Fremsat den 22. oktober 2020 af Karina Adsbøl (DF), Liselott Blixt (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 22. oktober 2020 af Karina Adsbøl (DF), Liselott Blixt (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ny retssikkerhedsfond på handicapområdet og opsættende virkning ved
klage
Folketinget pålægger regeringen at gennemføre følgende
to tiltag på handicapområdet:
1. Etablere en retssikkerhedsfond, som skal sikre kom‐
pensation og rådgivning til udsatte borgere med ned‐
sat funktionsevne eller handicap, der uretmæssigt får
afslag på deres ansøgning om hjælp fra kommunen.
2. Indføre opsættende virkning for klager over kommu‐
nernes afgørelser om nedsættelse og frakendelse af
hjælp på handicapområdet.
De to tiltag skal være gennemført inden udgangen af inde‐
værende folketingsår.
Beslutningsforslag nr. B 49 Folketinget 2020-21
AX025045
Bemærkninger til forslaget
Kommunernes sagsbehandling er i dag for mangelfuld
Tal fra Ankestyrelsen viser, at kommunernes sagsbehand‐
ling mangler faglighed og kvalitet. Det kan fremhæves, at
46 pct. af de sager, som borgerne har indbragt for Ankesty‐
relsen på voksenhandicapområdet, er blevet omgjort eller
hjemvist til fornyet behandling i kommunen. På børnehandi‐
capområdet er tallet hele 51 pct.
Mange borgere har ikke mentalt overskud til at føre en
klagesag, hvis de får afslag fra kommunen i en handicap‐
sag. Sådanne klagesager kan tage flere måneder. Det bety‐
der, at der potentielt træffes endnu flere forkerte afgørelser i
kommunerne, som ikke bliver indbragt for Ankestyrelsen.
Lang sagsbehandlingstid kan sætte hverdagen i stå for
familier eller enkeltpersoner, der har brug for hjælp fra kom‐
munen. Processen er nemlig hård, hvis man først må vente
i flere måneder på at få sin ansøgning om hjælp behandlet i
kommunen efter servicelovens regler om hjælp til personer
med handicap, og hvis man efterfølgende skal igennem et
nyt sagsbehandlingsforløb, fordi man har været nødsaget til
at klage til Ankestyrelsen over kommunens afslag. Alene
sagsbehandlingen i Ankestyrelsen kan tage 15-26 uger.
Servicelovens beskyttelse dækker ikke nok
Lovgivningen forpligter kommunen til at behandle sine
sager hurtigt og objektivt. Der er til gengæld ingen regler,
der tager højde for de mange sager, hvor kommunen ikke
har sagsbehandlet godt nok, og hvor sagen hjemvises til
fornyet behandling. Det betyder i realiteten, at sagen starter
forfra, og at borgeren skal vente i yderligere 6-8 måneder
uden den hjælp, han eller hun har ansøgt om. Det er retssik‐
kerhedsmæssigt helt uacceptabelt for disse i forvejen udsatte
borgere.
Det følger af serviceloven, at borgerne har en varsling‐
speriode på 14 uger, efter en kommune afgør at nedsætte
eller fjerne borgerens hjælp. Borgerne kan derved beholde
en eksisterende hjælp, som kommunen nu har nedsat eller
frakendt dem, i 14 uger. I den periode har borgeren mulig‐
hed for at klage over kommunens afgørelse til Ankestyrel‐
sen. Denne mulighed må ikke forveksles med opsættende
virkning, da varslingsperioden løber i 14 uger, og ikke indtil
en endelig afgørelse er truffet.
Servicelovens begrænsede varslingsperiode gælder kun i
nogle typer sager. Det gælder sager om frakendelse eller
nedsættelse af personlig hjælp og pleje, borgerstyret person‐
lig assistance, særlig kontaktperson til døvblinde borgere,
plads i et særligt dag- eller klubtilbud, bilstøtte og hjælp
til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjem‐
met forsørger et barn under 18 år med betydeligt og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v. Serviceloven
giver imidlertid ikke en varslingsperiode til de borgere, der
har søgt om en type hjælp, de ikke tidligere har haft brug
for, eller som har fået nedsat eller frataget en anden type
hjælp end dem, der er nævnt ovenfor. Disse borgeres retssik‐
kerhed er dermed ikke tilstrækkeligt beskyttet.
