BUU alm. del - svar på spm. 511 om, hvordan hun vil sikre en systematisk opsporing af de børn og unge, der ikke har fået gavn af det retskrav på ordblindetest, fra børne- og undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på BUU alm. del - spm. 511.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/buu/spm/511/svar/1703001/2265988.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
22. oktober 2020
Sags nr.: 20/18555
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på spørgsmål 511 (Alm. del):
I brev af 24. september 2020 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 511:
”Vil ministeren oplyse, hvordan hun vil sikre en systematisk opsporing af
de børn og unge, der ikke har fået gavn af det retskrav på ordblindetest,
som blev indført med den tidligere VLAK-regering, når ministeren har
valgt ikke at videreføre bevillingen til Netværkslokomotivet? Spørgsmålet
stilles som opfølgning på samråd den 24. september 2020, jf. samråds-
spørgsmål R.”
Svar:
Det er vigtigt for regeringen at sikre, at elever med ordblindhed kommer
godt igennem skole- og uddannelsessystemet. Derfor har regeringen den
30. september 2020 indgået en aftale med Radikal Venstre, Socialistisk
folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om en yderligere styrkelse af ord-
blindeområdet. Der er afsat 30 millioner kroner, som bl.a. skal gå til at
styrke opsporingen af ordblinde børn og unge.
Netværkslokomotivet har fokus på at vejlede og motivere offentlige og
private virksomheder til at opkvalificere medarbejdere, som har svært
ved at læse, skrive og regne. Evalueringen af Netværkslokomotivet gen-
nemført i 2019 viser, at dette arbejde i dag løftes af en række forskellige
aktører på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsfremmesy-
stemerne.
Uddannelsesinstitutionerne på området arbejder – både sammen og indi-
viduelt – med virksomhedsvendt arbejde og udvikling af viden og red-
skaber på området. Jobcentre gennemfører virksomhedsvendt arbejde
med fokus på opkvalificering. Derudover er der også projekter i regi af
fx socialfondsprogrammet, hvor aktører på tværs af det offentlige tænker
almen voksen- og efteruddannelse ind i en samlet ambition om at løfte
ufaglærte til faglærte.
Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 511
Offentligt
2
På voksenuddannelsesområdet har det opsøgende arbejde siden 2018
desuden været understøttet af puljen til opsøgende arbejde fra VEU-tre-
partsaftalen fra 2017. 42 pct. af de bevilgede projekter haft fokus på ord-
blindhed, mens 26 pct. indirekte har haft fokus på området via fx scree-
ning af basale færdigheder.
Derudover indgik regeringen lige inden sommerferien to politiske aftaler
om en styrket opkvalificeringsindsats, hvor der bl.a. blev afsat 15 mio. kr.
fra 2020 til 2022 til at øge den opsøgende indsats i jobcentre, a-kasser og
virksomheder via nye læse-, skrive- og regneambassadører, der kan
hjælpe med at identificere voksne med utilstrækkelige basale færdigheder.
Det er vigtigt for regeringen, at vi sikrer, at der også på voksenområdet
er en systematisk opsøgende indsats, så flere voksne får styrket deres ba-
sale færdigheder, og vi er optagede af, sammen med arbejdsmarkedets
parter, at få fulgt op på initiativerne i VEU-trepartsaftalen, hvor opsø-
gende arbejde bl.a. indgår.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil