkelte aftale. Investorerne
forventes f.eks. at ville stille en række krav til repræsentan-
tens forsikringer, likviditet og administrative kapacitet.
Med lovens § 4 f, stk. 2, foreslås det dog, at pant, som ve-
drører obligationsudstedelsen, kan stilles overfor repræsen-
tanten, medmindre andet fremgår af vilkårene for obligatio-
nen eller en tilknyttet aftale. Bestemmelsen sikrer således, at
det deklaratoriske udgangspunkt, når repræsentantskabsord-
ningen vælges, er, at repræsentanten – med mindre andet er
aftalt – kan holde pant på vegne af obligationsejerne.
Det følger af forslaget til lovens § 4 b, stk. 2, nr. 4, at der
skal fremgå regler for udskiftning af repræsentanter i vilkå-
rene eller tilknyttede aftaler, hvis denne lov skal finde an-
vendelse på en obligationsudstedelse. Det har været overve-
jet, om der er behov for at lovgive yderligere om udskiftning
af repræsentanter i det tilfælde, at vilkårene eller tilknyttede
aftaler indeholder uhensigtsmæssige udskiftningsregler. En
lovgivning, hvor f.eks. en offentlig myndighed skal stå for
en udskiftning af repræsentanten, skaber imidlertid en række
vanskeligheder, f.eks. hvis det ikke er muligt at finde en al-
ternativ repræsentant, når der skal træffes beslutning om re-
præsentantens aflønning samt spørgsmål om statens erstat-
ningsansvar over for investorerne m.v.
Obligationsejeres mulighed for at sagsøge repræsentanten
i henhold til de indgåede vilkår og aftaler samt i tilfælde af
brud på de generelle krav stillet til repræsentanten i denne
lov er ikke nærmere reguleret i forslaget, men følger de al-
mindelige procesretlige og erstatningsretlige regler.
2.2.3.2 Anvendelse af repræsentanter i forbindelse med
andre kollektive gældsforhold
Det præciseres i lovforslaget, at det også er muligt at stille
pant overfor fuldmægtige og andre repræsentanter for långi-
vere i andre kollektive gældsforhold. Dvs. at en repræsen-
tant også vil kunne udpeges som panthaver på vegne af lån-
giverne i kollektive gældsforhold som f.eks. syndikerede lån
eller såkaldte Club lån.
Syndikerede lån er større lån til virksomheder med et stort
antal långivere, hvor der i lighed med obligationer kan fore-
komme hyppige overdragelser mellem långiverne. Club lån
har et mere begrænset antal långivere, typisk 2 til 9, hvor
udskiftning i kredsen af långivere ikke forekommer nær så
hyppigt.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der i denne type af
kollektive gældsforhold gør sig de samme udfordringer gæl-
dende som i forhold til erhvervsobligationer i forhold til
håndtering af sikringsakter ved udskiftning i långiverkred-
sen, se ovenfor under pkt. 3.1.1. I dag lader långiverne sig
ofte repræsentere ved en såkaldt security agent, der holder
pant på vegne af alle långivere. Med forslaget kommer det
til eksplicit at fremgå af en lovbestemmelse, at sådanne
agenter/fuldmægtige kan holde pant på vegne af flere, skif-
tende långivere.
Lovforslaget tilsigter ikke at gøre udtømmende op med
muligheden for at anvende repræsentanter i relation til sik-
kerhedsstillelsessituationer, hvor parterne ønsker, at pant
stilles over for en repræsentant/en fuldmægtig el. lign. Med
lovforslaget sikres der alene klarhed om, at der i kollektive
gældsforhold kan anvendes en repræsentant/fuldmægtig, og
at denne i så fald er tillagt en beføjelse til at holde pant på
långivernes vegne.
I modsætning til anvendelse af repræsentanter i forbindel-
se med obligationsudstedelse, hvor der stilles krav til obliga-
tionsudstedelsen tilknytning til Danmark, jf. 1, opstilles der
ikke særlige krav til låneforholdets tilknytning til Danmark.
Anvendelse af muligheden for at stille pant overfor en re-
præsentant vil imidlertid alene være relevant i de tilfælde,
hvor de aktiver, der stilles sikkerhed med, kan registreres
mv. i Danmark.
Det bemærkes endvidere, at der i forhold til repræsentan-
ter, der anvendes i kollektive gældsforhold, ikke stilles sær-
lige krav til repræsentanten, herunder krav om registrering.
2.3. Adgang til at andre end låntagerne i
realkreditaktieselskabet kan udøve indflydelse på den
forening, der ejer realkreditselskabet
2.3.1. Gældende ret
Ifølge § 216, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed
er det låntagerne i realkreditaktieselskabet og indehaverne af
realkreditobligationer og andre værdipapirer udstedt af real-
kreditaktieselskabet, der hver vælger et eller flere medlem-
mer af bestyrelsen til den fond eller forening, der ejer real-
kreditaktieselskabet.
Endvidere fremgår det af reglerne, at medlemmer valgt af
låntagerne og indehaverne af realkreditobligationer og andre
23
værdipapirer tilsammen skal udgøre mere end halvdelen af
bestyrelsen i fonden eller foreningen. Medlemmer valgt af
indehaverne af realkreditobligationer og andre værdipapirer
kan ikke udgøre mere end halvdelen af bestyrelsen i fonden
eller foreningen.
2.3.2. Baggrunden for forslaget
Den nuværende bestemmelse i § 216, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed tilsigter, at såvel låntagere som obligati-
onsejere i realkreditaktieselskabet er repræsenteret i besty-
relsen for de fonde og foreninger, som efter en omdannelse
af et realkreditinstitut til et aktieselskab ejer aktierne i dette
selskab. Bestemmelsen sikrer, at låntagerne og indehaverne
af realkreditobligationer og andre værdipapirer, herunder
SDO og SDRO, altid vil have bestemmende indflydelse i
fonden eller foreningen, der ejer realkreditaktieselskabet.
Bestemmelsen forhindrer samtidig, at repræsentanter for ob-
ligationsejerne udgør mere end halvdelen af bestyrelsen,
men udelukker ikke, at repræsentanter for låntagerne udgør
mere end halvdelen af bestyrelsen. Baggrunden herfor er, at
dansk realkredit historisk har været domineret af kreditfor-
eninger, hvor låntagerrepræsentanter har været dominerende
i bestyrelsen.
Realkreditinstitutterne har over årene udviklet sig, og de-
res forretningsomfang og organisation har ændret sig i takt
hermed. Dette indebærer, at realkreditinstituttet i dag kan
være en del af en koncern, hvor realkreditvirksomheden er
èn blandt flere aktiviteter. Foreningen, der ejer realkreditak-
tieselskabet, kan dermed være moderselskab for flere finan-
sielle virksomheder, der har kundegrupper, som kan sam-
menlignes med låntagerne i realkreditaktieselskabet.
Foreningen kan lade andre end låntagerne og obligations-
ejerne i realkreditaktieselskabet vælge medlemmer til for-
eningens bestyrelse, men som bestemmelsen er udformet i
dag, kræves det, at mindst halvdelen af bestyrelsesmedlem-
merne vælges af låntagerne og obligationsejerne i realkredit-
aktieselskabet.
Foreningen kan f.eks. have mulighed for at optage andre
kundegrupper end låntagerne i realkreditaktieselskabet som
medlemmer af foreningen.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at andre kundegrupper li-
geledes kan få mulighed for at få indflydelse og rettigheder i
foreningen på lige fod med låntagerne i realkreditaktiesel-
skabet.
Fonde har ikke medlemmer på samme måde som forenin-
ger, og det er derfor ikke umiddelbart muligt at gennemføre
den samme ændring for fonde.
2.3.3. Forslagets indhold
Lov om finansiel virksomhed foreslås ændret således, at
det fremover udover låntagerne i realkreditaktieselskabet
også er medlemmerne af foreningen, der kan udøve indfly-
delse på foreningen og vælge medlemmer til dennes besty-
relse. Ændringen vil åbne mulighed for en udvidelse af med-
lemsdemokratiet til andre kundegrupper end låntagerne i re-
alkreditaktieselskabet.
2.4. Indførelse af definitioner i lov om finansiel virksomhed
af forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsikrings-
holdingvirksomhed
2.4.1. Gældende ret
Den gældende lov om finansiel virksomhed indeholder
alene en generel definition af finansielle holdingvirksomhe-
der, mens der ikke er særskilte definitioner af forsikrings-
holdingvirksomheder og blandede forsikringsholdingvirk-
somheder. Det har betydet, at forsikringsholdingvirksomhe-
der og blandede forsikringsholdingvirksomheder har skullet
opfylde kapitalkrav, som var gældende for pengeinstitutter.
2.4.2. Baggrunden for forslaget
Formålet med de to nye definitioner er at præcisere, i hvil-
ket omfang disse holdingvirksomheder er underlagt Finans-
tilsynets tilsyn og reglerne i lov om finansiel virksomhed, og
hvorvidt disse skal være omfattet af andre kapitalkrav end
pengeinstitutter.
Da Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af
27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikrings- og
genforsikringsselskaber i en forsikrings- eller genforsik-
ringsgruppe (kaldet forsikringsgruppedirektivet) blev imple-
menteret, blev der ikke sondret mellem finansielle holding-
virksomheder og visse koncerner med forsikringsselskaber.
Med dette forslag præciseres det, hvilke regler holdingvirk-
somheder med forsikringsselskaber er underlagt. Dette for-
slag vil indebære lettede byrder for forsikringsgrupperne.
2.4.3. Forslagets indhold
Med lovforslaget skal der fremover differentieres mellem
finansielle holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirk-
somheder og blandede forsikringsholdingvirksomheder.
Forskellen mellem forsikringsholdingvirksomheder og blan-
dede forsikringsholdingvirksomheder er primært, at før-
stnævnte har som hovedformål at eje dattervirksomheder,
der hovedsageligt er forsikringsselskaber, mens sidstnævnte
ikke har dette hovedformål. De blandede forsikringsholding-
virksomheder vil kun i begrænset omfang være underlagt
reglerne i lov om finansiel virksomhed.
Forsikringsholdingvirksomheder skal, som det præciseres
med de foreslåede ændringer af kapitel 12 i lov om finansiel
virksomhed om »Koncernregler, konsolidering m.v.«, opfyl-
de de sædvanlige krav til forsikringsselskabers kapital og in-
dividuelt solvensbehov.
Det gøres desuden klarere, at blandede forsikringsholding-
virksomheder ikke skal overholde de solvenskrav og krav
om risikostyring, som fremgår af lov om finansiel virksom-
hed. De vil dog som det væsentligste være omfattet af regle-
rne om koncerninterne transaktioner.
2.5. Udvidelse af anvendelsesområdet for §§ 70 og 71 i lov
om finansiel virksomhed, så bestemmelserne også omfatter
finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somheder
2.5.1. Gældende ret
Lov om finansiel virksomhed indeholder krav til bestyrel-
sens overordnede og strategiske funktion i finansielle virk-
24
somheder. Dette omfatter en løbende stillingtagen til virk-
somhedens forretningsmæssige aktiviteter, risikoprofil mv.
Der gælder imidlertid ikke tilsvarende krav til bestyrelsen i
finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somheder for så vidt angår bestyrelsens overordnede og stra-
tegiske opgaver.
2.5.2. Baggrunden for forslaget
I lov om finansiel virksomhed gælder organisatoriske krav
og det ledelsesmæssige ansvar herfor ikke på koncernni-
veau.
Imidlertid følger det af såvel den Europæiske Bankmyn-
digheds retningslinjer vedrørende intern ledelse og »Insu-
rance Core Principles, Standards, Guidance and Assesment
Methodology« udstedt af International Association of Insu-
rance Supervisors (IAIS), at der bør gælde sådanne regler på
koncernniveau for finansielle holdingvirksomheder og for-
sikringsholdingvirksomheder.
2.5.3. Forslagets indhold
For at imødekomme de internationale krav foreslås det at
udvide bestemmelserne om bestyrelsens opgaver i § 70 og
kravene til virksomhedens indretning i § 71 i lov om finan-
siel virksomhed til også at omfatte finansielle holdingvirk-
somheder. Forslagets § 1, nr. 7, indfører samtidig en ny defi-
nition af forsikringsholdingvirksomhed, der ikke indeholdes
i definitionen af finansielle holdingvirksomheder i lovens §
5, stk. 1, nr. 10. Denne type holdingvirksomhed vil også
skulle være omfattet af bestemmelserne.
2.6. Beskyttelse af positioner taget på vegne af et
clearingmedlems kunder og aktiver overført til sikkerhed for
et clearingmedlems kundes positioner mod retsforfølgning
og omstødelse
2.6.1. Gældende ret
Centrale modparter (CCP´er) etableret i EU med tilknyt-
ning til de finansielle markeder er reguleret i Europa-Parla-
mentets og Rådets Forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli
2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transakti-
onsregistre (EMIR-forordningen). En CCP betegner en virk-
somhed, der intervenerer i en handel mellem to parter vedrø-
rende et finansielt instrument ved at indtræde som køber for
sælger og sælger for køber, jf. EMIR-forordningens artikel
2, nr. 1. Ved at indtræde i handlerne medvirker CCP’en til at
reducere den indbyrdes risiko mellem handlens oprindelige
parter. I dag er der CCP’er tilknyttet flere større finansielle
markeder herunder aktiemarkedet og derivatmarkedet. En
virksomhed kan etablere adgang til clearing via en CCP en-
ten som clearingmedlem hos CCP’en eller som kunde til et
andet CCP-clearingmedlem. Et clearingmedlem skal i over-
ensstemmelse med EMIR-forordningens artikel 2, nr. 14,
forstås, som et selskab, der deltager i en CCP, og som er an-
svarlig for at indfri de finansielle pligter, der følger af denne
deltagelse. En kunde til et clearingmedlem er i henhold til
EMIR-forordningen artikel 2, nr. 15, et selskab, der har ind-
gået et aftaleforhold med en CCP’s clearingmedlem, som gi-
ver dette selskab mulighed for at cleare dets transaktioner
med den pågældende CCP.
Med EMIR-forordningens artikel 4, stk. 1, pålægges alle
finansielle virksomheder og visse ikke-finansielle virksom-
heder at cleare alle tilstrækkeligt standardiserede OTC-deri-
vathandler (såkaldte »over the counter«-derivater) via en
CCP. Den nærmere definition af, hvilke standardiserede de-
rivater, som omfattes af kravet om central clearing vil blive
fastsat i en delegeret forordning, jf. artikel 5, stk. 2, i EMIR-
forordningen. Et eksempel på et OTC-derivat kan være en
differencekontrakt (’CFD’) baseret på prisudviklingen på en
enkelt underliggende aktie, uden at nogen af parterne i hand-
len nødvendigvis ejer aktien. For at påtage sig modpartsrisi-
koen i sådanne handler vil en CCP typisk kræve sikkerheds-
stillelse ved handlens indgåelse (initialmargin) og løbende
sikkerhedsstillelse i takt med, at markedsværdien på deriva-
tet ændres (variationmargin). Behovet for variationmargin
opgøres typisk dagligt, hvorefter det af CCP’en vurderes,
om der skal stilles yderligere sikkerhed til opfyldelse af kon-
trakten.
I EMIR-forordningens artikel 39, stk. 1, stilles der krav
om, at en CCP skal føre særskilte fortegnelser og konti, som
til enhver tid sætter den i stand til omgående på konti hos
CCP’en at skelne aktiver og positioner, som opbevares på
vegne af et givet clearingmedlem, fra aktiver og positioner,
som opbevares på vegne af ethvert andet clearingmedlem,
og fra dens egne aktiver. Efter forordningens artikel 39, stk.
2, skal en CCP tilbyde at føre særskilte fortegnelser og kon-
ti, som gør det muligt for de enkelte clearingmedlemmer på
konti hos CCP’en at skelne det pågældende medlems aktiver
og positioner fra dem, som opbevares på vegne af clearing-
medlemmets kunder. Endvidere følger det af forordningens
artikel 39, stk. 3, at en CCP skal tilbyde at føre særskilte for-
tegnelser og konti, som gør det muligt for de enkelte clea-
ringmedlemmer på konti hos CPP’en at skelne aktiver og
positioner, som opbevares på vegne af en kunde, fra dem,
som opbevares på vegne af andre kunder. I EMIR-forord-
ningens artikel 39, stk. 4, stilles der krav om, at et clearing-
medlem hos en CCP skal føre særskilte fortegnelser og kon-
ti, som sætter clearingmedlemmet i stand til både på konti
hos CCP’en og på sine egne konti at skelne sine aktiver og
positioner fra de aktiver og positioner, som opbevares hos
CCP’en på vegne af clearingmedlemmets kunder. EMIR-
forordningens artikel 39, stk. 9, fastsætter, at kravet om at
kunne skelne aktiver og positioner på konti hos CCP’en er
opfyldt, hvis a) aktiver og positioner registreres på særskilte
konti, b) netting af positioner, der er registreret på forskelli-
ge konti forhindres og c) aktiver, der dækker positioner regi-
streret på én konto, ikke eksponeres for tab i forbindelse
med positioner registreret på en anden konto. De førte for-
tegnelser og konti kan anvendes til at identificere clearing-
medlemmets kunders positioner og aktiver til sikkerhed for
disse positioner.
Det følger af forordningens artikel 48, stk. 5 og 6, at når
der er opført aktiver og positioner i en CCP’s fortegnelser
og konti i overensstemmelse med EMIR-forordningens arti-
kel 39, stk. 2 og stk. 3, som tilhører et misligholdende clea-
ringmedlems kunder, da skal en CCP som minimum aftale-
mæssigt forpligte sig til på kundens anmodning og uden det
25
misligholdende clearingmedlems samtykke at udløse proce-
durer for overførsel af clearingmedlemmets kunders positio-
ner og de aktiver, som er overført til sikkerhed for disse po-
sitioner til et andet clearingmedlem. Det andet clearingmed-
lem er dog kun forpligtet til at overtage disse positioner,
hvis der forud for clearingmedlemmets konkurs eller mislig-
holdelse er indgået en aftale med kunden herom. Hvis over-
førslen til det andet clearingmedlem af en eller anden årsag
ikke har fundet sted inden for en forud fastsat overførselspe-
riode, der fremgår af det andet clearingmedlems forretnings-
orden, kan CCP’en træffe alle de foranstaltninger, der er til-
ladt i henhold til dens forretningsorden, til aktivt at styre si-
ne risici i forbindelse med disse positioner, herunder realise-
re de aktiver og positioner, som det misligholdende clea-
ringmedlem opbevarer på vegne af sine kunder.
2.6.2. Baggrunden for forslaget
Med clearingforpligtelsen i EMIR-forordningen forventes
der en kraftig stigning i omfanget af CCP-clearede OTC-de-
rivathandler, men kun de færreste virksomheder, der skal
etablere adgang til CCP-clearing forventes at ville ansøge
om medlemskab af CCP’er. Hovedparten af virksomheder
forventes at etablere adgang til clearing via en central mod-
part ved at indgå et clearingarrangement som kunde med et
eksisterende clearingmedlem.
Ved en CCP forstås en juridisk person, der intervenerer
mellem modparterne i aftaler, som handles på et eller flere
finansielle markeder, og bliver køber over for enhver sælger
og sælger over for enhver køber, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 1, i
EMIR-forordningen.
Clearingmedlemmer skal i overensstemmelse med EMIR-
forordningens artikel 2, nr. 14, forstås som et selskab, der
deltager i en CCP, og som er ansvarlig for at indfri de finan-
sielle pligter, der følger af denne deltagelse.
En kunde til et clearingmedlem er i henhold til EMIR-for-
ordningen artikel 2, nr. 15, et selskab, der har indgået et af-
taleforhold med en CCP’s clearingmedlem, som giver dette
selskab mulighed for at cleare dets transaktioner med den
pågældende CCP.
På de finansielle markeder anses en position, som en bin-
dende forpligtelse til at købe eller sælge en given mængde af
eksempelvist et finansielt instrument. Positioner kan tages i
eksempelvis derivater, værdipapirer og pengemarkedsinstru-
menter. I det følgende omfatter positioner de af kunden ind-
gåede kontrakter, som cleares via en CCP.
Ved aktiver forstås sikkerhedsstillelse med henblik på af-
dækning af positioner. Aktiver omfatter retten til overførsel
af aktiver svarende til denne sikkerhedsstillelse eller prove-
nuet ved realisering af enhver form for sikkerhedsstillelse,
men ikke bidrag til CCP’ens misligholdelsesfond jf. EMIR-
forordningens artikel 39, stk. 10. En misligholdelsesfond er
en art kapitalberedskab, som en CCP skal oparbejde udover
dens egenkapital ved bidrag fra clearingmedlemmerne.
For at begrænse dens krediteksponering opkræver en CCP
en særlig form for sikkerhedsstillelse fra sine medlemmer
kaldet ’margin’. Den margin CCP’en opkræver omfatter
som minimum initialmargin og variationsmargin.
Initialmargin er et beløb, som opkræves i forbindelse med
indgåelse af kontrakten for at sikre den senere opfyldelse af
kontrakten. Initialmargin er i relation til EMIR-forordningen
defineret i artikel 1, stk. 1, nr. 5, i Kommissionens Delegere-
de Forordning nr. 153/2013 af 19. december 2012 om ud-
bygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 648/2012 af 4. juli 2012 for så vidt angår regulerings-
mæssige tekniske standarder for krav for centrale modparter
defineret som den margin, CCP’en opkræver til dækning af
potentiel fremtidig eksponering over for clearingmedlem-
mer, der leverer marginen i intervallet mellem den sidste
marginopkrævning og lukning af positioner efter et clearing-
medlems misligholdelse.
Ved variationmargin forstås den margin, der opkræves el-
ler udbetales, for at afspejle aktuelle eksponeringer som føl-
ge af faktiske ændringer i markedsprisen på den position
som kunden clearer via CCP’en, jf. artikel 1, stk. 1, nr. 6, i
Kommissionens Delegerede Forordning nr. 153/2013 af 19.
december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 for så
vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav
for centrale modparter.
Et eksempel på et OTC-derivat kan være en difference-
kontrakt (’CFD’) baseret på prisudviklingen på en enkelt un-
derliggende aktie, uden at nogen af parterne i handlen nød-
vendigvis ejer aktien. For at påtage sig modpartsrisikoen i
sådanne handler vil en CCP typisk kræve sikkerhedsstillelse
ved handlens indgåelse (initialmargin) og løbende sikker-
hedsstillelse i takt med, at markedsværdien på derivatet æn-
dres (variationmargin). Behovet for variationmargin opgøres
typisk dagligt, hvorefter det af CCP’en vurderes, om der
skal stilles yderligere sikkerhed til opfyldelse af kontrakten.
EMIR-forordningen muliggør, at et clearing-arrangement
kan opbygges efter to forskellige kontraktmodeller. Under
den såkaldte fuldmægtigmodel, er CCP’en og kunden parter
i den samme transaktion, mens clearingmedlemmet fungerer
som fuldmægtig for kunden. Under den såkaldte principal-
model, er CCP’en og kunden part i to forskellige transaktio-
ner med clearingmedlemmet som modpart. Selvom de posi-
tioner, som et clearingmedlem opbevarer hos CCP’en på
vegne af dets kunder og de aktiver, som clearingmedlemmet
har overdraget til sikkerhed for disse positioner, er behørigt
adskilt fra clearingmedlemmets egne konti og opført som til-
hørende clearingmedlemmets kunder, har kunden under
principalmodellen ikke et direkte krav overfor CCP’en til
disse positioner og aktiver forud for clearingmedlemmets
konkurs eller misligholdelse. I tilfælde af clearingmedlem-
mets konkurs eller misligholdelse sikres kundens rettigheder
over disse positioner og aktiver gennem en særlig overdra-
gelsesaftale mellem kunden og clearingmedlemmet, som og-
så CCP’en er part i. Aftalen forpligter CCP’en til så vidt
muligt at følge kundens anvisninger i tilfælde af clearing-
medlemmets konkurs eller misligholdelse. Kunden kan ek-
sempelvis anvise, at CCP’en overfører de ovenfornævnte
positioner og aktiver til et andet clearingmedlem udpeget af
kunden.
26
I tilfælde af et clearingmedlems misligholdelse kan der
opstå spørgsmål om, hvorvidt et clearingmedlems kreditorer
kan gøre positioner, som clearingmedlemmet opbevarer på
vegne af dets kunder hos CCP’en og aktiver til sikring af
disse positioner, til genstand for retsforfølgning, og om disse
vil indgå i et clearingmedlems eventuelle konkursbo. Der
vurderes således at være risiko for, at der kan opstå tvivl om
EMIR-forordningens forudsætning om, at positioner og akti-
ver, der er overført til en CCP til sikkerhed for en kundes
positioner, skal kunne overføres til et andet clearingmedlem
uden om clearingmedlemmets eventuelle konkursbo jf. arti-
kel 48, stk. 5 og 6. Erhverver kunden rettigheder til disse po-
sitioner og aktiver i tiden op til clearingmedlemmets kon-
kurs, vil der endvidere være risiko for, at der kan ske omstø-
delse efter konkurslovens regler.
Det fremgår af EMIR-forordningens præambel 64, at kra-
vene i forordningen om adskillelse og overførelse af kunders
positioner og aktiver bør have forrang for modstridende lo-
ve, retsforskrifter og administrative bestemmelser i med-
lemsstaterne, som forhindrer parterne i at opfylde dem.
Etablering af clearingarrangementet og deraf følgende over-
førsel af initial- og variationmargin fra kunden til clearing-
medlemmet og fra clearingmedlemmet til CCP’en sker som
en del de procedurer, der gennemføres efter en derivatkon-
trakt er aftalt mellem de oprindelige to parter. Der vil derfor
være en høj grad af samtidighed imellem overførsel af akti-
ver fra kunden til clearingmedlemmet og fra clearingmed-
lemmet til CCP’en. Samtidigheden kan endvidere bestå i, at
clearingmedlemmet overfører aktiver til sikkerhed hos
CCP’en for kundens positioner, hvorefter clearingmedlem-
met opnår et krav imod kunden for disse sikkerheder.
Mange danske virksomheder er allerede nu i gang med at
etablere clearingarrangementer med eksisterende clearing-
medlemmer. Så længe der ikke er tilstrækkelig klarhed om,
hvorvidt de danske regler understøtter EMIR-forordningens
forudsætning om sikring af clearingmedlemmers kunder
mod konsekvenserne af, at et clearingmedlem tages under
konkurs eller, at clearingmedlemmets kreditorer iværksætter
retsforfølgning mod clearingmedlemmet, vil de danske virk-
somheder være nødsaget til at benytte udenlandske finan-
sielle institutioner, som tilbyder kundeclearing, hvor de
overførte aktiver utvivlsomt er beskyttet mod retsforfølg-
ning fra clearingmedlemmets kreditorer. Engelske og tyske
finansielle institutioner har allerede nu adgang til at tilbyde
kundeclearingservices på disse vilkår. Forretningsområdet
for kundeclearing risikerer derfor at blive overført til kon-
kurrerende finansielle institutioner i nabolandene.
2.6.3. Forslagets indhold
En CCP kan i tilfælde af, at den clearer transaktioner på
vegne af dets clearingmedlemmers kunder strukturere sin
virksomhed på en sådan måde, at kunden anses som ejer af
positioner og aktiver, som et clearingmedlem opbevarer på
vegne af dets kunder. Denne struktur kaldes ’fuldmægtig-
modellen’, da CCP’en anser clearingmedlemmet som fuld-
mægtig for kunden. I givet fald vil kunde-clearingarrange-
mentet bestå af én transaktion mellem kunden og CCP’en.
CCP’en anser kunden som ejer af de positioner, der opbeva-
res af clearingmedlemmet hos CCP’en på vegne af kunden
og kunden er forpligtet til at stille margin direkte overfor
CCP’en.
En CCP kan imidlertid også vælge, at strukturere dens
kundeclearingvirksomhed på en sådan måde, at den betrag-
ter clearingmedlemmet og ikke kunden, som ejer af de posi-
tioner og aktiver, der opbevares af clearingmedlemmet hos
CCP’en på vegne af clearingmedlemmets kunder. Denne
struktur kaldes ’principalmodellen’. I givet fald vil kunde-
clearingarrangementet bestå af to uafhængige men identiske
transaktioner, i form af en transaktion mellem kunden og
clearingmedlemmet og en anden transaktion mellem clea-
ringmedlemmet og CCP’en. I transaktionen mellem clea-
ringmedlemmet og CCP’en, anser CCP’en clearingmedlem-
met som ejer af de positioner, der opbevares af clearingmed-
lemmet hos CCP’en på vegne af kunden og clearingmed-
lemmet er forpligtet til at stille margin direkte overfor
CCP’en. I transaktionen mellem clearingmedlemmet og
kunden, anses kunden som ejer af de positioner, der opbeva-
res hos clearingmedlemmet og kunden er forpligtet til at stil-
le margin overfor clearingmedlemmet. Der er endvidere un-
der denne model et krav om, at clearingmedlemmet ved ind-
gåelse af transaktionen med CCP’en skal angive, at der er
tale om en transaktion på vegne af en kunde, hvorefter posi-
tion og aktiver skal registreres på konti hos CCP’en som til-
hørende en kunde hos clearingmedlemmet.
Under principalmodellen vil kunden til sikkerhed for sit
krav i henhold til transaktionen få sikkerhed i det krav clea-
ringmedlemmet har på CCP’en i forhold til den pågældende
transaktion. Overdragelsen til sikkerhed for clearingmed-
lemmets krav på CCP’en til kunden forventes at ville finde
sted i en overdragelsesaftale eller tilsvarende, som CCP’en
sædvanligvis også tiltræder. Gennem CCP’ens tiltrædelse af
overdragelsesaftalen, får CCP’en meddelelse om, at der er
sket overdragelse af clearingmedlemmets krav. På kundens
konto vil der løbende ske afvikling af den pågældendes po-
sitioner og dermed tilbagelevering af overskydende beløb,
når en position er lukket samt etablering af nye positioner,
som skal cleares via kontoen. Det krav kunden får sikkerhed
i, kan både bestå af eksisterende positioner og aktiver til sik-
kerhed herfor, men forventes i de fleste tilfælde at ville be-
stå af clearingmedlemmets krav på et overskydende beløb
efter endelig afregning af de positioner og aktiver, som clea-
ringmedlemmet opbevarer hos CCP’en på vegne af kunden.
Sikkerhedsstillelsen vil blive registreret hos CCP’en på de
relevante kundekonti.
For at sikre at der i overensstemmelse med forordningens
forudsætninger ikke kan opstå tvivl om, at positioner som et
clearingmedlem tager på vegne af dets kunder hos en central
modpart og aktiver tilhørende et clearingmedlem, som med-
lemmet har overdraget til en CCP til sikkerhed for kunders
positioner, ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning fra
clearingmedlemmets kreditorer, foreslås der indsat en regel
herom i værdipapirhandelslovens § 57 f. Der har i praksis
været tvivl om, hvorvidt clearingmedlemmets kreditorer un-
der en fuldmægtigmodel på samme vis som via en principal-
model kunne foretage retsforfølgning imod de aktiver, som
27
clearingmedlemmet har overført til sikkerhed for positioner
på vegne af en kunde. Bestemmelsen finder anvendelse uan-
set om et clearingarrangement er indgået efter fuldmægtig-
modellen eller efter principalmodellen. Bestemmelsen vil
dog primært have betydning hvor principalmodellen anven-
des, idet clearingmedlemmet i fuldmægtigmodellen ikke får
ejerskab til de positioner m.v., som clearingmedlemmet
overfører til CCP’en på kundens vegne. Det foreslås endvi-
dere for at sikre der ikke sker en udhuling af de aktiver der
er overført som led i et clearingarrangement, at kreditorfor-
følgning generelt afskæres i relation til aktiver og positioner
registreret hos en CCP som tilhørende et clearingmedlems
kunder, og ikke kun retsforfølgning i den situation, hvor et
clearingmedlem er i misligholdelse.
Sikringsakten i relation til simple fordringer vil være de-
nunciation, jf. § 31 i gældsbrevsloven. Sikringsakten anses
som opfyldt, når CCP’en har fået underretning om overdra-
gelsen.
Sikringsakten i relation til pant i positioner og aktiver vil
være rådighedsberøvelse. Som følge heraf vil det være et
krav, at clearingmedlemmet efter overdragelsen ikke må ha-
ve haft adgang til at disponere over aktiverne. Det forventes,
at sikkerhedsstillelse fra clearingmedlemmet følger de ret-
ningslinjer, som CCP’en udsteder for løbende sikkerheds-
stillelse. Herved anses rådighedsberøvelsen som effektivt
varetaget uanset kunden ikke har løbende adgang til at føre
kontrol med indestående på konti hos CCP’en. Er positioner
og aktiver, som et misligholdende clearingmedlem opbeva-
rer hos en CCP på vegne af dets kunder, overdraget (tilbage)
til kunden enten som ejer eller som transporthaver kan der
opstå en prioritetskonflikt mellem clearingmedlemmets kun-
der og clearingmedlemmets øvrige kreditorer. En sådan lø-
bende udveksling af midler imellem clearingmedlemmet og
CCP’en anses for omfattet af CCP’en retningslinjer og kan
derfor ikke anses som fundament for kundens manglende
opretholdelse af rådighedsberøvelsen.
Hvis en kundes erhvervelse af rettigheder over de oven-
fornævnte positioner og aktiver sker i tiden op til clearing-
medlemmets konkurs, vil der endvidere være risiko for, at
der kan ske omstødelse efter konkurslovens regler. Opgørel-
sen af clearingmedlemmets krav på CCP’en vil således først
kunne ske på tidspunktet for gennemførelse af misligholdel-
sesprocedurer i relation til de i stk. 1 nævnte positioner og
aktiver, jf. forordningens artikel 48, stk. 7, og der foreslås
derfor indsat en bestemmelse i stk. 2 om, at en kundes beret-
tigelse til de i stk. 1 nævnte positioner og aktiver ikke kan
omstødes efter konkurslovens regler, hvis erhvervelsen er
sket under omstændigheder, som konkret fremstod som or-
dinære.
2.7. Ophævelse af begrænsningerne for anvendelse af lån
ydet til mikrovirksomheder og små virksomheder
2.7.1. Gældende ret
Ifølge lov om værdipapirhandel m.v. kan lån ydet til for-
brugere, som defineret i artikel 3, litra a, i direktiv
2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af
Rådets direktiv 87/102/EØF, eller en mikrovirksomhed eller
lille virksomhed, som defineret i artikel 1 og artikel 2, stk. 2
og 3, i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF,
kun anvendes til finansiel sikkerhedsstillelse, hvis enten sik-
kerhedsstiller eller sikkerhedshaver er en centralbank.
Bestemmelsen er indsat i § 58 f, stk. 2, 2 pkt., i lov om
værdipapirhandel m.v. ved implementeringen af direktiv
2009/44/EF om ændring af direktiv 98/26/EF om endelig af-
regning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssyste-
mer og direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikker-
hedsstillelse for så vidt angår forbundne systemer og gælds-
fordringer (ændring af finality- og collateraldirektiverne).
Med ændringsdirektivet blev det muligt at anvende gælds-
fordringer til finansiel sikkerhedsstillelse. Direktivet inde-
holder i artikel 2, stk. 4, litra d, en mulighed for, at en med-
lemsstat kan bestemme, at gældsfordringer, hvor debitor er
en forbruger eller en mikrovirksomhed eller lille virksom-
hed, ikke er omfattet af reglerne om finansiel sikkerhedsstil-
lelse. Dog kan undtagelsen ikke udstrækkes til at gælde i til-
fælde, hvor sikkerhedshaveren eller sikkerhedsstilleren er en
centralbank. Danmark valgte ved implementeringen af æn-
dringsdirektivet kun at lade adgangen gælde i forhold til
centralbanker.
2.7.2. Baggrunden for forslaget
Udvalget om erhvervsobligationer som finansieringskilde
for små og mellemstore virksomheder, der blev nedsat af Er-
hvervs- og Vækstministeren, udgav i november 2012 en rap-
port indeholdende en række anbefalinger til fremme af et
marked for erhvervsobligationer som supplement til virk-
somhedernes traditionelle finansieringskilder.
2.7.3. Forslagets indhold
Med forslaget ophæves den gældende begrænsning i § 58
f, stk. 2, 2. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. Bankerne
får herefter mulighed for at anvende lån som sikkerhedsstil-
lelse, hvor debitor på lånet er en mikrovirksomhed, en lille
virksomhed eller en forbruger, også i de tilfælde, hvor sik-
kerhedshaveren eller sikkerhedsstilleren på lånet er andre
end en centralbank.
Den foreslåede ændring udvider den nuværende begræn-
sede adgang for banker til at anvende lån, hvor debitor er en
mikrovirksomhed, en lille virksomhed eller en forbruger,
som finansiel sikkerhedsstillelse til at omfatte sikkerheds-
stillelse, hvor sikkerhedshaveren eller sikkerhedsstilleren er
andre end en centralbank.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forslaget om anvendelse af repræsentanter ved udstedelse
af erhvervsobligationer pålægger Finanstilsynet en opgave
med at registrere selskaber, der agerer som repræsentanter i
forbindelse med en dansk obligationsudstedelse. Forslaget
har ikke at finansielle konsekvenser for det offentlige, da
udgifterne forbundet hermed foreslås finansieret af gebyrer
pålagt finanssektoren, som det er normal praksis for Finans-
tilsynet. Udgifterne udgør 0,2 mio. kr. i 2014 og 0,1 mio. kr.
i de efterfølgende år.
28
Forslaget om indførelse af regler om refinansieringsregi-
ster pålægger Finanstilsynet en opgave med at godkende
pengeinstitutter til at oprette refinansieringsregistre samt at
føre tilsyn med disse registre. Udgifterne udgør 2,8 mio. kr.
i 2014 og 1,8 mio. kr. i 2015, 1,5 mio. kr. i de efterfølgende
år for at falde til 1,4 mio. kr. i 2019. Forslaget har ikke fi-
nansielle konsekvenser for det offentlige, da udgifterne for-
bundet hermed foreslås finansieret af gebyrer pålagt finans-
sektoren, som det er normal praksis for Finanstilsynet.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget om anvendelse af repræsentanter ved udstedelse
af erhvervsobligationer forventes at lette virksomhedernes
adgang til finansiering. Derudover forventes forslaget at på-
føre finanssektoren udgifter i form af 0,2 mio. kr. i 2014 og
0,1 mio. kr. i de efterfølgende år i form af øgede gebyrer til
Finanstilsynet.
