Fremsat den 21. oktober 2020 af Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25038

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b44/20201_b44_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 21. oktober 2020 af Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at indføre kostråd om vegetarisk og vegansk mad til børn
    Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige
    administrative skridt for at sikre, at Sundhedsstyrelsen og
    Fødevarestyrelsen udarbejder vejledende konstruktive ko‐
    stråd til forældre om vegetarisk og vegansk mad til spæd‐
    børn, småbørn og børn generelt.
    Beslutningsforslag nr. B 44 Folketinget 2020-21
    AX025038
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutnings‐
    forslag nr. B 109, folketingsåret 2019-20. Der henvises til
    www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2019-20, til‐
    læg A, B 109 som fremsat, og tillæg F, møde 67, kl. 10:00.
    Veganske og vegetariske familier stilles ringere end andre
    Sverige, Norge og Finland har alle udarbejdet konstrukti‐
    ve vejledninger til forældre, som ønsker at lade deres børn
    vokse op på plantebaseret kost. Danmark har imidlertid ikke
    udarbejdet en sådan vejledning, hvilket begrundes med, at
    de danske myndigheder har den holdning, at vegansk kost
    til børn »ikke kan anbefales«1). Det har i praksis den konse‐
    kvens, at veganske og vegetariske familier i Danmark stilles
    ringere end i vores nabolande.
    Gældende politik øger risiko for fejlernæring
    Den manglende vejledning fra myndighederne i Danmark
    øger risikoen for, at der er forældre, som ikke modtager den
    nødvendige vejledning om især vigtigheden af at tage til‐
    skud af B12-vitamin. Der har eksempelvis været medieom‐
    tale, hvor en læge fra Rigshospitalet har udtrykt bekymring
    over, at der af og til indlægges børn med B12-mangel. Når
    myndighederne viger fra ansvaret for at vejlede konstruktivt
    af frygt for fejlernæring, får vi med stor sandsynlighed den
    modsatte effekt, nemlig at der bliver flere tilfælde, fordi man
    har undladt at vejlede konstruktivt.
    Den manglende vejledning – og de danske myndigheders
    afvigende holdning i forhold til de øvrige nordiske lande
    – har desuden den konsekvens, at mange kommuner og
    daginstitutioner ikke tør servere vegansk kost til børn fra
    veganske familier.
    Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen henviser i øvrigt
    veganske forældre til at kontakte en diætist. Men diætisterne
    og de øvrige ernæringsfaglige er forbeholdne på grund af
    myndighedernes forbehold og efterspørger efteruddannelse
    om vegansk kost til børn. Dansk Vegetarisk Forening oply‐
    ser, at man allerede i 2013 rettede henvendelse til de danske
    myndigheder med henblik på at få udarbejdet en vejledning
    om vegansk og vegetarisk ernæring for børn, men at myn‐
    dighederne svarede, at de dels ikke havde ressourcer til at
    lave en sådan vejledning, dels ikke ville vejlede i vegansk
    ernæring til børn.
    Det ønskes med beslutningsforslaget at sikre, at de danske
    myndigheder ligesom de øvrige nordiske landes myndighe‐
    der vejleder forældre konstruktivt i vegansk ernæring. Myn‐
    dighederne i Sverige, Norge og Finland har udarbejdet vej‐
    ledninger på typisk tre til fem sider.
    Vejledende kostråd i vores nabolande
    Den svenske fødevarestyrelse, Livsmedelsverket, har ud‐
    arbejdet en vejledning om vegansk ernæring til børn, som
    fylder cirka fem A4-sider. Deres holdning er; »Mat med
    mycket grönsaker, rotfrukter, baljväxter och fullkorn är bra
    både för hälsan och miljön. Vill man ge sitt barn helt vegeta‐
    risk mat krävs goda kunskaper om mat och näringsämnen
    och lite extra planering. Men om den vegetariska kosten
    är väl sammansatt, innehåller berikade produkter eller vissa
    tillskott och ger tillräckligt med energi kan även barn äta
    helt vegetarisk mat – vegansk mat.«2)
    Den norske sundhedsstyrelse, Helsedirektoratet, har udar‐
    bejdet en vejledning om vegansk ernæring til børn, som fyl‐
    der cirka tre A4-sider. Deres holdning er, at »Med kunnskap
    om kosthold og god planlegging kan man sette sammen et
    balansert og næringsrikt plantebasert kosthold til barn.«3)
    De finske myndigheder har udarbejdet en vejledning
    om vegansk ernæring til børn, som fylder cirka fire A4-si‐
    der. Deres holdning er, at »En omsorgsfullt komponerad ve‐
    gankost lämpar sig också för gravida och ammande kvinnor,
    barn och unga.«4)
    De nordiske næringsstofanbefalinger, som gælder i alle
    nordiske lande, lyder: »Vegan, lacto-vegetarian and lacto-
    ovo-vegetarian diets should be able to satisfy the nutrient
    needs of infants, children, and adolescents and promote nor‐
    mal growth if they are appropriately planned, but vegan
    diets always need to be supplemented with vitamin B12 and
    vitamin D.«5)
    De britiske sundhedsmyndigheder, National Health Servi‐
    ce, har også udarbejdet en vejledning, som er fælles for
    vegetariske og veganske forældre. Deres holdning er: »Ad‐
    vice on introducing your baby to solid foods from around 6
    months is the same for vegetarian and vegan babies as it is
    for non-vegetarian babies. Babies and young children on a
    vegetarian or vegan diet can get the energy and most of the
    nutrients they need to grow and develop from a well-plan‐
    ned varied and balanced diet. But they might need specific
    supplements (such as vitamin B12) in addition to the usual
    vitamin supplements recommended for all babies.«6)
    FN’s verdensmål, evidens og konstruktiv vejledning
    FN understreger i deres verdensmål nr. 2 om at stoppe
    sult, at alle børn skal kunne spise sig mætte i sund og næren‐
    de mad. Dette gælder naturligvis også de børn og familier,
    der ønsker at leve plantebaseret.
    Dansk Vegetarisk Forening har gennemgået forskningen
    om vegansk kost til børn, og de har i februar 2020 udarbej‐
    det et notat om dette til ernæringsfaglige personer.7) Deres
    konklusion er, at der ikke er videnskabelig evidens for, at
    en veltilrettelagt vegansk kost, som inkluderer de rette til‐
    skud, ikke kan anbefales. Notatet anbefaler, at forældre med
    børn, der lever vegansk, får konstruktiv vejledning. Dansk
    Vegetarisk Forening har i samarbejde med en klinisk diætist
    udarbejdet en vejledning, som man forsøger at nå ud til
    målgruppen med.8)
    At der bør vejledes konstruktivt i vegansk ernæring til
    børn, understøttes endvidere af, at The Academy of Nutri‐
    tion and Dietetics, verdens største diætistforening, som or‐
    2
    ganiserer over 100.000 medlemmer, har den holdning, at
    veltilrettelagt vegansk kost er egnet til alle livets stadier:
    »It is the position of the Academy of Nutrition and Diete‐
    tics that appropriately planned vegetarian, including vegan,
    diets are healthful, nutritionally adequate, and may provide
    health benefits for the prevention and treatment of certain
    diseases. These diets are appropriate for all stages of the life
    cycle, including pregnancy, lactation, infancy, childhood,
    adolescence, older adulthood, and for athletes.«9)
    På baggrund af disse bemærkninger pålægger Folketinget
    med beslutningsforslaget regeringen at sørge for, at Føde‐
    varestyrelsen og Sundhedsstyrelsen udarbejder vejledende
    konstruktive kostråd til forældre om vegetarisk og vegansk
    mad til spædbørn, småbørn og børn generelt på niveau med
    de øvrige nordiske lande. Det foreslås desuden, at myndig‐
    hederne reviderer deres politik om, at plantebaseret kost til
    børn »ikke kan anbefales« og i stedet fokuserer på konstruk‐
    tiv vejledning ligesom i de øvrige nordiske lande.
    3
    1) »Vegetarisk og vegansk kost – hvad er forskellen, og hvordan skal du spise? «, Fødevarestyrelsen (www.altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/saerlige-grup‐
    per/vegetarer-og-veganere/#c63064).
    2) »Vegansk mat till barn«, Livsmedelverket, Sverige (www.livsmedelsverket.se/matvanor-halsa--miljo/kostrad-och-matvanor/barn-och-ungdomar/vegansk-
    mat-till-barn/).
    3) »Vegetarkost og vegankost: Spedbarn 0-1 år«, Helsedirektoratet, Norge (www.helsenorge.no/kosthold-og-ernaring/vegetarisk-kosthold/spedbarn-0-1-ar).
    4) »Tillsammans kring matbordet – kostrekommendationer till barnfamilier«, Institutet för hälsa och välfärd, Finland. Se side 99 (www.julkari.fi/bits‐
    tream/handle/10024/130021/KIDE27_SVENSKA_WEB. pdf? sequence=1&isAllowed=y).
    5) »Nordic Nutrition Recommendations 2012 - Integrating nutrition and physical activity«, Nordisk Ministerråd, 2014. Se side 129 (www.altomkost.dk/filea‐
    dmin/user_upload/altomkost.dk/Slet_ikke_filliste/Raad_og_anbefalinger/Nordic_Nutrition_Recommendations_2012. pdf).
    6) »Vegetarian and vegan babies and children - Your pregnancy and baby guide«, National Health Service, Storbritannien (www.nhs.uk/conditions/pregnan‐
    cy-and-baby/vegetarian-vegan-children/).
    7) »GRAVIDE, AMMENDE OG SPÆDBØRN«, Dansk Vegetarisk Forening (www.vegetarisk.dk/boern/).
    8) »En vejledningspjece om vegetarisk og vegansk ernæring til gravide, ammende, spædbørn og småbørn«, Dansk Vegetarisk Forening, 2018 (www.vegeta‐
    risk.dk/wpcontent/uploads/2018/09/dvf_babyfolder_aug2018. pdf).
    9) »Position of the Academy of Nutrition and Dietetics: Vegetarian diets«, Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics, 2016, vol. 116, nr. 12, side
    1970-1980 (www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27886704).
    4
    Skriftlig fremsættelse
    Susanne Zimmer (ALT):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre kostråd om
    vegetarisk og vegansk mad til børn.
    (Beslutningsforslag nr. B 44)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    5