Fremsat den 20. oktober 2020 af Jakob Sølvhøj (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL) og Mai Villadsen (EL)

Fremsat den 20. oktober 2020 af Jakob Sølvhøj (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om ret til klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med under 9
timers støttebehov
Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en vurdering
af de økonomiske konsekvenser ved at give forældre eller
forældremyndighedsindehavere til børn, der har behov for
under 9 timers støtte om ugen i skolen, mulighed for at
klage til Klagenævnet for Specialundervisning over den til‐
delte støtte. Vurderingen af de økonomiske konsekvenser
skal fungere som beslutningsgrundlag, så forslaget kan be‐
handles politisk med henblik på en ændring af reglerne. Den
økonomiske vurdering skal ligge klar inden udgangen af
2020, med henblik på at der vil kunne lovgives i samlingen
2020-21.
Beslutningsforslag nr. B 39 Folketinget 2020-21
AX025027
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af
beslutningsforslag B 21 (Forslag til folketingsbeslutning om
ret til klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn
med under 9 timers støttebehov), fremsat af Enhedslisten
den 23. oktober 2018. Der henvises til www.folketingstiden‐
de.dk, Folketingstidende 2018-2019, tillæg A, B 21 som
fremsat, og tillæg F, møde 32, kl. 10:18.
Efter førstebehandlingen af B 21 besluttede det daværen‐
de Folketingets Undervisningsudvalg at sende beslutnings‐
forslaget i skriftlig høring blandt en bred gruppe af interes‐
senter. Udvalget afholdt den 29. november 2019 en lukket
høring med deltagelse af de interessenter, der havde afgivet
høringssvar. Efterfølgende har udvalget drøftet muligheden
for at afgive en beretning om forældres adgang til at få
behandlet klager ved Klagenævnet for Specialundervisning,
når deres børn har behov for under 9 timers støtte om ugen i
folkeskolen. Udvalget nåede dog ikke at færdiggøre behand‐
lingen af beslutningsforslaget inden udgangen af folketings‐
året 2019-20.
Forældre til børn, der er tildelt støtte i folkeskolen i min‐
dre end 9 timer om ugen, har ikke mulighed for at klage
til Klagenævnet for Specialundervisning over indholdet og
kvaliteten af den støtte, som børnene modtager i forbindelse
med undervisningen.
Forslagsstillerne har under den lange udvalgsbehandling
noteret sig, at der i udvalget har været en bred anerkendel‐
se af, at 9-timersreglen kan udgøre en uheldig barriere for
forældres mulighed for at indbringe klager for Klagenævnet
for Specialundervisning over tildelt støtte i skolen, og at
der derfor er et behov for at få afdækket de økonomiske
konsekvenser ved at ophæve denne regel.
Forslagsstillerne ønsker med det reviderede beslutnings‐
forslag, at der tilvejebringes en vurdering af de økonomiske
konsekvenser ved at skabe klageadgang, så forslaget på den
baggrund kan forhandles politisk med henblik på at ændre
reglerne. Med lov nr. 379 af 28. april 2012 om inklusion
af elever med særlige behov i den almindelige undervisning
og tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende fol‐
keskole m.v., der blev vedtaget af Folketinget i april 2012,
blev det fastlagt, at der ikke længere skulle træffes en afgø‐
relse i forhold til den enkelte elev om specialundervisning,
når det drejer sig om elever med behov for støtte i skolen i
mindre end 9 undervisningstimer om ugen.
Formuleringen af folkeskolens bestemmelser om klagead‐
gang blev ved lovændringen justeret i overensstemmelse
hermed. Der blev ved lovændringen samtidig tilføjet en ny
begrænsning af klagenævnets kompetence, således at Kla‐
genævnet for Specialundervisning fremover kun kan ændre
kommunalbestyrelsens afgørelse om et undervisningstilbud i
en specialklasse eller på en specialskole, hvis vægtige fagli‐
ge grunde taler herfor.
Det er efter forslagsstillernes opfattelse ikke rimeligt, at
forældre til børn, der er tildelt mindre end 9 timers støtte
om ugen i skolen, ikke har mulighed for at få prøvet skolele‐
derens beslutning ved Klagenævnet for Specialundervisning,
for så vidt angår støttens indhold og kvalitet.