Forslaget om indførelse af regler om refinansieringsregi-
ster forventes at lette virksomhedernes adgang til finansie-
ring. Derudover forventes forslaget at påføre finanssektoren
udgifter i form af 2,8 mio. kr. i 2014 og 1,8 mio. kr. i 2015,
1,5 mio. kr. i de efterfølgende år for at falde til 1,4 mio. kr. i
2019 i form af øgede gebyrer til Finanstilsynet.
Forslaget om ophævelse af begrænsningerne for anvendel-
se af lån ydet til mikrovirksomheder og små virksomheder i
lov om værdipapirhandel m.v., er en del af forslagene fra
Udvalget om erhvervsobligationer som finansieringskilde
for små og mellemstore virksomheder og forventes at have
positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
For så vidt angår forsikringsholdingvirksomheder har for-
slaget positive administrative konsekvenser for disse virk-
somheder, da de fremover skal opgøre solvenskravet efter
forsikringsreglerne i stedet for som i dag efter bankreglerne.
Forslaget om indsættelse af en ny § 57 f i lov om værdipa-
pirhandel mv. forventes at have positive økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet af begrænset omfang, da forslaget
har til hensigt at sikre virksomhederne mod konsekvenserne
af, at et clearingmedlem tages under konkurs eller undergi-
ves anden insolvensbehandling.
Forslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Ef-
fektiv Regulering (TER) med henblik på en vurdering af,
om der skal foretages en måling af de administrative konse-
kvenser for erhvervslivet inden lovforslaget kan fremsættes.
Samlet vurderer TER, at forslaget ikke vil medføre admini-
strative byrder for virksomhederne på over 10.000 timer.
Der skal dermed ikke laves en ex ante undersøgelse af for-
slaget.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget om at indsætte definitioner af begreberne forsik-
ringsholdingvirksomhed og blandet forsikringsholdingvirk-
somhed i lov om finansiel virksomhed er afledt af Europa-
Parlamentets og rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober
1998 (med senere ændringer) om supplerende tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskaber i en forsikrings- eller
genforsikringsgruppe.
§ 58 f, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. implemente-
rer direktiv 2009/44/EF om ændring af direktiv 98/26/EF
om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapiraf-
viklingssystemer og direktiv 2002/47/EF om aftaler om fi-
nansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne syste-
mer og gældsfordringer (ændring af finality- og collateraldi-
rektiverne).
Forslaget, der har til hensigt at skabe klarhed over, at et
clearingmedlems positioner på vegne af dets kunder hos en
central modpart og aktiver tilhørende et clearingmedlem,
som medlemmet har overdraget til en CCP til sikkerhed for
disse positioner, ikke kan gøres til genstand for retsforfølg-
ning fra clearingmedlemmets kreditorer, er afledt af Europa-
Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 648/2012 af 4.
juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transak-
tionsregistre.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Amnesty International, Andelskassen, Ar-
bejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforenin-
gen, Danish Venture Capital and Private Equity Association,
Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dan-
marks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæg-
lerforening, Dansk Erhverv, Dansk Forening for Internatio-
nal Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk
Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd,
Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Danske Advoka-
ter, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dan-
ske Maritime, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske
Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerfor-
ening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen, Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revi-
sorer, Dommerfuldmægtigforeningen, Ejendomsforeningen,
FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og For-
sikringsAgenturer, FDIH – Foreningen for Distance- og In-
ternethandel, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshu-
set i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finansrådet
– Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrå-
det, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske For-
sikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Forenin-
gen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen af Offentlige
Anklagere, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikrings-
29
mæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),
Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Interca-
pital Scandinavia, GXG Markets A/S, HK-Landsklubben
Danmarks Domstole, HK-Landsklubben for Politiet, Hånd-
værksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-
tion (ISOBRO), Institut for Menneskerettigheder, Investe-
ringsForeningsRådet, ISACA Denmark Chapter, IT-bran-
chen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kri-
minalpolitisk Forening (KRIM), Kuratorforeningen, Køb-
mandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen for
Bæredygtigt Landbrug, Landsorganisationen i Danmark
(LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond
(LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Parcelhuse-
jernes Landsforening, Politiforbundet i Danmark, PostDan-
marks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkredit-
rådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers For-
ening, Regnskabsrådet, Retspolitisk Forening, Retssikker-
hedsfonden, Revisornævnet, Revisortilsynet, Rigsadvoka-
ten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Samtlige byretter, Skibs-
og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk Kriminalitet, Sø- og Handelsretten, Tele-
kommunikationsindustrien i Danmark, Vestre Landsret, VP
Securities A/S, Western Union, Østre Landsret, Færøernes
Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Grøn-
lands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland og Den
Europæiske Centralbank.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske og administrative konse-
kvenser for stat, kommuner og regioner
Finanstilsynet får en række yderligere op-
gaver som følge af lovforslaget. Finanstil-
synets merudgifter finansieres via gebyrer
fra den finansielle sektor.
Økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet
Forslaget bidrager bl.a. til at styrke virk-
somhedernes adgang til finansiering.
Den finansielle sektor pålægges gebyrer
på 4,4 mio. kr. i 2014, 2,7 mio. kr. i 2015
og 2,2 mio. kr. årligt derefter til dækning
af nye opgaver for Finanstilsynet.
Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke konsekvenser for
miljøet.
Lovforslaget har ikke konsekvenser for
miljøet.
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Lovforslaget har ikke administrative kon-
sekvenser for borgerne.
Lovforslaget har ikke administrative kon-
sekvenser for borgerne.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget bidrager til implementeringen af direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
(med senere ændringer) om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsikrings-
selskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe, direktiv 2009/44/EF om æn-
dring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapir-
afviklingssystemer og direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillel-
se for så vidt angår forbundne systemer og gældsfordringer (ændring af finality- og
collateraldirektiverne) og Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregi-
stre.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-3 (§ 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Ændringerne er konsekvensrettelser, der følger af forsla-
get til nye definitioner i § 5, stk. 1, nr. 13 og 14, i lov om
finansiel virksomhed.
Det præciseres, at der for forsikringsholdingvirksomheder
gælder samme regler som for finansielle holdingvirksomhe-
der, bortset fra § 124, stk. 2, nr. 1, og § 125, stk. 2, nr. 1, der
fortsat alene gælder for finansielle holdingvirksomheder.
Desuden skal både §§ 70 og 71 være gældende for finan-
sielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder. Der henvises herom til ændringerne af §§ 70 og 71 i
lovforslagets § 1, nr.16-20.
Til nr. 4 (§ 1, stk. 17, i lov om finansiel virksomhed)
Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af forslaget
til nye definitioner i § 5, stk. 1, nr. 13-14 og nr. 23.
Til nr. 5 (§ 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i lov om finansiel
virksomhed)
Med forslaget præciseres det, at såfremt de finansielle
virksomheder i holdingvirksomhedens koncern udelukkende
er forsikringsselskaber, vil denne holdingvirksomhed ikke
være en finansiel holdingvirksomhed efter definitionen i § 5,
stk. 1, nr. 10. Afhængig af de øvrige virksomheder i koncer-
nen vil holdingvirksomheden enten være en forsikringshol-
dingvirksomhed eller en blandet forsikringsholdingvirksom-
hed, jf. de nye definitioner i § 5, stk. 1, nr. 13 og 14. Æn-
dringen er en konsekvens af forslaget om at definere to nye
typer holdingvirksomhed på forsikringsområdet i § 5, stk. 1,
nr. 13-14.
30
Til nr. 6 (§ 5, stk. 1, nr. 10, litra b, i lov om finansiel
virksomhed)
Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af forslaget
til ændret formulering af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a. Der er ik-
ke tilsigtet nogen reel ændring af litra b, idet en virksomhed
fortsat kan være en finansiel holdingvirksomhed, hvis den er
omfattet af enten stk. 1, nr. 10, litra a, eller litra b.
Til nr. 7 (§ 5, stk. 1, nr. 13 og 14, i lov om finansiel
virksomhed)
Det foreslås at indføre forsikringsholdingvirksomhed som
et nyt begreb i § 5, stk. 1, nr. 13, i lov om finansiel virksom-
hed. Begrebet omfatter herefter modervirksomheder, hvis
hovedvirksomhed er at erhverve og besidde kapitalandele i
dattervirksomheder, som udelukkende eller hovedsagelig er
forsikrings- eller genforsikringsvirksomheder. Mindst én af
modervirksomhedens dattervirksomheder skal være en så-
dan forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed.
Med hovedvirksomhed menes, at der skal være tale om
hovedparten af holdingvirksomhedens aktiviteter, ikke ho-
vedparten af datterselskaberne. Ved udelukkende eller ho-
vedsageligt forstås, at enten hele aktiviteten eller langt stør-
stedelen af aktiviteten består i at eje kapitalandele i datter-
virksomheder, der er et af de i bestemmelsen omtalte forsik-
ringsselskaber. Hvorvidt dette er tilfældet vil i begge tilfæl-
de bero på en konkret vurdering.
Ved afgørelsen af, om der foreligger en forsikringshol-
dingvirksomhed, vil der bl.a. blive lagt vægt på, hvor stor en
andel af holdingvirksomhedens balance, der udgøres af dat-
tervirksomheder, som er forsikringsselskaber.
Desuden foreslås det at indføre blandet forsikringshol-
dingvirksomhed som nyt begreb i § 5, stk. 1, nr. 14, i lov om
finansiel virksomhed. Begrebet omfatter herefter en moder-
virksomhed, som ikke er en finansiel virksomhed, en forsik-
rings- eller genforsikringsvirksomhed fra tredjelande, en fi-
nansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirk-
somhed. Modervirksomheden skal have mindst én datter-
virksomhed, som er en forsikrings- eller genforsikringsvirk-
somhed.
En forsikringsholdingvirksomhed og en blandet forsik-
ringsholdingvirksomhed er ikke omfattet af definitionen på
en finansiel holdingvirksomhed i nr. 10.
Formålet med de to nye definitioner af holdingvirksomhe-
der er at præcisere, i hvilket omfang disse virksomheder er
underlagt Finanstilsynets tilsyn og reglerne i lov om finan-
siel virksomhed.
Da Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af
27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikrings- og
genforsikringsselskaber i en forsikrings- eller genforsik-
ringsgruppe (kaldet forsikringsgruppedirektivet) blev imple-
menteret, blev der ikke sondret mellem finansielle holding-
virksomheder og visse koncerner med forsikringsselskaber.
Med dette forslag justeres denne implementering, således at
det præciseres, hvilke regler holdingvirksomheder med for-
sikringsselskaber er underlagt.
Blandede forsikringsholdingvirksomheder vil kun være
underlagt få bestemmelser i lov om finansiel virksomhed.
Væsentligst er det, at de vil være omfattet af Finanstilsynets
hjemmel i § 181 til at fastsætte nærmere regler om koncer-
ninterne transaktioner, da dette følger af forsikringsgruppe-
direktivet. Finanstilsynets hjemmel til at udstede nærmere
regler om koncerninterne transaktioner vil således også om-
fatte transaktioner, der indgås mellem en finansiel virksom-
hed og en blandet forsikringsholdingvirksomhed som mo-
dervirksomhed.
Til nr. 8 (§ 5, stk. 1, nr. 23, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås at indføre formålsbestemt selskab som nyt be-
greb i lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 23, i lov om finansiel
virksomhed. Et formålsbestemt selskab er et selskab, hvis
væsentligste formål er at udstede værdipapirer eller på an-
den vis at skaffe finansiering til køb af aktiver indført i et re-
finansieringsregister og omfattet af § 152 p fra pengeinsti-
tutter med tilladelse fra Finanstilsynet til at oprette et refi-
nansieringsregister.
Dette skal ses i sammenhæng med de foreslåede regler om
at muliggøre, at pengeinstitutter kan oprette refinansierings-
registre med henblik på at foretage såkaldt sekuritisering,
dvs. udstedelse af værdipapirer med sikkerhed i puljer af
lån, kreditter og leasingkontrakter til erhvervsvirksomhed,
jf. § 1, nr. 28, i lovforslaget med tilhørende bemærkninger
samt lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.
I en sekuritisering vil aktiverne typisk sælges til et sel-
skab, hvis væsentligste formål er at købe aktiverne og finan-
siere købet ved udstedelse af obligationer eller andre værdi-
papirer eller ved optagelse af anden gæld.
Et formålsbestemt selskab er ikke en ny type juridisk en-
hed, da det karakteristiske ved det formålsbestemte selskab
er dets funktion i en refinansieringstransaktion. Et formåls-
bestemt selskab kan være organiseret i forskellige juridiske
enheder, f.eks. et aktieselskab, en kollektiv investeringsord-
ning for professionelle investorer under FAIF-lovgivningen,
organiseret f.eks. som en SIKAV eller værdipapirfond.
Definitionen af et formålsbestemt selskab anvendes bl.a. i
§ 152 k, stk. 1.
Til nr. 9 (§ 5, stk. 3, § 61 a, stk. 1, nr. 2, § 61 c, stk. 2, § 63,
stk. 4, og § 347, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at
visse virksomheder, der hidtil har været defineret som finan-
sielle holdingvirksomheder, fremover defineres som forsik-
ringsholdingvirksomhed. Disse holdingvirksomheder skal
være omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har væ-
ret omfattet af. Der henvises i øvrigt til de almindelige be-
mærkninger pkt. 2.4 samt til bemærkningerne til de foreslåe-
de definitioner i lov om finansiel virksomhed af forsikrings-
holdingvirksomhed og blandet forsikringsholdingvirksom-
hed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.
Til nr. 10 (§ 14, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af forslaget
til nye definitioner i § 5, stk. 1, nr. 13-14, i lov om finansiel
virksomhed. Der henvises i øvrigt til de almindelige be-
31
mærkninger pkt. 2.4 samt til bemærkningerne til de foreslåe-
de definitioner i lov om finansiel virksomhed af forsikrings-
holdingvirksomhed og blandet forsikringsholdingvirksom-
hed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.
Til nr. 11 (§ 43, stk. 1, § 61 c, stk. 2, § 63, stk. 2,§ 77 c, stk.
1, § 77 d, stk. 3, § 183, stk. 1, 1. pkt. og stk. 4, § 198, stk. 1,§
199, stk. 1, 1. pkt., og § 361, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel
virksomhed)
Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at
visse virksomheder, der hidtil har været defineret som finan-
sielle holdingvirksomheder, fremover defineres som forsik-
ringsholdingvirksomheder. Disse virksomheder skal være
omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været
omfattet af. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.4 samt til bemærkningerne til de foreslåede de-
finitioner i lov om finansiel virksomhed af forsikringshol-
dingvirksomhed og blandet forsikringsholdingvirksomhed,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.
Til nr. 12 (§ 61, stk. 1, 1. pkt., § 61 b, stk. 1, § 61 c, stk. 1, §
62, stk. 1, § 120, stk. 1, 1. pkt., § 199, stk. 2, § 373, stk. 3, og
§ 374, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at
visse virksomheder, der hidtil har været defineret som finan-
sielle holdingvirksomheder, fremover defineres som forsik-
ringsholdingvirksomheder. Disse virksomheder skal være
omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været
omfattet af. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.4 samt til bemærkningerne til de foreslåede de-
finitioner i lov om finansiel virksomhed af forsikringshol-
dingvirksomhed og blandet forsikringsholdingvirksomhed,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.
Til nr. 13 (§ 61 a, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel
virksomhed)
Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at
visse virksomheder, der hidtil har været defineret som finan-
sielle holdingvirksomheder, fremover defineres som forsik-
ringsholdingvirksomheder. Disse virksomheder skal være
omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været
omfattet af. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.4 samt til bemærkningerne til de foreslåede de-
finitioner i lov om finansiel virksomhed af forsikringshol-
dingvirksomhed og blandet forsikringsholdingvirksomhed,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.
Til nr. 14 (§ 63, stk. 1, 1. pkt., § 77 a, stk. 1, 1. pkt., og § 197
i lov om finansiel virksomhed)
Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at
visse virksomheder, der hidtil har været defineret som finan-
sielle holdingvirksomheder, fremover defineres som forsik-
ringsholdingvirksomheder. Disse virksomheder skal være
omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været
omfattet af. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.4 samt til bemærkningerne til de foreslåede de-
finitioner i lov om finansiel virksomhed af forsikringshol-
dingvirksomhed og blandet forsikringsholdingvirksomhed,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.
Til nr. 15 (§ 64, stk. 4, og § 77 c, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed)
Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at
visse virksomheder, der hidtil har været defineret som finan-
sielle holdingvirksomheder, fremover defineres som forsik-
ringsholdingvirksomheder. Disse virksomheder skal være
omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været
omfattet af. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.4 samt til bemærkningerne til de foreslåede de-
finitioner i lov om finansiel virksomhed af forsikringshol-
dingvirksomhed og blandet forsikringsholdingvirksomhed,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.
Til nr. 16 (§ 70, stk. 1 og 2, og § 71, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed)
Det foreslås, at finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder omfattes af reglerne i §§ 70 og 71
i lov om finansiel virksomhed.
§ 70 i lov om finansiel virksomhed indeholder krav til be-
styrelsens overordnede og strategiske funktion. Dette omfat-
ter en løbende stillingtagen til virksomhedens forretnings-
mæssige aktiviteter, risikoprofil mv. Samtidig indeholder
bestemmelsen krav til bestyrelsens fastlæggelse af retnings-
linjer til direktionen og til direktionens rapportering til be-
styrelsen om virksomhedens risici. Bestemmelsen fastlår
endvidere, at det er bestyrelsens ansvar at følge op på, om
risikoprofil og politikker følges i virksomheden, og at besty-
relsen har pligt til at træffe de nødvendige foranstaltninger,
hvis risikoprofilen ikke længere er ansvarlig for virksomhe-
den.
Disse opgaver er også relevante for finansielle holding-
virksomheder og forsikringsholdingvirksomheder, idet be-
styrelsen skal bidrage til at sikre, at risici kan identificeres
og styres, at lovgivningen kan overholdes på tværs af kon-
cernens selskaber, og at der kan tages stilling til, hvordan
selve holdingselskabet, herunder et forsikringsholdingsel-
skab, kan leve op til de gældende regler for holdingvirksom-
heden.
§ 71 i lov om finansiel virksomhed indeholder de overord-
nede krav til selve indretningen af en finansiel virksomhed.
Disse krav er i vidt omfang også relevante for finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder,
men intensiteten af kravene vil skulle afspejle aktiviteten i
den finansielle holdingvirksomhed og forsikringsholding-
virksomheden. Hvis virksomhedens eneste eller primære ak-
tivitet er at besidde kapitalandele i en finansiel virksomhed,
vil kravene til holdingvirksomhedens indretning være tilsva-
rende mere simple.
Den eksisterende hjemmel i §§ 70 og 71 i lov om finansiel
virksomhed til at stille krav om effektive former for virk-
somhedsstyring er udnyttet med udstedelse af bekendtgørel-
se om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. samt be-
kendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber
og tværgående pensionskasser. Bekendtgørelserne indehol-
der en række nærmere krav til indretningen af finansielle
virksomheder. Udgangspunktet er, at de virksomheder, der
er omfattet af bekendtgørelserne, der udstedes af Finanstil-
32
synet, skal leve op til alle kravene i bekendtgørelserne, men
at det afhænger af den enkelte virksomheds forhold, hvilke
foranstaltninger på grundlag af et proportionalitetsprincip
der skal til, for at kravet i bekendtgørelsen kan anses for op-
fyldt. Det er den finansielle holdingvirksomhed eller forsik-
ringsholdingvirksomheds bestyrelse og direktion, der beslut-
ter, hvilke foranstaltninger der er tilstrækkelige til, at virk-
somheden drives på betryggende vis, og at bestemmelserne
overholdes. Virksomhedens ledelse skal ved vurderingen af
hvilke foranstaltninger, der er nødvendige, tage udgangs-
punkt i virksomhedens forretningsmodel, herunder virksom-
hedens størrelse, kompleksiteten af virksomhedens aktivite-
ter og strukturen af den koncern, som virksomheden er en
del af.
Fokus for kravene til de finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomheder vil være på styring af ri-
sici forbundet med den enkelte virksomheds aktivitet. Da fi-
nansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somheder ikke nødvendigvis har aktiviteter, der kan begrun-
de en så detaljeret regulering, som er gældende for finansiel-
le virksomheder, vil Finanstilsynet foretage en vurdering af
hvilke af bekendtgørelsernes krav, der vil være relevante at
sætte i kraft for finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder.
Uanset at aktiviteterne i en finansiel holdingvirksomhed
og en forsikringsholdingvirksomhed ofte er mere afgrænse-
de end i en finansiel virksomhed, er det vigtigt, at den over-
ordnede og strategiske ledelse af virksomheden sker med
udgangspunkt i den forretningsmodel, som holdingvirksom-
hedens bestyrelse har valgt og de hertil hørende risici. En
holdingvirksomhed har som kapitalejer i en finansiel virk-
somhed betydelige muligheder for at påvirke aktiviteter og
risici i den finansielle virksomhed. Endvidere kan en finan-
siel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksom-
hed i vidt omfang få behov for at understøtte datterselskaber
økonomisk, særligt når det indgår i datterselskabernes kapi-
talberedskaber, at moderselskabet skal kunne bidrage med
supplerende finansiering. Derfor er det tillige væsentligt, at
holdingselskabets bestyrelse løbende sikrer sig, at virksom-
heden har det fornødne kapitalgrundlag i forhold til virk-
somhedens aktiviteter.
Ligeledes er det relevant at sikre, at bestyrelsen løbende
forholder sig til, om dens medlemmer har den fornødne vi-
den og erfaring til at sikre en forsvarlig drift af holdingvirk-
somheden. Det er i den forbindelse vigtigt, at bestyrelsen af-
dækker og håndterer de risici, der følger af samspillet mel-
lem datterselskabernes forretningsområder og disse forret-
ningsområders indflydelse på driften af holdingvirksomhe-
den. Hertil kommer, at en finansiel holdingvirksomhed eller
en forsikringsholdingvirksomhed som kapitalejer vil have
betydelig indflydelse på, hvem der kan vælges til bestyrel-
sen i den finansielle virksomhed. Det er derfor vigtigt, at
den finansielle holdingvirksomhed eller en forsikringshol-
dingvirksomheds bestyrelse har de fornødne kompetencer til
at vurdere den finansielle virksomheds forhold, så ledelsen i
den finansielle virksomhed har de påkrævede kompetencer.
Endelig er det vigtigt at sikre, at der sker en forsvarlig rap-
portering i forhold til alle de relevante ledelsesniveauer om
de risici, som den finansielle holdingvirksomhed eller for-
sikringsholdingvirksomheden udsættes for, hvad enten dette
sker som led i virksomhedens aktiviteter som kapitalejer i en
finansiel virksomhed eller i forhold til andre sideløbende ak-
tiviteter.
Med lovforslaget, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7, indføres
der nye definitioner af forsikringsholdingvirksomheder og
blandede forsikringsholdingvirksomheder. Forskellen mel-
lem de to er primært, at førstnævnte har som hovedformål at
eje dattervirksomheder, der hovedsageligt er forsikringssel-
skaber, mens sidstnævnte ikke har dette hovedformål. §§ 70
og 71 i lov om finansiel virksomhed foreslås ikke udstrakt
til også at omfatte de holdingvirksomheder, som er blandede
forsikringsholdingvirksomheder, da dette vil være for ind-
gribende.
Til nr. 17 (§ 70, stk. 2-5, i lov om finansiel virksomhed)
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 16,
hvorved anvendelsesområdet for §§ 70 og 71 i lov om finan-
siel virksomhed udvides til også at gælde finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags §
1, nr. 16.
Til nr. 18 (§ 70, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 16,
hvorved anvendelsesområdet for §§ 70 og 71 i lov om finan-
siel virksomhed udvides til også at gælde finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags §
1, nr. 16.
Til nr. 19 (§ 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 16,
hvorved anvendelsesområdet for §§ 70 og 71 i lov om finan-
siel virksomhed udvides til også at gælde finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags §
1, nr. 16.
Til nr. 20 (§ 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Ophævelsen af § 71, stk. 3, er en konsekvens af lovforsla-
gets § 1, nr. 16, hvorved alle numrene i stk. 1 finder anven-
delse for finansielle holdingvirksomheder
Til nr. 21 (§ 75, stk. 4, § 77 a, stk. 2, § 77 b, stk. 1, og § 345,
stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at
visse virksomheder, der hidtil har været defineret som finan-
sielle holdingvirksomheder, fremover defineres som forsik-
ringsholdingvirksomheder. Disse virksomheder skal være
omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været
omfattet af. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.4 samt til bemærkningerne til de foreslåede de-
finitioner i lov om finansiel virksomhed af forsikringshol-
dingvirksomhed og blandet forsikringsholdingvirksomhed,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.
33
Til nr. 22 (§ 77 a, stk. 3-5 og stk. 6, 1. pkt., og § 374, stk. 5, i
lov om finansiel virksomhed)
Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at
visse virksomheder, der hidtil har været defineret som finan-
sielle holdingvirksomheder, fremover defineres som forsik-
ringsholdingvirksomheder. Disse virksomheder skal være
omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været
omfattet af. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.4 samt til bemærkningerne til de foreslåede de-
finitioner i lov om finansiel virksomhed af forsikringshol-
dingvirksomhed og blandet forsikringsholdingvirksomhed,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.
Til nr. 23 (§ 77 d, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at
visse virksomheder, der hidtil har været defineret som finan-
sielle holdingvirksomheder, fremover defineres som forsik-
ringsholdingvirksomheder. Disse virksomheder skal være
omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været
omfattet af. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.4 samt til bemærkningerne til de foreslåede de-
finitioner i lov om finansiel virksomhed af forsikringshol-
dingvirksomhed og blandet forsikringsholdingvirksomhed,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.
Til nr. 24 (§ 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at
visse virksomheder, der hidtil har været defineret som finan-
sielle holdingvirksomheder, fremover defineres som forsik-
ringsholdingvirksomheder. Disse virksomheder skal være
omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været
omfattet af. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.4 samt til bemærkningerne til de foreslåede de-
finitioner i lov om finansiel virksomhed af forsikringshol-
dingvirksomhed og blandet forsikringsholdingvirksomhed,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.
Til nr. 25 (§ 117, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at
visse virksomheder, der hidtil har været defineret som finan-
sielle holdingvirksomheder, fremover defineres som forsik-
ringsholdingvirksomheder. Disse virksomheder skal være
omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været
omfattet af. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.4 samt til bemærkningerne til de foreslåede de-
finitioner i lov om finansiel virksomhed af forsikringshol-
dingvirksomhed og blandet forsikringsholdingvirksomhed,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.
Til nr. 26 (§ 120 a, stk. 1, 2. pkt., § 343 q, stk. 1, § 346, stk.
6, og § 347, stk. 1, 1.pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at
visse virksomheder, der hidtil har været defineret som finan-
sielle holdingvirksomheder, fremover defineres som forsik-
ringsholdingvirksomheder. Disse virksomheder skal være
omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været
omfattet af. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.4 samt til bemærkningerne til de foreslåede de-
finitioner i lov om finansiel virksomhed af forsikringshol-
dingvirksomhed og blandet forsikringsholdingvirksomhed,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.
Til nr. 27 (§ 145, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af forslaget
til nye definitioner i § 5, stk. 1, nr. 13-14, i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 28 (§§ 152 i-y i lov om finansiel virksomhed)
§ 152 i
Det følger af stk. 1, at Finanstilsynet kan tillade, at penge-
institutter kan oprette et refinansieringsregister.
Det følger af stk. 2, at pengeinstituttet i forbindelse med
ansøgning om tilladelse om oprettelse af et refinansierings-
register skal redegøre for, at det har en organisation, der kan
håndtere opgaven med at føre og opretholde et refinansie-
ringsregister. Det vil bl.a. indebære, at der skal redegøres
for, at instituttet har allokeret tilstrækkelige og kvalificerede
ressourcer til opgaven, at bestyrelsen har udarbejdet en in-
struks til direktionen vedrørende refinansieringsregisteret,
og at der er en forsvarlig organisation, driftsplaner, forret-
ningsgange, kontrol samt revisorerklæring om, at revisor ik-
ke på baggrund af en gennemgang af pengeinstituttets plan-
lagte organisering og forretningsgange, herunder dokumen-
terne i § 152 i, stk. 2, nr. 1-4, har fundet grund til at antage,
at pengeinstituttets organisation, personale- og it-mæssige
ressourcer er utilstrækkelige til at føre og opretholde refi-
nansieringsregisteret i overensstemmelse med kravene her-
til, således at opgaven varetages på en betryggende måde.
For lignende bestemmelser om hensynet til tilstrækkelig or-
ganisation og nødvendige ressourcer henvises til §§ 70-72 i
lov om finansiel virksomhed.
De ressourcemæssige krav til førelsen af registeret kan va-
riere og bl.a. være afhængig af typen af aktiver, der indføres
i registeret og dermed pengeinstituttets konkrete anvendelse
af registeret. F.eks. vil salg af pengestrømme fra kassekre-
ditter via registeret kræve hyppigere opdateringer end salg
af pengestrømme på lån, jf. de almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.1.2.
De ressourcemæssige krav vil også afhænge af, hvorvidt
pengeinstituttet søger om at føre registeret selv eller ønsker
at outsource førelsen af refinansieringsregisteret, jf. § 152 j,
stk. 3. På trods af, at pengeinstituttet outsourcer førelsen af
registeret, vil der fortsat stilles krav om ressourcer i penge-
instituttet, da pengeinstituttet ikke kan outsource det over-
ordnede ansvar i forhold til førelsen af registeret.
Bestemmelsen i stk. 3 skal sikre transparens om udstedel-
se af værdipapirer udstedt på baggrund af anvendelse af refi-
nansieringsregistre. Finanstilsynet opretter og fører et of-
fentligt register over pengeinstitutter med tilladelse til at op-
rette et refinansieringsregister med oplysning om pengeinsti-
tuttet, de enkelte refinansieringstransaktioner, jf. § 152 j,
den tilsynsførende, der er knyttet til de enkelte refinansie-
34
ringstransaktioner, jf. § 152 r, samt eventuelle repræsentan-
ter tilknyttet eventuelle obligationer udstedt i forbindelse
med de enkelte refinansieringstransaktioner, jf. § 4 a i lov
om værdipapirhandel m.v. Derimod vil selve refinansie-
ringsregisteret, der føres af pengeinstituttet selv eller af en
leverandør på pengeinstituttets vegne, jf. § 152 j, ikke være
offentlig tilgængeligt.
Finanstilsynet vil som en naturlig del af førelsen af regi-
strene slette og ændre oplysninger om refinansieringsregi-
strerne m.v. i takt med, at oplysningerne bliver historiske,
f.eks. i tilfælde af et pengeinstitut nedlægger et refinansie-
ringsregister, der udpeges en ny tilsynsførende eller repræ-
sentant eller et pengeinstitut fusionerer med et andet penge-
institut, der overtager tilladelsen til at føre og opretholde et
refinansieringsregister. Det er således formålet med Finans-
tilsynets registre, at de af hensyn til transparens giver et
samlet billede af de til enhver tid værende aktive refinansie-
ringsregistrer, tilsynsførende og evt. repræsentanter. Finans-
tilsynets opdatering af oplysningerne i registrene er udeluk-
kende baseret på de oplysninger, som aktørerne indsender til
Finanstilsynet. Finanstilsynet vil således ikke føre selvstæn-
dig kontrol om oplysninger i registrene er forældet.
Oplysningerne i registeret over pengeinstitutter med tilla-
delse til at oprette et refinansieringsregister kan samkøres og
sammenstilles med data fra Finanstilsynets øvrige registre
og it-systemer, når dette er nødvendigt for at sikre et korrekt
og opdateret register. Samkøring og samstilling skal ske
med henblik på i offentlighedens interesse og transparens
for investorer m.v. at sikre et opdateret register med mindst
mulige administrative byrder for de indberettende enheder.
Finanstilsynet vil informere den registrerede om, at sam-
køringen vil blive gennemført i forbindelse med tilladelsen
til førelsen af refinansieringsregisteret. Det bemærkes, at en
eventuel fravigelse af oplysningspligten i persondatalovens
§ 29 vil ske efter en konkret vurdering i hver enkelt sag af,
om den registreredes interesser findes at burde vige for af-
gørende hensyn til offentlige interesser, jf. persondatalovens
§ 30, stk. 2.
Der vil f.eks. kunne samkøres oplysninger fra registeret
over repræsentanter ved obligationsudstedelser med de re-
spektive refinansieringstransaktioner.
Det følger af stk. 4, at Finanstilsynet kan fastsætte nærme-
re regler om indberetning af oplysninger til brug for førelse
af registeret over refinansieringsregisterets indhold. Regle-
rne vil vedrøre de informationer, der skal fremgå af registe-
ret, herunder f.eks. navn og CVR nr. for de pengeinstitutter,
der har fået tilladelse, identifikation af de enkelte refinansie-
ringstransaktioner, herunder størrelse, type og valuta, navn
og CVR nr. samt kontaktoplysninger på de tilsynsførende,
der er tilknyttet de enkelte refinansieringstransaktioner samt
eventuelle repræsentanter, der måtte være tilknyttet de en-
kelte refinansieringstransaktioner. Registeret over refinan-
sieringsregistre vil være baseret på de oplysninger, som Fi-
nanstilsynet modtager fra pengeinstitutterne, de tilsynsføren-
de og eventuelle repræsentanter.
Derudover kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om
ansøgning om tilladelse til at oprette et register, herunder
om den nødvendige dokumentation, der skal til for at opnå
tilladelse til at oprette et refinansieringsregister, hvilket for-
udsættes at tage udgangspunkt i lignende betingelser i be-
kendtgørelse nr. 717 af 21. juni 2007 om betingelser for at
realkreditinstitutter og pengeinstitutter kan få tilladelse til at
udstede særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede
realkreditobligationer og bekendtgørelse nr. 1325 af 1. de-
cember 2010 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
(ledelsesbekendtgørelsen) samt dertilhørende vejledninger.
§ 152 j
Det følger af stk. 1, at pengeinstituttet skal registrere akti-
ver i registeret, der sælges via refinansieringsregistret til en
berettiget enhed.
Det følger af § 152 k, stk. 1, at den berettigede enhed
f.eks. kan være et formålsbestemt selskab, et andet pengein-
stitut eller et forsikringsselskab. Den berettigede enhed kan
ikke være en enhed, som pengeinstituttet udøver væsentlig
indflydelse over, jf. § 152 k, stk. 2.
Et refinansieringsregister kan anvendes til mere end én re-
finansieringstransaktion og skal indeholde et separat afsnit
for hver refinansieringstransaktion, jf. alm. bemærkninger
pkt. 2.1.1.3.
Efter aftale mellem pengeinstituttet og den berettigede en-
hed kan et refinansieringsregister eller et afsnit heraf være
dynamisk, således at lån og kreditter kan føres ind og ud af
registeret, mens transaktionen står på. Løbende salg sker i
givet fald på de i købsaftalen fastlagte vilkår. Det kan bl.a.
være nødvendigt for parterne at aftale, at registeret eller et
afsnit heraf skal være dynamisk, da løbetiden på de lån, der
skal ligge til grund for en værdipapirudstedelse, ikke vil ha-
ve samme løbetid, som de udstedte værdipapirer.
Det følger af stk. 2, at registrering af aktiver i refinansie-
ringsregisteret skal ske således, at det er muligt klart og en-
tydigt at identificere aktiverne.
Aktiver vil løbende kunne blive slettet i de enkelte afsnit i
refinansieringsregisteret. De slettede aktiver skal fremgå af
arkivet til det enkelte afsnit frem til, at refinansieringstrans-
aktionen knyttet til de respektive afsnit er færdige. Dvs. når
den berettigede enhed, der er knyttet til afsnittet, ikke læn-
gere ejer aktiver i refinansieringsregisteret.
En klar identifikation af prioritetsstillingen af sikkerheder-
ne indebærer, at hvis der er stillet sikkerheder både i forhold
til et lån eller kredit, som indgår i refinansieringsregisteret,
og i forhold til et lån, kredit eller anden forpligtelse, som ik-
ke indgår i refinansieringsregisteret, skal en indbyrdes prio-
ritetsstilling mellem pengeinstituttet og den berettigede en-
hed aftales og anføres i registeret.
Forudsat at det er muligt at identificere aktiverne i refi-
nansieringsregisteret, medfører indførelsen i refinansierings-
registeret de i § 152 n nævnte retsvirkninger.
I tilfælde af mangelfuld beskrivelse, således at den under-
liggende sikkerhed ikke kan identificeres, er konsekvensen,
35
at registreringen ikke opnår retsvirkninger i forhold til pen-
geinstituttets kreditorer, jf. § 152 n.
Den nærmere udformning af refinansieringsregisteret vil
blive reguleret i en bekendtgørelse, jf. bemyndigelsesbe-
stemmelsen i § 152 j, stk. 5. Som anført ovenfor vil oplys-
ningerne i refinansieringsregisteret ikke være offentlig til-
gængelige.
Det følger af stk. 3, at et pengeinstitut kan lade en leveran-
dør forestå førelsen eller visse opgaver i forbindelse med fø-
relsen af hele eller dele af refinansieringsregisteret. Førelsen
af refinansieringsregisteret anses som et væsentligt forret-
ningsområde, og outsourcing af opgaver relateret til refinan-
sieringsregisteret skal dermed følge forskrifterne i bekendt-
gørelse om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder af
11. januar 2010 med senere ændringer.
Hvis førelsen af refinansieringsregisteret outsources til en
leverandør, kræver det ikke særskilt tilladelse fra Finanstil-
synet for leverandøren. Ansvaret for en behørig førelse af
refinansieringsregisteret i forhold til de krav, der er opstillet
i denne lov samt i forhold til den berettigede enhed, påhviler
fortsat pengeinstituttet, som har fået tilladelse fra Finanstil-
synet, jf. § 152 i.
I forbindelse med en outsourcing kan fortrolige oplysnin-
ger i eller til indførsel i refinansieringsregisteret behandles
af leverandøren, som varetager førelsen af refinansieringsre-
gisteret. Om muligheden for at videregive oplysninger i dis-
se situationer henvises til § 152 q med tilhørende bemærk-
ninger.
Det følger af stk. 4, at der skal føres kontrol med tilstede-
værelsen af aktiverne i refinansieringsregisteret. Den lov-
pligtige kontrol udføres af en tilsynsførende, som er tilknyt-
tet registeret, jf. § 152 r og § 152 s.
Det følger af stk. 5, at Finanstilsynet kan fastsætte nærme-
re regler om indretning, registrering og kontrol af tilstede-
værelsen af aktiverne.
