Fremsat den 22. oktober 2020 af Marie Krarup (DF), Liselott Blixt (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 22. oktober 2020 af Marie Krarup (DF), Liselott Blixt (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Pia Kjærsgaard (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om krav om mærkning af kød efter slagtemetode
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at udforme en generelt gældende regel om oplysning og
mærkning af kød med anvendt slagtemetode.
Beslutningsforslag nr. B 46 Folketinget 2020-21
AX025042
Bemærkninger til forslaget
Danmark er et kristent land og har gennem mange århund‐
reder været præget af kristendommen. Danmark skal være
dansk, og dansk kultur, herunder slagtekultur, skal være do‐
minerende.
Der har gennem årene været fremsat en række forslag
i Folketinget med det formål at få slagtemetoden for kød
oplyst på emballagen. Slagtemetoden kan være traditionel
dansk eller rituel slagtning som halal eller schæchtning.
Meget af det kød, som i dag findes i supermarkedernes
kølediske, er slagtet efter halalmetoden. Stort set alt fjerkræ
er slagtet efter denne metode, men det gælder også andre
former for kød som f.eks. oksekød og lammekød. Slagteme‐
toden fremgår dog meget sjældent af emballagen, da der i
dag ikke er et lovkrav om, at en sådan mærkning af fødeva‐
rer skal finde sted. Det er derfor svært eller direkte umuligt
for forbrugerne, når de køber kød, at se eller læse noget om,
hvordan dyret er blevet slagtet. Det er uærligt. Konkurrence
og forbrugeroplysning skal foregå på et ærligt og oplyst
grundlag, der giver frie valgmuligheder for borgerne.
Ønsket om at få slagtemetoden oplyst efterspørges af
mange forbrugere og vælgere. Ønsket om, at slagtemetode
skal kunne aflæses på emballagen, er således almindelig
forbrugeroplysning.
Forslagsstillerne ser helst, at rituelle slagtninger helt for‐
bydes. Men da det ved flere lejligheder har vist sig umuligt
at samle flertal for et sådant forslag i Folketinget, er det
forslagsstillernes opfattelse, at man i det mindste skal give
forbrugerne muligheden for at vælge. Et sådant valg forud‐
sætter, at det er muligt at skelne mellem kød, der er slagtet
efter traditionelle metoder, og kød slagtet efter rituelle meto‐
der.
Af fødevareministerens svar på spørgsmål 2 til beslut‐
ningsforslag B 62, Forslag til folketingsbeslutning om at
indføre mulighed for at fravælge halalprodukter og sikre
større viden om effekterne af halalafgifter i folketingsåret
2019-20, kan det udledes, at det ikke rejser spørgsmål i
forhold til diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Men‐
neskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14 at indføre en
generelt formuleret oplysningspligt, der ikke alene vedrører
udgifter til halalcertifikater, men også udgifter vedrørende
certificering af andre sammenlignelige slagtemetoder, som
f.eks. jødisk schæchtning.
Det er forslagsstillernes ønske med dette beslutningsfor‐
slag, at regeringen udformer en generelt gældende regel om
oplysning og mærkning af kød med anvendt slagtemetode
for alt kød, der slagtes i Danmark.
2
Skriftlig fremsættelse
Marie Krarup (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om krav om mærkning af
kød efter slagtemetode.
(Beslutningsforslag nr. B 46)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3