Skriftlig fremsættelse (31. oktober 2013)

Tilhører sager:

Aktører:


    BP682

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20131/lovforslag/l46/20131_l46_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (31. oktober 2013)
    Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om finansiel
    virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel
    stabilitet og lov om tingslysning (Styrkelse af markedet for
    erhvervsobligationer med indførelse af regler om
    repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser og
    mulighed for at pengeinstitutter kan oprette refinansie-
    ringsregistre, adgang til at andre end låntagerne i et
    realkreditaktieselskab kan udøve indflydelse på den
    forening, der ejer realkreditselskabet, m.v.)
    (Lovforslag nr. L 46)
    Det overordnede formål med lovforslaget er at styrke
    virksomhedernes adgang til finansiering ved at skabe bedre
    rammer for udviklingen af markedet for erhvervsobligatio-
    ner. Lovforslaget muliggør anvendelse af såkaldte repræsen-
    tanter i forbindelse med obligationsudstedelse, og giver pen-
    geinstitutter bedre mulighed for at udstede værdipapirer med
    sikkerhed i afgrænsede puljer af erhvervslån, såkaldt sekuri-
    tisering. Brug af repræsentanter kan sikre bedre varetagelse
    af obligationsejernes interesser, og gør dermed erhvervsobli-
    gationer mere attraktive som investeringsobjekter. Sekuriti-
    sering af erhvervslån kan gøre det mere attraktivt for penge-
    institutterne at yde erhvervslån, da institutterne får bedre
    mulighed for at få likviditet og i visse tilfælde kapitalaflast-
    ning. Sekuritisering kan dermed generelt styrke pengeinsti-
    tutternes muligheder for udlån.
    Lovforslaget fremsættes på baggrund af anbefalingerne
    fra Udvalg om erhvervsobligationer som finansieringskilde
    for små og mellemstore virksomheder fra november 2012.
    Herudover indeholder lovforslaget en ændring i regule-
    ringen af realkreditinstitutternes forhold, så det fremover,
    udover låntagerne i realkreditinstituttet, også er medlemmer-
    ne af en evt. tilknyttet forening, der kan udøve indflydelse
    på foreningen og vælge medlemmer til dennes bestyrelse.
    Der foreslås endvidere indført definitioner i lov om fi-
    nansiel virksomhed af forsikringsholdingvirksomhed og
    blandet forsikringsholdingvirksomhed, og en udvidelse af
    anvendelsesområdet for §§ 70 og 71 i lov om finansiel virk-
    somhed. §§ 70 og 71 i lov om finansiel virksomhed regule-
    rer henholdsvis de opgaver som påhviler bestyrelserne i fi-
    nansielle virksomheder og de krav, der stilles til de finan-
    sielle virksomheders virksomhedsstyring. Endelig foreslås
    en ny bestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v., der re-
    gulerer beskyttelsen af positioner og aktiver i forbindelse
    med clearing af visse finansielle instrumenter.
    Lovforslaget indeholder endelig en række mindre æn-
    dringer og ændringer af teknisk karakter.
    Med disse bemærkninger og idet jeg i øvrigt henviser til
    lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg
    anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 46 Folketinget 2013-14
    BP000682