Finanstilsynet fører allerede tilsyn med registre i forhold
til særligt dækkede obligationer (SDO’er). Tilsynet med
SDO’er fremgår af bekendtgørelse 675/2007 om registrering
af aktiver m.v. til dækning af særligt dækkede obligationer,
og bekendtgørelse 674/2007 om placering, kontrol af adskil-
lelse og afregning af indkomne betalinger ved fælles fun-
ding.
Udarbejdelsen af bekendtgørelser om indretning, registre-
ring og kontrol af tilstedeværelsen af aktiverne skal ske i re-
spekt af lovens krav til refinansieringsregisteret. I forhold til
indretningen vil der f.eks. kunne fastsættes regler om identi-
fikation af debitorerne f.eks. ved navn og CVR-nummer.
For så vidt angår tinglyste sikkerheder forventes, at kravene
vil svare til kravene til beskrivelse i tinglysningsloven, eller
krav om henvisning til den allerede foretagne registrering i
tingbog mv. Det forventes, at flere af kravene i bekendtgø-
relse om registrering af aktiver i forhold til SDO’er også vil
kunne finde anvendelse for et refinansieringsregister. Dog
stilles der flere krav til aktiverne bag en SDO-udstedelse
end til aktiver, som kan indlægges i et refinansieringsregi-
ster, og det må umiddelbart forventes, at de nye bekendtgø-
relser for refinansieringsregisteret bliver mere kortfattede.
§ 152 k
Det følger af stk. 1, at den berettigede enhed, dvs. den i re-
finansieringsregisteret registrerede ejer, kan være et for-
målsbestemt selskab, et andet pengeinstitut, et fællesejet
sektorselskab, et forsikringsselskab eller en firmapensions-
kasse. Berettigede enheder kan både være danske og uden-
landske selskaber.
Det formålsbestemte selskab kan, jf. definitionsbestem-
melsen, f.eks. være et selskab med begrænset ansvar ejet af
en almennyttig fond eller en kollektiv investeringsordning
for institutionelle/professionelle investorer under FAIF-lov-
givningen organiseret f.eks. som en SIKAV eller værdipa-
pirfond, som investerer direkte i aktiverne.
Baggrunden for bestemmelsen i stk. 2 er at sikre, at den
berettigede enhed i sin løbende drift ikke er underlagt pen-
geinstituttets kontrol.
Begrebet væsentlig indflydelse anvendes frem for koncer-
nforbundethed, da det ikke er muligt at adskille koncerndefi-
nitionen i lovens §§ 5 a og 5 b og den identiske koncerndefi-
nition i selskabsloven, jf. §§ 6 og 7 fra de regnskabsmæssige
regler for koncernkonsolidering, da koncerndefinitionerne i
loven og selskabsloven skal fortolkes i overensstemmelse
med de internationale regnskabsstandarder.
Det betyder, at der kan forekomme situationer, hvor den
berettigede enhed kan være koncernforbundet med pengein-
stituttet, men hvor pengeinstituttet ikke udøver væsentlig
indflydelse på den berettigede enhed. Det skyldes, at det ik-
ke kan udelukkes, at et pengeinstitut, der ikke ejer stemme-
berettigede egenkapitalinstrumenter og i øvrigt ikke kan ud-
skifte ledelsen i den berettigede enhed, vil skulle konsolide-
re dets regnskab med den berettigede enhed, hvis pengein-
stituttet har erhvervet en væsentlig del af den risiko, der er
knyttet til de sekuritiserede instrumenter. F.eks. hvis penge-
instituttet har erhvervet den mest risikofyldte del af en hori-
sontalt trancheret sekuritisering. Det ønskes ikke med loven
at skabe usikkerhed for mulighederne for at sælge aktiver til
en berettiget enhed ved at indføre et forbud mod koncer-
ndannelse mellem pengeinstituttet og den berettigede enhed,
da koncerndannelse kan opstå i situationer, hvor pengeinsti-
tuttets eneste engagement i den berettigede enhed er en stor
ejerandel af de sekuritiserede instrumenter. I så fald ville lo-
ven sætte begrænsninger for størrelsen af den ejerandel af de
sekuritiserede instrumenter, som investorerne vil kunne ha-
ve en interesse i at forpligte pengeinstituttet til at aftage afta-
leretligt. Samtidigt ønskes der en hvis grad af uafhængighed
mellem pengeinstituttet og den berettigede enhed, selvom
det må anerkendes, at det vil være praktisk umuligt at skabe
fuldstændig uafhængighed, da etableringen af den berettige-
de enhed sker på pengeinstituttets initiativ. Med kravet om,
at pengeinstituttet ikke må kunne udøve væsentlig indflydel-
se på den berettiget enhed sikres en vis uafhængighed og
dermed at pengeinstituttet ikke kan yde direkte indflydelse
på den berettigede enhed i tilfælde af, at der er modstridende
36
interesser imellem investorer og pengeinstituttet i forhold til
aktiver ejet af den berettigede enhed.
Bestemmelsen i stk. 3 fastslår, at kravet i bestemmelsens
stk. 2 om, at selskaber koncernforbundet med pengeinstitut-
tet ikke må udøve væsentlig indflydelse over den berettigede
enhed, ikke gælder en situation hvor den berettigede enhed
bliver koncernforbundet med pengeinstituttet som følge af
en regnskabsmæssig konsolidering. Dette er fastslået, da der
kan være tilfælde, hvor den berettigede enhed bliver koncer-
nforbundet med pengeinstituttet, jf. bemærkningerne til stk.
2 ovenfor.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at Finanstilsynet i
særlige tilfælde kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 2, 1.
pkt. Bestemmelsen er en snæver undtagelsesbestemmelse,
der tiltænkes anvendt for at opretholde den finansielle stabi-
litet. Bestemmelsen giver Finanstilsynet hjemmel til konkret
at dispensere fra betingelsen om, at pengeinstituttet ikke må
udøve væsentlig indflydelse over den berettigede enhed. Be-
stemmelsen er blandt andet tiltænkt den situation, hvor den
berettigede enhed er et andet pengeinstitut, et forsikringssel-
skab, en firmapensionskasse eller et formålsbestemt selskab,
der er koncernforbundet med et andet pengeinstitut, et for-
sikringsselskab eller en firmapensionskasse, hvor det andet
pengeinstitut, forsikringsselskab eller firmapensionskasse er
nødlidende, og hvor det sælgende pengeinstitut har tilbudt at
erhverve det nødlidende andet pengeinstitut, forsikringssel-
skab eller firmapensionskasse. Bestemmelsen svarer til § 31,
stk. 8, i værdipapirhandelsloven, hvorefter Finanstilsynet i
særlige tilfælde kan undtage fra tilbudspligten. Finanstilsy-
nets praksis for anvendelsen af § 31, stk. 8, i værdipapirhan-
delsloven vil finde tilsvarende anvendelse for bestemmel-
sen, herunder kravet til »nødlidende«.
Det følger af stk. 4, at Finanstilsynet kan påbyde et penge-
institut, der har overtrådt forbuddet i stk. 1 eller stk. 2, 1.
pkt., at træffe foranstaltninger inden for en nærmere fastsat
frist, der sikrer, at pengeinstituttet ikke længere overtræder
de pågældende bestemmelser. Får pengeinstituttet ikke gen-
nemført lovliggørelsen inden for den fastsatte frist, vil Fi-
nanstilsynet efter omstændighederne kunne inddrage penge-
instituttets tilladelse til at føre et refinansieringsregister, jf. §
224, stk. 4, og politianmelde pengeinstituttet, jf. § 373, stk.
3.
Bestemmelsen svarer til §§ 225, 249, 350 m.fl.
Efter omstændighederne vil Finanstilsynet kunne inddrage
pengeinstituttets tilladelse til at føre et refinansieringsregi-
ster og politianmelde pengeinstituttet for overtrædelse af stk.
1 eller 2, 1. pkt., selvom Finanstilsynet ikke har givet penge-
instituttet et påbud efter stk. 4, jf. § 224, stk. 4 og § 373, stk.
2.
Det følger af stk. 5, at der stilles krav om, at værdipapirer
fra den berettigede enhed udstedt med sikkerhed i aktiver i
et register skal have en stykstørrelse på minimum 100.000
euro.
Minimumsgrænsen på 100.000 euro afspejler en vurdering
af, at sekuritiserede værdipapirer, som er udstedt med sik-
kerhed i en pulje af lån, i udgangspunktet er meget kom-
plekse og forbundet med en risiko at investere i, hvorved
disse værdipapirer er egnede for investorer, der har en pro-
fessionel viden om værdipapirmarkedet. Derimod bør detai-
linvestorer kun investere i disse værdipapirer, hvis investo-
rerne er bevidste om kompleksiteten i produktet og de risici,
der implicit er knyttet til produktet.
Minimumsgrænsen på 100.000 euro svarer til en undtagel-
se til prospektpligten i prospektdirektivets art. 3, stk. 2, litra
d), som er implementeret i § 13, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørel-
se nr. 643 af 19. juni 2012 om prospekter for værdipapirer,
der optages til handel på et reguleret marked, og ved offent-
lige udbud af værdipapirer over 5.000.000 euro.
Detailinvestorer er i dag beskyttet af reglerne i bekendtgø-
relse nr. 768 af 27. juni 2011 om investorbeskyttelse ved
værdipapirhandel.
Efter disse regler kan en investor ikke købe komplekse
produkter uden rådgivning. Det betyder, at en investor ikke
kan købe disse værdipapirer via netbanken. Derimod skal
værdipapirhandlere foretage en hensigtsmæssigheds- eller
egnethedstest, hvis en detailinvestor ønsker at erhverve et
komplekst værdipapir. Det gælder, uanset hvilken stykstør-
relse værdipapiret udbydes i. Se også alm. bemærkninger
2.1.3.
§ 152 l
Bestemmelsen skal sikre, at investorer, der har lidt et tab
som følge af misvisende eller mangelfulde oplysninger i
prospektet eller tilsvarende udbudsmateriale om aktiverne,
der ligger til grund for udstedelsen, har mulighed for at
sagsøge både pengeinstituttet og den berettigede enhed på
trods af, at den berettigede enhed teknisk set er udsteder.
Med bestemmelsen bliver pengeinstituttet i tilfælde, hvor
pengeinstituttet via refinansieringsregisteret sælger aktiver
til en berettiget enhed, der udsteder værdipapirer med sik-
kerhed i aktiverne, ansvarlig for beskrivelserne disse aktiver
i prospektet eller tilsvarende udbudsmateriale.
Bestemmelsen ændrer ikke ved, at pengeinstituttet også
kan være ansvarligt for andre dele af prospektet men præci-
serer et specifikt ansvar i forbindelse med beskrivelsen af
aktiverne.
I situationen hvor flere pengeinstitutter via refinansie-
ringsregistre sælger aktiver til en berettiget enhed, der udste-
der værdipapirer med sikkerhed i de solgte aktiver, kan det
enkelte pengeinstitut alene gøres ansvarlig for mangler ved
beskrivelsen af de aktiver, som pengeinstituttet selv har
solgt. Der opstår således ikke en fælles lovbestemt hæftelse
for det enkelte pengeinstitut som følge af eventuelle erstat-
ningspådragende mangler ved beskrivelsen af de andre pen-
geinstitutters solgte aktiver.
Finanstilsynet skal i forbindelse med godkendelse af pro-
spekter påse, om de formelle betingelser er opfyldt, dvs. om
de oplysninger der kræves i prospektforordningen, er inde-
holdt i prospektet, herunder at de ansvarlige angives i pro-
spektet, samt at disse har underskrevet en særlig erklæring
herom.
37
Finanstilsynet vil som følge af den materielle regel, der
indføres med denne bestemmelse, påse om pengeinstituttet
er angivet som ansvarlig for de dele af prospektet, der be-
skriver de aktiver, som pengeinstituttet via refinansierings-
registeret har solgt til den berettigede enhed, og om pengein-
stituttet har underskrevet erklæringen. Finanstilsynet kan ik-
ke godkende prospektet, hvis disse betingelser ikke overhol-
des.
Bestemmelsen finder også anvendelse i de tilfælde, hvor
der ikke skal udarbejdes et prospekt, men tilsvarende ud-
budsmateriale. Her har Finanstilsynet dog ikke samme mu-
lighed for at føre kontrol med bestemmelsens overholdelse,
hvorfor pengeinstituttet kan komme i en situation, hvor den
berettigede enhed udarbejder udbudsmateriale uden at pen-
geinstituttet har haft lejlighed til at gennemgå det og erklære
sig ansvarlig for indholdet. Dette vil ikke blive fanget af den
kontrol, som Finanstilsynet fører med prospekter. I de situa-
tioner vil pengeinstituttet ikke være ansvarlig for udbudsma-
terialets indhold, herunder beskrivelsen af de solgte aktiver.
Det understøttes endvidere af, at pengeinstituttet ikke i disse
situationer vil have underskrevet en ansvarserklæring. I rela-
tion til overtrædelser af § 152 l, vil Finanstilsynet kun have
mulighed for at inddrage pengeinstituttets tilladelse til at op-
rette et refinansieringsregister, jf. § 224, stk. 4, hvis Finans-
tilsynet bliver opmærksom på, at pengeinstituttet bevidst har
undladt at påtage sig ansvaret for beskrivelsen af de solgte
aktiver i prospektet eller det tilsvarende udbudsmateriale, da
det vil blive betragtet som en grov overtrædelse af § 152 l.
§ 152 m
For værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked,
er udsteder forpligtet til hurtigst muligt at offentliggøre in-
tern viden, jf. § 34, stk. 2, jf. § 27 i værdipapirhandelsloven.
Det er som følge af markedsmisbrugsdirektivet og den kom-
mende markedsmisbrugsforordning ikke muligt at lade pen-
geinstituttet påtage sig udsteders løbende oplysningsforplig-
telse, da denne kun kan opfyldes af udsteder. Imidlertid er
det pengeinstituttet, der administrerer aktiverne, der er i be-
siddelse af de informationer om aktiverne, der potentielt vil
kunne betragtes som intern viden, jf. § 34, stk. 2, i værdipa-
pirhandelsloven. Det er derfor nødvendigt at fastsætte i stk.
1, at pengeinstituttet løbende videregiver den information
om aktiverne, der potentielt vil kunne betragtes som intern
viden, benævnt »væsentlig viden«. Væsentlig viden vil såle-
des ikke kun indeholde intern viden, men også al anden in-
formation om aktiverne, der potentielt vil kunne betragtes
som intern viden. Bestemmelsen ændrer ikke ved, at det er
udsteder, der er ansvarlig for opfyldelsen af § 27 i værdipa-
pirhandelsloven, men pengeinstituttet vil kunne ifalde straf-
ansvar for manglende opfyldelse af nærværende bestemmel-
se, ligesom gentagne eller grove overtrædelser vil kunne fø-
re til, at pengeinstituttet mister dets tilladelse til at føre et re-
finansieringsregister. Endvidere vil et eventuelt civilretligt
ansvar ikke kunne udelukkes. Bestemmelsen tiltænkes op-
fyldt i praksis ved, at pengeinstituttet løbende videregiver en
større informationsmængde til den berettigede enhed, der
kan frasortere de oplysninger, der ikke er intern viden, og
offentliggøre de oplysninger, der er intern viden i overens-
stemmelse med § 27 i værdipapirhandelsloven, efter den be-
rettigede enheds egen vurdering. Hurtigst muligt skal i øv-
rigt i denne bestemmelse forstås på samme måde som hur-
tigst muligt i § 27, stk. 1, i værdipapirhandelsloven.
Det følger af stk. 2, at Finanstilsynet har mulighed for at
fastsætte nærmere regler om pengeinstitutters videregivelse
af væsentlig viden, herunder om krav til indsamlingen, om-
fanget og kvaliteten af oplysningerne, procedurerne for vi-
deregivelse, herunder pengeinstituttets hemmeligholdelse af
væsentlig viden indtil en eventuel offentliggørelse er foreta-
get af udsteder.
§ 152 n
Det følger af stk. 1, at en aftale om salg af aktiver omfattet
af § 152 p, stk. 1, indgået mellem et pengeinstitut som sæl-
ger og en berettiget enhed som køber, hvor aktiverne indfø-
res i refinansieringsregisteret, udgør en overdragelse til eje
(salg).
Aftalen kan ikke omkvalificeres, som en overdragelse til
sikkerhed herunder hverken i relation til sikringsakt eller
omstødelse, når aktiverne er indført i refinansieringsregiste-
ret. Dette gælder også for det tilfælde, at aktiverne efterføl-
gende tages ud af refinansieringsregisteret, jf. § 152 t, og
overdragelsen sikres i henhold til de almindelige sikringsak-
ter.
I tilfælde af salg af leasingkontrakter med tilknyttede akti-
ver skal den berettigede enhed respektere den kontrakt, der
er indgået mellem leasinggiver og leasingtager, og kan såle-
des ikke disponere over eventuelle tilknyttede aktiver, så
længe kontrakten løber.
Da aktiverne er overdraget til eje, kan pengeinstituttets
kreditorer ikke søge sig fyldestgjort, herunder foretage ud-
læg, i aktiver registreret i refinansieringsregisteret. Endvide-
re kan salget ikke omstødes efter konkurslovens §§ 67 eller
70, da der ikke er tale om betaling af gæld men om salg af
aktiver til eje. Bestemmelsen er dog ikke til hinder for, at
konkurslovens øvrige bestemmelser kan finde anvendelse.
Der vil således kunne ske omstødelse efter konkurslovens
§§ 64 eller 74, hvis der f.eks. sker et salg af et aktiv til en
pris, der klart står i misforhold til det solgte aktivs værdi,
herunder set i forhold til pengeinstituttets øvrige omstændig-
heder.
Har pengeinstituttets kreditorer foretaget udlæg i institut-
tets lån, kreditter og leasingkontrakter med medfølgende ak-
tiver forud for salget heraf via et refinansieringsregister, vil
pengeinstituttet alene kunne sælge aktiverne med respekt for
udlægget.
Bestemmelsen regulerer derimod ikke aftaleerhververs
rettigheder, dvs. pengeinstituttets kunder og andre tredje-
mænd. Aftaleerhververe vil derfor efter almindeligt gælden-
de regler, herunder kravet om god tro, kunne støtte ret på
pengeinstituttets tilsyneladende ret til at disponere over akti-
ver i finansieringsregisteret, det gælder f.eks. i forhold til
overdragelse af panterettigheder, som pengeinstituttet ifølge
tingbogen er berettiget til. Bestemmelsen regulerer heller ik-
38
ke den berettigede enheds eventuelle kreditorers muligheder
for at søge fyldestgørelse i aktiverne i registeret.
Pengeinstituttets salg af aktiver til en berettiget enhed er
en overdragelse til eje, og den berettigede enheds eventuelle
kreditorer vil derfor efter overdragelsen have mulighed for
at søge fyldestgørelse i aktiverne i registeret.
Det følger af stk. 2, at den berettigede enheds ret til akti-
verne i refinansieringsregisteret i forhold til pengeinstituttets
kreditorer ikke kræver iagttagelse af yderligere sikringsakter
ud over indførslen i refinansieringsregisteret.
Bestemmelsen indebærer, at der ikke skal gives meddelel-
se efter gældsbrevslovens § 31 til de låntagere, hvis lån ind-
føres i registeret og sekuritiseres, ligesom der ikke skal fore-
tages tinglysning for tinglyste sikkerheder, der indføres i re-
gisteret.
Indførelse af et aktiv i refinansieringsregisteret vil imid-
lertid være uden betydning for låntagerne og andre aftaleer-
hververe. Der vil således alene være tale om en sikringsakt i
forhold til overdragerens (pengeinstituttets) kreditorer. Se
nærmere herom i pkt. 2.1.1.3. i de almindelige bemærknin-
ger. Spørgsmålet om aftaleerhververs rettigheder reguleres
af bestemmelsens stk. 4, 5 og 6.
Det følger af stk. 3, at aktiver i refinansieringsregisteret
tilhører den berettigede enhed og derfor skal holdes adskilt
fra pengeinstituttets aktiver. Det betyder, at renter og afdrag
på de til den berettigede enhed solgte lån og leasingkontrak-
ter indbetalt til pengeinstituttet straks skal overføres til en
konto tilhørende den berettigede enhed. Med straks menes
som minimum dagligt.
Kontoen tilhørende den berettigede enhed kan være opret-
tet i det pengeinstitut, der har solgt aktiverne, eller i et andet
pengeinstitut. Hvis den berettigede enhed har valgt at place-
re renter og afdrag på en konto i det pengeinstitut, der har
solgt aktiverne, vil enheden i forhold til sit eventuelle krav
på indeståendet i tilfælde af pengeinstituttets konkurs ikke
være stillet bedre end andre kontohavere.
Det følger af stk. 4, at pengeinstituttet fortsætter med at
administrere aktiverne i forhold til lån- og leasingtagere og
andre tredjemænd, herunder skattemyndigheder. Som andre
tredjemænd anses kautionister, pantsættere, offentlige myn-
digheder mv. Kravene til administrationen fastlægges i en
aftale mellem pengeinstituttet og den berettigede enhed. Det
vil således typisk skulle aftales mellem pengeinstituttet og
den berettigede enhed, om og i hvilket omfang pengeinsti-
tuttet f.eks. har bemyndigelse til at hæve og sænke renten el-
ler bevillige henstand for afdrag på lån og kreditter i refinan-
sieringsregistret, og om pengeinstituttet har bemyndigelse til
f.eks. at forlænge en leasingaftale eller sælge det aktiv, der
ligger til grund for aftalen, når denne udløber, eller om det
skal aftales med den berettigede enhed.
Pengeinstituttet vil således fortsat være legitimeret til at
forestå administrationen af kundeforholdet og den løbende
kundekontakt, selv om aktiverne er indført i refinansierings-
registeret, idet lån- og leasingtagerne ikke vil modtage med-
delelse om salget. Låntagerne vil, så længe der ikke er givet
meddelelse om andet, derfor fortsat kunne betale med frigø-
rende virkning til pengeinstituttet, hvilket også er i overens-
stemmelse med princippet i gældsbrevslovens § 29, idet en
indførelse i refinansieringsregisteret som anført ikke vil fra-
tage bankens betalingslegitimation. Leasingtagere vil også
opretholde alle deres kontraktmæssige rettigheder overfor
pengeinstituttet på trods af, at det er den berettigede enhed,
der ejer leasingkontrakten, og uanset om der i forbindelse
med salg af kontrakten tillige er sket salg af det aktiv, der
knytter sig til aftalen.
Som følge af ovenstående vil rådgivningsforpligtelsen og-
så forsat være hos pengeinstituttet og ikke blive overdraget i
forbindelse med indførsel af et aktiv i et refinansieringsregi-
ster.
Der vil i forhold til sikkerheder heller ikke blive foretaget
tinglysninger eller iagttaget andre sikringsakter, der har til
formål at fratage pengeinstituttets legitimation. Det samme
gælder for aktiver tilknyttet leasingkontrakter som f.eks. kø-
retøjer, hvor der ikke skal ske en omregistrering i bilregiste-
ret, jf. alm. bemærkninger afsnit 2.1.1.3.
Pengeinstituttet fremstår således over for låntager fortsat
som berettiget til at råde over aktiverne i forhold til låntager
og tredjemænd, herunder til at modtage betaling med frigø-
rende virkning i pengeinstituttet.
Aftaleerhververe i god tro vil endvidere i overensstem-
melse med principperne i gældsbrevslovens § 31 kunne støt-
te ret på pengeinstituttets tilsyneladende ret til at disponere
over aktiver, uanset om de er indført i refinansieringsregiste-
ret, f.eks. salget af rettigheder i forhold til lån ydet af penge-
instituttet eller overdragelse af panterettigheder, som penge-
instituttet ifølge tingbogen er berettiget til. Der vil ikke bestå
en undersøgelsespligt for aftaleerhververe i forhold til op-
lysningerne i registeret, men aftaleerhververne vil ud fra en
konkret vurdering kunne anses for at være i ond tro. I disse
situationer vil aftaleerhververen ikke vinde ret i tilfælde af
bankens overdragelse af et lån mv., der er indført i et refi-
nansieringsregister.
I det tilfælde, hvor registeret ophører med at eksistere, jf.
også § 152 t, er pengeinstituttet ikke længere forpligtet til at
administrere aktiver. I så fald må den berettigede enheds ret
sikres ved iagttagelse af de almindelige sikringsakter og re-
gistreringer, ligesom der må gives meddelelse til de berørte
kunder.
I forhold til skattemyndighederne fremstår pengeinstituttet
som ejer af aktivet. Det indebærer, at skattemyndighederne
kan opkræve eventuelle skatter med tilknyttede renter mv.
hos pengeinstituttet og udbetale eventuel overskydende skat
med tilknyttede renter mv. til pengeinstituttet. Skattemyn-
dighedernes eventuelle kreditorforfølgning vedrørende det
overdragne aktiv rettes mod pengeinstituttet, medmindre
pengeinstituttet beviser, at en anden er ejer af aktivet.
Er det overdragne aktiv en leasingkontrakt vedrørende en
bil, hvoraf der er beregnet forholdsmæssig registreringsaf-
gift efter § 3 b i registreringsafgiftsloven, vil skattemyndig-
hederne kunne holde sig til pengeinstituttet ved administrati-
on af leasingforholdet. Er det overdragne aktiv et registreret
39
køretøj, vil ejerskiftet ikke skulle registreres i Køretøjsregi-
steret.
Det følger af stk. 5, at låntageres og andre tredjemænds
adgang til at gøre indsigelser gældende vedrørende aktiver-
ne i refinansieringsregisteret eller foretage modregning ikke
ændres af indførslen af et aktiv i refinansieringsregisteret.
Bestemmelsen er en konsekvens af, at låntager ikke bør be-
røres af det forhold, at et aktiv indføres i registeret, jf. stk. 4.
Kundernes mulighed for modregning vil således være den
samme som den var i det tilfælde, at deres lån ikke var ind-
ført i registeret, og der ændres således heller ikke på kunder-
nes mulighed for at fraskrive sig muligheden for modreg-
ning.
Med bestemmelsen sikres det således, at låntager, selvom
der ikke længere er gensidighed mellem de to fordringer, der
ønskes foretaget modregning med, fortsat vil kunne foretage
modregning. I de tilfælde hvor kunden ikke har kendskab til
indførelsen af et lån i et refinansieringsregister, vil modreg-
ningen kunne foregå overfor pengeinstituttet i samme om-
fang, som hvis alle kundens/låntagers engagementer fortsat
var i pengeinstituttet. Modregningsadgangen vil også bestå i
de tilfælde, hvor kunden bliver gjort bekendt med, at lånet er
solgt til en berettiget enhed, som følge af at der træffes be-
slutning om afvikling, jf. 2. pkt. Det følger endvidere af 2.
pkt., at hvis låntager ville have haft en udvidet modreg-
ningsret i forhold til pengeinstituttet, jf. konkurslovens § 42,
så vil låntager også have dette overfor den berettigede en-
hed. Det er i den forbindelse et krav, at de øvrige betingelser
for at foretage modregning efter § 42 er opfyldt. Udover
konkurssituationen vil modregning også kunne finde sted i
de øvrige afviklingssituationer, som følger af § 152 w, stk.
1, forudsat at de øvrige betingelser for modregning er op-
fyldt.
Adgangen til at foretage modregning ophører, når der er
foretaget udbetaling fra Garantifonden for indskydere og in-
vestorer. I det tilfælde, hvor indskydergarantifonden har ud-
betalt et beløb, er den ene fordring således ophørt med at til-
høre låntager, hvorfor der ikke længere kan tales om, at der
er adgang til modregning i forhold til låntageren. Der henvi-
ses i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2
vedrørende Garantifonden for indskydere og investorer dæk-
ningsomfang.
Endvidere ophører adgangen til at foretage modregning i
de tilfælde, hvor afviklingen fører til en egentlig overladel-
se, hvor de relevante sikringsakter iagttages, jf. § 152 x, stk.
2.
Konsekvensen af bestemmelsens 1. pkt. er, at den beretti-
gede enhed bærer en risiko for modregning på lån og kredit-
ter solgt via refinansieringsregisteret. Det vil være op til af-
tale mellem den berettigede enhed og pengeinstituttet at
prissætte eller strukturere sig ud af, at der eksisterer denne
risiko for den berettigede enhed i tilfælde af pengeinstitut-
tets konkurs eller afvikling.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.1.1.2.
Det følger af stk. 6, at pengeinstituttet vil kunne foretage
modregning overfor låntager, selvom et lån gennem indfø-
relsen i et refinansieringsregister er solgt til en berettiget en-
hed. Hermed sikres det, at låneforholdets afvikling fortsæt-
tes uanfægtet, og at modregningen fortsat kan foretages –
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt – selvom der ef-
ter indførelsen i registeret ikke er gensidighed mellem for-
dringer.
Bestemmelsen sikrer hermed, at pengeinstituttet fortsat
kan anvende lån registreret i refinansieringsregisteret til
modregning i kunders indlånskonti.
I de tilfælde, hvor pengeinstituttet foretager modregning i
en kundes indlånskonti til fordel for et lån, der er solgt til en
berettiget enhed, følger det af bestemmelsens stk. 3, at så-
danne midler straks vil skulle overføres til en konto tilhøren-
de den berettigede enhed, jf. stk. 3.
Adgangen til at foretage modregning ophører, når der er
foretaget udbetaling fra indskydergarantifonden. I det tilfæl-
de, hvor indskydergarantifonden har udbetalt et beløb, er
den ene fordring således ophørt med at tilhøre låntager,
hvorfor der ikke længere kan tales om, at der er adgang til
modregning for låntageren. Endvidere ophører adgangen til
at foretage modregning i de tilfælde, hvor afviklingen fører
til en egentlig overladelse, hvor de relevante sikringsakter
iagttages, jf. § 152 x, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.1.1.2.
Det følger af stk. 7, at hvis det ikke er muligt at identifice-
re et aktiv i refinansieringsregisteret, skal aktivet anses for
ikke at være indført i refinansieringsregisteret.
Der er ikke i bestemmelsen nærmere fastlagt et formelt
beskrivelseskrav. Hvis det kan bevises, hvilke aktiver der er
solgt til den berettigede enhed og indført i refinansieringsre-
gisteret, har registreringen retsvirkninger som anført i denne
§ 152 n. Men er der derimod tvivl om identiteten af det ind-
førte aktiv, betyder det, at indførslen ikke har retsvirkning.
Ifølge stk. 8 kan aktiver alene slettes fra refinansieringsre-
gisteret med den berettigede enheds samtykke. Bestemmel-
sen i stk. 8 er ikke til hinder for, at den berettigede enhed på
forhånd kan give samtykke til, at aktiver under visse betin-
gelser kan tages ud af refinansieringsregisteret. Sådanne be-
tingelser vil f.eks. kunne fremgå af den berettigede enheds
købsaftale med pengeinstituttet. Datoen for sletningen skal
indføres i registeret, jf. § 152 j, stk. 2.
§ 152 o
Det følger af stk. 1, at der fra den berettigede enheds side
kan ske en overdragelse via pantsættelse eller salg af de via
refinansieringsregisteret erhvervede rettigheder til andre.
Det skal i praksis ske ved, at den berettigede enhed giver
meddelelse til pengeinstituttet om, at rettighederne relateret
til et aktiv skal overgå til en anden enhed, hvilket vil skulle
indføres i registeret. I henhold til bestemmelsen skal den be-
rettigede enheds overdragelse af aktiverne ske samlet. Det
vil sige, at alle aktiver anført i et afsnit af refinansieringsre-
40
gisteret, dvs. tilhørende samme refinansieringstransaktion,
skal overdrages samlet.
Da en berettiget enhed som led i en refinansieringstrans-
aktion løbende kan købe nye aktiver af pengeinstituttet, kan
en berettiget enheds pantsætning af aktiver omfatte de til
enhver tid registrerede aktiver i det relevante afsnit af refi-
nansieringsregisteret.
Samlet salg af aktiverne kan alene ske til selskaber, der
opfylder betingelserne for at være en berettiget enhed, jf. §
152 k, stk. 1. Der kan ikke foretages salg til andre. Skulle et
sådant salg alligevel blive indført i refinansieringsregisteret,
vil registrering af køberen i registeret ikke have retsvirk-
ning, og salget vil ikke have gyldighed.
Der eksisterer ikke en tilsvarende begrænsning for den be-
rettigede enheds pantsætning af aktiverne i registeret, da det
er et sædvanligt element i en sekuritisering, at obligations-
ejerne får pant i de underliggende aktiver, hvorfor den po-
tentielle kreds af obligationsejere ikke skal begrænses på
denne måde.
Det følger af stk. 2, at begrænsningen i forhold til overdra-
gelse af enkeltstående aktiver indført i refinansieringsregi-
steret, jf. stk. 1, ikke gælder ved overdragelser mellem pen-
geinstituttet og den berettigede enhed. Bestemmelsen i stk.
1, forhindrer således ikke, at pengeinstituttet tilbagekøber
aktiver indført i refinansieringsregisteret. For baggrund for
behovet for sådanne dynamiske registre se de almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.1.2.
Det følger af stk. 3, at underretningen til pengeinstituttet
skal indeholde meddelelse om overdragelse af aktiverne og
anmodning om registrering af erhververen som berettiget
enhed i tilfælde af et salg eller panthaver i tilfælde af en
pantsætning.
Pengeinstituttet skal registrere pantsætningen hurtigst mu-
ligt som led i førelsen af refinansieringsregisteret.
Den berettigede enhed kan via den tilsynsførende, jf. §
152 s, eller anden tilknyttet tredjemand, jf. § 152 q, stk. 2,
nr. 5, føre kontrol med, at pengeinstituttet har registreret
overdragelsen af aktiverne inden for 7 dages fristen, således
at overdragelsen ikke mister sin retsvirkning.
Panthaver i form af investorer i værdipapirer udstedt af
f.eks. et formålsbestemt selskab har mulighed for at kontrol-
lere registreringen via tredjemand omfattet af § 152 q, stk. 2,
nr. 5.
Det følger af stk. 4, at hvis en berettiget enhed har over-
draget aktiverne samlet, jf. stk. 4, til flere forskellige, går en
senere erhverver forud, når pengeinstituttet først har fået un-
derretning om overdragelsen til denne, og erhververen var i
god tro ved underretningen.
§ 152 p
Det følger af stk. 1, at aktiver, der kan registreres i registe-
ret, omfatter 1) lån og kreditter ydet til erhvervsmæssig virk-
somhed, 2) sikkerheder, støtterklæringer og kautioner for
lån og kreditter omfattet af nr. 1, 3) derivater tilknyttet lån
og kreditter omfattet af nr. 1, 4) leasingkontrakter og aktiver
knyttet til disse kontrakter.
Lån og kreditter kan være ydet som negotiable eller simp-
le fordringer. Aktiverne skal på tidspunktet for indførsel i
refinansieringsregisteret opfylde kravene i stk. 1 og 2.
Lån og kreditter samt leasingaftaler m.v. ydet uden forbin-
delse til erhvervsmæssig virksomhed kan ikke anvendes.
Hvis disse typer af lån eller kontrakter indføres i registeret,
skal indførelsen anses som ugyldig.
Erhvervsvirksomheder omfatter juridiske personer, herun-
der selskaber, interessentskaber, kommanditselskaber, fon-
de, andelsselskaber og foreninger med begrænset ansvar
(AMBA eller FMBA) og enkeltmandsvirksomheder.
Lån og kreditter til udenlandske låntagere og i udenlandsk
valuta kan også anvendes.
Hvis en sikkerhed ligger til sikkerhed for flere fordringer,
og ikke alle fordringer indføres i refinansieringsregisteret,
kan pengeinstituttet og den berettigede enhed aftale den ind-
byrdes prioritetsstilling, medmindre der er aftalt en priori-
tetsstilling med pantsætter.
Derivater tilknyttet de enkelte lån i registeret kan også re-
gistreres i registeret. Ved et derivat forstås et finansielt in-
strument eller produkt, hvis værdi er afledt af prisudviklin-
gen på et andet produkt som aktier eller valuta, eller af ud-
viklingen i bestemte rentesatser. Derivater, der ikke har en
tilknytning til specifikke erhvervslån eller kreditter i registe-
ret, kan ikke indføres i registeret. Med tilknytning til speci-
fikke lån menes, at betalingerne som pengeinstituttet modta-
ger på det enkelte lån er bestemt af et derivat. Det kan f.eks.
være en renteswap, der udveksler en variabel med en fast
rente. Muligheden for at indføre derivater i registeret sikrer
således bl.a., at pengestrømmene, der skal overføres til den
berettigede enhed, svarer til de pengestrømme, som penge-
instituttet modtager fra kunden. Det kan i det tilfælde næv-
nes, at derivatet kan have været en forudsætning for, at pen-
geinstituttet har bevilget kunden netop dette lån, og i forbin-
delse med en eventuel afvikling af registeret vil kunden væ-
re stillet i en kompliceret situation, hvis et lån er videresolgt
uden f.eks. en aftalt renteafdækning.
Det følger tillige af bestemmelsen, at leasingkontrakter
ydet i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed og akti-
ver knyttet til disse kontrakter også kan sælges via refinan-
sieringsregisteret. Muligheden for at sælge leasingkontrakter
er inkluderet, da leasingkontrakter giver et relativt stabilt af-
kast og ofte er tilknyttet aktiver med en høj værdi. Det kan
således være en attraktiv sikkerhed for udstedelse af værdi-
papirer.
Registrering af en leasingkontrakt i refinansieringsregiste-
ret beskytter, som ved lån og kreditter, den berettigede en-
heds ret til de solgte pengestrømme mod bankens øvrige
kreditorer i tilfælde af pengeinstituttets konkurs.
Det er en forudsætning for betalinger af pengestrømmene
på en leasingkontrakt, at leasingtager har adgang til det lea-
sede aktiv. Den berettigede enhed kan derfor vælge også at
købe aktivet for at skabe størst mulig sikkerhed for at opret-
holde de købte pengestrømme i tilfælde af pengeinstituttets
41
konkurs. Salg af en leasingkontrakt via registeret kan derfor
inkludere salget af det leasede aktiv. For så vidt angår salg
af leasingkontrakter med et tilknyttet aktiv i form af køretø-
jer, skal der ikke ske omregistrering af køretøjer i Køretøjs-
registeret eller Bilbogen, jf. alm. bemærkninger afsnit
2.1.1.3.
