Fremsat den 21. oktober 2020 af Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UGF) og Sikandar Siddique (UFG)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25039

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b45/20201_b45_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 21. oktober 2020 af Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UGF) og Sikandar Siddique (UFG)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om grøn valgmulighed i alle offentlige køkkener
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2021
    at tage de nødvendige administrative skridt for at sikre, at
    alle offentlige køkkener skal give borgerne muligheden for
    at vælge et plantebaseret måltid, som er mættende og næren‐
    de.
    Beslutningsforslag nr. B 45 Folketinget 2020-21
    AX025039
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutnings‐
    forslag nr. B 137, folketingsåret 2019-20. Der henvises til
    www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2019-20, til‐
    læg A, B 137 som fremsat, og tillæg F, møde 68, kl. 10:00.
    Ret til et mættende og nærende måltid – et revideret
    borgerforslag
    Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at alle bor‐
    gere kan vælge et mættende og nærende måltid i de offent‐
    lige køkkener – skoler, plejehjem, daginstitutioner, hospita‐
    ler, plejecentre osv. – uanset om de er vegetarer, veganere,
    allergikere eller blot ønsker muligheden for at spise grønne‐
    re. Nærværende beslutningsforslag er en let revideret udga‐
    ve af et borgerforslag, som fik 12.344 støtter (2018-2019)1).
    Grøn valgmulighed er et udbredt ønske
    Danskerne ønsker at spise grønnere. 58 pct. af borgerne
    ønsker at spise mindre kød, og blandt unge mellem 18 og
    34 år er det hele 72 pct.2). En af måderne at imødekomme
    dette på er ved at sikre grønne valgmuligheder i de offent‐
    lige køkkener. Det efterspørger danskerne også. 40 pct. af
    danskerne støtter, at der skal være en helt plantebaseret valg‐
    mulighed i alle offentlige køkkener, og kun et lille mindretal
    er imod3). På Randers Regionshospital, hvor den grønne
    valgmulighed eksisterer, er det mellem en tredjedel og en
    fjerdedel af borgerne, som vælger den4).
    God samfundsøkonomi og helbredsgevinst
    Det vil gavne samfundsøkonomien at give mulighed for
    at vælge plantebaseret kost i de offentlige køkkener. Det er
    veldokumenteret, at mere plantebaseret kost reducerer fore‐
    komsten af bl.a. hjerte-kar-sygdomme og visse former for
    kræft og diabetes, som alle er en stor økonomisk belastning
    for sundhedsvæsenet5).
    Forskere fra Oxford University vurderer, at verden kan
    spare 700 mia. US dollar (USD) om året i sundhedsudgifter
    (direkte og indirekte, inklusive tabte arbejdsdage), hvis ko‐
    sten følger WHO’s anbefalinger, ca. 1.000 mia. USD om
    året, hvis kosten er vegetarisk og ca. 1.100 mia. USD om
    året, hvis kosten er helt plantebaseret6). Norges sundheds‐
    myndigheder vurderer, at det norske sundhedsvæsen kan
    spare 12 mia. norske kroner (NOK) om året, hvis kostrådene
    følges, og yderligere 6 mia. NOK årligt i indirekte udgifter,
    som skyldes tabt produktion på grund af sygdom, foruden
    136 mia. NOK årligt som den anslåede værdi af flere og
    bedre leveår7).
    En plantebaseret valgmulighed i de offentlige køkkener
    vil bidrage til, at Danmark høster sådanne samfundsøkono‐
    miske forbedringer. Desuden vil det hjælpe Danmark med at
    nå klimamålet om 70 pct. reduktion af udledning af drivhus‐
    gasser inden 2030 og gavne miljøet og dyr både nationalt og
    globalt.
    Forslaget sikrer det frie valg
    Med beslutningsforslaget vil forslagsstillerne sikre, at alle
    har mulighed for at tage et frit valg om grøn kost. I dag lever
    ca. 140.000 borgere vegetarisk, og yderligere ca. 660.000
    borgere lever overvejende vegetarisk8). Tallene er mere end
    tredoblede fra 2010 til 2019, og tendensen er endnu tydeli‐
    gere blandt unge under 35 år, hvor det er 23 pct., som lever
    fleksitarisk eller vegetarisk9).