FN᾽s handicapkomité angiver, som opfølgning på Dan‐
marks første beretning (CRPD/C/DNK/1):
»Komitéen ser med bekymring på beretninger om, at børn,
der har brug for mere end 9 timers specialundervisning om
ugen, kan indgive en klage til Specialundervisningsrådet i
modsætning til børn, der har brug for mindre end 9 timers
specialundervisning om ugen, og som ikke kan indgive en
klage til en uafhængig myndighed over en eventuel mangel
på tilstrækkelig støtte i undervisningen.«
Komitéen opfordrer Danmark til at ændre sin »lovgivning
for at sikre, at alle børn med handicap kan indgive en klage
til en uafhængig myndighed, hvis de ikke modtager tilstræk‐
kelig støtte i undervisningen«, jf. Retsudvalget, alm del –
bilag 142, folketingsåret 2014-15, 1. samling.
Fejl i mange afgørelser
Af »Årsrapport 2019 – Klagenævnet for Specialundervis‐
ning« fremgår det, at ud af de 177 realitetsbehandlede klager
på folkeskoleområdet, blev kommunens afgørelse ændret i
34 pct. af tilfældene, mens nævnet i 10 pct. af sagerne send‐
te dem tilbage til kommunen med besked om at behandle
sagen på ny (»Årsrapport 2019 – Klagenævnet for Special‐
undervisning«, Klagenævnet for Specialundervisning, marts
2020). Det store antal medhold i klager skal ses i relation
til, at der med lovændringen fra 2012 blev indført den
særlige formodningsregel, der tilsiger, at det »vil kræve
særligt vægtige faglige grunde, før klagenævnet kan tilside‐
sætte en kommunal afgørelse om at give et inkluderende
tilbud«. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folke‐
tingstidende 2011-12, tillæg A, L 103 som fremsat.
Det store antal fejl og medhold i klager vækker således
bekymring i forhold til retssikkerheden for de børn, der har
behov for under 9 timers støtte i skolen og dermed ikke
har mulighed for at indbringe en skoleleders beslutning for
klagenævnet.
Forældrenes manglende klageadgang til klagenævnet er
særdeles problematisk, i betragtning af at skoleledere, der
er tillagt kompetence til at træffe beslutning om specialpæ‐
dagogisk bistand m.v. inden for skolens egne rammer til
børn, hvis støttebehov er mindre end 9 timer om ugen, også
har det fulde ansvar for budgetrammen til denne bistand og
støtte. Det er skolelederen, der beslutter, om inklusionsmid‐
ler skal anvendes til holddeling, tolærerordninger, inklusi‐
onsmedarbejdere, undervisningsassistenter, supplerende un‐
dervisning, anden faglig støtte m.v. Ved eventuelle klager
fra forældre skal skolelederen således vurdere en klage over
egne dispositioner (»Specialundervisning på folkeskoleom‐
rådet. Inspiration til den økonomiske styring«, VIVE, 2018).
Den manglende klageadgang betyder ifølge Danske Han‐
dicaporganisationer, at der mangler en måde at løse konflik‐
ter, der opstår, når forældre og skole ikke kan blive enige
om, hvad barnet har behov for af støtte. Det giver risiko
2
for situationer, hvor børn bliver nødt til at blive hjemme
fra skole, mens forældre og skole bliver enige om, hvordan
konflikten løses (»Forældre til børn med handicap savner
mulighed for at klage over skoletilbud«, DR Nyheder, den
18. juli 2018).
Forslagsstillerne ønsker med dette beslutningsforslag at
pålægge regeringen at tilvejebringe en vurdering af de øko‐
nomiske konsekvenser ved at give forældre eller forældre‐
myndighedsindehavere til børn, der har behov for under 9
timers støtte i skolen om ugen, mulighed for at klage til
Klagenævnet for Specialundervisning over den tildelte støt‐
te. Vurderingen af de økonomiske konsekvenser skal fun‐
gere som beslutningsgrundlag, så forslaget kan behandles
politisk med henblik på at ændre reglerne.
3
Skriftlig fremsættelse
Jakob Sølvhøj (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ret til klage over
utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med under 9
timers støttebehov.
(Beslutningsforslag nr. B 39)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4