I tilfælde af, at pengeinstituttet kun sælger leasingkontrak-
ten og de deraf følgende pengestrømme, vil pengeinstituttet
fortsat være ejer af det aktiv, der ligger til grund for leasing-
kontrakten. Det indebærer, at aktivet i forbindelse med et
pengeinstituts eventuelle konkurs som udgangspunkt vil ind-
gå i opgørelsen over konkursboets aktiver. Der er således ik-
ke sikkerhed for, at konkursboet respekterer leasingtagers
kontraktmæssige ret til at disponere over det aktiv, der lig-
ger til grund for leasingkontrakten. Den berettigede enhed
må derfor vurdere, om der skal stilles sikkerhed for aktivet
med henblik på at sikre leasingtagers kontraktmæssige ret til
at disponere over det, herunder om der skal tinglyses pant i
aktivet. Herved vil den berettigede enhed få en separatiststil-
ling i konkursboet for aktivets værdi.
Det er alene de rettigheder i forhold til lån eller kreditter,
som består på tidspunktet for salget, som overtages. Det be-
tyder f.eks. i relation til kassekreditter, at det alene er det ak-
tuelle træk med eventuel tilhørende sikkerhed, der sælges og
indføres i registeret. Kundens rettigheder i forhold til yderli-
gere træk på en kassekreditkontrakt og pengeinstituttets for-
pligtigelser i denne henseende påhviler således fortsat pen-
geinstituttet, jf. alm. bemærkninger pkt. 2.1.1.3.
Ifølge stk. 2 kan aktiver indføres i refinansieringsregiste-
ret, medmindre pengeinstituttet og låntager eller anden tred-
jemand, f.eks. en kautionist for det pågældende lån, har ind-
gået en skriftlig aftale om, at aktivet ikke kan overdrages.
Bestemmelsen indebærer, at aftalte begrænsninger i ad-
gangen til at overdrage aktiverne kræver skriftlighed. Om
betydningen i forhold til allerede indgåede aftaler i relation
til lån og kreditter etableret inden lovens ikrafttræden henvi-
ses der til bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 3.
Et lån, der indgår i et SDO-register, kan ikke samtidig re-
gistreres i et refinansieringsregister. Hvis disse typer af lån
indføres i registeret, skal indførelsen anses som ugyldig.
§ 152 q
Bestemmelsen i stk. 1 skal sikre, at der ikke uberettiget vi-
deregives eller anvendes fortrolige oplysninger om aktiverne
eller kundeforholdene bag. Dvs. både de oplysninger, der
indgår i selve refinansieringsregisteret, og de oplysninger,
der ikke indgår i selve registeret, men som knytter sig til ak-
tivets bagvedliggende kundeforhold, er omfattet af beskyt-
telsen.
Bestemmelsen supplerer § 117 i lov om finansiel virksom-
hed, som indeholder et generelt forbud mod uberettiget vi-
deregivelse og udnyttelse af fortrolige oplysninger, idet der
gives mulighed for uden samtykke fra den enkelte kunde at
fravige § 117 i lov om finansiel virksomhed, således at op-
lysninger, der kan videregives eller udnyttes oplysninger,
hvis det er nødvendigt for varetagelse af opgaver i forbin-
delse med refinansieringstransaktionen, administration af
aktiverne eller refinansieringsregisteret. Bestemmelsen sva-
rer til den supplerende tavshedsbestemmelse for SDO-regi-
stre i § 120 b.
Ved fortrolige oplysninger forstås som udgangspunkt alle
oplysninger registreret i refinansieringsregisteret, jf. § 152 j,
og alle oplysninger vedrørende det bagvedliggende kunde-
forhold. Såfremt oplysningerne er offentligt tilgængelige,
kan disse ikke anses for fortrolige og omfattes derfor ikke af
tavshedspligtsbestemmelsen. Spørgsmålet om, hvorvidt of-
fentligt tilgængelige oplysninger kan videregives, skal der-
for afgøres efter andre regler, herunder reglen i lov om fi-
nansiel virksomhed § 43, om redelig forretningsskik og god
praksis.
Fortrolige oplysninger om de aktiver, der indføres i refi-
nansieringsregisteret er undergivet ubetinget tavshed over
for uvedkommende under ansvar efter §§ 152, 152 a og 152
c-f i straffeloven.
Bestemmelsen åbner udelukkende mulighed for, at der
kan videregives og udnyttes oplysninger, som konkret er
nødvendige for varetagelse af opgaver i forbindelse med re-
finansieringstransaktionen, administration af aktiverne eller
refinansieringsregisteret. Videregivelse kan bl.a. ske til de i
stk. 2, nr. 1-8, nævnte personer og juridiske enheder. Herud-
over vil de almindelige videregivelsesregler i lov om finan-
siel virksomhed § 117 ff. finde anvendelse.
Et eksempel på nødvendig varetagelse af opgaver i forbin-
delse med en refinansieringstransaktion er, at den tilsynsfø-
rende, jf. § 152 r eller en anden tredjemand, der handler på
vegne af den berettigede enhed, skal have adgang til alle
bankens oplysninger om kundeforhold i forhold til lån solgt
til refinansieringsregisteret for at kunne kontrollere, om kva-
liteten af lånet lever op til de fastlagte betingelser, samt om
pengeinstituttet har fulgt de procedurer, der er aftalt i købs-
aftalen mellem pengeinstituttet og den berettigede enhed.
Omfanget af nødvendige oplysninger, der skal videregives,
vil kunne variere fra lån til lån.
I tilfælde af tvivl om, hvorvidt videregivelsen er nødven-
dig, vil det være op til pengeinstituttet at godtgøre, at den
konkrete videregivelse har været nødvendig for varetagelse
af opgaver i forbindelse med refinansieringstransaktionen,
administration af aktiverne eller refinansieringsregisteret.
Bestemmelsen supplerer de generelle regler i persondata-
loven om behandling af oplysninger om fysiske personer
herunder om videregivelse, samkøring og registrering.
Den udveksling af personhenførbare oplysninger, som be-
stemmelsen åbner mulighed for, vurderes at kunne finde
sted inden for rammerne af persondataloven og databeskyt-
telsesdirektivet. Således vurderes det, at videregivelsen er
nødvendig for, at de i stk. 2 nævnte personer, som der vide-
regives oplysninger til, kan varetage sine berettigede interes-
ser i forbindelse med varetagelse af opgaver i forbindelse
med refinansieringstransaktionen, administration af aktiver-
ne eller førelsen af refinansieringsregisteret. Det er ligeledes
vurderingen, at hensynet til den person, hvis oplysninger ud-
veksles, ikke overstiger virksomhedernes interesse i at op-
42
lysningerne kan videregives. Der er ved denne vurdering
lagt vægt på, at der er tale om videregivelse til en begrænset
personkreds, samt at videregivelsen medvirker til etablerin-
gen af et system, der vil gøre det lettere for de erhvervsdri-
vende, hvis oplysninger videregives, at få adgang til finan-
siering.
Det følger af stk. 2 hvilke persongrupper og juridiske en-
heder, hvortil videregivelse altid vil være berettiget, hvis vi-
deregivelsen er nødvendig for at varetage de pågældendes
opgaver i forbindelse med en refinansieringstransaktion eller
administration af aktiverne eller refinansieringsregisteret, jf.
stk. 1. Persongruppen er en anden end persongruppen efter §
117, da der er en række særlige aktører, der er knyttet til re-
finansieringstransaktioner. Administration af aktiverne eller
refinansieringsregisteret vil typisk være relevant, hvor pen-
geinstituttet begæres eller erklæres konkurs, afvikles i regi
af Finansiel Stabilitet A/S eller mister sin tilladelse til at føre
et refinansieringsregister.
Tredjemænd underlagt tavshedspligt kan være revisorer,
der i henhold til aftale har accepteret at udføre visse kontrol-
ler på vegne af den berettigede enhed eller dennes kredito-
rer.
Det forhold, at de i bestemmelsen nævnte persongrupper
og juridiske enheder berettiget kan få adgang til oplysnin-
gerne omfattet af tavshedspligtsbestemmelsen, betyder ikke,
at alle oplysninger frit kan udveksles mellem disse. Oplys-
ninger kan kun udveksles inden for en virksomhed, hvis ud-
vekslingen også der er berettiget.
Den berettigede enhed har ikke adgang til refinansierings-
registeret. I praksis vil det ofte være aftalt, at den berettigede
enhed og investorerne (obligationsejerne) får adgang til ano-
nymiserede data til brug for vurdering af en transaktion. Den
berettigede enhed kan bede en til registeret tilknyttet tredje-
mand om f.eks. at kontrollere, at de anonymiserede data
stemmer overens med de faktiske data i registeret, jf. også §
152 q, stk. 2, nr. 5.
Det følger af stk. 3, at den, der modtager fortrolige oplys-
ninger fra refinansieringsregisteret efter stk. 2, er omfattet af
tavshedspligt. Dette gælder også for vedkommendes op-
dragsgiver. Eksempelvis vil tredjemand, der handler på veg-
ne af den berettigede enhed, ikke berettiget kunne videregi-
ve oplysningerne fra refinansieringsregisteret til den beretti-
gede enhed.
Bestemmelsen indebærer, at den særlige tavshedspligt ef-
ter § 152 q følger oplysningerne og ikke modtageren. Be-
stemmelsen har betydning i de situationer, hvor modtageren
af oplysninger ikke i forvejen er pålagt tavshedspligt i med-
før af den finansielle lovgivning. Dvs. at § 152 q supplerer
den generelle bestemmelse i § 117 i lov om finansiel virk-
somhed.
Bestemmelsen indebærer ikke indskrænkninger i grund-
læggende principper indenfor retsplejen. Bestemmelsen har
derfor bl.a. ingen indflydelse på en forsvarers ret til at blive
gjort bekendt med sagens materiale.
§ 152 r
Det følger af stk. 1, at den berettigede enhed skal udpege
en uafhængig tilsynsførende for refinansieringstransaktio-
nen. Den tilsynsførende kan være en fysisk eller en juridisk
person. Med uafhængig menes som minimum, at den til-
synsførende ikke kan være ansat i eller modtage sit løbende
vederlag af det pengeinstitut, der fører registeret. Dette er
dog ikke til hinder for, at pengeinstituttet kan betale den til-
synsførende de initialomkostninger, der vil være, før akti-
verne er solgt til en berettiget enhed.
Yderligere specificering af dokumentationen for den til-
synsførendes uafhængighed fastsættes af Finanstilsynet, jf.
stk. 4. Den tilsynsførende skal registreres af Finanstilsynet.
En tilsynsførende kan være tilsynsførende på flere refi-
nansieringstransaktioner. Den tilsynsførende vil dog skulle
registreres hos Finanstilsynet ved hver transaktion.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at den tilsynsførende
også kan fungere som uafhængig revisor af pengeinstituttets
eller den berettigede enheds øvrige forhold, idet den tilsyns-
førende varetager en kontrolfunktion, der indebærer, at den
tilsynsførende skal rapportere fejl og mangler, men ikke har
et ledelsesmæssigt ansvar for førelsen af refinansieringsregi-
steret. Revisoren kommer således ikke i konflikt med revi-
sorlovgivningens uafhængighedsregler i denne situation.
Tilstedeværelsen af en tilsynsførende er ikke til hinder for,
at den berettigede enhed kan udpege en tredjemand til at ud-
føre supplerende opgaver i relation til en refinansierings-
transaktion. Det kan f.eks. være opgaver i relation til kontrol
af registeret ud over hvad der er aftalt med den tilsynsføren-
de. Det kan f.eks. være opgaver i forhold til at kontrollere
kvaliteten af lånene eller pengeinstituttets servicering af
kunderne i forhold til kriterier, der er sat op i købsaftalen
mellem pengeinstituttet og den berettigede enhed. Det kan
dog også aftales at sådanne supplerende opgaver varetages
af den tilsynsførende. Denne eventuelle tredjemand vil have
samme adgang til informationer vedrørende registeret som
den tilsynsførende, jf. § 152 q.
Det følger af stk. 2, at Finanstilsynet træffer beslutning om
registrering af en tilsynsførende, når de har modtaget til-
strækkelig dokumentation for, at den tilsynsførende lever op
til de specificerede krav.
Det følger af betingelsen i nr. 1, at den tilsynsførende skal
være kompetent til løbende at kontrollere, at pengeinstituttet
registrerer aktiverne korrekt i registeret
Det følger af betingelsen i nr. 2, at den tilsynsførende skal
være kompetent til at kontrollere, om lån, kreditter og lea-
singaftaler eksisterer, og at de relevante sikringsakter er
foretaget,
Det følger af betingelsen i nr. 3, at den tilsynsførende skal
være i stand til at håndtere følsomme personoplysninger og
fortrolig information, herunder intern viden.
Det følger af betingelsen i nr. 4, at den tilsynsførende har
tegnet en ansvarsforsikring, der dækker aktiviteterne beskre-
vet i § 152 s.
43
Det forventes, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om krav til dokumentation jf. stk. 4.
Det følger af stk. 3, at den tilsynsførende alene er erstat-
ningsansvarlig over for pengeinstituttet og den berettigede
enhed eller dennes kreditorer i tilfælde af tab som følge af
grov uagtsomhed eller forsæt.
Det følger af stk. 4, at Finanstilsynet har mulighed for at
fastsætte nærmere regler om dokumentation for opfyldelse
af kravene i stk. 2.
§ 152 s
Det følger af stk. 1, at den tilsynsførende skal føre tilsyn
med, at registeret føres i overensstemmelse med § 152 j, stk.
1-3, samt regler udstedt i medfør af stk. 5 og § 152 k, stk.
1-3, og 152 p, stk.1.
Bestemmelsen i stk. 2. indeholder eksempler på den til-
synsførendes kontrolopgaver.
Det følger af betingelsen i nr. 1, at den tilsynsførende skal
kontrollere, at refinansieringsregisteret indeholder de nød-
vendige informationer om aktiverne, jf. § 152 j, stk. 1, 2 og
regler udstedt efter stk. 5,
Det følger af betingelsen i nr. 2, at den tilsynsførende skal
kontrollere, at indførslen af aktiverne er korrekt.
Det følger af betingelsen i nr. 3, at den tilsynsførende skal
kontrollere, at lån, kreditter og leasingkontrakter eksisterer,
og at de relevante sikringsakter er foretaget.
I praksis kan kontrollen tage form af stikprøvekontrol
blandt lånene og kontrakterne i registeret. Stikprøvekontrol-
ler skal omfatte kontrol af lånedokumenter og tilknyttet
pant, samt leasingkontrakterne. Omfanget af stikprøvekon-
trollen aftales mellem den berettigede enhed og den tilsyns-
førende.
Stikprøvekontrollen kan baseres på oplysninger, som pen-
geinstituttet stiller til rådighed for den tilsynsførende og of-
fentligt tilgængelige oplysninger som f.eks. tingbogen, og
skal ikke medføre, at den tilsynsførende kontakter pengein-
stituttets kunder.
Det følger af stk. 3, at den tilsynsførende skal føre tilsyn
med, at pengeinstituttet fører refinansieringsregisteret behø-
rigt, og skal underrette den berettigede enhed og Finanstilsy-
net om omstændigheder, der indikerer, at dette ikke er til-
fældet.
Finanstilsynet kan på baggrund af en underretning fra den
tilsynsførende inddrage et pengeinstituts tilladelse til at føre
et register, jf. lovforslagets § 1, nr. 56, (§ 224, stk. 4, i lov
om finansiel virksomhed). Finanstilsynets eventuelle beslut-
ning om at inddrage et pengeinstituts tilladelse til at føre et
register vil bero på en konkret vurdering.
Det følger af stk. 4, at den tilsynsførende har adgang til al-
le oplysninger vedrørende aktiverne i refinansieringsregiste-
ret, herunder alle øvrige oplysninger om de kundeforhold,
lånene i registeret vedrører.
§ 152 t
Hvis de berettigede enheder og eventuelle panthavere i
henhold til refinansieringsregisteret giver samtykke, kan re-
finansieringsregisteret nedlægges. Meddelelse om nedlæg-
gelse skal gives til Finanstilsynet.
Bestemmelsen skal sikre, at det er muligt for pengeinsti-
tuttet at nedlægge registeret, når der ikke længere er nogle
berettigede enheder eller panthavere, der har en interesse i
aktiver, der er eller har været indført i registeret, f.eks. fordi
alle aktiver i registeret er blevet indfriet.
De enkelte aktiver i refinansieringsregisteret vil efter en
nedlæggelse kunne overdrages og pantsættes særskilt. I den
forbindelse vil de almindelige sikringsakter, der følger af
bl.a. gældsbrevsloven og tinglysningsloven, finde anvendel-
se.
§ 152 u
Bestemmelsen indebærer, at et pengeinstitut, der overtager
et andet pengeinstitut, også overtager førelsen af refinansie-
ringsregisteret og det overdragende pengeinstituts forpligtel-
ser over for den berettigede enhed. Der er her tale om en si-
tuation iværksat efter bestemmelserne i Lov om finansiel
stabilitet kapitel 4 c. Overdragelsen af registeret kræver god-
kendelse fra Finanstilsynet, jf. 152 i. Med ikke-efterstillede
forpligtigelser henvises til de passiver, der overtages af et
andet pengeinstitut i forbindelse med afviklingen, jf. § 16 g,
stk. 4, i lov om finansiel stabilitet. Bestemmelsen regulerer
ikke de tilfælde, hvor et pengeinstitut overtages af Finansiel
Stabilitet A/S eller et datterselskab af Finansiel Stabilitet
A/S, jf. § 152 v.
§ 152 v
Bestemmelsen i stk. 1 skal sikre, at der er en alternativ ad-
ministrator af aktiverne i de tilfælde, hvor en sådan ikke er
angivet i aftalen mellem den berettigede enhed og pengein-
stituttet, og hvor Finansiel Stabilitet A/S deltager i afviklin-
gen, jf. de alm. bemærkninger pkt. 2.1.1.3.
I det tilfælde, at Finansiel Stabilitet A/S deltager i afvik-
lingen af et nødlidende pengeinstitut, der har oprettet et refi-
nansieringsregister, skal et datterselskab til Finansiel Stabili-
tet A/S overtage de nedenfor nævnte af pengeinstituttets for-
pligtelser overfor den berettigede enhed, som har erhvervet
aktiverne. Forpligtelserne for Finansiel Stabilitet A/S omfat-
ter forpligtelser i relation til administration af aktiverne, her-
under formidling af betalinger vedrørende den enkelte lånta-
gers ydelser på aktiverne til den berettigede enhed, som har
erhvervet aktiverne, samt administration af fastlagte aftaler
for afvikling af aktiverne og aftaler om den indbyrdes priori-
tetsstilling mellem pengeinstituttet og den berettigede en-
hed.
Finansiel Stabilitet A/S indtræder alene i de dele af aftalen
mellem pengeinstituttet og den berettigede enhed, der vedrø-
rer den løbende administration af de aktiver, der er i registe-
ret på tidspunktet for pengeinstituttets indtræden i afvikling i
Finansiel Stabilitet A/S og en efterfølgende afvikling af akti-
verne samt aftaler om den indbyrdes prioritetsstilling mel-
44
lem pengeinstituttet og den berettigede enhed. Finansiel Sta-
bilitet A/S indtræder således ikke i eventuelle aftaler om til-
bagekøb af lån.
Ifølge stk. 2 forudsættes det, at aftalen mellem den beretti-
gede enhed og pengeinstituttet som regel indeholder en be-
skrivelse af, hvordan lån, kreditter og leasingkontrakter i re-
gisteret skal afvikles i tilfælde af, at pengeinstituttet indgår i
en afvikling i Finansiel Stabilitet A/S eller går konkurs.
Foreligger en sådan aftale ikke, skal Finansiel stabilitet ad-
ministrere aktiverne i registeret i henhold til gældende låne-
og leasingaftaler og den gældende administrationsaftale i
seks måneder. Det giver den berettigede enhed en periode til
at forsøge at finde en køber eller en ny administrator af akti-
verne i registeret, inden dette afvikles.
Er registeret ikke solgt inden for de seks måneder, skal Fi-
nansiel Stabilitet i fravær af anden aftale i videst muligt om-
fang afvikle lån, kreditter og leasingkontrakter i registeret
over en periode på fem år, hvis de ikke ville være indfriet
tidligere i henhold til de aftalte vilkår. Renten på lån og kre-
ditter i registeret fastholdes i denne periode på samme ni-
veau som den i den i udgangspunktet gældende låneaftale.
Afviklingen sikrer, at investorerne i de af den berettigede
enhed udstedte værdipapirer i videst muligt omfang får de-
res investering tilbage, om end med en vis forsinkelse.
Afviklingen af lån skal i videst muligt omfang ske inden
for fem år. Med videst muligt omfang forstås i denne sam-
menhæng, at det vil være muligt at udskyde afvikling ud
over fem år i tilfælde, hvor det vil være forbundet med ufor-
holdsmæssigt store tab for investorerne at afvikle inden for
fem år, samt at der er udsigt til at reducere tabet betydeligt
ved at vente med at afhænde aktiverne.
Midler der tilgår Finansiel Stabilitet A/S efter fem år,
f.eks. fra konkursbo eller som et resultat af retstvister, skal
videreformidles til den berettigede enhed.
Som anført under pkt. 2.1.1.3 i de almindelige bemærk-
ninger bærer den berettigede enhed risikoen på lån, kreditter
og leasingkontrakter, som den berettigede enhed har købt
via refinansieringsregisteret. Det vil den berettigede enhed
også gøre i de tilfælde, hvor arrangementet overgår til Fi-
nansiel Stabilitet. Finansiel Stabilitet A/S vil derfor ikke
hæfte for eventuelle tab, der måtte opstå, mens registeret ad-
ministreres af Finansiel Stabilitet A/S. Bestemmelsen bety-
der ikke, at Finansiel Stabilitet A/S kan fraskrive sig an-
svarspådragelse i forbindelse med deres administration af
lån, kreditter og leasingkontrakter.
§ 152 w
Det følger af stk. 1, at Finanstilsynet træffer beslutning
om, at aktiverne i pengeinstituttets refinansieringsregister
tages under administration og udnævner i den forbindelse en
administrator for registeret hvor:
1) Finanstilsynet inddrager pengeinstituttets tilladelse ef-
ter § 224, stk. 1, nr. 1 eller 2,
2) Finanstilsynet inddrager pengeinstituttets tilladelse til
at føre et refinansieringsregister efter § 224, stk. 4,
3) der indgives begæring om konkurs af Finanstilsynet ef-
ter § 234, stk. 1, eller efter egenbegæring,
4) pengeinstituttet erklæres konkurs efter begæring af an-
dre, eller
5) Finansiel Stabilitet A/S deltager i afviklingen af et nød-
lidende pengeinstitut.
Administrator for registeret skal forestå administrationen
af aktiverne i refinansieringsregisteret, herunder opkrævning
af renter og bidrag og videreformidling af betalinger til den
berettigede enhed. Administrator kan vælge at lade admini-
strationen af aktiverne varetage af en medadministrator, jf.
dog stk. 2.
Det følger af stk. 2, at hvis der i den indgåede aftale mel-
lem pengeinstituttet og den berettigede enhed er angivet et
andet pengeinstitut som sekundær administrator af aktiverne
i tilfælde af pengeinstituttets konkurs indført i et afsnit i refi-
nansieringsregisteret, vil den af Finanstilsynet udpegede ad-
ministrator af registeret skulle anvende det aftalte pengein-
stitut som administrator af aktiverne i dette afsnit i registe-
ret.
Det følger af stk. 3, at i det tilfælde hvor pengeinstituttet
beholder dets tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed,
men mister tilladelsen til at føre et refinansieringsregister,
har pengeinstituttet mulighed for at tilbagekøbe aktiver i re-
finansieringsregisteret fra de berettigede enheder, såfremt
dette fremgår af aftalen mellem pengeinstituttet og de beret-
tigede enheder. Aktiver tilhørende en refinansieringstransak-
tion kan kun sælges samlet.
Bestemmelsen forhindrer ikke, at pengeinstituttet kan til-
bagekøbe aktiver fra visse refinansieringstransaktioner, men
ikke fra andre. Muligheden for tilbagekøb vil således afhæn-
ge af det aftalte mellem pengeinstituttet og den berettigede
enhed i den enkelte refinansieringstransaktion. Eksempelvis
vil et pengeinstitut, der har oprettet et refinansieringsregister
med fem separate refinansieringstransaktioner, i en situati-
on, hvor pengeinstituttet mister sin tilladelse til at føre et re-
finansieringsregister, kunne tilbagekøbe aktiverne samlet fra
tre transaktioner i henhold til aftale, også selv om der ikke
forligger aftale om tilbagekøb på de to sidste transaktioner.
Hvis alle aktiver tilbagekøbes af pengeinstituttet, vil det
ikke være nødvendigt at udpege en administrator for registe-
ret.
Bestemmelsen i stk. 4 sikrer, at der er offentlighed om ad-
ministrationen af registeret i tilfælde af pengeinstituttets
konkurs. Endvidere forpligtes administrator for registeret til
at underrette de enkelte lån- og leasingtagere om, hvortil
ydelser på de enkelte lån, kreditter eller kontrakter, der er re-
gistreret i registeret, fremover skal betales, og hvem en
eventuel indfrielse kan ske til.
Det følger af stk. 5, at administrator for registeret skal op-
fylde habilitetskrav svarende til de krav, der stilles over for
kurator m.fl. i konkurslovens § 238, stk. 1 og 2. Derudover
følger, at administrator for registeret og eventuelle medad-
ministratorer må ikke være en og samme person som kurator
i et konkursbo efter pengeinstituttet. Det følger ligeledes af
bestemmelsen, at administrator og eventuelle medadmini-
45
stratorer må ikke være ansat i samme virksomhed som kura-
tor i et konkursbo efter pengeinstituttet.
Bestemmelsen skal sikre, at der ikke kan stilles spørgs-
målstegn ved administrators habilitet i forhold til varetagel-
se af den berettigede enheds interesser, der ikke nødvendig-
vis er sammenfaldende med interesserne for kreditorerne i
konkursboet for pengeinstituttet.
Det følger af stk. 6, at administrator for registeret kan ud-
pege en eller flere medadminstratorer, der bl.a. kan bistå
med administration eller afviklingen af aktiverne. Det kan
f.eks. være et pengeinstitut eller Finansiel Stabilitet A/S.
Bestemmelsen skal sikre, at administrator for registeret
har de nødvendige kompetencer og praktiske forudsætninger
til at føre administrationsboet hensigtsmæssigt og forsvar-
ligt.
Bestemmelsen i stk. 7 skal sikre, at der kan ske en honore-
ring af administrator for registeret samt betaling af udgifter
til administrationen. Honoreringen skal ske på baggrund af
betalinger på aktiverne i refinansieringsregisteret. Finanstil-
synet påser rimeligheden i honoraret i forbindelse med ud-
nævnelsen af administratoren.
Bestemmelsen i stk. 8 skal sikre, at Finanstilsynet fører til-
syn med, at administrator for registeret opfylder sit hverv på
forsvarlig vis.
Kravet i stk. 9 om en ansvarsforsikring skal ses i lyset af,
at administrator administrerer betydelige beløb, samt at fejl-
agtig administration kan medføre betydelige tab for den be-
rettigede enhed.
Det følger af stk. 10, at aktiver kan overdrages enkeltvis af
administrator for registeret eller anden tredjemand, der
handler på vegne af administrator for registeret eller den be-
rettigede enhed i de stk. 1 nævnte tilfælde.
Formålet med bestemmelsen er, at skabe bedre mulighe-
der for en afvikling af registeret i tilfældet af pengeinstitut-
tets konkurs m.v.
Registerets retsvirkning består, indtil registeret er fuldt af-
viklet.
I tilfælde af enkeltvis overdragelse skal de almindelige
sikringsakter respekteres, dvs. at der skal gives meddelelse
til låntager foretages tinglysning, såfremt der til lånet eller
kreditten er knyttet et tinglyst pant og ske omregistrering af
aktiver tilknyttet leasingkontrakter, såfremt dette normalt
ville skulle gøres ved et salg.
Det følger af stk. 11, at pengeinstituttets administration af
aktiverne kan ophøre i de i stk. 1 nævnte tilfælde.
Administrationen af aktiverne i registeret kan alene over-
drages til andre pengeinstitutter, Finansiel Stabilitet A/S el-
ler et datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S. Baggrunden
er, at det følger af § 152 i, at det kun er pengeinstitutter, der
kan få tilladelse til at føre et refinansieringsregister i lovfor-
slaget, samtidig er pengeinstitutter underlagt tilsyn, hvilket
giver en grad af investorbeskyttelse. Finansiel Stabilitet A/S
og datterselskaber af Finansiel Stabilitet A/S har ikke altid
pengeinstituttilladelse men kan administrere aktiver registre-
ret i et refinansieringsregister i henhold til § 152 v.
Overdragelsen af administrationen til et andet pengeinsti-
tut er ikke til hinder for videresalg af enkelte aktiver, jf. stk.
10.
I de i stk. 1 nævnte tilfælde, f.eks. hvor et pengeinstitut
mister sin tilladelse til at føre register, kan administrationen
af lån, der er registeret i registeret, overføres til et andet pen-
geinstitut. Pengeinstituttet vil imidlertid ikke kunne sælge
yderligere lån til berettigede enheder via registeret. Det kan
stille investorer, der har en forventning om løbende salg af
nye lån fra pengeinstituttet dårligere, end hvis pengeinstitut-
tet fortsat kunne sælge nye lån til registeret. Det vil være op
til investorerne at sikre deres kontraktmæssige ret til at søge
erstatning fra pengeinstituttet, hvis denne situation skulle
opstå.
Hvis administrationen af aktiverne skal overgå til et andet
pengeinstitut efter aftale mellem pengeinstituttet og den be-
rettigede enhed eller i forbindelse med afviklingen af penge-
instituttet, skal de almindelige sikringsakter foretages. Det
vil være den berettigede enhed eller administrator for regi-
steret eller tredjemand befuldmægtiget af den berettigede
enhed, f.eks. pengeinstituttet, der skal foretage de almindeli-
ge sikringsakterne, ligesom der må gives meddelelse til de
berørte kunder. Når de almindelige sikringsakter iagttages,
har iagttagelsen af sikringsakterne i forhold til kreditorerne
virkning fra tidspunktet for indførelsen af aktiverne i refi-
nansieringsregisteret.
§ 152 x
Det følger af stk. 1, at aktiver i et refinansieringsregister
skal overlades til administrator for registeret, når denne er
udnævnt af Finanstilsynet med henblik på administration af
aktiverne.
Aktiver i refinansieringsregisteret, der er overdraget til eje
til den berettigede enhed forud for konkursdekretets afsigel-
se, er ikke en del af konkursboet efter pengeinstituttet, der
har oprettet registeret. Kurator for konkursboets prøvelse af
fordringer og krav i konkursboet omfatter derfor heller ikke
aktiver i et refinansieringsregister og sker uafhængigt af
tidspunktet for overdragelse af aktiverne i registeret til ad-
ministrator for registeret. Endvidere kan kurator for kon-
kursboet efter pengeinstituttet ikke fratrække eget honorar i
aktiverne i registeret.
Det samme gælder aktiver, der er trådt i stedet for aktiver i
refinansieringsregisteret. Det kan f.eks. være betaling af ren-
ter og afdrag på lån i registeret, samt betaling af leasingydel-
ser, der er indbetalt til pengeinstituttet og registreret på en
separat konto, jf. bemærkningerne til § 152, stk. 3, hvoraf
følger, at den berettigede enhed dagligt skal overføre renter
og afdrag til en separat konto tilhørende den berettigede en-
hed.
Hvis den berettigede enhed vælger at placere renter, af-
drag og leasingydelser som indeståender på en konto tilhø-
rende den berettigede enhed i det konkursramte pengeinsti-
tut, vil den berettigede enhed ikke være bedre stillet end
pengeinstituttets øvrige kreditorer i tilfælde af instituttets af-
vikling eller konkurs, dvs. at der alene vil være tale om et
46
simpelt krav. Den berettigede enhed kan dog i stedet vælge
at placere renter m.v. på en konto i et andet pengeinstitut.
Bestemmelsen indebærer samtidig, at konkursboet straks
skal videreformidle midler, der fejlagtigt er tilgået konkurs-
boet, efter Finanstilsynets beslutning om at registeret skal
tages under administration, til administrationsboet for refi-
nansieringsregisteret.
I tilfælde af, at pengeinstituttet har solgt leasingkontrakter
uden tilknyttede aktiver, skal administrator for registeret an-
melde sit krav til aktivet i konkursboet og i den forbindelse
med udgangspunkt i de indgåede kontrakter søge at sikre
sig, at konkursboet forvalter aktiverne i overensstemmelse
med den berettigede enheds interesser. Der er dog ikke sik-
kerhed for, at konkursboet respekterer leasingtagers kon-
traktmæssige ret til at disponere over det aktiv, der knytter
sig til leasingkontrakten, jf. de almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.1.3.
I tilfælde af, at pengeinstituttet har solgt leasingkontrakter
med tilknyttede aktiver, skal administrator for registeret sik-
re sig, at leasingkontrakterne samt tilknyttede aktiver ende-
ligt overdrages til den berettigede enhed. Den endelige over-
dragelse af leasingkontrakterne til en administrator af akti-
verne eller den berettigede enhed vil formodentlig i de fleste
tilfælde kræve udfærdigelsen af nye leasingkontrakter.
Det følger af stk. 2, at den for de enkelte aktiver relevante
sikringsakt skal iagttages i forbindelse med overdragelsen. I
forhold til kreditorerne vil iagttagelsen af den almindelige
sikringsakt træde i stedet for den sikringsakt, som registre-
ringen af aktivet i refinansieringsregisteret har udgjort. Ved
iagttagelsen af sikringsakterne er det den berettigede enhed
og dennes eventuelle panthaveres ret til aktiverne, der tin-
glyses eller gives meddelelse om mv.
Det følger af stk. 3, at på tidspunktet for Finanstilsynets
beslutning om, at aktiverne i refinansieringsregisteret tages
under administration, kan pengeinstituttets eller dettes kon-
kursbo ikke længere gyldigt foretage dispositioner over akti-
ver i registeret, jf. også stk. 1. Det vil sige, at pengeinstitut-
tet ikke kan disponere over aktiverne bl.a. i form af lån og
sikkerheder. Pengeinstituttet kan således ikke inddrive gæl-
den mv. Bestemmelsen indebærer, at pengeinstituttets kon-
kursbo ikke kan foretage ændringer i refinansieringsregiste-
ret, herunder registrere nye lån i registeret eller tage lån ud
af refinansieringsregisteret, selv hvis registeret endnu ikke
er overdraget til administrator for refinansieringsregisteret.
Bestemmelsen i stk. 4 følger af, at aktiverne i registeret er
overdraget til eje (solgt) til den berettigede enhed.
Hvis der er flere berettigede enheder, fordeles omkostnin-
gerne til administrationen i mellem de berettigede enheder i
forhold til administrators faktiske udgifter til administration
af aktiverne i et afsnit af refinansieringsregisteret.
Det følger af stk. 5, at administrator for registeret er for-
pligtiget til at fortsætte administrationen af refinansierings-
registeret, indtil alle aktiver er solgt, overdraget eller der al-
ternativt ikke udstår betalinger på aktiverne.
Det følger af stk. 6, at pengeinstituttet, der har oprettet re-
gisteret, eller konkursboet efter dette pengeinstitut mod ve-
derlag skal bistå administrator for registeret med administra-
tion af aktiverne i registeret. Bestemmelsen er ikke til hinder
for, at administrator for registeret kan vælge andre til at bi-
stå med administrationen.
Bestemmelsen i stk. 7 skal sikre, at det er praktisk muligt
for administrator for registeret at opfylde sit hverv på pas-
sende vis.
§ 152 y
Det følger af stk. 1, at administrator for registeret enten
skal forsøge at sælge aktiverne eller søge at finde et alterna-
tivt pengeinstitut til at administrere aktiverne frem til de ud-
løber med henblik på at godtgøre kravene fra den berettige-
de enheds investorer. Uanset at der er tale om en overdragel-
se til eje i kraft af registreringen i refinansieringsregisteret,
har administrator for registeret således denne afgrænsede
mulighed for at disponere over aktiverne på vegne af den el-
ler de berettigede enheder.
Baggrunden for, at administrator for registeret skal have
mulighed for bl.a. at sælge aktiverne, er, at den berettigede
enheds køb af aktiverne i registeret typisk vil være finansie-
ret ved udstedelse af værdipapirer, hvis løbetid ikke nødven-
digvis modsvares af løbetiden på lån, kreditter og leasing-
kontrakter, der er indført i registeret. Der vil derfor ofte væ-
re behov for, at administrator sælger aktiverne frem for blot
at administrere dem, indtil lånene er nedbragt eller leasing-
kontrakterne udløber, idet dette kan bidrage til, at investo-
rerne får deres penge rettidigt. Vurdering af muligheden for
salg i forhold til fortsat administration af aktiverne vil bero
på en konkret vurdering af, hvad der sikrer størst afkast til
den berettigede enhed, jf. stk. 2.
Det følger af stk. 2, at administrator for registeret skal va-
retage de berettigede enheders interesser, og den pågælden-
de skal derfor administrere aktiverne således, at der sikres
det størst mulige afkast til de berettigede enheder.
Indeholder vilkårene ingen beskrivelse af, hvordan lån og
kreditter i registeret skal afvikles i tilfælde af, at pengeinsti-
tuttet indgår i en afvikling i Finansiel Stabilitet A/S eller går
konkurs, kan administrator for registeret udarbejde en plan
for afvikling af aktiverne. Planen kan godkendes af den be-
rettigede enhed eller dennes kreditorer.
Planen kan implementeres af eventuelle medadministrato-
rer, herunder et pengeinstitut eller Finansiel Stabilitet A/S,
som varetager administrationen af aktiverne i registeret på
vegne af administrationsboet for registeret.
Bestemmelsen betyder, at Finansiel Stabilitet A/S kommer
til at agere på vegne af administrator for registeret og den
berettigede enhed, og dermed i henhold til ovennævnte plan
skal inddrage gæld m.v. uden selv at have indflydelse på de
bagvedliggende beslutninger.
Hvis den berettigede enhed ikke har opnået aftale om salg
af refinansieringsregisteret eller aftale om serviceaftale in-
den for 6 måneder efter, at pengeinstituttet er overdraget til
Finansiel Stabilitet A/S, skal Finansiel Stabilitet A/S sætte
de afdragsbestemmelser i kraft, der følger af serviceaftalen
mellem det nødlidende pengeinstitut og den berettigede en-
47
hed eller ovennævnte afdragsbestemmelser udarbejdet af ad-
ministratoren for registeret i kraft. Indeholder serviceaftalen
ikke en afdragsbestemmelse, og er der ikke udarbejdet en af-
viklingsplan af administrator for aktiverne, afdrages lånene
efter reglerne i § 152 v, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
hed.