    Der er lige nu udfordringer med den grønne, vegetari‐
    ske mad i de offentlige køkkener. Nogle steder er der et
    glimrende tilbud, andre steder er maden næringsmæssigt
    utilstrækkelig. Kun 21 pct. af kommunerne stiller krav om,
    at daginstitutionerne skal tage hensyn til vegetarer10). Både
    Danske Seniorer og Ældre Sagen støtter, at der naturligvis
    skal tages hensyn til ældre borgere, som lever eller ønsker at
    leve plantebaseret. Men kun 56 pct. af kommunerne siger, at
    de kan garantere hensyntagen til ældre vegetarer11).
    Det er problematisk, at tusindvis af borgere enten må er‐
    nære sig utilstrækkeligt eller reelt må give afkald på deres
    frie valg om at leve plantebaseret, når de spiser i offentlige
    køkkener.
    FN᾽s mål om ret til sund og nærende mad
    FN understreger i deres verdensmål nr. 2, stop sult, at
    alle børn og voksne skal kunne spise sig mætte i sund og
    nærende mad12). Dette gælder naturligvis også i Danmark
    og for de borgere, der ønsker at leve plantebaseret. Dermed
    bidrager beslutningsforslaget også til indfrielsen af verdens‐
    målet.
    2
    1) »Grøn mad i alle offentlige køkkener«, borgerforslag, (www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/? Id=FT-00131).
    2) »Måling: 72 % af de unge vil spise mindre kød – ny undersøgelse fra Coop og DVF«, Pressemeddelelse fra Dansk Vegetarisk Forening, den 21. oktober
    2019, (via.ritzau.dk/pressemeddelelse/maling-72-af-de-unge-vil-spise-mindre-kod? publisherId=13559515&releaseId=13581394).
    3) »Måling: Danskerne vil have mere klimavenlig mad og billigere frugt og grønt«, Jyllands-Posten, den 4. juni 2019, (www.jyllands-posten.dk/poli‐
    tik/ECE11423099/maaling-danskerne-vil-have-mere-klimavenlig-mad-og-billigere-frugt-og-groent/).
    4) »På hospitalet i Randers er grøntsager ikke kun for vegetarer«, Altinget: fødevarer, den 5. december 2017.
    5) »Vegetarisk og vegansk kost – hvad er forskellen, og hvordan skal du spise? «, Fødevarestyrelsen
    6) »Analysis and valuation of the health and climate change cobenefits of dietary change«, Springmann et al., Proceedings of the National Academy of
    Sciences of the United States of America, den 21. marts 2016, (www.pnas.org/content/early/2016/03/16/1523119113).
    7) »Samfunnsgevinster av å følge Helsedirektoratets kostråd«, Helsedirektoratet, 2016, beslutningsforslag nr. B 30, folketingsåret 2017-18, 1. samling,
    (www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/B30/bilag/1/1836675.pdf).
    8) »Hvor mange vegetarer? « Statistik fra Dansk Vegetarisk Forening og Coop Analyse, 2019, (vegetarisk.dk/statistik-om-danmark/).
    9) »Hvor mange vegetarer? « Statistik fra Dansk Vegetarisk Forening og Coop Analyse, 2019, (vegetarisk.dk/statistik-om-danmark/).
    10) »Vi skal gøre vegansk og vegetarisk til mulighedernes kost i børneinstitutionerne«, Vegetaren, 2016, nr. 3, side 8-10, (vegetarisk.dk/wp-con‐
    tent/uploads/pdf/Medlemsbladet/2016-3.pdf).
    11) »FAKTA om plantebaseret valgmulighed i de offentlige køkkener«, Dansk Vegetarisk Forening, 2017, beslutningsforslag nr. B 30, folketingsåret 2017-18,
    1. samling, (www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/B30/bilag/1/1836673.pdf).
    12) »Mål 2: Stop sult«, FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, (www.verdensmaalene.dk/maal/2).
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Susanne Zimmer (ALT):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om grøn valgmulighed i
    alle offentlige køkkener.
    (Beslutningsforslag nr. B 45)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4