Advokatrådet har udgivet rapport med gode løsningsforslag
Advokatrådet anbefaler i en rapport fra marts 2020, at
retssikkerheden skal forbedres for borgere med nedsat funk‐
tionsevne eller handicap. I rapporten gives en række løs‐
ningsforslag, herunder oprettelsen af en retssikkerhedsfond
på handicapområdet. En retssikkerhedsfond skal kompense‐
re borgere, der har modtaget forkerte afgørelser, og under‐
støtte retssikkerheden ved at give adgang til juridisk bistand
til borgeren.
Advokatrådet foreslår, at retssikkerhedsloven ændres, så
lovgivningen kommer til at tage højde for den meget store
andel af fejlbehæftede afgørelser, vi ser i dag. Særligt de 14
ugers varsling efter serviceloven hænger ikke sammen med,
at Ankestyrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid er på
15-26 uger. Advokatrådet anbefaler derfor, at der indføres en
reel opsættende virkning i klagesager, så borgeren ikke får
frataget hjælp, førend sagen er afgjort i Ankestyrelsen, og
kun hvis Ankestyrelsen giver kommunen medhold i afgørel‐
sen om fratagelse af hjælp.
Advokatrådets rapport »Retssikkerhed for udsatte borge‐
re« fra marts 2020 kan findes på advokatsamfundets hjem‐
meside: www.advokatsamfundet.dk
Dansk Folkeparti ønsker at etablere en retssikkerhedsfond
på handicapområdet
Dansk Folkeparti foreslår i overensstemmelse med Advo‐
katrådets rapport og løsningsforslag, at der etableres en rets‐
sikkerhedsfond på handicapområdet. Fonden skal skabe et
incitament for kommunerne til markant at forbedre sagsbe‐
handlingen af sagerne på handicapområdet og skal samtidig
tjene som et sikkerhedsnet for de borgere, der får sat livet og
hverdagen i stå af kommunens kritisable sagsbehandling.
Retssikkerhedsfonden på handicapområdet bør yde kom‐
pensation til borgere, der på grund af kommunens fejl må
vente længe på at få den hjælp, de har ret til efter lovgivnin‐
gen. Kompensationen vil ikke være en egentlig erstatning
for et opgjort tab, men der vil eksempelvis kunne gives
kompensation til pårørende, der har udført det arbejde, som
kommunen burde have bevilliget. Fonden skal ligeledes
kunne udbetale tilskud eller ydelser med tilbagevirkende
kraft, når Ankestyrelsen har afgjort, at kommunens afgørel‐
se var forkert.
Dansk Folkeparti foreslår desuden, at fonden skal sikre
juridisk bistand til de borgere, der har brug for en stærk og
kompetent hjælp i kampen mod systemet.
Overordnet set skal retssikkerhedsfonden gerne ligne den
ordning, der kendes fra Erstatningsnævnet for voldsofre. Er‐
statningsnævnet har til formål at beskytte den svage part og
sikre en mere enkel adgang til erstatning for ofrene, så de
ikke midt i en krisesituation er afhængig af at skulle føre en
egentlig retssag mod deres voldsmand.
Klager skal medføre opsættende virkning
Dansk Folkeparti foreslår, at der indføres opsættende virk‐
2
ning for klager over kommunernes afgørelse om nedsættelse
eller frakendelse af allerede tildelt hjælp til borgere med
nedsat funktionsevne eller handicap. Således risikerer borge‐
ren ikke at miste hjælpen, før sagen er færdigbehandlet.
Det er et faktum, at sagsbehandlingstiderne i både kom‐
munen og Ankestyrelsen er så lange, at borgeren meget vel
kan stå uden hjælp i længere perioder. Det er desuden et
faktum, at knap halvdelen af de sager, der bliver påklaget,
bliver hjemvist til fornyet behandling i kommunen eller om‐
gjort direkte af Ankestyrelsen. Derfor er der behov for en
lovændring, der sikrer, at det aldrig går ud over borgeren,
at kommunen har lavet fejl i sagsbehandlingen, og at der er
lange sagsbehandlingstider i kommunen og Ankestyrelsen.
Finansiering
Retssikkerhedsfondens opstart finansieres via reserven ef‐
ter satspuljen. Herefter finansieres retssikkerhedsfonden af
kommunerne, ved at kommunen indbetaler de besparelser til
retssikkerhedsfonden, som de har opnået ved uretmæssige
afslag eller forkerte afgørelser.
3
Skriftlig fremsættelse
Karina Adsbøl (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ny retssikkerhedsfond
på handicapområdet og opsættende virkning ved klage.
(Beslutningsforslag nr. B 49)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4