Det følger af stk. 3, at administrators salg af hele eller dele
af aktiverne i refinansieringsregisteret kræver godkendelse
af den berettigede enhed eller dennes kreditorer, såfremt
kreditorerne har fået pant i aktiverne.
Til nr. 29 (§ 170 a i lov om finansiel virksomhed)
Med indsættelsen af en ny § 170 a i kapitel 12 om koncer-
nregler præciseres det, at i koncerner, hvor modervirksom-
heden er en forsikringsholdingvirksomhed eller et forsik-
ringsselskab, skal denne modervirksomhed overholde kapi-
talkravet for forsikringsselskaber i § 126. Der er således pa-
rallelitet mellem reglerne for forsikringsholdingvirksomhe-
der og for øvrige typer holdingvirksomhed i kapitel 12.
Der indføres således også krav om beregning af individu-
elt solvensbehov for forsikringsholdingvirksomhed i lighed
med, hvad der gælder for pengeinstitutholdingvirksomhed,
realkreditholdingvirksomhed m.v. Det individuelle solvens-
behov fastsættes på baggrund af forsikringsholdingvirksom-
hedens risikoeksponering. Der henvises i øvrigt til bemærk-
ningerne til lov nr. 576 af 6. juni 2007, der ændrede § 126 i
lov om finansiel virksomhed.
I henhold til § 127 er kapitalkravet til forsikringsselskaber
og tværgående pensionskasser det største af solvenskravet i
§ 126, stk. 2, nr. 1-5, og minimumskapitalkravet i § 126, stk.
2, nr. 6-10, og stk. 5-7. Solvenskravet beregnes i forhold til
forsikringsmæssige hensættelser, præmieindtægter eller er-
statningsudgifter, mens minimumskapitalkravet er et fast be-
løb afhængig af typen af forsikringsvirksomhed.
Forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal
holde kapital, der mindst svarer til det højeste af følgende
tre beløbsstørrelser: Minimumskapitalkravet, solvenskravet
og det individuelle solvensbehov opgjort i henhold til § 126,
stk. 8. Det individuelle solvensbehov kan beskrives som den
basiskapital, der er nødvendig for at sikre, at der er en meget
lille sandsynlighed for, at forsikringstagerne lider tab som
følge af virksomhedens insolvens. Solvensbehovet afhænger
af den risikoprofil, virksomheden har valgt. Bestyrelsen og
direktionen opgør det individuelle solvensbehov. Såfremt
det individuelle solvensbehov er højere end lovens kapital-
krav, skal selskabet have kapital svarende til dette højere be-
løb.
En forsikringsholdingvirksomhed vil ikke have tilladelse
til at drive forsikringsvirksomhed og vil derfor ikke kunne
fastsætte et egentligt solvenskrav. De er heller ikke omfattet
af minimumskapitalkravene, da de ikke er nævnt i § 126,
stk. 2, nr. 6-10, eller stk. 5-7.
§ 126 finder alligevel anvendelse på forsikringsholding-
virksomheder, idet det for disse virksomheder vil være det
individuelle solvensbehov, der er relevant. Bestyrelsen i en
forsikringsholdingvirksomhed skal principielt opgøre hol-
dingvirksomhedens individuelle solvensbehov på samme
måde som forsikringsselskaber.
Bestyrelsen skal identificere og kvantificere virksomhe-
dens væsentlige risici, jf. forslaget til ændring af § 70 i lov
om finansiel virksomhed. Til brug for opgørelsen af det in-
dividuelle solvensbehov skal bestyrelsen derefter for eksem-
pel beslutte, hvilken model man vil anvende. Bestyrelsen
skal løbende foretage en vurdering af, om det beregnede sol-
vensbehov har taget tilstrækkeligt højde for alle væsentlige
risici i planlægningsperioden og beslutte en kapitalplan og
en kapitalnødplan.
Finanstilsynets hjemmel i § 143, stk. 1, til at udstede nær-
mere regler om opgørelse af individuelt solvensbehov er se-
nest udnyttet ved bekendtgørelse nr. 966 af 12. oktober 2009
om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber, men be-
kendtgørelsen er under revision.
Da en koncern alene er en regnskabsmæssig sammenlæg-
ning af to eller flere selvstændige juridiske enheder, er det i
2. pkt. præciseret, at det er forsikringsholdingvirksomhedens
henholdsvis forsikringsselskabets bestyrelse, der har ansva-
ret for overholdelsen af bestemmelserne på koncernbasis.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse på modervirksom-
heder, der er blandede forsikringsholdingvirksomheder.
§ 170 a er omfattet af de bestemmelser, som Finanstilsy-
net i særlige tilfælde kan undtage fra i medfør af § 178, stk.
1.
Til nr. 30 (§ 175 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af forslaget
til nye definitioner i § 5, stk. 1, nr. 13-14, i lov om finansiel
virksomhed.
Til nr. 31 (§ 176, stk. 1, og § 346, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed)
Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at
visse virksomheder, der hidtil har været defineret som finan-
sielle holdingvirksomheder, fremover defineres som forsik-
ringsholdingvirksomheder. Disse virksomheder skal være
omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været
omfattet af. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.4 samt til bemærkningerne til de foreslåede de-
finitioner i lov om finansiel virksomhed af forsikringshol-
dingvirksomhed og blandet forsikringsholdingvirksomhed,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.
Til nr. 32 (§ 176, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at
visse virksomheder, der hidtil har været defineret som finan-
sielle holdingvirksomheder, fremover defineres som forsik-
ringsholdingvirksomheder. Disse virksomheder skal være
omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været
omfattet af.
Til nr. 33 (§ 179 og § 180 i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget bliver det præciseret, at lov om finansiel
virksomhed § 179 om udskillelse og § 180 om afhændelse
også skal gælde for forsikringsholdingvirksomheder, hvis de
nugældende betingelser i bestemmelserne i øvrigt er opfyldt.
48
Finanstilsynet vil herefter med hjemmel i § 179 kunne på-
byde en modervirksomhed, der ejer kapitalandele i finansiel-
le virksomheder, at udskille disse finansielle virksomheder i
en delkoncern. Delkoncernen skal enten være struktureret
med en finansiel holdingvirksomhed eller – som noget nyt –
med en forsikringsholdingvirksomhed som modervirksom-
hed.
Endvidere vil Finanstilsynet med hjemmel i § 180 kunne
påbyde ikke blot en finansiel holdingvirksomhed men også
en forsikringsholdingvirksomhed at afhænde virksomhedens
kapitalandele i en finansiel virksomhed.
Påbud efter § 179 kan ikke udstedes til udskillelse i del-
koncern under en blandet forsikringsholdingvirksomhed. Li-
geledes finder § 180 ikke anvendelse på blandede forsik-
ringsholdingvirksomheder.
Til nr. 34 (§ 179, nr. 1, og § 180, nr. 1, i lov om finansiel
virksomhed)
Som konsekvens af ændringen i dette lovforslags § 1, nr.
29, foreslås det præciseret ved en tilføjelse af ordene »eller
§ 170 a«, at påbuddet kan udstedes, hvis solvenskravet
nævnt i § 170 (finansielle holdingvirksomheder) eller i den
nye § 170 a (forsikringsholdingvirksomheder) i lov om fi-
nansiel virksomhed ikke er overholdt. Der henvises til be-
mærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 29.
Til nr. 35 (§ 181, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
I § 181, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed ændres
»nr. 17,« til »nr. 19,«. Ændringen er en konsekvensrettelse
som følge af forslaget til nye definitioner i § 5, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed.
Til nr. 36 (§ 199, stk. 6 og 7, i lov om finansiel virksomhed)
Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at
visse virksomheder, der hidtil har været defineret som finan-
sielle holdingvirksomheder, fremover defineres som forsik-
ringsholdingvirksomheder. Disse virksomheder skal være
omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været
omfattet af. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.4 samt til bemærkningerne til de foreslåede de-
finitioner i lov om finansiel virksomhed af forsikringshol-
dingvirksomhed og blandet forsikringsholdingvirksomhed,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.
Til nr. 37 (§ 199, stk. 11, 1.pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at
visse virksomheder, der hidtil har været defineret som finan-
sielle holdingvirksomheder, fremover defineres som forsik-
ringsholdingvirksomheder. Disse virksomheder skal være
omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været
omfattet af. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.4 samt til bemærkningerne til de foreslåede de-
finitioner i lov om finansiel virksomhed af forsikringshol-
dingvirksomhed og blandet forsikringsholdingvirksomhed,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.
Til nr. 38 (§ 216, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Det foreslås, at § 216, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, som bestemmer, hvem der vælger bestyrelsen i
en forening, der ejer et realkreditaktieselskab, ændres såle-
des, at den ret der i dag tilkommer låntagerne i realkreditak-
tieselskabet, fremover også skal tilkomme medlemmerne af
foreningen.
Formålet med ændringen er at give andre kundegrupper
end realkreditlåntagerne i en koncern med et realkreditaktie-
selskab mulighed for indflydelse i foreningen, der ejer et re-
alkreditaktieselskab.
Det er forventningen, at realkreditlåntagerne fortsat sikres
indflydelse gennem medlemskab af foreningen, og at med-
lemmerne af foreningen så vidt muligt behandles ens. For
eksempel forventes det, at låntagere i koncernens realkredit-
aktieselskaber og kunder i en eventuel bank, som indgår i
koncernen, i relation til medlemskab af foreningen så vidt
muligt behandles ens.
Det vil fremgå af vedtægterne for den enkelte forening,
hvem den vil optage som medlem. I dag er det typisk kun
låntagerne i realkreditaktieselskabet, der er ejet af forenin-
gen, som er medlemmer af foreningen. Vedtægterne skal
godkendes af Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen påser, at
ændringer i foreningens vedtægter ikke strider mod delta-
gernes interesser.
Reglerne for valg af bestyrelsen i en fond, der ejer et real-
kreditaktieselskab, fortsætter uændret.
Til nr. 39 (§ 224, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af stk. 4, at hvis et pengeinstitut har tilladelse til
at føre et refinansieringsregister, kan Finanstilsynet inddrage
tilladelsen, hvis pengeinstituttet gør sig skyldig i grove eller
gentagne overtrædelser af 152 j, stk. 1 eller 2, om inddelin-
gen af registeret i afsnit for hver refinansieringstransaktion
og registerets indhold, § 152 k, stk. 1, 2, 4 eller 5, om typen
af aktiver, der kan indføres i registeret, hvem aktiver kan
sælges til via refinansieringsregisteret samt stykstørrelsen på
værdipapirer udstedt med sikkerhed i aktiver registreret i et
refinansieringsregister, § 152 l om at pengeinstituttet skal
være ansvarligt for de dele af prospektet eller tilsvarende
udbudsmateriale, der beskriver de aktiver, som pengeinsti-
tuttet har solgt til den berettigede enhed, § 152 m, stk. 1, om
videregivelse af væsentlige oplysninger, eller regler fastsat i
medfør af § 152 j, stk. 5, og § 152 m, stk. 2, hvor Finanstil-
synet kan fastsætte nærmere regler om henholdsvis indret-
ning, registrering og kontrol af tilstedeværelsen af aktiverne
i refinansieringsregisteret og videregivelse af væsentlig vi-
den. Bestemmelsen svarer hovedsageligt til § 224, stk. 3, der
angiver under hvilke betingelser et pengeinstitut eller real-
kreditinstitut, der har tilladelse til at udstede særligt dække-
de obligationer, kan risikere at få denne tilladelse inddraget.
Det er tilladelsen til at føre et refinansieringsregister, der
inddrages separat, og således som udgangspunkt ikke penge-
instituttets tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed.
49
Til nr. 40 (§ 337, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af forsla-
gene til nye definitioner i § 5, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7 og 8.
Til nr. 41 (§ 344, stk. 8, § 347, stk. 2, § 347 b, stk. 1, 1.
pkt.,§ 350 og § 355, stk. 2, nr. 1 og stk. 3, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed)
Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at
visse virksomheder, der hidtil har været defineret som finan-
sielle holdingvirksomheder, fremover defineres som forsik-
ringsholdingvirksomheder. Disse virksomheder skal være
omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været
omfattet af. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.4 samt til bemærkningerne til de foreslåede de-
finitioner i lov om finansiel virksomhed af forsikringshol-
dingvirksomhed og blandet forsikringsholdingvirksomhed,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.
Til nr. 42 (§ 346, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at
visse virksomheder, der hidtil har været defineret som finan-
sielle holdingvirksomheder, fremover defineres som forsik-
ringsholdingvirksomheder. Disse virksomheder skal være
omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været
omfattet af. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.4 samt til bemærkningerne til de foreslåede de-
finitioner i lov om finansiel virksomhed af forsikringshol-
dingvirksomhed og blandet forsikringsholdingvirksomhed,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.
Til nr. 43 (§ 347, stk. 3, og § 373, stk. 6, i lov om finansiel
virksomhed)
Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at
visse virksomheder, der hidtil har været defineret som finan-
sielle holdingvirksomheder, fremover defineres som forsik-
ringsholdingvirksomheder. Disse virksomheder skal være
omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været
omfattet af. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.4 samt til bemærkningerne til de foreslåede de-
finitioner i lov om finansiel virksomhed af forsikringshol-
dingvirksomhed og blandet forsikringsholdingvirksomhed,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.
Til nr. 44 (§ 347 b, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, 4 og 6, og §
355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at
visse virksomheder, der hidtil har været defineret som finan-
sielle holdingvirksomheder, fremover defineres som forsik-
ringsholdingvirksomheder. Disse virksomheder skal være
omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været
omfattet af. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.4 samt til bemærkningerne til de foreslåede de-
finitioner i lov om finansiel virksomhed forsikringsholding-
virksomhed og blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf.
dette lovforslags § 1, nr. 7.
Til nr. 45 (§ 361, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at
virksomheder, der hidtil har været defineret som finansielle
holdingvirksomheder, fremover defineres som forsikrings-
holdingvirksomheder. Disse virksomheder skal være omfat-
tet af de fleste af de regler, som de hidtil har været omfattet
af.
Til nr. 46 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Overtrædelsen af bestemmelserne kan straffes med bøde,
hvilket svarer til det strafniveau, som er gældende for pen-
geinstitutternes overtrædelse af reglerne om SDO-registrer,
og i relation til § 152 k, stk. 5, om stykstørrelsen på værdi-
papirer udstedt med sikkerhed i aktiver registreret i et refi-
nansieringsregister og § 152 m, stk. 1, om videregivelse af
væsentlige oplysninger, det strafniveau, der er gældende for
de tilsvarende bestemmelser i lov om værdipapirhandel
m.v., jf. dennes § 93, stk. 1.
Til nr. 47 (§ 373, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Herefter vil manglende overholdelse af et påbud efter be-
stemmelsen blive straffet med bøde, hvilket svarer til det
straffeniveau, der er gældende for overtrædelse af de øvrige
påbud, som Finanstilsynet kan give i henhold til lov om fi-
nansiel virksomhed.
Til § 2
Til nr. 1 (§ 4 a-g i lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 4 a
Bestemmelsen fastlægger kapitlets anvendelsesområde.
Betingelsen om, at repræsentanten skal være registeret hos
Finanstilsynet, skal være opfyldt, og mindst én af betingel-
serne i nr. 1-3 skal være opfyldt, for at kapitlets bestemmel-
ser finder anvendelse på den pågældende obligationsudsted-
else. Om baggrunden for registreringskravet og de valgte
kriterier henvises der til de almindelige bemærkninger pkt.
2.2.2 og 2.2.3.
Konsekvensen af, at repræsentanten ikke er registreret af
Finanstilsynet, er, at loven ikke finder anvendelse. Hvorvidt
den etablerede repræsentantskabsordning i sådanne tilfælde
kan opretholdes, vil således navnlig bero på fortolkning af
de almindelige fuldmagtsregler.
Kapitlet skal alene finde anvendelse på repræsentanter i
obligationsudstedelser, der har en tilknytning til Danmark.
Finanstilsynet vurderer i forbindelse med registreringen, om
udsteder har redegjort for tilknytningskravene. Finanstilsy-
net foretager ikke en materiel prøvelse af tilknytningskrave-
ne.
Betingelsen i nr. 1 er opfyldt, hvis udsteder markedsfører
eller har en konkret plan om at markedsføre obligationerne
over for danske investorer. Muligheden for at falde under lo-
ven bortfalder ikke, hvis planen om markedsføring over for
danske investorer ikke realiseres.
Betingelsen i nr. 2 er opfyldt, hvis udsteder er en virksom-
hed med registreret hjemsted i Danmark.
50
Særligt i forhold til kravet i nr. 3 er det relevant konkret at
vurdere tilknytningskravet, hvor der lægges vægt på, om der
er forhold, der ikke følger af nr. 1 og 2, men som alligevel
giver udstedelsen en tilknytning til Danmark. Kravet kan
f.eks. tænkes opfyldt ved, at udstedelsen er arrangeret af
mindst én virksomhed med tilladelse som værdipapirhandler
i henhold til lov om finansiel virksomhed § 9 (jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 705 af 26. juni 2012 med senere ændrin-
ger), ved at repræsentanten er dansk, ved at udstedelsen er
sikret ved sikkerhed i aktiver undergivet dansk tingsretligt
lovvalg, eller hvor et dansk datterselskab stiller tredje-
mandssikkerhed for en udstedelse, fra et udenlandsk moder-
selskab eller lignende.
Det følger af stk. 2, at alene § 4 f, stk. 1, jf. § 4 g, finder
anvendelse på andre kollektive gældsforhold end obligatio-
ner. I andre kollektive gældsforhold, som ikke har tilknyt-
ning til en obligationsudstedelse, finder resten af lovens ka-
pitel 2 a derfor ikke anvendelse. Det betyder bl.a., at repræ-
sentanter i andre kollektive gældsforhold ikke skal være re-
gistreret hos Finanstilsynet, jf. § 4 a, stk. 1
Der henvises til bemærkninger til § 4 g i lov om værdipa-
pirhandel m.v. (lovforslagets § 2, nr. 1) for en nærmere be-
skrivelse af reglerne om repræsentanter for andre kollektive
gældsforhold end obligationer.
§ 4 b
Det følger af stk. 1, at registeret over repræsentanter vil
blive ført af Finanstilsynet. Der bliver i forbindelse med re-
gistreringen alene foretaget en kontrol af, om Finanstilsynet
har modtaget de påkrævede informationer eller ej. Finanstil-
synet foretager således ikke en materiel prøvelse af oplys-
ningerne.
Den nærmere indretning af systemet samt fastlæggelsen
af, hvilke oplysninger der skal fremgå af registeret, vil blive
fastsat administrativt, jf. forslaget til stk. 4. Der henvises til
bemærkningerne herom nedenfor.
Det følger af stk. 2, at Finanstilsynet registrerer en repræ-
sentant i registeret, når Finanstilsynet har modtaget en med-
delelse underskrevet af repræsentanten og den part, der har
udpeget repræsentanten, om udpegningen af repræsentanten
i forhold til en specifik udstedelse. I forbindelse med udpeg-
ningen i forbindelse med udstedelse af obligationerne vil det
være udsteder, der skal underskrive som udpegende part.
Ved senere udpegninger foretaget af obligationsejerne vil
underskriver kunne være mødelederen for det obligations-
ejermøde, hvor udpegningen besluttes.
Betingelsen i nr. 1 er opfyldt, hvis repræsentanten er et
kapitalselskab eller et udenlandsk selskab med en tilsvaren-
de selskabsform. I vurderingen af udenlandske selskabsfor-
mer lægges vægt på begrænset ansvar, krav til regnskab og
bestyrelse samt krav om indskud af kapital i selskabet.
Enkeltpersoner kan således ikke optræde som repræsen-
tanter, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.3.1.1.
Betingelsen i nr. 2 er opfyldt, hvis repræsentanten har
hjemsted i Danmark, et land inden for Den Europæiske Uni-
on eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, Schweiz, Australien, Canada, Hong-
kong, Japan, Sydkorea, New Zealand, Singapore, Taiwan,
USA eller andre land fastsat i medfør af stk. 5. Om baggrun-
den for udvælgelsen af de oplistede lande henvises der til de
almindelige bemærkninger pkt. 2.2.3.1.1.
Betingelsen i nr. 3 er opfyldt, hvis repræsentanten kan
fremvise dokumentation for, at repræsentanten er udpeget
som repræsentant i henhold til denne lov. Dokumentation
kan bestå i at fremvise udkast til prospekt, udbudsdokument,
obligationsvilkår eller tilknyttet aftale. Baggrunden for, at
dokumentation skal være i form af udkast er, at repræsentan-
tens rettigheder skal kunne finde anvendelse før udstedelses-
dagen, jf. § 4 c, stk. 3. Bestemmelsen indebærer ikke, at der
skal være en konkret henvisning til lovens navn og nummer,
idet det er tilstrækkeligt, at det i øvrigt fremgår, at det er
hensigten, at repræsentanten skal fungere som sådan under
dansk ret.
Betingelsen i nr. 4 er opfyldt, hvis repræsentanten kan på-
vise, at vilkårene for obligationen eller en tilknyttet aftale
rummer en beskrivelse af, hvordan repræsentanten kan ud-
skiftes, og hvordan der kan udpeges en eventuel ny repræ-
sentant i tilfælde af repræsentantens konkurs. Dokumentati-
on kan bestå i at fremvise udkast til prospekt, udbudsdoku-
ment, obligationsvilkår eller tilknyttet aftale.
Obligationsejerne har behov for at kunne udskifte repræ-
sentanten, f.eks. i tilfælde af, at repræsentanten misligholder
sine forpligtelser. Obligationsejerne træffer beslutning om
udskiftning i overensstemmelse med den i vilkårene eller en
tilknyttet aftale fastlagte procedure.
En repræsentants konkurs adskiller sig ikke fra situatio-
nen, hvor en fuldmægtig går konkurs. I det tilfælde indgår
de aktiver, som den befuldmægtigede holder på vegne af an-
dre, ikke i opgørelsen over konkursboets aktiver. Desuden
får konkursboet ikke råderet over aktiverne og kan således
ikke indtræde i fuldmægtigens rolle.
Hvis en repræsentant f.eks. som følge af, at den pågælden-
de er gået konkurs, ikke længere har mulighed for at repræ-
sentere obligationsejerne, kan det i nogle tilfælde vise sig
mest hensigtsmæssigt, at der ikke udpeges en ny repræsen-
tant. En beslutning herom vil kunne træffes på et obligati-
onsejermøde. Herved vil obligationsejerne være stillet på
samme måde som ved en obligationsudstedelse uden en re-
præsentant. I andre tilfælde, f.eks. hvor repræsentanten hol-
der pant på vegne af obligationsejerne, vil det være en for-
udsætning, at der udpeges en ny repræsentant.
I forhold til en normal fuldmagtssituation vil der imidler-
tid være en udfordring i forhold til udpegningen af en ny re-
præsentant, især da det normalt vil være repræsentanten, der
er ansvarlig for indkaldelse af obligationsejermøder. Dette
kan f.eks. løses ved, at der i obligationsvilkårene eller til-
knyttet aftale indsættes procedurer for, at det vil være et ad-
vokatfirma eller lignende, der i tilfælde af repræsentantens
konkurs indkalder til et obligationsejermøde med henblik på
udpegelse af en ny repræsentant.
En ny repræsentant vil kunne kontakte konkursboet med
henblik på overdragelse af eventuelt pant.
51
Finanstilsynet vil derfor i forbindelse med registrering på-
se, at vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale
indeholder vilkår om, hvordan repræsentanten kan udskiftes
samt procedurer i forbindelse med repræsentantens konkurs.
Er sådanne vilkår ikke fastsat, vil registrering blive nægtet.
Finanstilsynet påser ikke indholdet af de opstillede vilkår for
udskiftning af repræsentanten men alene, at forholdet er re-
guleret.
Betingelsen i nr. 5 er opfyldt, hvis anmeldelsen om regi-
strering indeholder de oplysninger, der er nødvendige til
brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i nr.
1-4 er opfyldt, herunder oplysninger om repræsentantens
hjemsted, repræsentantens selskabsform samt udkast til vil-
kårene for obligationerne, hvoraf det skal fremgå, at repræ-
sentanten er udpeget som repræsentant i henhold til denne
lov.
Det følger af nr. 6, at meddelelsen i øvrigt skal indeholde
oplysninger, der skal fremgå af registeret, som er fastsat i
medfør af stk. 4.
Det følger af stk. 3, at registreringen af repræsentanten
kan ske på baggrund af de foreløbige dokumenter tilknyttet
obligationsudstedelsen. Dette skal sikre, at repræsentanten
er registreret med den tilsigtede retsvirkning på udstedelses-
dagen for obligationerne, og dermed bl.a. kan underskrive
aftaler og modtage sikkerheder. Der er således mulighed for,
at obligationsudstedelsen, hvortil repræsentanten er registe-
ret, ikke gennemføres, og der vil derfor være et behov for at
slette repræsentanten fra registeret.
Perioden på de 60 dage starter dagen efter den offentlig-
gjorte registrering. Bliver repræsentanten registreret den 10.
januar 2014, vil perioden således udløbe den 11. marts 2014.
Inden periodens udløb skal udbudsperioden for den pågæl-
dende obligationsudstedelse være udløbet og samtlige ud-
budsbetingelser opfyldt. I eksemplet skal udbudsperioden
for den pågældende obligationsudstedelse være udløbet og
samtlige udbudsbetingelser opfyldt, herunder en eventuel
betingelse om opnåelse af en minimumstegning, senest den
11. marts 2014, for at registreringen opretholdes. Det er ikke
en betingelse for registreringens opretholdelse, at afregning
af udbuddet er gennemført inden udløbet af 60-dages perio-
den.
Baggrunden for 60 dages fristen er en vurdering af, at ud-
steder alligevel skal opdatere udbudsdokumenter m.v., hvis
udstedelsen er udskudt mere end 60 dage. Udsteder har såle-
des mulighed for at indsende den nye dokumentation til Fi-
nanstilsynet, hvis udstedelsen gennemføres senere.
Det følger af stk. 4, at Finanstilsynet kan fastsætte nærme-
re regler om, hvilke oplysninger om obligationsudstedelsen
og repræsentanten, der skal fremgå af repræsentantregiste-
ret, herunder navn, CVR nr. eller tilsvarende identifikations-
nummer for udenlandske selskaber for repræsentanten samt
kontaktinformation, hvilke obligationsudstedelser – identifi-
ceret ved ISIN-kode eller lignende – som repræsentanten er
tilknyttet, herunder eventuelle refinansieringsudstedelser, og
om de tilknyttede obligationsudstedelser, navn eller tilsva-
rende identifikationsnummer for udenlandske selskaber for
udsteder, udstedelsens størrelse, type og valuta, og oplys-
ning om anvendelse af et refinansieringsregister. Derudover
kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om anvendelse
af en anmeldelsesblanket, herunder krav til isolering af de
oplysninger, der fremgår af stk. 2, nr. 1-4, fra de øvrige op-
lysninger i et prospekt, et tilsvarende udbudsdokument, vil-
kårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale.
Oplysningerne i registeret kan samkøres og sammenstilles
med data fra Finanstilsynets øvrige registre og it-systemer,
når dette er nødvendigt for at sikre et korrekt og opdateret
register. Samkøring og samstilling skal ske med henblik på i
offentlighedens interesse og transparens for investorer m.v.
at sikre et opdateret register med mindst mulige administra-
tive byrder for de indberettende enheder.
Finanstilsynet vil informere den registrerede om, at sam-
køringen vil blive gennemført i forbindelse med tilladelsen
til førelsen af refinansieringsregisteret. Det bemærkes, at en
eventuel fravigelse af oplysningspligten i persondatalovens
§ 29 vil ske efter en konkret vurdering i hver enkelt sag af,
om den registreredes interesser findes at burde vige for af-
gørende hensyn til offentlige interesser, jf. persondatalovens
§ 30, stk. 2.
Der vil f.eks. kunne samkøres oplysninger fra registeret
over pengeinstitutter med tilladelse til at oprette refinansie-
ringsregistre.
Det følger af stk. 5, at Erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte nærmere regler om, i hvilke andre lande repræsen-
tanten kan have hjemsted jf. § 4 b, stk. 2, nr. 2. Bestemmel-
sen bemyndiger således ministeren til at tilføje nye lande,
som Danmark måtte opnå en betydelig samhandel med, eller
i forhold til hvilke der vurderes at være potentiale for bety-
delig samhandel på det finansielle område.
§ 4 c
Det følger af stk. 1, at udstederen af obligationerne i for-
bindelse med udstedelse af obligationerne kan udpege en el-
ler flere repræsentanter.
Der er behov for, at repræsentanten kan udpeges af ud-
stederen, da det kan være praktisk nødvendigt, at repræsen-
tanten er udpeget inden, at obligationerne er solgt til inve-
storerne. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis repræsentanten
skal medvirke til forhandling af dokumentationen, der ligger
til grund for obligationsudstedelsen, eller skal underskrive
pantsætningsaftaler mv. inden eller samtidig med udstedel-
sen af obligationerne.
Det følger af stk. 2, at obligationsejerne i overensstemmel-
se med vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale
kan udpege eller udskifte en eller flere repræsentanter. Be-
stemmelsen understreger, at det, når udstedelsen har fundet
sted, vil være op til obligationsejerne at udskifte eller udpe-
ge nye repræsentanter.
Det følger af stk. 3, at repræsentantens rettigheder og for-
pligtelser i henhold til denne lov gælder for en konkret obli-
gationsudstedelse fra det tidspunkt, hvor repræsentanten er
registreret for den konkrete obligationsudstedelse, jf. § 4 b,
stk. 2.
52
Baggrunden for, at repræsentantens rettigheder og forplig-
tigelser gælder fra registreringstidspunktet, er, at registrerin-
gen kan ske før udstedelsen af obligationen, og det vil i nog-
le tilfælde være nødvendigt, at repræsentanten underskriver
aftaler m.v. inden eller samtidig med udstedelsen af obligati-
onen.
Repræsentanten er således forpligtet til at varetage obliga-
tionsejernes interesser i henhold til det aftalte og i henhold
til denne lov § 4 d fra registreringstidspunktet uafhængigt af,
hvornår der er indgivet meddelelse til Finanstilsynet om øn-
ske om registrering.
Det følger af stk. 4, at udpegningen af en repræsentant
skal fremgå af de til en hver tid gældende vilkår for obliga-
tionerne eller en tilknyttet aftale, så det fremgår for købere
af obligationen, at man ved køb af obligationen køber et
produkt, hvortil der er knyttet en repræsentant.
Ved en tilknyttet aftale forstås en aftale, der regulerer re-
præsentantens pligter, som indgås mellem udstederen og re-
præsentanten.
Det følger af stk. 5, at udpegningen anses for et vilkår af-
talt i forbindelse med erhvervelsen af obligationen, og den
enkelte obligationsejer anses dermed at have bekræftet dette
vilkår i forbindelse med indehaverens køb af obligationer.
Efterfølgende obligationsejere vil ligeledes skulle respektere
repræsentantordningen og anses dermed også for at bekræfte
udpegningen af repræsentanten ved deres køb af obligatio-
nen. Bestemmelsen sikrer endvidere, at udpegningen af en
repræsentant også er bindende for en indehavers konkursbo.
Dette afviger fra den almindelige regulering af fuldmagter,
hvorefter en fuldmagt som udgangspunkt ophører i tilfælde
af fuldmagtsgivers konkurs. Udpegningen af repræsentanten
er under alle omstændigheder bindende for kreditorer i form
af f.eks. udlægshavere. Endvidere vil udpegningen af en re-
præsentant være bindende for rekonstruktør og tillidsmand i
forbindelse med en rekonstruktion.
Repræsentanten har således kompetence til at agere, uan-
set om en obligationsejer går konkurs, jf. nærmere herom de
almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.
§ 4 d
Det følger af stk. 1, at repræsentantens konkrete beføjelser
vil variere fra udstedelse til udstedelse i henhold til vilkåre-
ne for obligationen og tilknyttede aftaler.
Repræsentanten har alene de beføjelser, som er tillagt den-
ne i vilkårene for obligationer eller tilknyttede aftaler. Dog
skal en repræsentant altid varetage obligationsejernes inte-
resser i forhold til udstederen af obligationerne og sikre, at
obligationsejernes aktiver holdes adskilt fra repræsentantens
egne aktiver, se nærmere herom i bemærkningerne til be-
stemmelsens stk. 2.
Repræsentanten kan f.eks. i vilkårene for obligationerne
eller en tilknyttet aftale have beføjelser til:
1. At forhandle vilkårene for obligationerne og tilknyttede
aftaler
2. At underskrive tilknyttede aftaler
3. At aftale eller godkende ændringer i dokumentationen
4. At repræsentere indehaverne af obligationerne i tilfæl-
de af udsteders misligholdelse, herunder anlægge sag
mod udsteder og repræsentere indehaverne over for ud-
steders konkursbo
5. At kontrollere udsteders opfyldelse af sine forpligtelser
efter obligationsvilkårene
6. At fuldbyrde sikkerheder
7. At give henstand i tilfælde af udsteders misligholdelse
8. At give og modtage underretninger
9. At modtage betalinger på vegne af indehaverne af obli-
gationerne
Det følger af stk. 2, at der er visse ufravigelige forpligti-
gelser for repræsentanten.
Bestemmelsen præciserer, at repræsentanten varetager ob-
ligationsejernes samlede interesse. Deraf følger også, at re-
præsentanten ikke må favorisere enkelte obligationsejere
frem for andre. Dette er dog ikke til hinder for, at repræsen-
tanten agerer på vegne af alle obligationsejere i overens-
stemmelse med beslutninger truffet ved flertal blandt obliga-
tionsejerne i overensstemmelse med en særskilt aftale eller
vilkårene for obligationerne om obligationsejernes adgang
til at træffe beslutninger på obligationsejermøde.
Repræsentanten skal sikre, at obligationsejernes aktiver
holdes adskilt fra repræsentantens aktiver, så der ikke kan
opstå tvivl om retten til aktiver. Med obligationsejernes akti-
ver menes der pengestrømme og rettigheder i forhold til
eventuelt pant tilknyttet de obligationer, som repræsentanten
er repræsentant på.
Det følger af stk. 3, at repræsentantens udøvelse af sine
beføjelser i overensstemmelse med vilkårene for obligatio-
nerne eller en tilknyttet aftale og denne lov har umiddelbar
retsvirkning for indehaverne af obligationerne. Med umid-
delbar retsvirkning menes der, at obligationsejerne er bundet
af repræsentantens udøvelse af sine beføjelser uden at dette
kræver meddelelse, samtykke m.v. Obligationsejerne er så-
ledes bundet af repræsentantens udøvelse af sine beføjelser
fra udøvelsestidspunktet, og repræsentantens udøvelse af si-
ne beføjelser kræver ikke særskilt godkendelse fra obligati-
onsejerne, med mindre dette eksplicit fremgår af vilkårene
for obligationen eller en tilknyttet aftale. Obligationsejerne
kan således ikke undsige repræsentantens udøvelse af sine
beføjelser på obligationsejernes vegne, så længe de er i
overensstemmelse med repræsentantens beføjelser.
Det følger af stk. 4, at repræsentanten kan repræsentere
obligationsejerne over for udsteder i henhold til vilkårene
for obligationen eller en tilknyttet aftale, og at der ikke i
denne forbindelse kan stilles spørgsmålstegn ved repræsen-
tantens beføjelser, idet nr. 1-5 eksemplificerer hvilke befø-
jelser repræsentanten bl.a. kan være tillagt.
Det præciseres i nr. 1, at det kan følge af vilkårene for ob-
ligationerne eller en tilknyttet aftale, at repræsentanten skal
håndhæve og fuldbyrde indehavernes krav mod udstederen,
herunder i henhold til sikkerhedsrettigheder.
Det præciseres i nr. 2, at repræsentanten skal udøve sine
beføjelser i forhold til obligationsejernes aktiver i overens-
53
stemmelse med vilkårene for obligationen eller de tilknytte-
de aftaler.
Med obligationsejernes aktiver menes der pengestrømme
og rettigheder i forhold til eventuelt tilknyttet pant, tilknyttet
de obligationer, som repræsentanten er repræsentant på.
Det præciseres i nr. 3, at det i vilkårene for obligationerne
eller en tilknyttet aftale kan fastsættes, at repræsentanten på
vegne af obligationsejerne vil kunne anlægge sager vedrø-
rende obligationerne og tilknyttede aftaler udenretligt herun-
der ved privat voldgift og indenretligt herunder ved domsto-
lene. Repræsentanten vil i sådanne tilfælde være part i sag-
en, og repræsentantens adgang til at anlægge en konkret sag
forudsætter ikke særskilt fuldmagt fra obligationsejerne. I
forbindelse med eventuelle sagers behandling ved domstole-
ne finder retsplejelovens almindelige bestemmelser om ret-
tergangsfuldmægtige anvendelse. Dette indebærer bl.a., at
repræsentanten kan antage en professionel rettergangsfuld-
mægtig (en advokat) til at føre sagen. Endvidere gælder rets-
plejelovens § 259, stk. 2, om advokatpålæg. Det følger he-
raf, at hvis det ikke er muligt at behandle sagen på forsvarlig
måde, uden at repræsentanten er bistået af en advokat, kan
retten pålægge repræsentanten at lade sagen udføre af en ad-
vokat.
Indeholder vilkårene for obligationerne bestemmelser om,
at repræsentanten på vegne af obligationsejerne vil kunne
anlægge sager, vil dette bl.a. kunne ske i situationer, hvor
udsteder ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til obliga-
tionerne eller en tilknyttet aftale, eksempelvis ikke overhol-
der aftale vedrørende rente på obligationen. Endvidere vil
repræsentanten kunne anlægge retssag på vegne af obligati-
onsejerne vedrørende erstatning uden for kontrakt i relation
til obligationerne, f.eks. sager om prospektansvar mod ud-
steders ledelse eller andre.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der kan udstedes
obligationer, hvor søgsmålskompetencen er delt mellem re-
præsentanten og obligationsejerne. Det kan f.eks. være rele-
vant i tilfælde, hvor der er behov for at handle hurtigt for at
sikre obligationsejernes rettigheder, og hvor repræsentanten
ifølge vilkårene i aftalen skal indkalde til møde, førend re-
præsentanten agerer. I disse tilfælde kan det være hensigts-
mæssigt at aftale, at obligationsejere, der repræsenterer en
given mængde af den samlede ejerkreds, kan agere selv-
stændigt.
Bestemmelsen er heller ikke til hinder for vilkår, hvorefter
repræsentanten er forpligtet til at modtage instruks fra obli-
gationsejerne, før han agerer.
Bestemmelsen forholder sig ikke til, hvorvidt repræsen-
tanter skal kunne sagsøges af udstederen med bindende virk-
ning for obligationsindehaverne. Da en obligation er en en-
sidig forpligtelse, vil det sjældent være relevant for udstede-
ren at sagsøge indehaverne. Bestemmelsen regulerer endvi-
dere ikke obligationsejernes mulighed for at anlægge sag
mod repræsentanten.
Det præciseres i nr. 4, at vilkårene for obligationerne eller
en tilknyttet aftale kan indeholde bestemmelse om, at en re-
præsentant repræsenterer indehaverne af obligationerne ved
udsteders rekonstruktion og konkurs, herunder kan indgive
rekonstruktions- og konkursbegæring mod udstederen, give
møde på kreditormøder, afgive stemme og anmelde krav på
obligationsindehavernes vegne, såfremt betingelserne herfor
er opfyldt.
Det præciseres i nr. 5, at repræsentanten kan indkalde til
obligationsejermøder, da det er en central opgave for repræ-
sentanter at indkalde og afholde obligationsejermøder i
overensstemmelse med retningslinjer i vilkårene for obliga-
tionerne eller en tilknyttet aftale.
Det følger af stk. 5, at vilkårene for obligationerne kan in-
deholde bestemmelser, hvorefter indehaverne af obligatio-
nerne fraskriver sig retten til selvstændigt at udøve beføjel-
ser tillagt repræsentanten. Bestemmelsen sikrer således bl.a.
gyldigheden af såkaldte ”no action clauses”. Dvs. at obliga-
tionsejere, der har erhvervet obligationer, hvor en række ret-
tigheder er tillagt repræsentanten som enebeføjelser, ikke
ensidigt kan udøve disse rettigheder, på trods af at de ek-
sempelvis har lidt økonomiske tab i forbindelse med f.eks.
misligholdelse af obligationsvilkårene. For så vidt angår
muligheden for at aftale delt søgsmålskompetence henvises
til bemærkningerne til stk. 4, nr. 3, ovenfor.
§ 4 e
Bestemmelsen fastlægger, at repræsentanten skal offent-
liggøre, hvis repræsentanten har et forhold eller forbindelser
til udstederen, der med rimelighed kan forventes at påvirke
repræsentantens uafhængighed, herunder om repræsentanten
har betydelige finansielle interesser i udsteder eller udsted-
ers obligationer, om repræsentanten er nærtstående til udste-
der eller om der er personsammenfald mellem udsteders le-
delse og ansatte og repræsentantens ledelse og ansatte.
Bestemmelsen skal sikre, at investorerne bliver oplyst om
interessekonflikter, således at de kan vurdere, om de mener,
at dette kan påvirke repræsentantens muligheder for at vare-
tage obligationsejerens interesse.
Offentliggørelsen vil f.eks. kunne finde sted i prospektet,
tilsvarende udbudsmateriale eller i et bilag til obligationsdo-
kumenterne.
§ 4 f
Bestemmelsen i stk. 1 skal sikre, at der ikke kan herske
tvivl om mulighederne for at stille sikkerhed i form af pant,
kautioner, garantier og andre sikkerheder i forbindelse med
obligationsudstedelser, jf. de alm. bemærkninger pkt.
2.2.3.1.2.
Hvis der stilles pant over for repræsentanten på vegne af
obligationsejerne i et aktiv, hvor sikringsakten er tinglys-
ning, vil repræsentanten blive tinglyst som den berettigede
og vil i den forbindelse kunne optræde som panthaver i enh-
ver henseende. Repræsentanten kan på vegne af obligations-
ejerne og andre, som denne repræsenterer i relation til den
pågældende obligationsudstedelse, således tiltræde og reali-
sere pantet, når betingelserne herfor er opfyldt.
I forhold til tingbøgerne vil det blive muligt i bemærk-
ningsfeltet at anføre, at sikkerhederne holdes på vegne af
54
ejerne af obligationerne og andre. Hvor sikringsakten er
meddelelse, f.eks. ved pant i fordringer, skal der gives med-
delelse om, at sikkerheden er stillet overfor repræsentanten.
Når sikringsakten iagttages i forhold til repræsentanten, er
det ikke nødvendigt at iagttage en ny sikringsakt eller stifte
pantet på ny, hver gang obligationer overdrages eller tilknyt-
tede kreditorer udskiftes, idet repræsentanten varetager op-
gaven på vegne af de til enhver tid værende obligationsejere
mv.
Udover obligationsejerne følger det af bestemmelsen, at
repræsentanten også kan repræsenterer andre, som har et
krav i relation til den pågældende obligationsudstedelse. Det
kan være tredjemænd, der har krav mod udstederen som føl-
ge af obligationsudstedelsen. Det kan f.eks. være en beta-
lingsagent, en verifikationsagent, værdipapircentraler og an-
dre parter, hvis opgaveudførelse i henhold til obligationsvil-
kårene eller tilknyttede aftaler skal betales ud af de samme
pengestrømme som obligationsejernes krav. Disse parter bi-
drager alle til at sikre en effektiv infrastruktur omkring ud-
stedelsen. Repræsentanten kan også holde sikkerheder på
vegne af sådanne tilknyttede kreditorer. Pantsætningen kan
endvidere dække repræsentantens egne krav mod udstede-
ren, f.eks. i form af honorar eller dækning af andre udgifter,
der fremgår af vilkår for obligationerne eller tilknyttede vil-
kår. Den indbyrdes prioritetsstilling mellem kreditorerne vil
kunne fastlægges i tilknyttede aftaler.
Hvis repræsentanten udskiftes, skal der af hensyn til den
nye repræsentants legitimation ske påtegning om kreditor-
skiftet i tingbogen, gives nye meddelelser mv. Udskiftning
af repræsentanten anses ikke for en overdragelse af de stille-
de sikkerheder.
Som det fremgår ovenfor vil repræsentanten – uanset ind-
holdet af, herunder begrænsningerne i, vilkårene for obliga-
tionerne eller en tilknyttet aftale – fremstå som berettiget til
pantet overfor tredjemand. Repræsentanten vil imidlertid ef-
ter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler kunne på-
drage sig ansvar overfor obligationsejerne og tilknyttede
kreditorer, såfremt repræsentanten udnytter denne legitima-
tion i strid med vilkårene for obligationerne eller de tilknyt-
tede aftaler.
Det fremgår af stk. 2, at pant, som vedrører obligationsud-
stedelsen, kan stilles overfor repræsentanten, medmindre an-
det fremgår af vilkårene for obligationerne eller af en til-
knyttet aftale. Hermed er det deklaratoriske udgangspunkt,
når lovens repræsentantskabsordning vælges, at pant kan
stilles overfor repræsentanten.
Det fremgår af stk. 3, at udenlandske repræsentanter kan
registreres i Det Centrale Virksomhedsregister efter regler,
som fastsættes af Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsstyrelsen forventes at kunne fastsætte reglerne i
medfør af § 11, stk. 6, i lov om Det Centrale Virksomheds-
register.
§ 11, stk. 6, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister er
ikke trådt i kraft endnu. Erhvervs- og vækstministeren fast-
sætter tidspunktet for ikrafttræden ved bekendtgørelse.
Udenlandske repræsentanter vil med denne bestemmelse bli-
ve omfattet af muligheden for at blive registeret i Det Cen-
trale Virksomhedsregister.
Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsen i medfør af § 11, stk.
6, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister kan fastsætte
regler om tildeling af CVR-nummer og om betaling til
dækning af de administrative omkostninger i forbindelse
hermed.
§ 4 g
Bestemmelsen skal sikre, at långivere i andre kollektive
gældsforhold også har adgang til at anvende repræsentanter
eller agenter til at holde pant på vegne af långiverne, jf. de
alm. bemærkninger pkt. 2.2.3.2. Bestemmelsen indebærer
bl.a., at fuldmægtige og andre repræsentanter kan fuldbyrde
pantet på vegne af långiverne, og provenu fra sådan fuldbyr-
delse kan udbetales til repræsentanten. Bestemmelsen bety-
der imidlertid ikke, at fuldmægtige eller repræsentanter re-
guleret af denne bestemmelse f.eks. kan indgive konkursbe-
gæring af udsteder.
Ved kollektive gældsforhold forstås gældsforhold, hvor
der ved etableringen af gældsforholdet er flere kreditorer, el-
ler hvor det er hensigten, at der skal være flere kreditorer.
Der kan f.eks. være tale om syndikerede lån eller club lån.
Ifølge § 4 a, stk. 3, finder de øvrige regler i lovens kapitel
2 a ikke anvendelse for andre kollektive gældsforhold.
Til nr. 2 (§ 57 f i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at der i lov om værdipapirhandel m.v. indsæt-
tes en bestemmelse, der skal sikre, at positioner og aktiver,
som et clearingmedlem opbevarer hos en CCP på vegne af
dets kunder, ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning
af clearingmedlemmets kreditorer. Dette sker bl.a. med sigte
på at opfylde kravet i artikel 48, stk. 5 og 6, i Europa-Parla-
mentets og Rådets Forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli
2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transakti-
onsregistre (EMIR-forordningen), hvorefter der så vidt mu-
ligt skal ske overførsel af de positioner og aktiver, som et
misligholdende clearingmedlem opbevarer hos en CCP på
vegne af dets kunder, til et solvent clearingmedlem. Endvi-
dere er formålet med bestemmelsen at skabe grundlag for, at
der kan ske returnering til et misligholdende clearingmed-
lems kunder af et overskydende beløb fra gennemførelse af
en eventuel misligholdelsesprocedure i relation til de positi-
oner og aktiver, som clearingmedlemmet opbevarer hos en
CCP på vegne af dets kunder, jf. artikel 48, stk. 7, i forord-
ningen.
Ved positioner forstås en bindende forpligtelse til at købe
eller sælge en given mængde af eksempelvist et finansielt
instrument. Positioner kan tages i eksempelvis derivater,
værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter.
Ifølge forordningens artikel 39, stk. 10, forstås ved aktiver
sikkerhedsstillelse med henblik på afdækning af positioner.
Aktiver omfatter retten til overførsel af aktiver svarende til
denne sikkerhedsstillelse eller provenuet ved realisering af
enhver form for sikkerhedsstillelse, men ikke bidrag til
CCP’ens misligholdelsesfond, som omtalt i de almindelige
bemærkninger pkt. 2.9.2. Omfattet af artikel 39, stk. 10, er
55
således de overskydende aktiver, som står tilbage på kun-
dens konti efter CCP’en har gennemført misligholdelsespro-
cedurer i henhold til CCP’ens forretningsorden, jf. EMIR-
forordningens artikel 48, stk. 5-7.
I EMIR-forordningens artikel 39, stk. 1, stilles der krav
om, at en CCP skal føre særskilte fortegnelser og konti, som
til enhver tid sætter den i stand til omgående på konti hos
CCP’en at skelne aktiver og positioner, som opbevares på
vegne af et givet clearingmedlem, fra aktiver og positioner,
som opbevares på vegne af ethvert andet clearingmedlem,
og fra dens egne aktiver.
I EMIR-forordningens artikel 39, stk. 4, stilles der krav
om, at et clearingmedlem hos en CCP skal føre særskilte
fortegnelser og konti, som sætter clearingmedlemmet i stand
til både på konti hos CCP’en og på sine egne konti at skelne
sine aktiver og positioner fra de aktiver og positioner, som
opbevares hos CCP’en på vegne af clearingmedlemmets
kunder. De førte fortegnelser og konti kan anvendes til at
identificere clearingmedlemmets kunders positioner og akti-
ver til sikkerhed for disse positioner.
EMIR-forordningens artikel 39, stk. 9, fastsætter, at kravet
om at kunne skelne aktiver og positioner på konti hos
CCP’en er opfyldt, hvis a) aktiver og positioner registreres
på særskilte konti, b) netting af positioner, der er registreret
på forskellige konti forhindres og c) aktiver, der dækker po-
sitioner registreret på én konto, ikke eksponeres for tab i for-
bindelse med positioner registreret på en anden konto.
Heraf følger, at de positioner og aktiver, der opbevares
hos en CCP på vegne af et clearingmedlems kunder, altid vil
være registreret på konti adskilt fra clearingmedlemmets eg-
ne konti. Endvidere vil det til enhver tid være muligt at iden-
tificere, hvilke positioner en kunde har.
Med forslaget til stk. 1 skabes der sikkerhed for, at et clea-
ringmedlems positioner på vegne af dets kunder hos en cen-
tral modpart og aktiver tilhørende et clearingmedlem, som
clearingmedlemmet har overdraget til sikkerhed for disse
positioner, ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning fra
clearingmedlemmets kreditorer. Med retsforfølgning menes
foruden konkurs eksempelvis udlæg, arrest og tvangsakkord.
Bestemmelsen har betydning i de tilfælde, hvor clearingar-
rangementet er indgået efter principalmodellen. Som anført
under de almindelige bemærkninger punkt 2.9.3 vil der i
fuldmægtigmodellen ikke opstå rettighedskonflikter i for-
hold til clearingmedlemmets kreditorer, idet clearingmed-
lemmet ikke har ejerskab til de overførte positioner m.v. Der
vil derfor ikke opstå spørgsmål om, hvorvidt sådanne rettig-
heder indgår i et clearingmedlems konkursbo. Det fremgår
således af konkurslovens § 82, at hvad der tilhører tredje-
mand eller af andre grunde ikke kan inddrages i konkurs-
massen, skal udleveres til den berettigede. I forhold til prin-
cipalmodellen er der imidlertid behov for at sikre, at clea-
ringmedlemmets kreditorer ikke kan søge sig fyldestgjort i
de positioner m.v., som er omfattet af clearingarrangemen-
tet. Der forslås på denne baggrund indsat en regel om, at po-
sitioner et clearingmedlem tager på vegne af dets kunder hos
en central modpart og aktiver tilhørende clearingmedlem-
met, som clearingmedlemmet har overdraget til en central
modpart til sikkerhed for kunders positioner, ikke kan gøres
til genstand for retsforfølgning af clearingmedlemmets kre-
ditorer.
Positioner opbevaret hos CCP’en på vegne af clearing-
medlemmets kunder og aktiver stillet til sikkerhed for disse
vil kunne identificeres ved at sammenholde fortegnelser og
konti hos CCP’en med fortegnelser og konto hos clearings-
medlemmet, jf. EMIR-forordningens artikel 39, stk. 1-4.
Da opgørelse af clearingmedlemmets krav på CCP’en
først vil kunne opgøres på tidspunktet for gennemførelse af
misligholdelsesprocedurer af de i stk. 1 nævnte positioner
og aktiver, jf. forordningens artikel 48, stk. 7, vurderes der
desuden at være en risiko for, at kundens berettigelse til de i
stk. 1 nævnte positioner og aktiver vil kunne omstødes efter
reglerne i konkursloven. Ved fastlæggelsen af hvilket tids-
punkt der skal danne grundlag for den tidsmæssige betingel-
se for omstødelse efter konkurslovens regler, kan tidspunk-
tet for sikringsaktens iagttagelse således ikke forventes at
blive tillagt afgørende vægt. Med henblik på at sikre EMIR-
forordningens forudsætning om, at en kunde i tilfælde af et
clearingmedlems misligholdelse kan råde over de aktiver og
positioner, som er tilknyttet kundens konto i CCP’en, fore-
slås det derfor i stk. 2, fastsat, at kundens erhvervelse af ret-
tigheder over de i stk. 1, nævnte positioner og aktiver ikke
kan omstødes efter konkurslovens regler. Efter det foreslåe-
de stk. 2 kan omstødelse dog ske efter de nævnte bestem-
melser, hvis kundens erhvervelse af rettighederne konkret
ikke fremstod som ordinær.
Ved afgørelsen af om en overdragelse af rettigheder kan
anses for at være ordinær, skal det vurderes, om clearingar-
rangementet har et reelt indhold. En overdragelse efter prin-
cipalmodellen vil som udgangspunkt fremstå som ordinær,
medmindre det kan påvises, at overdragelsen er foretaget for
at begunstige kreditor (kunden) på de øvrige kreditorers be-
kostning. Ved vurderingen heraf skal der tages højde for det
regelsæt, som CCP’en har fastsat vedrørende overførsel af
aktiver og positioner. Det fremgår således af EMIR-forord-
ningens artikel 41, stk. 2, at en CCP skal indføre modeller
og parametre, som tager højde for de clearede produkters ri-
sikoprofil og intervallet mellem marginopkrævninger, mar-
kedslikviditet og mulige ændringer under transaktionens for-
løb. Disse modeller og parametre skal godkendes af den
kompetente myndighed i CCP’ens hjemland. Hvis et clea-
ringmedlem foretager usædvanlige handlinger set i forhold
til CCP’ens regelsæt, kan der være tale om erhvervelse af
rettigheder, der ikke er ordinære. Det bemærkes hertil, at der
i de almindeligt anvendte kontrakter for clearing vil være
mulighed for, at kunden i sin kontrakt med clearingmedlem-
met kan aftale udvidet overførsel af yderligere sikkerheds-
stillelse, hvorved kunden overfører sikkerheder udover mar-
gin kaldene til clearingmedlemmet. Sådanne sikkerheder
kan være begrundet i praktiske hensyn, bl.a. for at undgå
dagligt at forholde sig til margin krav. CCP’er forventes i
deres regelsæt at stille en mulighed til rådighed for, at også
denne yderligere sikkerhedsstillelse kan opbevares på konti
registreret som tilhørende kunden. Overførelse af sådan
yderligere sikkerhedsstillelse vil på baggrund heraf være at
56
anse for ordinær, hvis denne fremgår af aftalen mellem kun-
den og clearingmedlemmet og er i overensstemmelse med
de standarder, som fremgår af CCP’ens standardaftaler eller
lignende standardaftaler på området for kundeclearing.
I praksis vil en CCP på daglig basis opgøre eksisterende
positioner og vurdere, hvorvidt der er behov for yderligere
margin. En overdragelse i overensstemmelse med sådanne
krav fra en CCP vil altid være at anse for ordinær. Sker
overdragelsen derimod selvstændigt fra clearingmedlem-
mets side og uden margin kald fra CCP’en på baggrund af
en udvikling i markedsprisen på den omfattede kontrakt kan
overdragelsen ikke anses for ordinær, hvorefter konkurslo-
vens omstødelsesregler finder anvendelse.
Til nr. 4 (§ 58 f, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 58, stk. 2, 2. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. be-
grænser bankernes adgang til at anvende lån ydet til forbru-
gere og mikrovirksomheder som finansiel sikkerhedsstillelse
i forhold til andre end centralbanker. Med den foreslåede
sletning af stk. 2, 2. pkt., ophæves den nuværende begræns-
ning. Det vil herefter være muligt for en bank at anvende et
lån ydet til en mindre virksomhed som sikkerhedsstillelse
over for en særlig kapitalenhed, et SPV (Special Purpose
Vehicle), der herefter på baggrund af en pulje af lån udste-
der erhvervsobligationer. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.3
under lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det er ikke hensigtsmæssigt lovgivningsmæssigt at adskil-
le lån ydet til mikrovirksomheder eller små virksomheder
fra lån ydet til forbrugere. Adgangen til at anvende disse lå-
netyper til finansiel sikkerhedsstillelse udvides derfor for al-
le typer.
Til § 3
Til nr. 1 (§ 16 e, stk. 2, i lov om finansiel stabilitet)
Som en konsekvens af de foreslåede regler i lov om finan-
siel virksomhed om et refinansieringsregister, foreslås det
med § 16 e, stk. 2, at tydeliggøre, at i tilfælde af, at Finansiel
Stabilitet A/S træder til som køber af et nødlidende pengein-
stitut efter § 16 e, stk. 1, så vil Finansiel Stabilitet A/S også
skulle overtage den serviceaftale, der foreligger som følger
af det nødlidende pengeinstituts salg af et refinansieringsre-
gister til en berettiget enhed, med mindre der i den indgåede
aftale mellem pengeinstituttet og den berettigede enhed er
angivet en sekundær administrator af låneforholdene. Be-
stemmelsen gælder også i tilfælde af, at Finansiel Stabilitet
A/S har overtaget aktiver fra et pengeinstitut, der er erklæret
konkurs, jf. § 16 j.
En overtagelse af serviceaftalen vil betyde, at Finansiel
Stabilitet A/S skal sikre administrationen af aktiverne, her-
under pengestrømmen mellem aktiverne (låntagerne) og den
berettigede enhed. Finansiel Stabilitet A/S overtager således
ikke ejerskabet til aktiverne, men skal kun administrere akti-
verne på vegne af den berettigede enhed. Efter overtagelsen
af serviceaftalen er Finansiel Stabilitet A/S herefter beretti-
get og forpligtet til at modtage betalinger vedrørende den
enkelte låntagers ydelser på aktiverne i refinansieringsregi-
steret og sikre, at disse videreforvaltes til den berettigede en-
hed. Al information til låntager vil skulle varetages af Finan-
siel Stabilitet A/S som led i administrationen af kundefor-
holdene på lånene i registeret.
Eftersom Finansiel Stabilitet A/S alene indtræder i ser-
viceaftalen og dermed ikke overtager selve aktivet, vil Fi-
nansiel Stabilitet A/S i overensstemmelse med § 16 e, stk. 1,
alene skulle afvikle forpligtelsen i henhold til serviceaftalen,
mens ejerskabet til de enkelte aktiver fortsat er placeret hos
den berettigede enhed, jf. de foreslåede regler om et refinan-
sieringsregister i § 152 n i lov om finansiel virksomhed.
Hvis det viser sig, at den berettigede enhed ikke har opnå-
et aftale om salg af refinansieringsregisteret eller aftale om
serviceaftale inden for 6 måneder efter, at pengeinstituttet er
overdraget til Finansiel Stabilitet A/S, skal Finansiel Stabili-
tet A/S sætte eventuelle afdragsbestemmelser i kraft, der føl-
ger af serviceaftalen, jf. § 152 v i lov om finansiel virksom-
hed eller sætter eventuelle afdragsbestemmelser udarbejdet
af administratoren for registeret i kraft, jf. § 152 y i lov om
finansiel virksomhed. Indeholder aftalen ikke en afdragsbe-
stemmelse og er der ikke udarbejdet en afviklingsplan af ad-
ministrator for registeret, afdrages lånene efter reglerne i §
152 u, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Finansiel Stabilitet A/S er berettiget til at modtage beta-
ling for arbejdet med administrationen af serviceaftalen.
Til nr. 2 (§ 16 n, stk. 5, i lov om finansiel stabilitet)
Som en konsekvens af de foreslåede regler i lov om finan-
siel virksomhed om et refinansieringsregister, foreslås det
med § 16 n, stk. 5, at tydeliggøre, at i tilfælde af, at Finan-
siel Stabilitet A/S medvirker til afviklingen af et nødlidende
pengeinstitut efter § 16 n, stk. 1, så vil Finansiel Stabilitet
A/S også skulle overtage den serviceaftale, der foreligger
som følge af det nødlidende pengeinstituts salg af et refinan-
sieringsregister til en berettiget enhed, med mindre der i den
indgåede aftale mellem pengeinstituttet og den berettigede
enhed er angivet en sekundær administrator af låneforholde-
ne.
Ved anvendelse af afviklingsordningen i kapitel 4 d i lov
om finansiel stabilitet overtager Finansiel Stabilitet A/S det
nødlidende instituts aktiver og ikke-efterstillede passiver.
Umiddelbart efter overtagelsen overdrages den sunde del af
det nødlidende institut til et andet institut. Finansiel Stabili-
tet kan som en del af denne overdragelse overdrage admini-
strationsforpligtelsen i henhold til den overtagne serviceafta-
le. Finanstilsynet skal godkende overdragelsen i medfør af §
204 i lov om finansiel virksomhed.
En overtagelse af serviceaftalen vil betyde, at Finansiel
Stabilitet A/S skal sikre administrationen af aktiverne, her-
under pengestrømmen mellem aktiverne (låntagerne) og den
berettigede enhed. Finansiel Stabilitet A/S overtager således
ikke ejerskabet til aktiverne, men skal kun administrere akti-
verne på vegne af den berettigede enhed. Efter overtagelsen
af serviceaftalen er Finansiel Stabilitet A/S herefter beretti-
get og forpligtet til at modtage betalinger vedrørende den
enkelte låntagers ydelser på aktiverne i refinansieringsregi-
steret og sikre, at disse videreforvaltes til den berettigede en-
hed. Al information til låntager vil skulle varetages af Finan-
57
siel Stabilitet A/S som led i administrationen af kundefor-
holdene på lånene i registeret.
Eftersom Finansiel Stabilitet A/S alene indtræder i ser-
viceaftalen og dermed ikke overtager selve aktivet, vil Fi-
nansiel Stabilitet A/S alene skulle afvikle forpligtelsen i
henhold til serviceaftalen, mens ejerskabet til de enkelte ak-
tiver fortsat er placeret hos den berettigede enhed, jf. de
foreslåede regler om et refinansieringsregister i § 152 n i lov
om finansiel virksomhed.
Hvis det viser sig, at den berettigede enhed ikke har opnå-
et aftale om salg af refinansieringsregisteret eller aftale om
serviceaftale inden for 6 måneder efter, at pengeinstituttet er
overdraget til Finansiel Stabilitet A/S, skal Finansiel Stabili-
tet A/S sætte eventuelle afdragsbestemmelser i kraft, der føl-
ger af serviceaftalen, jf. § 152 v i lov om finansiel virksom-
hed eller sætter eventuelle afdragsbestemmelser udarbejdet
af administratoren for registeret i kraft, jf. § 152 y i lov om
finansiel virksomhed. Indeholder aftalen ikke en afdragsbe-
stemmelse og er der ikke udarbejdet en afviklingsplan af ad-
ministrator for registeret, afdrages lånene efter reglerne i §
152 u, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Finansiel Stabilitet A/S er berettiget til at modtage beta-
ling for arbejdet med administrationen af serviceaftalen.
Til § 4
Til nr. 1 og 2 (§ 47 c, stk. 2, 2. pkt., og § 47 d, stk. 2, 2. pkt.,
i lov om tinglysning)
Med forslaget ændres ordlyden af det gældende overdra-
gelsesforbud for skadesløsbreve vedrørende henholdsvis
virksomhedspant og fordringspant, således at det klart frem-
går, at forbuddet alene gælder særskilt overdragelse af ska-
desløsbrevet. Det følger heraf samtidigt, at overdragelse af
skadesløsbrevet sammen med den underliggende fordring –
i overensstemmelse med hvad der i øvrigt gør sig gældende
for skadesløsbreve – kan ske.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 5
Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. janu-
ar 2014.
Det følger af stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for § 3. Derudover føl-
ger af bestemmelsen, at lovforslaget kan træde i kraft for
Færøerne og Grønland på et andet tidspunkt, end hvad er-
hvervs- og vækstministeren måtte beslutte for Danmark i
henhold til bemyndigelsesbestemmelsen.
Med bestemmelsen får ministeren således mulighed for at
sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland, når de respek-
tive organer har haft mulighed for at behandle lovforslaget.
Med forslaget bliver det ligeledes muligt at sætte loven i
kraft for f.eks. Færøerne førend for Grønland.
Det følger af stk. 3, at hvis det inden lovens ikrafttræden
aftalt, at et aktiv ikke kan overdrages, kan aktivet ikke ind-
føres i et refinansieringsregister, med mindre parternes afta-
le herom ændres.
Dette skal ses i forhold til lovforslaget § 1, nr. 28, (§ 152
p, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed) hvor det fremgår, at
der fremadrettet skal foreligge en skriftlig aftale om, at akti-
ver ikke kan videresælges for, at lånet ikke kan registreres i
refinansieringsregisteret.
Det bemærkes, at finansielle virksomheder allerede i hen-
hold til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksom-
heder, investeringsforeninger mv. er forpligtet til at indgå el-
ler bekræfte alle væsentlige aftaler med sine kunder i papir-
format eller på andet varigt medium.
Det antages derfor, at pengeinstitutter i disse kundeforhold
allerede har dokumenteret sådanne vilkår skriftligt. Bestem-
melsen sikrer, at det er muligt at kontrollere, om de i refi-
nansieringsregisteret indlagte aktiver kan indlægges i refi-
nansieringsregisteret.
Det bemærkes, at i det tilfælde, at loven skal finde anven-
delse på aktiver, der er etableret ved aftaler indgået før lo-
vens ikrafttrædelsesdato, skal pengeinstituttet give skriftlig
meddelelse i papirformat eller på andet varigt medium til
kunder, der har en aftale om, at lånet ikke kan overdrages,
om at denne aftale opsiges. Pengeinstituttet skal i den for-
bindelse give kunden et passende varsel, førend opsigelsen
kan træde i kraft. Et passende varsel er for denne type af æn-
dringer normalt minimum 30 dage.
Det følger af stk. 4, at loven finder anvendelse på kollekti-
ve gældforhold ifølge lovforslagets § 2, nr. 1 (§ 4 f i lov om
værdipapirhandel m.v.) etableret før lovens ikrafttræden.
Lovforslagets § 2, nr. 1, finder derudover anvendelse på ob-
ligationsudstedelser, som registres hos Finanstilsynet efter
lovens forskrifter efter lovens ikrafttræden.
Til § 6
Den foreslåede § 6 angiver lovforslagets territoriale gyl-
dighedsområde. Det foreslås i stk. 1, at lovens §§ 1, 2 og 4
som udgangspunkt ikke gælder for Færøerne og Grønland,
jf. dog stk. 2.
Med stk. 2 foreslås, at §§ 1 og 2 ved kongelig anordning
kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
58
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 948 af 2. juli 2013, som ændret senest ved
§ 25 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages føl-
gende ændringer:
§ 1, stk. 1 - - -
Stk. 2. For finansielle holdingvirksomheder fin-
der §§ 6, 6 a og 6 b, § 43, stk. 1, kapitel 7, § 64,
stk. 4, § 71, stk. 1, nr. 9, og stk. 2, § 75, §§ 77
a-77 d, § 117, § 124, stk. 2, nr. 1, § 125, stk. 2, nr.
1, kapitel 13, §§ 344-348 og 357, § 361, stk. 1, nr.
5, og stk. 2, § 368, stk. 2, og 3, stk. 4, nr. 1, og stk.
5, og §§ 369 og 370 anvendelse.
1. I § 1, stk. 2, ændres »finansielle holdingvirksom-
heder« til: »finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder« og »§ 71, stk. 1,
nr. 9, og stk. 2« ændres til: »§§ 70 og 71«.
2. I § 1, stk. 2, udgår »§ 124, stk. 2, nr. 1, § 125,
stk. 2, nr. 1,«.
3. I § 1, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»For finansielle holdingvirksomheder finder §
124, stk. 2, nr. 1, og § 125, stk. 2, nr. 1, desuden
anvendelse. For forsikringsholdingvirksomheder
finder § 126 desuden anvendelse.«
Stk. 3-16 - - -
Stk. 17. For leverandører og underleverandører
til outsourcingvirksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 24
og 25, finder §§ 6, 6 a, 6 b og § 347, stk. 1 og 5,
anvendelse.
4. I § 1, stk. 17, ændres »nr. 24 og 25,« til: »nr. 27
og 28,«.
§ 5, stk. 1, nr. 10 - - -
a) En modervirksomhed, der ikke er en finansiel
virksomhed, i en koncern, hvor mindst én af dat-
tervirksomhederne i koncernen er en finansiel
virksomhed, og hvor mindst 40 pct. af den samle-
de balancesum for koncernen og modervirksom-
hedens associerede virksomheder vedrører den fi-
nansielle sektor, jf. dog stk. 7, eller
5. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, ændres »jf. dog stk. 7,
eller« til: »jf. dog 2. pkt. og stk. 7. En modervirk-
somhed er ikke en finansiel holdingvirksomhed,
hvis de finansielle virksomheder i koncernen ude-
lukkende er forsikringsvirksomheder.«
b) en modervirksomhed, hvis virksomhed udeluk-
kende eller hovedsagelig består i at eje kapitalan-
dele i dattervirksomheder, der er finansielle virk-
somheder eller finansieringsinstitutter, og hvor
mindst én dattervirksomhed er en finansiel virk-
somhed.
6. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, ændres »en moder-
virksomhed« til: »En modervirksomhed«.
59
§ 5, stk. 1, nr. 1-12 - - -
13) Fondsmæglerholdingvirksomhed: En moder-
virksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller
hovedsagelig består i at eje kapitalandele i datter-
virksomheder, der er kreditinstitutter eller finan-
sieringsinstitutter, og hvor koncernens hovedvirk-
somhed er at drive fondsmæglervirksomhed.
7. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 12 som nye num-
re:
»13) Forsikringsholdingvirksomhed:
En modervirksomhed, hvis hovedvirksomhed er at
erhverve og besidde kapitalandele i dattervirksom-
heder, når disse dattervirksomheder udelukkende
eller hovedsagelig er forsikrings- eller genforsik-
ringsvirksomheder, tredjelandsforsikrings- eller
genforsikringsvirksomheder, og mindst én af disse
datter-virksomheder er en forsikrings- eller genfor-
sikringsvirksomhed. En forsikringsholdingvirk-
somhed er ikke en finansiel holdingvirksomhed, jf.
nr. 10.
14) Investeringsforvaltningsholdingvirksomhed:
En modervirksomhed, hvis virksomhed udeluk-
kende eller hovedsagelig består i at eje kapitalan-
dele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter
eller finansieringsinstitutter, og hvor koncernens
hovedvirksomhed er at drive investeringsforvalt-
ningsvirksomhed.
14) Blandet forsikringsholdingvirksomhed:
En modervirksomhed, som hverken er en finansiel
virksomhed, en tredjelandsforsikrings- eller gen-
forsikringsvirksomhed, en finansiel holdingvirk-
somhed eller en forsikringsholdingvirksomhed og
som ejer mindst én dattervirksomhed, der er forsik-
rings- eller genforsikringsvirksomhed.«
Nr. 13-22 bliver herefter nr. 15-24.
8. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 22, der bliver
nummer 24, som nyt nummer:
»25) Formålsbestemt selskab:
Et selskab hvis væsentligste formål er udstedelse af
værdipapirer eller på anden vis at skaffe finansie-
ring til køb af aktiver indført i et refinansieringsre-
gister og omfattet af § 152 p fra pengeinstitutter
med tilladelse fra Finanstilsynet til at oprette et re-
finansieringsregister.«
Nr. 24-30 bliver herefter nr. 24-31.
Stk. 2 - - -
Stk. 3. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller
indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen
eller stemmerettighederne eller en andel, som gi-
ver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse
på ledelsen af den finansielle virksomhed eller den
finansielle holdingvirksomhed.
9. I § 5, stk. 3, § 61 a, stk. 1, nr. 2, § 61 c, stk. 2, tre
steder i § 63, stk. 4, og i § 347, stk. 3, ændres »den
finansielle virksomhed eller den finansielle hol-
dingvirksomhed« til: »den finansielle virksomhed,
den finansielle holdingvirksomhed eller forsik-
ringsholdingvirksomheden«.
§ 61 a, stk. 1 - - -
2) Omdømmet og erfaringen hos den eller de per-
soner, der efter erhvervelsen vil lede den finansiel-
le virksomhed eller den finansielle holdingvirk-
somhed.
60
§ 61 c, stk. 1 - - -
Stk. 2. Finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder skal senest i februar måned
give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de
kapitalejere, der ved udgangen af det foregående
år ejede en kvalificeret andel i den finansielle
virksomhed eller den finansielle holdingvirksom-
hed, og om størrelsen af disse andele.
§ 63, stk. 1-3 - - -
Stk. 4. Ved ændring af et forhold, der er givet
meddelelse om efter stk. 3, nr. 1-4, skal den finan-
sielle virksomhed eller den finansielle holding-
virksomhed give meddelelse til Finanstilsynet her-
om, inden ændringen foretages. Såfremt den fi-
nansielle virksomhed eller den finansielle holding-
virksomhed ikke på forhånd er bekendt med æn-
dringen, skal meddelelse til Finanstilsynet gives
straks efter, at den finansielle virksomhed eller
den finansielle holdingvirksomhed har modtaget
underretning om ændringen.
§ 347, stk. 1-2 - - -
Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for be-
dømmelse af en finansiel virksomheds eller en fi-
nansiel holdingvirksomheds økonomiske stilling,
kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enh-
ver tid mod behørig legitimation uden retskendel-
se få adgang til de virksomheder, med hvilke den
finansielle virksomhed eller den finansielle hol-
dingvirksomhed har særlig direkte eller indirekte
forbindelse.
§ 14. Finanstilsynet giver tilladelse, når
1) kravene i §§ 7, 8, 9, 10 eller 11 er opfyldt,
2) medlemmerne af ansøgerens bestyrelse og di-
rektion opfylder kravene i § 64,
3) ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, op-
fylder kriterierne i § 61 a, stk. 1,
4) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 5,
stk. 1, nr. 17, mellem ansøgeren og andre virk-
somheder eller personer, der vil kunne vanskelig-
gøre varetagelsen af tilsynets opgaver,
10. I § 14, stk. 1, nr. 4, ændres »nr. 17,« til: »nr.
19,«.
§ 43. Finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder skal drives i overensstem-
melse med redelig forretningsskik og god praksis
inden for virksomhedsområdet.
11. I § 43, stk. 1, § 61 c, stk. 2, § 63, stk. 2, § 77 c,
stk. 1, § 77 d, stk. 3, § 183, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4,
§ 198, stk. 1, § 199, stk. 1, 1. pkt., og § 361, stk. 1,
nr. 10, ændres »Finansielle virksomheder og finan-
61
sielle holdingvirksomheder« til: »Finansielle virk-
somheder, finansielle holdingvirksomheder og for-
sikringsholdingvirksomheder«.
§ 61 c, stk. 1 - - -
Stk. 2. Finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder skal senest i februar måned
give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de
kapitalejere, der ved udgangen af det foregående
år ejede en kvalificeret andel i den finansielle
virksomhed eller den finansielle holdingvirksom-
hed, og om størrelsen af disse andele.
§ 63, stk. 1 - - -
Stk. 2. Finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder, som har en andel på mindst
10 pct. af en udenlandsk finansiel virksomhed, og
som påtænker at mindske denne andel, således at
den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser,
skal underrette Finanstilsynet herom og angive
størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.
§ 77 c. Finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder, hvis kapitalandele er opta-
get til handel på et reguleret marked, eller som i
de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i
gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansat-
te, skal nedsætte et aflønningsudvalg, jf. dog stk.
2.
§ 77 d, stk. 1-2 - - -
Stk. 3. Finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder skal i årsrapporten offentlig-
gøre det samlede vederlag for hvert enkelt med-
lem af bestyrelsen og direktionen, som vedkom-
mende som led i dette hverv har modtaget fra
virksomheden i det pågældende regnskabsår, og
som vedkommende i samme regnskabsår har mod-
taget som medlem af bestyrelsen eller direktionen
i en virksomhed inden for samme koncern.
§ 183. Finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder skal udarbejde en årsrap-
port, der består af en ledelsesberetning, en ledel-
sespåtegning og et årsregnskab bestående af en
balance, en resultatopgørelse, anden totalind-
komst, noter, herunder redegørelse for anvendt
regnskabspraksis, og en oversigt over bevægelser-
62
ne i egenkapitalen. Når et årsregnskab er revide-
ret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.
Stk. 2 - - -
Stk. 3- - -
Stk. 4. Finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder, hvis værdipapirer ikke er
optaget til handel på et reguleret marked her i lan-
det, i et andet land inden for Den Europæiske Uni-
on eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, kan uanset stk. 2
vælge at anvende de standarder, der er nævnt i stk.
3, på deres koncernregnskab.
§ 198. Finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder skal foretage regelmæssige
regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i over-
ensstemmelse med skemaer og vejledninger hertil
udfærdiget af Finanstilsynet. Indberetningerne
skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk
form.
§ 199. Finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder skal have mindst én stats-
autoriseret revisor, og denne skal, såfremt der er
tale om revision af pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter eller forsikringsselskaber, tillige være certi-
ficeret af Finanstilsynet. Vælges mere end én revi-
sor eller udpeges en revisor efter 3. pkt., skal de
yderligere valgte eller udpegede revisorer være
statsautoriserede og såfremt der er tale om revisi-
on af pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller
forsikringsselskaber, skal den eller de underskri-
vende revisorer tillige være certificeret af Finans-
tilsynet. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpe-
ge en yderligere revisor. Denne revisor fungerer
på samme vilkår og efter samme regler som de re-
visorer, der er valgt af generalforsamlingen.
§ 361, stk. 1 - - -
10) Finansielle virksomheder og finansielle hol-
dingvirksomheder, hvis værdipapirer er optaget til
handel på et reguleret marked, og hvis markeds-
værdi af de handlede værdipapirer er på 1 mia. kr.
eller derover ved udgangen af året, betaler 40.000
kr. årligt. Hvis markedsværdien af de handlede
værdipapirer er på 250 mio. kr. og derover, men
under 1 mia. kr. ved udgangen af året, betales
20.000 kr. årligt, og hvis markedsværdien af de
63
handlede værdipapirer er på under 250 mio. kr.
ved udgangen af året betales 10.000 kr. årligt. Af-
delinger af danske UCITS, som har udstedt ande-
le, der er optaget til handel på et reguleret marked,
betaler 5.000 kr. årligt.
§ 61. Enhver fysisk eller juridisk person eller fy-
siske og juridiske personer, som handler i forståel-
se med hinanden, der påtænker direkte eller indi-
rekte at erhverve en kvalificeret andel, jf. § 5, stk.
3, i en finansiel virksomhed eller en finansiel hol-
dingvirksomhed, skal på forhånd ansøge Finanstil-
synet om godkendelse af den påtænkte erhvervel-
se. Det samme gælder ved forøgelse af den kvali-
ficerede andel, der medfører, at denne efter er-
hvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på
henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selska-
bskapitalen eller stemmerettighederne, eller med-
fører, at den finansielle virksomhed eller den fi-
nansielle holdingvirksomhed bliver en dattervirk-
somhed.
12. I § 61, stk. 1, 1. pkt., § 61 b, § 61 c, stk. 1, § 62,
stk. 1, § 120, stk. 1, 1. pkt., § 199, stk. 2, § 373, stk.
3, og § 374, stk. 4, 1. pkt., ændres »en finansiel
virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed«
til: »en finansiel virksomhed, en finansiel holding-
virksomhed eller en forsikringsholdingvirksom-
hed«.
§ 61 b. Enhver fysisk eller juridisk person eller
fysiske og juridiske personer, som handler i forstå-
else med hinanden, der påtænker direkte eller indi-
rekte at afhænde en kvalificeret andel, jf. § 5, stk.
3, eller formindske en kvalificeret andel i en fi-
nansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirk-
somhed således, at afhændelsen bevirker, at græn-
sen på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af
selskabskapitalen eller stemmerettighederne ikke
længere er nået, eller bevirker, at virksomheden
eller holdingvirksomheden ophører med at være
vedkommendes datterselskab, skal forinden skrift-
ligt underrette Finanstilsynet herom med angivelse
af størrelsen af den påtænkte fremtidige kapitalan-
del.
§ 61 c. Når en finansiel virksomhed eller en fi-
nansiel holdingvirksomhed får kendskab til er-
hvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i
§ 61, stk. 1, og § 61 b, skal virksomheden eller
holdingvirksomheden straks give Finanstilsynet
meddelelse herom.
§ 62. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af
en af de i § 61, stk. 1, omhandlede andele i en fi-
nansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirk-
64
somhed, ikke opfylder kravene i § 61 a, stk. 1, kan
Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyt-
tet til de pågældende ejeres kapitalandele, eller på-
byde virksomheden at følge bestemte retningslin-
jer.
§ 120. Oplysninger kan videregives til den fi-
nansielle virksomheds modervirksomhed til brug
for risikostyring af virksomheder i koncernen, så-
fremt modervirksomheden er en finansiel virk-
somhed eller en finansiel holdingvirksomhed. Det-
te gælder dog ikke oplysninger om rent private
forhold.
§ 199, stk. 1- - -
Stk. 2. Revisorerne i en finansiel virksomhed el-
ler i en finansiel holdingvirksomhed skal tillige
være revisorer i virksomhedens dattervirksomhe-
der.
§ 373, stk. 1-2 - - -
Stk. 3. Med bøde straffes en finansiel virksom-
hed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke
efterkommer et påbud, der er givet i medfør af §
347 b, stk. 1, 1. pkt., § 348, stk. 2, 1. pkt., eller §
350, stk. 1, og overtrædelser af § 112, stk. 1, i sel-
skabsloven. Med bøde straffes endvidere den, som
ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør
af § 351, stk. 2 og stk. 3, 3. pkt.
§ 374, stk. 1-3 - - -
Stk. 4. Såfremt en finansiel virksomhed eller en
finansiel holdingvirksomhed, som har udstedt
værdipapirer, der er optaget til handel på et regu-
leret marked, ikke opfylder sine forpligtelser efter
bestemmelserne i §§ 183-193 eller bestemmelser
fastsat i medfør af § 196, kan Finanstilsynet give
den pågældende virksomhed påbud om ændring af
forholdet, herunder påbud om offentliggørelse af
ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes
det hensigtsmæssigt, kan Finanstilsynet selv of-
fentliggøre de pågældende oplysninger, offentlig-
gøre påbuddet eller suspendere eller slette de be-
rørte værdipapirer fra handel på et reguleret mar-
ked.
§ 61 a, stk. 1 - - -
65
3) Den påtænkte erhververs økonomiske forhold,
især i forhold til arten af de forretninger, der dri-
ves eller påtænkes drevet i den finansielle virk-
somhed eller finansielle holdingvirksomhed, hvori
erhvervelsen påtænkes.
13. I § 61 a, stk. 1, nr. 3, ændres »den finansielle
virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed«
til: »den finansielle virksomhed, den finansielle
holdingvirksomhed eller forsikringsholdingvirk-
somheden«.
§ 63. Finanstilsynet skal på forhånd underrettes
om finansielle virksomheders og finansielle hol-
dingvirksomheders direkte eller indirekte erhver-
velse af en kvalificeret andel i en udenlandsk fi-
nansiel virksomhed samt sådanne forøgelser af
den kvalificerede andel, som medfører, at denne
udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis
20 pct., 33 pct. og 50 pct. af stemmerettighederne
henholdsvis selskabskapitalen, eller at den uden-
landske finansielle virksomhed bliver en datter-
virksomhed. Underretningen skal indeholde oplys-
ning om, i hvilket land virksomheden er etableret.
14. I § 63, stk. 1, 1. pkt., § 77 a, stk. 1, 1. pkt., og §
197 ændres »finansielle virksomheders og finan-
sielle holdingvirksomheders« til: »finansielle virk-
somheders, finansielle holdingvirksomheders og
forsikringsholdingvirksomheders«.
§ 77 a. Ved finansielle virksomheders og finan-
sielle holdingvirksomheders aflønning af bestyrel-
sen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risi-
koprofil, skal virksomheden sikre sig, at følgende
er opfyldt:
§ 197. Med henblik på at sikre, at finansielle
virksomheders og finansielle holdingvirksomhe-
ders årsrapporter er i overensstemmelse med reg-
lerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i
medfør af § 196, og at finansielle virksomheders
koncernregnskaber omfattet af artikel 4 i Rådets
forordning om anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder er i overensstemmelse med de in-
ternationale regnskabsstandarder, kan Finanstilsy-
net
1) yde vejledning,
2) påtale overtrædelser og
3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser
skal bringes til ophør.
§ 64, stk. 1-3 - - -
Stk. 4. Stk. 1, stk. 2, nr. 1, 2 og 4, og stk. 3 finder
tilsvarende anvendelse på medlemmer af bestyrel-
sen og direktionen i en finansiel holdingvirksom-
hed.
15. I § 64, stk. 4, og § 77 c, stk. 2, 2. pkt., ændres
»en finansiel holdingvirksomhed« til: »en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirk-
somhed«.
§ 77 c, stk. 1 - - -
66
Stk. 2. I koncerner med flere virksomheder, som
i medfør af stk. 1 eller § 21, stk. 1, i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. har
pligt til at nedsætte et aflønningsudvalg, kan der
dog nedsættes et fælles aflønningsudvalg for disse
virksomheder i koncernen eller en del heraf. Af-
lønningsudvalget skal organisatorisk placeres i en
virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet, bortset
fra i en finansiel holdingvirksomhed, og skal ned-
sættes i en virksomhed, der er modervirksomhed
for de øvrige virksomheder, som udvalget er ned-
sat for.
§ 70. Bestyrelsen for en finansiel virksomhed
skal
1) fastlægge, hvilke hovedtyper af forretnings-
mæssige aktiviteter virksomheden skal udføre,
2) identificere og kvantificere virksomhedens væ-
sentlige risici og fastlægge virksomhedens risiko-
profil, herunder fastsætte, hvilke og hvor store ri-
sici virksomheden må påtage sig, og
3) fastlægge politikker for, hvorledes virksomhe-
den skal styre hver af virksomhedens væsentlige
aktiviteter og de risici, der er knyttet hertil, under
hensyntagen til samspillet mellem disse.
16. I § 70, stk. 1, og § 71, stk. 1, indsættes efter »fi-
nansiel virksomhed«: »,en finansiel holdingvirk-
somhed, og en forsikringsholdingvirksomhed«.
§ 71. En finansiel virksomhed skal have effekti-
ve former for virksomhedsstyring, herunder
1) en klar organisatorisk struktur med en veldefi-
neret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsforde-
ling,
2) en god administrativ og regnskabsmæssig prak-
sis,
3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentli-
ge aktivitetsområder,
4) effektive procedurer til at identificere, forvalte,
overvåge og rapportere om de risici, som virksom-
heden er eller kan blive udsat for,
5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette
gennemførelse af dens virksomhed, og hensigts-
mæssig anvendelse af disse,
6) procedurer med henblik på adskillelse af funkti-
oner i forbindelse med håndtering og forebyggelse
af interessekonflikter,
7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer,
8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltnin-
ger på it-området og
67
9) en lønpolitik og -praksis, der er i overensstem-
melse med og fremmer en sund og effektiv risiko-
styring.
§ 70, stk. 1- - -
Stk. 2. På grundlag af den fastlagte risikoprofil
og de fastlagte politikker skal bestyrelsen for den
finansielle virksomhed give direktionen skriftlige
retningslinjer, der som minimum skal indeholde
17. I § 70, stk. 3, § 70, stk. 4, og to steder i § 70,
stk. 2, ændres »den finansielle virksomhed« til:
»virksomheden«.
1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store
risici direktionen må påføre den finansielle virk-
somhed,
2) principperne for opgørelse af de enkelte risiko-
typer,
3) regler om, hvilke dispositioner der kræver be-
styrelsens stillingtagen, og hvilke dispositioner di-
rektionen kan foretage som led i sin stilling, og
4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direkti-
onen skal rapportere til bestyrelsen om den finan-
sielle virksomheds risici, herunder om udnyttelsen
af rammerne i retningslinjerne for direktionen og
om overholdelsen af de grænser, der er fastsat i
lovgivningen vedrørende de risici, som virksom-
heden må påtage sig.
18. I § 70, stk. 2, nr. 4, ændres »den finansielle
virksomheds« til: »virksomhedens«.
Stk. 3. Bestyrelsen for den finansielle virksom-
hed skal løbende tage stilling til, om virksomhe-
dens risikoprofil og politikker samt retningslinjer-
ne for direktionen er forsvarlige i forhold til virk-
somhedens forretningsmæssige aktiviteter, organi-
sation og ressourcer, herunder kapital og likvidi-
tet, samt de markedsforhold, som virksomhedens
aktiviteter drives under.
Stk. 4. Bestyrelsen for den finansielle virksom-
hed skal løbende vurdere, om direktionen vareta-
ger sine opgaver i overensstemmelse med den
fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og ret-
ningslinjerne for direktionen. Bestyrelsen skal
træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er
tilfældet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen
for en finansiel virksomhed i medfør af stk. 1-4.
§ 71, stk. 1- - -
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om de foranstaltninger, som en finansiel virk-
somhed og finansielle holdingvirksomheder skal
19. I § 71, stk. 2, ændres »en finansiel virksomhed
og finansielle holdingvirksomheder« til: »en finan-
siel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed
og en forsikringsholdingvirksomhed«.
68
træffe for at have effektive former for virksom-
hedsstyring, jf. stk. 1.
Stk. 3. Stk. 1, nr. 9, finder tilsvarende anvendelse
på finansielle holdingvirksomheder.
20. § 71, stk. 3, ophæves.
§ 75, stk. 1-3 - - -
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for
finansielle virksomheder og finansielle holding-
virksomheder om forhold i datterselskaber, som er
finansielle virksomheder.
21. I § 75, stk. 4, § 77 a, stk. 2, § 77 b, stk. 1, og §
345, stk. 2, nr. 1, ændres »finansielle virksomheder
og finansielle holdingvirksomheder« til: »finansiel-
le virksomheder, finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomheder«.
§ 77 a.
Stk. 2. For bestyrelsen og direktionen i finansiel-
le virksomheder og finansielle holdingvirksomhe-
der må aktieoptioner eller lignende instrumenter
højst udgøre 12,5 pct. af henholdsvis honoraret og
den faste grundløn inklusive pension på tidspunk-
tet for beregningen heraf.
§ 77 b. For finansielle virksomheder og finan-
sielle holdingvirksomheder, der modtager stats-
støtte eller har fået tilsagn om statsstøtte, herunder
statsligt kapitalindskud, jf. lov om statsligt kapita-
lindskud, eller individuel statsgaranti, jf. kapitel 4
a i lov om finansiel stabilitet, eller datterselskaber
af Finansiel Stabilitet A/S udgør den procentsats,
der er nævnt i § 77 a, stk. 1, nr. 1, 20 pct.
§ 345, stk. 1 - - -
Stk. 2. Det Finansielle Råd
1) træffer afgørelser i tilsynssager af principiel ka-
rakter og i tilsynssager, der har videregående bety-
delige følger for finansielle virksomheder og fi-
nansielle holdingvirksomheder,
2) træffer afgørelser i sager om påbud efter § 347
b, stk. 1,
3) træffer beslutning om at overgive sager omfat-
tet af nr. 1 til politimæssig efterforskning og
4) bistår Finanstilsynet med dets informationsvirk-
somhed og rådgiver Finanstilsynet i forbindelse
med dets udstedelse af regler.
§ 77 a, stk. 2- - -
Stk. 3. Den finansielle virksomhed eller finan-
sielle holdingvirksomhed skal sikre sig, at aktier
og instrumenter m.v., der overdrages til bestyrel-
22. I § 77 a, stk. 3-5, og stk. 6, 1. pkt., og § 374,
stk. 5, ændres »Den finansielle virksomhed eller fi-
nansielle holdingvirksomhed« til: »Den finansielle
69
sen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktivite-
ter har væsentlig indflydelse på virksomhedens ri-
sikoprofil, som en del af den variable løn, som er
nævnt i stk. 1, nr. 3, ikke må afhændes af disse
personer i en passende periode, samt at disse per-
soner ikke må foretage en afdækning af den risiko,
der knytter sig til disse aktier og instrumenter m.v.
virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed el-
ler forsikringsholdingvirksomheden«.
Stk. 4. Den finansielle virksomhed eller finan-
sielle holdingvirksomhed skal sikre sig, at udbeta-
ling af den efter stk. 1, nr. 4, udskudte variable
løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansat-
te, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, er betinget af, at de
kriterier, der har dannet grundlag for beregningen
af den variable løndel, fortsat er opfyldt på udbe-
talingstidspunktet, samt betinget af, at virksomhe-
dens økonomiske situation ikke er væsentligt for-
ringet i forhold til tidspunktet for beregningen af
den variable løndel.
Stk. 5. Den finansielle virksomhed eller finan-
sielle holdingvirksomhed skal sikre sig, at besty-
relsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktivite-
ter har væsentlig indflydelse på virksomhedens ri-
sikoprofil, og som modtager variabel løn, skal til-
bagebetale den variable løn helt eller delvis, hvis
den variable løn er udbetalt på grundlag af oplys-
ninger om resultater, som kan dokumenteres at
være fejlagtige, og hvis modtageren er i ond tro.
Stk. 6. Den finansielle virksomhed eller finan-
sielle holdingvirksomhed skal sikre sig, at såfremt
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhe-
dens risikoprofil, tildeles en pensionsydelse, som
helt eller delvis kan sidestilles med variable lønde-
le, jf. stk. 7, skal virksomheden, hvis modtageren
forlader virksomheden inden pensionstidspunktet,
beholde denne del af pensionsydelsen i 5 år i form
af instrumenter som nævnt i stk. 1, nr. 3. Stk. 4 og
5 finder tilsvarende anvendelse på de i 1. pkt.
nævnte tilfælde. Hvis modtageren er medlem af
bestyrelsen eller ansat i virksomheden ved pensi-
onsalderen, skal virksomheden udbetale den varia-
ble del af pensionsydelsen til modtageren i form af
de i stk. 1, nr. 3, nævnte instrumenter uden mulig-
hed for afhændelse eller udnyttelse i en periode på
5 år. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på de i 3.
pkt. nævnte tilfælde.
70
§ 374, stk. 1-4 - - -
Stk. 5. Den finansielle virksomhed eller finan-
sielle holdingvirksomhed, der ikke efterlever et
påbud fra Finanstilsynet eller afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger til Finanstilsynet, i for-
hold til tilsynets opgaver efter stk. 4, straffes med
bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter
anden lovgivning.
§ 77 d. Inden en finansiel virksomhed eller fi-
nansiel holdingvirksomhed indgår en aftale om
variabel løn eller fratrædelsesgodtgørelse med et
medlem af virksomhedens bestyrelse eller direkti-
on, skal virksomhedens øverste organ have god-
kendt virksomhedens lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr.
9, herunder retningslinjer for tildeling af variabel
løn samt retningslinjer for fratrædelsesgodtgørel-
ser.
23. I § 77 d, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., ændres »en
finansiel virksomhed eller finansiel holdingvirk-
somhed« til: »en finansiel virksomhed, en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirk-
somhed«.
Stk. 2. I en finansiel virksomhed eller finansiel
holdingvirksomhed skal formanden for bestyrel-
sen i sin beretning for virksomhedens øverste or-
gan redegøre for aflønningen af virksomhedens
bestyrelse og direktion. Redegørelsen skal inde-
holde oplysninger om aflønningen i det foregåen-
de regnskabsår og om den forventede aflønning i
indeværende og det kommende regnskabsår.
Stk. 3 - - -
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler for de fi-
nansielle virksomheder og finansielle holdingvirk-
somheders pligt til at offentliggøre oplysninger
om deres aflønning af bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på virksomhedens risikoprofil.
24. I § 77 d, stk. 4, ændres »de finansielle virksom-
heder og finansielle holdingvirksomheders« til: »de
finansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheders«.
§ 117. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af
lokale bestyrelser og lignende, medlemmer af re-
præsentantskabet i en finansiel virksomhed, der
ikke er en sparekasse, revisorer og gransknings-
mænd samt deres suppleanter, stiftere, vurderings-
mænd, likvidatorer, direktører, ansvarshavende
aktuarer, generalagenter og administratorer i et
forsikringsselskab samt øvrige ansatte må ikke
uberettiget videregive eller udnytte fortrolige op-
lysninger, som de under udøvelsen af deres hverv
er blevet bekendt med. Bestemmelsen finder til-
svarende anvendelse for finansielle holdingvirk-
somheder.
25. I § 117, stk. 1, 2. pkt., ændres »finansielle hol-
dingvirksomheder« til: »finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder«.
71
§ 120 a. Oplysninger om erhvervskunder kan
udveksles mellem pengeinstitutter og realkreditin-
stitutter, som er koncernforbundne, til brug for ri-
sikostyring, herunder kreditvurdering og kreditad-
ministration. Tilsvarende gælder udveksling af op-
lysninger med disse virksomheders finansielle
holdingvirksomheder samt datterselskaber. Ud-
veksling af oplysninger kan kun ske med datter-
selskaber, der yder udlån eller driver leasingvirk-
somhed.
26. I § 120 a, stk. 1, 2. pkt., tre steder i § 343 q, stk.
1, i § 346, stk. 5, og § 347, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »finansielle holdingvirksomheder«: », forsik-
ringsholdingvirksomheder«.
§ 145. Et engagement, jf. § 5, stk. 1, nr. 16, med
en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne
kunder må efter fradrag for henholdsvis særlig
sikre dele og modtagne sikkerheder, garantier m.v.
ikke overstige 25 pct. af basiskapitalen, jf. § 128.
Basiskapitalen opgøres efter regler udstedt i med-
før af § 128, stk. 2, med fradrag efter regler ud-
stedt i medfør af § 148, nr. 5.
27. I § 145, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 16« til: »nr.
18«.
28. Efter § 152 h indsættes før overskriften før §
153:
»Refinansieringsregister
§ 152 i. Finanstilsynet kan tillade, at pengeinsti-
tutter efter ansøgning kan oprette et refinansie-
ringsregister.
Stk. 2. En ansøgning om tilladelse skal indeholde
de oplysninger, der er nødvendige til brug for Fi-
nanstilsynets vurdering af, om pengeinstituttet har
en tilstrækkelig organisation og ressourcer til at ud-
føre opgaven med at føre og opretholde et refinan-
sieringsregister. Til ansøgningen skal følgende do-
kumenter vedlægges:
1) Bestyrelsesinstruks til direktionen om opgaver
og ansvarsfordeling for drift af refinansieringsregi-
steret.
2) Direktionsgodkendt forretningsgang for drift af
refinansieringsregisteret.
3) Driftsplan for refinansieringsregisteret.
4) Forretningsgang for it-, sikkerheds- og kontrol-
funktioner til understøttelse af driften af refinansie-
ringsregisteret.
5) Erklæring fra pengeinstituttets uafhængige revi-
sor om, at denne ikke på baggrund af en gennem-
gang af pengeinstituttets planlagte organisering og
forretningsgange, herunder dokumenterne i nr. 1-4,
har grund til at antage, at pengeinstituttets organi-
72
sation, personale- og it-mæssige ressourcer ikke er
tilstrækkelige til at føre og opretholde refinansie-
ringsregisteret i overensstemmelse med kravene
hertil.
Stk. 3. Finanstilsynet opretter og fører et offent-
ligt register over pengeinstitutter med tilladelse til
at oprette et refinansieringsregister. Registeret skal
indeholde oplysninger om pengeinstituttet, de en-
kelte refinansieringstransaktioner, jf. § 152 j, den
tilsynsførende, der er knyttet til de enkelte refinan-
sierings-transaktioner, jf. § 152 r, samt repræsen-
tanter tilknyttet obligationer udstedt i forbindelse
med de enkelte refinansieringstransaktioner, jf. § 4
a i lov om værdipapirhandel m.v. Finanstilsynet
kan med henblik på at kontrollere, at oplysningerne
i registret er korrekte og ajourførte samkøre og
sammenstille oplysninger fra registret med oplys-
ninger fra Finanstilsynets øvrige registre.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om indberetning af oplysninger til brug for fø-
relse af registeret over refinansieringsregistres ind-
hold, jf. stk. 3, og nærmere betingelser i forbindel-
se med ansøgning om tilladelse til at oprette refi-
nansieringsregistre, jf. stk. 2.
§ 152 j. Et pengeinstitut, der har fået tilladelse til
at oprette et refinansieringsregister, skal i registeret
registrere aktiver, som er solgt af pengeinstituttet
til den i refinansieringsregisteret anførte berettige-
de enhed, jf. § 152 k, stk. 1. Refinansieringsregiste-
ret skal indeholde et separat afsnit for hver refinan-
sieringstransaktion.
Stk. 2. Refinansieringsregisteret skal indeholde
oplysninger, der gør det muligt klart og entydigt at
identificere de registrerede aktiver, herunder priori-
tetsstillingen på tilhørende sikkerheder, og den be-
rettigede enhed. Registeret skal endvidere for hvert
enkelt aktiv indeholde oplysning om datoen for
indførsel af aktivet og en eventuel dato for sletning
af aktivet.
Stk. 3. Et pengeinstitut kan lade et andet pengein-
stitut eller en fælles datacentral forestå førelsen af
hele eller dele af refinansieringsregisteret.
Stk. 4. Der skal føres kontrol med tilstedeværel-
sen af aktiverne i refinansieringsregisteret af en til-
synsførende, jf. §§ 152 r og 152 s.
73
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om indretning, registrering og kontrol af tilste-
deværelsen af aktiverne i refinansieringsregisteret.
§ 152 k. Pengeinstituttet kan alene sælge aktiver
til en berettiget enhed, der er et formålsbestemt sel-
skab, et andet pengeinstitut, et fællesejet sektorsel-
skab, et forsikringsselskab eller en firmapensions-
kasse.
Stk. 2. Et pengeinstitut kan kun sælge aktiver til
en berettiget enhed, hvis pengeinstituttet eller sel-
skaber, der er koncernforbundet med pengeinstitut-
tet, ikke udøver væsentlig indflydelse over den be-
rettigede enhed. Ved pengeinstituttets udøvelse af
væsentlig indflydelse over den berettigede enhed
forstås den situation, jf. dog stk. 3, hvor:
1) pengeinstituttet eller selskaber, der er koncer-
nforbundet med pengeinstituttet, enten
a) direkte eller indirekte ejer mere end 20 pct. af
stemmerettighederne,
b) har råderet over mere end 20 pct. af stemmeret-
tighederne i kraft af en aftale, eller
c) kan udskifte flertallet af medlemmerne i det
øverste ledelsesorgan i den berettigede enhed, eller
2) et eller flere medlemmer af bestyrelsen eller di-
rektionen for pengeinstituttet eller selskaber, der er
koncernforbundet med pengeinstituttet, bortset fra
den berettigede enhed, er medlem af bestyrelsen el-
ler direktionen eller tilsvarende ledelsesorganer for
den berettigede enhed.
Stk. 3. Kravet i stk. 2 om, at selskaber koncer-
nforbundet med pengeinstituttet ikke må udøve væ-
sentlig indflydelse over den berettigede enhed,
udelukker ikke, at pengeinstituttet kan være kon-
cernforbundet med den berettigede enhed som føl-
ge af regnskabsmæssig konsolidering. Finanstilsy-
net kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 2, 1.
pkt.
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde pengeinstituttet
inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de
nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af stk. 1
og stk. 2, 1. pkt.
Stk. 5. Udstedelse af værdipapirer fra den beretti-
gede enhed udstedt med sikkerhed i aktiver i et re-
finansieringsregister skal have en stykstørrelse på
minimum 100.000 euro.
74
§ 152 l. Sælger pengeinstituttet via refinansie-
ringsregisteret aktiver til en berettiget enhed, der
udsteder værdipapirer med sikkerhed i aktiverne, er
pengeinstituttet ansvarlig for de dele af prospektet
eller tilsvarende udbudsmateriale, der beskriver
disse aktiver.
§ 152 m. Har den berettigede enhed udstedt vær-
dipapirer, der er optaget til handel på et reguleret
marked her i landet, i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område for
værdipapirer, eller for hvilke der er indgivet an-
modning om optagelse til handel på et sådant mar-
ked, skal pengeinstituttet, der administrerer akti-
verne i refinansieringsregistreret, hurtigst muligt
videregive væsentlig viden om aktiverne i refinan-
sieringsregisteret til den berettigede enhed.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om pengeinstituttets videregivelse af væsentlig
viden efter stk. 1.
§ 152 n. En aftale om salg af aktiver omfattet af §
152 p, stk. 1, indgået mellem et pengeinstitut som
sælger og en berettiget enhed som køber, hvor akti-
verne indføres i et refinansieringsregister, udgør en
overdragelse til eje.
Stk. 2. Salg af aktiver fra et pengeinstitut til den
berettigede enhed har retsvirkning over for penge-
instituttets kreditorer fra tidspunktet for indførsel i
refinansieringsregisteret.
Stk. 3. Aktiver fra et pengeinstitut, der er indført i
et refinansieringsregister, jf. stk. 1, tilhører den til
enhver tid registrerede berettigede enhed og skal
holdes adskilt fra pengeinstituttets øvrige aktiver.
Stk. 4. Efter salg af aktiver, der indføres i et refi-
nansieringsregister, står pengeinstituttet fortsat for
administrationen af aktiverne i refinansieringsregi-
steret i forhold til lån- og leasingtagere og andre
tredjeparter, herunder skattemyndigheder. Pengein-
stituttet er berettiget til at modtage betalinger ve-
drørende aktiverne og til at gøre krav i anledning af
aktiverne gældende.
Stk. 5. Låntageres og andre tredjemænds adgang
til at gøre indsigelser gældende vedrørende aktiver-
ne i refinansieringsregisteret eller foretage modreg-
ning over for pengeinstituttet berøres ikke af ind-
75
førslen af et aktiv i refinansieringsregisteret. Lånta-
ger kan også i afviklingssituationerne, jf. § 152 w,
stk. 1, modregne over for den berettigede enhed i
samme omfang som over for pengeinstituttet.
Stk. 6. Pengeinstituttet vil kunne foretage mod-
regning over for låntager, selv om aktivet er indført
i et refinansieringsregister.
Stk. 7. Hvis det ikke er muligt at identificere et
aktiv i refinansieringsregisteret, anses aktivet ikke
for at være indført i registeret.
Stk. 8. Aktiver kan alene slettes fra refinansie-
ringsregisteret med den berettigede enheds samtyk-
ke.
§ 152 o. En berettiget enhed kan alene sælge eller
pantsætte aktiver erhvervet ved en refinansierings-
transaktion til tredjemand samlet, jf. dog stk. 2 og §
152 w, stk. 10. Aktiverne kan alene sælges samlet
til et selskab, der opfylder kravene til en berettiget
enhed i § 152 k, stk. 1, forudsat at pengeinstituttet,
der indførte de pågældende aktiver i et refinansie-
ringsregister, ikke yder væsentlig indflydelse på
den nye berettigede enhed, jf. § 152 k, stk. 2.
Stk. 2. En berettiget enhed kan dog sælge aktiver
erhvervet via et refinansieringsregister enkeltvis til
det pengeinstitut, der oprindeligt indførte aktivet i
et refinansieringsregister.
Stk. 3. En berettiget enheds samlede salg eller
pantsætning af aktiverne, jf. stk. 1, har ikke rets-
virkning over for den berettigede enheds kredito-
rer, medmindre pengeinstituttet har fået underret-
ning om overdragelsen. Pengeinstituttet skal regi-
strere en sådan overdragelse i refinansieringsregi-
steret hurtigst muligt. Underretningen mister sin
retsvirkning, hvis pengeinstituttet ikke inden 7
dage efter underretningen har registreret erhverve-
rens ret i refinansieringsregisteret.
Stk. 4. Har en berettiget enhed foretaget samlet
overdragelse af aktiverne, jf. stk. 1, til flere forskel-
lige erhververe, går en senere erhverver, der har få-
et aktiverne i registeret overdraget, forud, når pen-
geinstituttet først har fået underretning om overdra-
gelsen til denne, og den senere erhverver på tids-
punktet for underretningen var i god tro.
§ 152 p. Følgende aktivtyper kan indføres i et re-
finansieringsregister, jf. dog stk. 2:
76
1) Rettigheder i henhold til lån og kreditter ydet af
pengeinstitutter til erhvervsvirksomheder eller ydet
til brug for erhvervsmæssig virksomhed.
2) Rettigheder i henhold til sikkerheder, støtteer-
klæringer og kautioner for lån og kreditter omfattet
af nr. 1.
3) Derivater tilknyttet lån og kreditter omfattet af
nr. 1.
4) Leasingkontrakter indgået mellem pengeinstitut-
ter og erhvervsvirksomheder eller til brug for er-
hvervsmæssig virksomhed og aktiver knyttet til
disse kontrakter.
Stk. 2. Er der indgået en skriftlig aftale om, at et
aktiv omfattet af stk. 1 ikke kan sælges, kan aktivet
ikke indføres i et refinansieringsregister. Et lån, der
indgår i et SDO-register, kan ikke samtidig regi-
streres i et refinansieringsregister.
§ 152 q. Fortrolige oplysninger i relation til de
aktiver, der indføres i refinansieringsregisteret, kan
videregives eller udnyttes i det omfang det er nød-
vendigt for varetagelse af opgaver i forbindelse
med refinansieringstransaktionen, administration af
aktiverne eller refinansieringsregisteret.
Stk. 2. Videregivelse efter stk. 1 kan alene ske til
følgende personer eller juridiske enheder:
1) Pengeinstituttet, der har bevilget lånene eller
fremleaset aktivet og dets eventuelle databehandle-
re,
2) en leverandør, der fører refinansieringsregisteret
på vegne af det oprindelige institut, jf. § 152 j, stk.
3,
3) den tilsynsførende på registeret, jf. § 152 r, stk.
4,
4) en tredjemand, som handler på vegne af det sæl-
gende pengeinstitut,
5) en tredjemand, som handler på vegne af den be-
rettigede enhed eller dennes kreditorer,
6) Finansiel Stabilitet A/S eller en anden admini-
strator i tilfælde af at pengeinstituttet begæres eller
erklæres konkurs, jf. § 152 w, afvikles, jf. § 152 u,
eller mister sin tilladelse til at føre et refinansie-
ringsregister, jf. § 152 i,
7) Erhververen af aktiverne, jf. § 152 y, stk. 1, eller
8) den berettigede enhed og et administrerende
pengeinstitut på vegne af den berettigede enhed, i
tilfælde af at aktiverne tages ud af refinansierings-
registeret og de almindelige sikringsakter iagttages.
77
Stk. 3. Den, som modtager oplysninger efter stk.
1, er omfattet af tavshedspligt.
§ 152 r. Den berettigede enhed skal udpege en
uafhængig tilsynsførende for refinansieringstrans-
aktionen. Den tilsynsførende skal registreres af Fi-
nanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet træffer beslutning om regi-
strering af en tilsynsførende for en bestemt refinan-
sieringstransaktion, når den tilsynsførende opfylder
følgende betingelser:
1) Den tilsynsførende skal være kompetent til lø-
bende at kontrollere, at pengeinstituttet registrerer
aktiverne korrekt i registeret,
2) den tilsynsførende skal være kompetent til at
kontrollere, om lån, kreditter og leasingkontrakter
eksisterer, og at de relevante sikringsakter er fore-
taget,
3) den tilsynsførende skal være i stand til at hånd-
tere følsomme personoplysninger og fortrolig in-
formation, herunder intern viden, og
4) den tilsynsførende har tegnet en ansvarsforsik-
ring, der dækker aktiviteterne beskrevet i § 152 s.
Stk. 3. Den tilsynsførende er alene erstatningsan-
svarlig over for pengeinstituttet og den berettigede
enhed eller dennes kreditorer i tilfælde af tab som
følge af grov uagtsomhed eller forsæt.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om dokumentation for opfyldelse af betingelser-
ne i stk. 2.
§ 152 s. Den tilsynsførende skal føre tilsyn med,
at refinansieringsregisteret føres i overensstemmel-
se med § 152 j, stk. 1-3, samt regler udstedt i med-
før af stk. 5 og § 152 k, stk. 1-3, og 152 p, stk. 1.
Stk. 2. Den tilsynsførende skal bl.a. kontrollere,
at:
1) refinansieringsregisteret indeholder de nødven-
dige informationer om aktiverne, jf. § 152 j, stk. 1,
2 og regler udstedt i medfør af stk. 5,
2) indførslen af aktiverne er sket korrekt, og
3) lån, kreditter og leasingkontrakter eksisterer, og
at de relevante sikringsakter er foretaget.
Stk. 3. Den tilsynsførende skal underrette den be-
rettigede enhed og Finanstilsynet om omstændig-
heder, der indikerer, at:
1) refinansieringsregisteret ikke bliver ført i over-
ensstemmelse med § 152 j, stk. 1-3, samt regler ud-
78
stedt i medfør af stk. 5 og § 152 k, stk. 1-3, og 152
p, stk.1, eller
2) pengeinstituttet, der administrerer aktiverne i re-
finansieringsregistreret, ikke videregiver væsentlig
viden om aktiverne i refinansieringsregisteret til
den berettigede enhed, jf. § 152 m, stk. 1.
Stk. 4. Den tilsynsførende har adgang til alle pen-
geinstituttets oplysninger om aktiverne i refinansie-
ringsregisteret, jf. § 152 q, stk. 2, nr. 3.
§ 152 t. Giver de berettigede enheder og eventu-
elle andre med rettigheder i henhold til aktiverne i
refinansieringsregisteret samtykke, kan refinansie-
ringsregisteret nedlægges. Meddelelse om nedlæg-
gelse skal gives til Finanstilsynet.
§152 u. Overdrager et pengeinstitut, der har op-
rettet et refinansieringsregister i henhold til § 152 i,
stk. 1, samtlige af sine aktiver og ikke-efterstillede
passiver til et andet pengeinstitut, der ikke er et
datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S, skal det
erhvervende pengeinstitut med Finanstilsynets til-
ladelse, jf. § 152 i, overtage førelsen af refinansie-
ringsregisteret og det overdragende pengeinstituts
forpligtelser over for den berettigede enhed.
§ 152 v. Deltager Finansiel Stabilitet A/S i afvik-
lingen af et nødlidende pengeinstitut, der har opret-
tet et refinansieringsregister i henhold til § 152 i,
stk. 1, bortset fra tilfælde omfattet af § 152 u, skal
et datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S overtage
de i 2. pkt. nævnte forpligtelser vedrørende admini-
stration af aktiverne overfor den berettigede enhed,
som har erhvervet aktiverne, såfremt der i den ind-
gåede aftale mellem pengeinstituttet og den beretti-
gede enhed ikke er angivet en sekundær admini-
strator af aktiverne. Forpligtelserne for Finansiel
Stabilitet A/S eller et datterselskab af Finansiel
Stabilitet A/S omfatter forpligtelser i relation til ad-
ministration af aktiverne, herunder formidling af
betalinger vedrørende den enkelte låntagers ydelser
på aktiverne til den berettigede enhed, som har er-
hvervet aktiverne, samt administration af fastlagte
aftaler for afvikling af aktiverne og aftaler om den
indbyrdes prioritetsstilling mellem pengeinstituttet
og den berettigede enhed.
Stk. 2. Indeholder den indgåede aftale mellem
pengeinstituttet og den berettigede enhed ikke en
79
beskrivelse af vilkårene for afvikling af aktiverne i
registeret, hvis pengeinstituttet bliver nødlidende,
afvikles aktiverne på følgende vis:
1) Aktiverne i registeret administreres i henhold til
gældende aftaler i seks måneder, og
2) efter seks måneder afvikles aktiverne i registeret
i videst muligt omfang over en periode på fem år,
hvis de ikke ville være indfriet inden for denne pe-
riode i henhold til de aftalte vilkår, og renten på ak-
tiverne fastholdes i afviklingsperioden på samme
niveau som i den gældende låneaftale.
152 w. Finanstilsynet træffer beslutning om, at
aktiverne i pengeinstituttets refinansieringsregister
tages under administration og udnævner i den for-
bindelse en administrator for registeret hvis:
1) Finanstilsynet inddrager pengeinstituttets tilla-
delse efter § 224, stk. 1, nr. 1 eller 2,
2) Finanstilsynet inddrager pengeinstituttets tilla-
delse til at føre et refinansieringsregister efter §
224, stk. 4,
3) der indgives begæring om konkurs af Finanstil-
synet efter § 234, stk. 1, eller efter egenbegæring,
4) pengeinstituttet erklæres konkurs efter begæring
af andre, eller
5) Finansiel Stabilitet A/S deltager i afviklingen af
et nødlidende pengeinstitut.
Stk. 2. Er der i den indgåede aftale mellem pen-
geinstituttet og den berettigede enhed angivet en
sekundær administrator af aktiverne i et afsnit af
refinansieringsregisteret, skal den af Finanstilsynet
udpegede administrator for registeret anvende den-
ne administrator af aktiverne registreret i dette af-
snit i registeret.
Stk. 3. Beholder pengeinstituttet dets tilladelse til
at drive pengeinstitutvirksomhed, men mister tilla-
delsen til at føre et refinansieringsregister, har pen-
geinstituttet mulighed for at tilbagekøbe samtlige
aktiver i refinansieringsregisteret fra de berettigede
enheder, såfremt dette fremgår af aftalen mellem
pengeinstituttet og de berettigede enheder. I sådan-
ne tilfælde udnævnes der ikke en administrator for
registeret.
Stk. 4. Når aktiverne i et pengeinstituts refinan-
sieringsregister tages under administration, skal Fi-
nanstilsynet foranledige, at beslutningerne om ad-
ministrationens iværksættelse og administratoren
for refinansieringsregisterets udnævnelse registre-
80
res eller på anden måde offentliggøres i Erhvervs-
styrelsen. Administrator for registeret skal endvide-
re underrette låntagerne og andre tredjemænd om,
at fremtidige betalinger vedrørende aktiverne kun
kan ske til administrator, en administrator af akti-
verne eller et datterselskab til Finansiel Stabilitet
A/S, jf. § 152 v, stk. 1.
Stk. 5. Administrator for registeret skal opfylde
habilitetskrav svarende til de krav, der stilles over
for kurator m.fl. i konkurslovens § 238, stk. 1 og 2.
Administrator for registeret og eventuelle medad-
ministratorer må ikke være en og samme person
som kurator i et konkursbo efter pengeinstituttet.
Administrator og eventuelle medadministratorer
må ikke være ansat i samme virksomhed som kura-
tor i et konkursbo efter pengeinstituttet.
Stk. 6. Administrator for registeret kan udpege en
eller flere medadministratorer med indsigt i for-
hold, som er relevante for administrationen.
Stk. 7. Honorar til administratorerne og andre ud-
gifter i forbindelse med administrationen udredes
på baggrund af betalinger på aktiverne i refinansie-
ringsregisteret, jf. § 152 x, stk. 4.
Stk. 8. Finanstilsynet fører tilsyn med administra-
tor for registeret udnævnt efter stk. 1.
Stk. 9. Administrator for registeret og eventuelle
medadministratorer skal ved udnævnelsen have en
ansvarsforsikring eller straks efter udnævnelsen
tegne en sådan.
Stk. 10. I de i stk. 1 nævnte tilfælde kan aktiver i
registeret også sælges enkeltvis.
Stk. 11. I de i stk. 1 nævnte tilfælde kan admini-
strationen af aktiverne i et register overtages af an-
dre pengeinstitutter, Finansiel Stabilitet A/S eller et
datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S.
§ 152 x. Ved administrationens begyndelse skal
aktiver i refinansieringsregisteret straks overlades
til administrator for registeret. Administrator er be-
rettiget til at råde over aktiverne i refinansierings-
registeret. Det samme gælder aktiver, som er trådt i
stedet for aktiver i refinansieringsregisteret.
Stk. 2. I forbindelse med overladelsen skal den
sikringsakt, der er relevant for de enkelte aktiver,
iagttages.
Stk. 3. Pengeinstituttets og dettes konkursbos dis-
positioner over aktiverne i et refinansieringsregi-
ster foretaget efter Finanstilsynets beslutning om,
81
at aktiverne skal tages under administration er uden
retsvirkning.
Stk. 4. Alle betalinger på aktiverne i refinansie-
ringsregisteret, opgjort efter fradrag af udgifter til
administrator, tilfalder de berettigede enheder eller
deres panthavere.
Stk. 5. Administrationen af aktiverne kan ikke af-
sluttes, før aktiverne eller administrationen af akti-
verne er overdraget, eller der ikke længere udestår
betalinger på aktiverne.
Stk. 6. Pengeinstituttet eller dettes konkursbo skal
mod vederlag bistå administrator for registeret med
administrationen af aktiverne i refinansieringsregi-
steret.
Stk. 7. Administrator for registeret skal forvalte
aktiverne i refinansieringsregisteret og kan hos
pengeinstituttet eller dettes konkursbo, om nødven-
digt ved en umiddelbar fogedforretning, kræve alt
til administrationen nødvendigt materiale udleve-
ret.
§ 152 y. Administrator for registeret skal på veg-
ne af den eller de berettigede enheder så vidt mu-
ligt sørge for, at aktiverne i refinansieringsregiste-
ret sælges til et andet pengeinstitut, at administrati-
onen af aktiverne i refinansieringsregisteret over-
drages til en ny tredjepart i form af et andet penge-
institut, eller alternativt at aktiverne afvikles såle-
des, at den berettigede enhed kan godtgøre kravene
fra investorerne, der følger af de udstedte værdipa-
pirer.
Stk. 2. I administrationen af aktiverne skal admi-
nistrator for registeret varetage de berettigede en-
heders interesser.
Stk. 3. Salg af hele eller dele af aktiverne eller
overdragelse af administrationen af aktiverne i refi-
nansieringsregisteret skal godkendes af den rele-
vante berettigede enhed og dennes kreditorer, så-
fremt kreditorerne har fået pant i aktiverne. Over-
drages aktiverne til andre end et kreditinstitut, der
er meddelt tilladelse i et land inden for Den Euro-
pæiske Union eller i et land, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område, skal
overdragelsen af aktiverne godkendes af Finanstil-
synet.«
§ 170 - - - 29. Efter § 170 indsættes:
82
Ȥ 170 a. I koncerner, hvor modervirksomheden
er en forsikringsholdingvirksomhed eller et forsik-
ringsselskab, finder § 126 tilsvarende anvendelse
på forsikringsholdingvirksomheden og koncernen.
Modervirksomheden påser overholdelsen af disse
bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens basi-
skapital, jf. § 128, fradrages kapital, der er indbe-
talt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i
den konsoliderede opgørelse for koncernen.«
§ 175 a. Koncerner, hvor modervirksomheden er
en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel
virksomhed, skal én gang årligt indberette alle en-
gagementer, jf. § 5, stk. 1, nr. 16, der udgør mere
end 10 pct. af koncernens basiskapital.
30. I § 175 a, stk. 1, ændres »nr. 16,« til: »nr. 18,«.
§ 176. Hvis et fondsmæglerselskab, et investe-
ringsforvaltningsselskab, et pengeinstitut, et real-
kreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed
alene eller sammen med andre virksomheder i
koncernen besidder kapitalinteresser i et kredit- el-
ler finansieringsinstitut, der ikke er en dattervirk-
somhed, og kredit- eller finansieringsinstituttet
drives i fællesskab med andre virksomheder, der
ikke indgår i koncernen, skal der foretages en pro
rata-konsolidering af virksomheden i henhold til
§§ 170-174 i forhold til koncernvirksomhedernes
andel af egenkapital og resultat i den virksomhed,
hvori kapitalinteressen besiddes.
31. I § 176, stk. 1, og § 346, stk. 2, 1. pkt., ændres
»eller en finansiel holdingvirksomhed« til: », en fi-
nansiel holdingvirksomhed eller en forsikringshol-
dingvirksomhed«.
§ 346, stk. 1 - - -
Stk. 2. Efter inspektion i en finansiel virksomhed
eller en finansiel holdingvirksomhed skal der af-
holdes et møde med deltagelse af virksomhedens
bestyrelse, direktion, den ansvarshavende aktuar,
ekstern revisor og den interne revisionschef, med-
mindre inspektionen alene vedrører afgrænsede
aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal
Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrø-
rende inspektionen.
§ 176, stk. 2 - - -
Stk. 2. Hvis fondsmæglerselskabets, investe-
ringsforvaltningsselskabets, pengeinstituttets, real-
kreditinstituttets eller den finansielle holdingvirk-
somheds ansvar for virksomheden ikke er begræn-
set til ejerandelen eller stemmerettighederne, skal
32. I § 176, stk. 2, ændres »eller den finansielle
holdingvirksomheds« til: », den finansielle hol-
dingvirksomheds eller forsikringsholdingvirksom-
hedens«.
83
der foretages en fuld konsolidering i henhold til §§
170-174.
§ 179. Finanstilsynet kan påbyde en modervirk-
somhed, der ejer kapitalandele i finansielle virk-
somheder, at udskille de finansielle virksomheder
og finansieringsinstitutter i en delkoncern under
en finansiel holdingvirksomhed, såfremt
33. I §§ 179 og 180 indsættes efter »en finansiel
holdingvirksomhed«: »eller en forsikringsholding-
virksomhed«.
1) koncernen er struktureret på en sådan måde, at
modervirksomheden ikke skal opfylde solvenskra-
vet i § 170,
34. I § 179, nr. 1, og § 180, nr. 1, indsættes efter »§
170,«: »eller § 170 a,«.
2) et medlem af modervirksomhedens bestyrelse
eller direktion omfattes af et af forholdene i § 64,
stk. 2, nr. 1, 2 og 4, eller
3) Strukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af
tilsynets opgaver.
§ 180. Finanstilsynet kan påbyde, at en finansiel
holdingvirksomhed afhænder kapitalandele i en fi-
nansiel virksomhed, såfremt
1) modervirksomheden eller koncernen ikke op-
fylder solvenskravet i § 170,
2) et medlem af holdingvirksomhedens bestyrelse
eller direktion ikke har fyldestgørende erfaring til
at udøve hvervet eller stillingen eller omfattes af
et af forholdene i § 64, stk. 2, nr. 1-2 og 4, eller
3) modervirksomheden modvirker en forsvarlig og
fornuftig forvaltning af den finansielle virksom-
hed.
§ 181. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
for transaktioner, der indgås mellem en finansiel
virksomhed og
35. I § 181, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 5, stk. 1, nr.
17,« til: »§ 5, stk. 1, nr. 19,«.
1) virksomheder, der direkte eller indirekte er for-
bundet med den finansielle virksomhed som dat-
tervirksomheder, associerede virksomheder eller
modervirksomheder eller som modervirksomhe-
dens associerede virksomheder og øvrige datter-
virksomheder,
2) virksomheder eller personer, der er forbundet
med den finansielle virksomhed gennem snævre
forbindelser, jf. § 5, stk. 1, nr. 17, eller
3) virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2,
hvor personerne i virksomhedernes ledelse for
flertallets vedkommende er de samme, eller hvor
virksomhederne er underlagt en fælles ledelse i
medfør af en aftale eller vedtægtsbestemmelser
herom.
84
§ 199, stk. 1-6 - - -
Stk. 7. Finanstilsynet kan pålægge revisor og for
virksomheder med intern revisor tillige intern re-
visionschef at give oplysninger om forholdene i en
finansiel virksomhed, i en finansiel holdingvirk-
somhed eller i sådanne virksomheders dattervirk-
somheder.
36. I § 199, stk. 7 og stk. 8, 1. pkt., indsættes efter
»i en finansiel holdingvirksomhed«: », i en forsik-
ringsholdingvirksomhed«.
Stk. 8. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraor-
dinær revision i en finansiel virksomhed, i en fi-
nansiel holdingvirksomhed eller i sådanne virk-
somheders dattervirksomheder. Den finansielle
virksomhed kan pålægges at betale for revisionens
udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets
størrelse.
Stk. 9-11 - - -
Stk. 12. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser
om revisionens gennemførelse i finansielle virk-
somheder, i finansielle holdingvirksomheder og i
sådanne virksomheders dattervirksomheder. Her-
under kan Finanstilsynet fastsætte bestemmelser
om intern revision og om systemrevisionens gen-
nemførelse i fælles datacentraler.
37. I § 199, stk. 11, 1. pkt., indsættes efter »i finan-
sielle holdingvirksomheder«: », i forsikringshol-
dingvirksomheder«.
§ 216, stk. 1 - - -
Stk. 2. Låntagerne i realkreditaktieselskabet og
indehaverne af realkreditobligationer og andre
værdipapirer udstedt af realkreditaktieselskabet
vælger hver et eller flere medlemmer af bestyrel-
sen. Disse medlemmer skal tilsammen udgøre me-
re end halvdelen af bestyrelsen. Medlemmer valgt
af indehaverne af realkreditobligationer og andre
værdipapirer kan ikke udgøre mere end halvdelen
af bestyrelsen.
38. § 216, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Medlemmerne af foreningen eller låntagerne i
realkreditaktieselskabet henholdsvis indehaverne af
realkreditobligationer og andre værdipapirer ud-
stedt af realkreditaktieselskabet vælger hver et eller
flere medlemmer af bestyrelsen i fonden eller for-
eningen omfattet af stk. 1.«
§ 224, stk. 1-3 - - - 39. I § 224 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Har et pengeinstitut tilladelse til at føre et
refinansieringsregister, kan Finanstilsynet inddrage
tilladelsen, hvis pengeinstituttet gør sig skyldig i
grove eller gentagne overtrædelser af §§ 152 j, stk.
1, 2. pkt., eller stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2, 4 eller 5, §
152 l, § 152 m, stk. 1, eller regler fastsat i medfør
af § 152 j, stk. 5, eller § 152 m, stk. 2.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
§ 337, stk. 1 - - -
85
Stk. 2. § 5, stk. 1, nr. 22-25, og § 72 a om finan-
sielle virksomheders outsourcing finder tilsvaren-
de anvendelse for sparevirksomheder.
40. I § 337, stk. 2, ændres »nr. 22-25« til: »nr. 24,
26-28«.
§ 344, stk.1-7 - - -
Stk. 8. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor
en modervirksomhed i en koncern er en finansiel
holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed,
fravige bestemmelser for koncerner fastsat i denne
lov eller i regler udstedt i medfør af loven under
hensyntagen til formålet med de pågældende be-
stemmelser og aktiviteterne i koncernen.
41. I § 344, stk. 8, § 347, stk. 2, § 347 b, stk. 1, 1.
pkt., § 350, § 355, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »en finansiel holdingvirksomhed«:
», en forsikringsholdingvirksomhed«.
§ 347, stk. 1 - - -
Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod be-
hørig legitimation uden retskendelse få adgang til
en finansiel virksomhed og dens filialer, en finan-
siel holdingvirksomhed eller en fælles datacentral
med henblik på indhentelse af oplysninger, herun-
der ved inspektioner.
§ 347 b. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller
en fælles datacentral at lade foretage og afholde
udgifterne til en uvildig undersøgelse af et eller
flere forhold i den finansielle virksomhed, den fi-
nansielle holdingvirksomhed eller den fælles data-
central, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er
af væsentlig betydning for tilsynet med virksom-
heden, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet
sædvanligt forekommende undersøgelse. Resulta-
tet af den uvildige undersøgelse skal afgives i en
skriftlig rapport, som skal foreligge inden for et af
Finanstilsynet fastsat tidspunkt. Finanstilsynet kan
bestemme, at de sagkyndige personer, jf. stk. 2-6,
løbende skal foretage afrapportering til Finanstil-
synet om forhold i forbindelse med undersøgelsen.
§ 350. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed inden for en af tilsynet fastsat frist at
foretage de nødvendige foranstaltninger, hvis
1) virksomhedens økonomiske stilling er således
forringet, at indskydernes, de forsikredes, obligati-
onsejernes, de danske UCITS´ eller øvrige inve-
storers interesser er udsat for fare, eller
2) der er en ikke uvæsentlig risiko for, at virksom-
hedens økonomiske stilling på grund af indre eller
86
ydre forhold udvikler sig således, at virksomheden
vil miste sin tilladelse.
Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke fore-
taget inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsy-
net inddrage virksomhedens tilladelse.
Stk. 3. For forsikringsselskaber gælder endvidere
§§ 248-252.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse
for en koncern, hvor modervirksomheden er en fi-
nansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virk-
somhed, hvis der er betydelig risiko for, at koncer-
nens økonomiske stilling udvikler sig således, at
koncernen ikke vil overholde kapitalkravet til kon-
cernen.
§ 355, stk. 1 - - -
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden
end virksomheden tillige som part i Finanstilsy-
nets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen,
som vedrører den pågældende:
1) Modervirksomheden, hvor denne er en finansiel
holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed
2) ---
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmed-
lem, en ansvarshavende aktuar, en revisor, en di-
rektør eller andre ledende medarbejdere i en finan-
siel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed,
en udenlandsk finansiel virksomhed eller en uden-
landsk finansiel holdingvirksomhed, hvis Finans-
tilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågæl-
dende. Det samme gælder for en likvidator, en ad-
ministrator af en livsforsikringsbestand og en ad-
ministrator i et administrationsbo for særligt dæk-
kede obligationer.
§ 346. Finanstilsynet skal undersøge de finan-
sielle virksomheders, finansielle holdingvirksom-
heders og fælles datacentralers forhold, herunder
ved gennemgang af løbende indberetninger og ved
inspektioner i den enkelte virksomhed. Finanstil-
synet kan endvidere foretage inspektionsbesøg i
sparevirksomheder.
42. I § 346, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »finan-
sielle holdingvirksomheders«: », forsikringshol-
dingvirksomheders«.
§ 347, stk. 2 - - -
Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for be-
dømmelse af en finansiel virksomheds eller en fi-
nansiel holdingvirksomheds økonomiske stilling,
kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enh-
43. I § 347, stk. 3, og § 373, stk. 6, ændres »eller en
finansiel holdingvirksomheds« til: », en finansiel
holdingvirksomheds eller en forsikringsholding-
virksomheds«.
87
ver tid mod behørig legitimation uden retskendel-
se få adgang til de virksomheder, med hvilke den
finansielle virksomhed eller den finansielle hol-
dingvirksomhed har særlig direkte eller indirekte
forbindelse.
§ 373, stk. 1-6 - - -
Stk. 6. Undlader et medlem af en finansiel virk-
somheds eller en finansiel holdingvirksomheds
bestyrelse eller direktion at træffe nødvendige for-
anstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fa-
re for tab af væsentlig størrelse, straffes vedkom-
mende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den
øvrige lovgivning. Tilsvarende gælder et medlem
af bestyrelsen eller direktionen i en sparevirksom-
hed eller administrator i et administrationsbo op-
rettet i medfør af § 247 a.
§ 347 b. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller
en fælles datacentral at lade foretage og afholde
udgifterne til en uvildig undersøgelse af et eller
flere forhold i den finansielle virksomhed, den fi-
nansielle holdingvirksomhed eller den fælles data-
central, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er
af væsentlig betydning for tilsynet med virksom-
heden, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet
sædvanligt forekommende undersøgelse. Resulta-
tet af den uvildige undersøgelse skal afgives i en
skriftlig rapport, som skal foreligge inden for et af
Finanstilsynet fastsat tidspunkt. Finanstilsynet kan
bestemme, at de sagkyndige personer, jf. stk. 2-6,
løbende skal foretage afrapportering til Finanstil-
synet om forhold i forbindelse med undersøgelsen.
44. I § 347 b, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, 4 og 6, og
§ 355, stk. 1, indsættes efter »den finansielle hol-
dingvirksomhed«: », forsikringsholdingvirksomhe-
den«.
Stk. 2. Den uvildige undersøgelse skal foretages
af en eller flere sagkyndige personer. Den finan-
sielle virksomhed, den finansielle holdingvirk-
somhed eller den fælles datacentral udpeger de
sagkyndige personer inden for en af Finanstilsynet
fastsat frist. Finanstilsynet skal godkende de fore-
slåede sagkyndige personer.
Stk. 3. Den finansielle virksomhed, den finan-
sielle holdingvirksomhed eller den fælles datacen-
tral skal give de sagkyndige personer de oplysnin-
ger, der er nødvendige for gennemførelsen af den
uvildige undersøgelse.
88
Stk. 4. De sagkyndige personer skal udlevere en
kopi af den skriftlige rapport om undersøgelsen til
Finanstilsynet, senest samtidig med at rapporten
udleveres til den finansielle virksomhed, den fi-
nansielle holdingvirksomhed eller den fælles data-
central.
§ 355. Som part i forhold til Finanstilsynet anses
den finansielle virksomhed, den finansielle hol-
dingvirksomhed, den udenlandske finansielle virk-
somhed eller den udenlandske finansielle holding-
virksomhed, som Finanstilsynets afgørelse truffet i
medfør af denne lov eller forskrifter fastsat i med-
før af denne lov retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.
§ 361, stk. 1, nr. 1-4
5) Hver finansiel holdingvirksomhed betaler 5.000
kr.
45. I § 361, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »finansiel
holdingvirksomhed«: »og forsikringsholdingvirk-
somhed«.
§ 373, stk. 1 - - -
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, §
16 f, stk. 1-3, § 54, stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk.
1, § 70, stk. 1-4, § 71, stk. 1, § 72, stk. 1 og 2, og
stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 77,
stk. 1-6 og 10, § 77 a, stk. 1-7 og 9, §§ 77 b og 77
c, § 77 d, stk. 1 og 2, § 79 a, stk. 1, nr. 1, § 80, stk.
1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 108, stk. 1-6,
§ 121, stk. 1, §§ 122 og 123, § 152 a, stk. 1, 1.
pkt., § 152 c, stk. 2, § 152 d, stk. 1 og 2, § 152 e,
stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 4,
1. pkt., §§ 158, 159 og 167, § 183, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2, og stk.
3, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 189 og 190, § 191, stk.
1-3, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk. 1, §
199, stk. 2 og 5, § 247 a, stk. 9 og 10, § 343 t, stk.
1, § 347 b, stk. 3 og 6, § 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt.,
og stk. 2, 1.-7. pkt., samt artikel 4 i Rådets forord-
ning om anvendelse af internationale regnskabs-
standarder og artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning om kreditvurderingsbu-
reauer, straffes med bøde. På samme måde straffes
overtrædelse af meddelelsespligten i § 152 a, stk.
2, 1. pkt.
46. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 152 g, stk. 1,
1. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt.,«: »§ 152 j, stk.
1, 2. pkt. og stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2 og 5, § 152 m,
stk. 1,«
Stk. 3. Med bøde straffes en finansiel virksom-
hed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke
efterkommer et påbud, der er givet i medfør af §
47. I § 373, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »der er gi-
vet i medfør af«: »§ 152 k, stk. 4,«.
89
347 b, stk. 1, 1. pkt., § 348, stk. 2, 1. pkt., eller §
350, stk. 1, og overtrædelser af § 112, stk. 1, i sel-
skabsloven. Med bøde straffes endvidere den, som
ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør
af § 351, stk. 2 og stk. 3, 3. pkt.
§ 2
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 982 af 6. august 2013, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 1287 af 19. december 2012 og § 27 i
lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende æn-
dringer:
1. Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Anvendelse af repræsentanter i forbindelse med
obligationsudstedelse m.v.
§ 4 a. Dette kapitel finder anvendelse på repræ-
sentanter i forbindelse med obligationsudstedelser,
hvor repræsentanten er registreret i Finanstilsynets
register for repræsentanter i henhold til § 4 b, stk.
1, og:
1) udstedelsen markedsføres eller påtænkes mar-
kedsført overfor danske investorer,
2) udsteder er en virksomhed med registreret hjem-
sted i Danmark, eller
3) udstedelsen i øvrigt har en nær tilknytning til
Danmark.
Stk. 2. § 4 f, stk. 1, jf. § 4 g, finder tillige anven-
delse for andre kollektive gældsforhold end obliga-
tioner.
§ 4 b. Finanstilsynet opretter og fører et offentligt
register over repræsentanter registreret for en eller
flere konkrete udstedelser af obligationer i henhold
til denne lov.
Stk. 2. Finanstilsynet registrerer en repræsentant i
registeret, når Finanstilsynet har modtaget en med-
delelse underskrevet af repræsentanten, og den
part, der har udpeget repræsentanten, om udpegnin-
gen af repræsentanten i forhold til en specifik ud-
stedelse, forudsat at følgende betingelser er op-
fyldt:
90
1) Repræsentanten er et kapitalselskab eller et
udenlandsk selskab med en tilsvarende selskabs-
form,
2) repræsentanten har hjemsted i Danmark, et land
inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, Schweiz, Australien, Canada, Hong-
kong, Japan, Sydkorea, New Zealand, Singapore,
Taiwan, USA eller andre lande fastsat i medfør af
stk. 5,
3) det fremgår af et udkast til vilkårene for obliga-
tionerne eller en tilknyttet aftale for en konkret ud-
stedelse, at repræsentanten er udpeget som repræ-
sentant i henhold til dansk ret,
4) det fremgår af udkastet til vilkårene for obliga-
tionerne eller tilknyttede aftaler, hvordan repræsen-
tanten kan udskiftes, og hvordan en eventuel ny
udpeges i tilfælde af repræsentantens konkurs,
5) repræsentanten har indsendt en meddelelse om
registrering, der indeholder de oplysninger, der er
nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering
af, om betingelserne i nr. 1-4 er opfyldt, herunder
udkast til vilkårene for obligationerne eller en til-
knyttet aftale, hvoraf det fremgår, at repræsentan-
ten er eller vil blive udpeget som repræsentant i
henhold til denne lov, og
6) meddelelsen i øvrigt indeholder oplysninger, der
skal fremgå af registeret, i overensstemmelse med
regler udstedt i medfør af stk. 4.
Stk. 3. Finanstilsynet sletter repræsentanten fra
registeret, hvis Finanstilsynet ikke inden 60 dage
efter registreringen af repræsentanten har modtaget
en meddelelse fra repræsentanten med tilstrækkelig
dokumentation for, at obligationerne i den konkrete
obligationsudstedelse er udstedt.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om indhold af registeret over repræsentanter og
eventuelle nærmere krav til dokumentation i for-
hold til opfyldelse af betingelserne for registrering.
Finanstilsynet kan med henblik på at kontrollere, at
oplysningerne i registret over repræsentanter er
korrekte og ajourførte samkøre og sammenstille
oplysninger fra dette register med oplysninger fra
Finanstilsynets øvrige registre.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te yderligere lande, der kan omfattes af § 4 b, stk.
2, nr. 2.
91
§ 4 c. Udstederen kan i forbindelse med udstedel-
sen af en obligation udpege en eller flere repræsen-
tanter, der opfylder betingelserne i § 4 b, stk. 2, nr.
1 og 2, til at varetage samtlige obligationsejeres in-
teresser.
Stk. 2. Obligationsejerne kan i overensstemmelse
med vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet
aftale udpege eller udskifte en eller flere repræsen-
tanter, der opfylder betingelserne i § 4 b, stk. 2, nr.
1 og 2, til at varetage samtlige obligationsejeres in-
teresser.
Stk. 3. Repræsentantens rettigheder og forpligtel-
ser i henhold til denne lov gælder for en obligati-
onsudstedelse fra det tidspunkt, hvor repræsentan-
ten er registreret for den konkrete obligationsud-
stedelse, jf. § 4 b, stk. 2.
Stk. 4. Udpegning af repræsentanten skal fremgå
af vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet af-
tale.
Stk. 5. Udpegningen er tillige bindende for en in-
dehavers konkursbo, kreditorer herunder udlægsha-
vere samt for senere erhververe af obligationen.
§ 4 d. Vilkårene for repræsentanten, herunder re-
præsentantens forpligtelser og beføjelser samt reg-
ler om afsættelse af en repræsentant, jf. § 4 b, stk.
2, nr. 4, fastlægges i vilkårene for obligationerne
eller i tilknyttede aftaler.
Stk. 2. En repræsentant skal varetage obligations-
ejernes interesser i forhold til udstederen af obliga-
tionerne og sikre, at obligationsejernes aktiver hol-
des adskilt fra repræsentantens egne aktiver.
Stk. 3. Repræsentantens udøvelse af sine beføjel-
ser efter denne lov og i overensstemmelse med vil-
kårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale
har umiddelbar retsvirkning for obligationsejerne.
Stk. 4. Det kan følge af vilkårene for obligatio-
nerne eller en tilknyttet aftale, at repræsentanten
1) skal håndhæve og fuldbyrde obligationsejernes
krav mod udstederen, herunder i henhold til sikker-
hedsrettigheder, i overensstemmelse med vilkårene
for obligationerne eller en tilknyttet aftale,
2) skal varetage obligationsejernes aktiver i over-
ensstemmelse med vilkårene for obligationerne el-
ler en tilknyttet aftale,
3) kan anlægge søgsmål på vegne af obligations-
ejerne i sager, som vedrører obligationerne og til-
knyttede aftaler,
92
4)repræsenterer obligationsejerne ved udsteders re-
konstruktion og konkurs, og
5) kan indkalde til obligationsejermøder.
Stk. 5. Det kan følge af vilkårene for obligatio-
nerne eller en tilknyttet aftale, at obligationsejerne
ikke selvstændigt kan udøve beføjelser tillagt re-
præsentanten.
§ 4 e. Har repræsentanten et forhold eller forbin-
delser til udstederen, der med rimelighed kan for-
ventes at påvirke repræsentantens uafhængighed,
herunder om repræsentanten har betydelige finan-
sielle interesser i udsteder eller udsteders obligatio-
ner, om repræsentanten er nærtstående til udsteder,
eller om der er personsammenfald mellem udsted-
ers ledelse og ansatte og repræsentantens ledelse
og ansatte, skal repræsentanten offentliggøre det.
§ 4 f. Der kan stilles pant, kautioner, garantier og
andre sikkerheder over for en repræsentant på veg-
ne af de til enhver tid værende obligationsejere og
andre, som repræsentanten repræsenterer i relation
til den pågældende obligationsudstedelse. Når sik-
kerheden er stillet over for en repræsentant, kan re-
præsentanten udøve alle de beføjelser, der tilkom-
mer en rettighedshaver.
Stk. 2. Sikkerheder, som vedrører obligationsud-
stedelsen, kan stilles overfor repræsentanten, med-
mindre andet fremgår af vilkårene for obligationer-
ne eller af en tilknyttet aftale.
Stk. 3. Udenlandske repræsentanter kan registre-
res i Det Centrale Virksomhedsregister efter regler,
som fastsættes af Erhvervsstyrelsen.
§ 4 g. § 4 f, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse
på fuldmægtige og andre repræsentanter for långi-
vere i andre kollektive gældsforhold end obligati-
onsudstedelser.«
2. Efter § 57 e indsættes i kapitel 18:
»§ 57 f. Positioner et clearingmedlem tager på
vegne af dets kunder hos en central modpart og ak-
tiver tilhørende clearingmedlemmet, som clearing-
medlemmet har overdraget til en central modpart
til sikkerhed for kunders positioner, kan ikke gøres
til genstand for retsforfølgning af clearingmedlem-
mets kreditorer.
Stk. 2. Kundens rettigheder til de i stk. 1 nævnte
positioner og aktiver kan ikke omstødes efter kon-
93
kurslovens regler, hvis positionen og sikkerheds-
stillelsen fremstod som ordinær.«
§ 58 f, stk. 1 - - -
Stk. 2. Ved gældsfordringer forstås i denne lov
pengekrav på grundlag af en aftale, hvor et kredit-
institut som defineret i artikel 4, nr. 1, i direktiv
2006/48/EF, herunder institutterne på listen i di-
rektivets artikel 2, yder kredit i form af lån. Lån
ydet til forbrugere som defineret i artikel 3, litra a,
i direktiv 2008/48/EF, eller en mikrovirksomhed
eller lille virksomhed som defineret i artikel 1 og
artikel 2, stk. 2 og 3, i bilaget til Kommissionens
henstilling 2003/361/EF, er alene omfattet af 1.
pkt., hvis enten sikkerhedsstiller eller sikkerheds-
haver er omfattet af § 58 b, nr. 2.
3. § 58 f, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
§ 3
I lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 875 af 15. september 2009, som ændret bl.a.
ved lov nr. 721 af 25. juni 2010, lov nr. 273 af 27.
marts 2012 og senest ved lov nr. 1287 af 19. de-
cember 2012, foretages følgende ændringer:
§ 16 e. – – – 1. I § 16 e indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Stk. 2. Finansiel Stabilitet A/S medvirker til af-
vikling af et nødlidende pengeinstitut ved at stifte
og kapitalisere et nyt datterselskab til Finansiel
Stabilitet A/S, der overtager det nødlidende pen-
geinstituts aktiver, jf. § 16 g, stk. 1, og en del af
pengeinstituttets passiver, jf. § 16 g, stk. 4, 6 og 8.
Datterselskabet skal overtage alle pengeinstituttets
medarbejdere og kan overtage andre gensidigt be-
byrdende kontrakter efter nærmere aftale med det
nødlidende pengeinstitut. Datterselskabet tilføres
aktiekapital og supplerende kapital fra Finansiel
Stabilitet A/S, således at datterselskabet akkurat
opfylder kapitalkravene i lov om finansiel virk-
somhed.
»Stk. 2. Deltager Finansiel Stabilitet A/S i afvik-
lingen af et nødlidende pengeinstitut, der har opret-
tet et refinansieringsregister i henhold til § 152 i,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal Finan-
siel Stabilitet A/S eller et datterselskab til Finansiel
Stabilitet A/S overtage nedenfor nævnte af penge-
instituttets forpligtelser overfor den berettigede en-
hed, som har erhvervet aktiverne, såfremt der i den
indgåede aftale mellem pengeinstituttet og den be-
rettigede enhed ikke er angivet en sekundær admi-
nistrator af aktiverne. Forpligtelserne for Finansiel
Stabilitet A/S eller et datterselskab af Finansiel
Stabilitet A/S omfatter forpligtelser i relation til ad-
ministration af aktiverne, herunder formidling af
betalinger vedrørende den enkelte låntagers ydelser
på aktiverne til den berettigede enhed, som har er-
hvervet aktiverne, samt administration af fastlagte
aftaler for afvikling af aktiverne og aftaler om den
indbyrdes prioritetsstilling mellem pengeinstituttet
og den berettigede enhed.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.«
94
2. I § 16 n indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Medvirker Finansiel Stabilitet A/S til en
afvikling af et nødlidende pengeinstitut efter stk. 1,
der har oprettet et refinansieringsregister i henhold
til § 152 i, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
skal Finansiel Stabilitet A/S eller et datterselskab
til Finansiel Stabilitet A/S overtage nedenfor nævn-
te af pengeinstituttets forpligtelser overfor den be-
rettigede enhed, som har erhvervet aktiverne, så-
fremt der i den indgåede aftale mellem pengeinsti-
tuttet og den berettigede enhed ikke er angivet en
sekundær administrator af aktiverne. Finansiel Sta-
bilitet A/S eller et datterselskab af Finansiel Stabi-
litet A/S kan overdrage forpligtelsen, jf. 1. pkt., til
et overtagende institut, jf. stk. 2, nr. 1. Forpligtel-
serne for Finansiel Stabilitet A/S eller et dattersel-
skab af Finansiel Stabilitet A/S omfatter forpligtel-
ser i relation til administration af aktiverne, herun-
der formidling af betalinger vedrørende den enkelte
låntagers ydelser på aktiverne til den berettigede
enhed, som har erhvervet aktiverne, samt admini-
stration af fastlagte aftaler for afvikling af aktiver-
ne og aftaler om den indbyrdes prioritetsstilling
mellem pengeinstituttet og den berettigede enhed.«
§ 4
I tinglysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 158
af 9. marts 2006, som ændret senest ved lov nr. 519
af 28. maj 2013, foretages følgende ændringer:
§ 47 c, stk. 1 - - -
Stk. 2. Virksomhedspant skal tinglyses for at op-
nå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås
med pantets ejer, og mod retsforfølgning. Skade-
sløsbreve som nævnt i stk. 1 kan ikke overdrages.
1. § 47 c, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Skadesløsbreve som nævnt i stk. 1 kan ikke
overdrages særskilt.«
§ 47 d, stk. 1 - - -
Stk. 2. Fordringspant skal tinglyses for at opnå
beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås med
pantets ejer, og mod retsforfølgning. Skadesløs-
breve som nævnt i stk. 1 kan ikke overdrages.
2. § 47 d, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Skadesløsbreve som nævnt i stk. 1 kan ikke
overdrages særskilt.«
95