Fremsat den 20. oktober 2020 af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Liselott Blixt (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Marie Krarup (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 20. oktober 2020 af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Liselott Blixt (DF), Rene Christensen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Marie Krarup (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har
udenlandsk baggrund
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af inde‐
værende folketingsår at iværksætte de nødvendige regelæn‐
dringer, der medfører, at statsstøtte kun gives til friskoler,
hvor over halvdelen af eleverne har en udenlandsk bag‐
grund, hvis den pågældende skole kan dokumentere, at den
ikke modvirker de udenlandske elevers integration i det dan‐
ske samfund.
Beslutningsforslag nr. B 38 Folketinget 2020-21
AX025026
Bemærkninger til forslaget
Indledning
Beslutningsforslaget er en redigeret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 32 (Forslag til folketingsbeslutning
om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halv‐
delen af eleverne har udenlandsk baggrund), folketingsåret
2019-2020. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Fol‐
ketingstidende 2019-20, tillæg A, B 32 som fremsat, og
tillæg F, møde 115, kl. 10:20.
I foråret 2020 fremsatte Dansk Folkeparti beslutningsfor‐
slaget B 32 om forslag til folketingsbeslutning om at af‐
skære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af
eleverne har udenlandsk baggrund. Forslaget blev forkastet
ved andenbehandlingen, idet kun Dansk Folkeparti og Nye
Borgerlige stemte for forslaget.
B 32 var en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag
nr. B 68 (Forslag til folketingsbeslutning om at afskære
statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne
har udenlandsk baggrund), som blev behandlet i Folketings‐
samlingen 2017-18. B 68 kom ikke til afstemning, da det ef‐
ter førstebehandlingen stod klart, at der desværre ikke kunne
samles flertal for forslaget. Der henvises til www.folketings‐
tidende.dk, Folketingstidende 2017-18, tillæg A, B 68 som
fremsat, og tillæg F, møde 76, kl. 13:47.
I forbindelse med behandlingen af B 68 oversendte det
daværende Undervisningsministerium den 28. marts 2018
et brev til det daværende Folketingets Undervisningsud‐
valg. Af brevet fremgik, at B 68 efter Justitsministeriets
umiddelbare vurdering rejste væsentlige spørgsmål i forhold
til grundlovens § 70. Det fremgik endvidere, at Justitsmi‐
nisteriet vurderede, at forslaget også ville rejse væsentli‐
ge spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettig‐
hedskonventions (EMRK) artikel 14.
Ny vurdering fra Justitsministeriet
I forbindelse med Folketingets behandling af beslutnings‐
forslag nr. B 32 foretog Justitsministeriet efter aftale med
Børne- og Undervisningsministeriet en ny vurdering af B
32. Børne- og undervisningsministeren oversendte på den
baggrund den 17. juni 2020 et brev til Børne- og Under‐
visningsudvalget vedrørende Justitsministeriets vurdering
af beslutningsforslaget. Justitsministeriets notits herom var
vedlagt brevet.
Det fremgår af brevet, at det fortsat er Justitsministeriets
vurdering, at forslaget om at afskære statsstøtte til visse fri‐
skoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk bag‐
grund, vil rejse væsentlige spørgsmål i forhold til Den Euro‐
pæiske Menneskerettighedskonvention. Det fremgår dog vi‐
dere, at Justitsministeriet ikke længere vurderer, at B 32
rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 70 (B 32 – bilag
4 (folketingsåret 2019-20)).
B 32 blev andenbehandlet den 18. juni 2020, dagen ef‐
ter at Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg modtog
brevet om Justitsministerens ændrede vurdering af B 32. På
den baggrund var det langtfra alle ordførere, der havde nået
at se og få kendskab til den ændrede vurdering.
Det betød, at hovedparten af ordførerne fortsat var af den
opfattelse, at Justitsministeriet mente, at B 32 rejste spørgs‐
mål i forhold til grundlovens § 70, herunder partierne Venst‐
re, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. I et
fælles betænkningsbidrag fra de tre partier til B 32 begrun‐
der V, KF og LA således deres afvisning af forslaget med,
at Justitsministeriet har vurderet, at forslaget er et udtryk for
indirekte diskrimination, og at det strider mod grundlovens
§ 70. De tre partier bebrejder endvidere Socialdemokratiet,
idet Socialdemokratiet i 2018, da partiet var i opposition, til‐
kendegav, at de ville støtte et enslydende beslutningsforslag,
hvor Socialdemokratiet efterfølgende har skiftet holdning og
afviser B 32, med henvisning til at forslaget ikke overholder
grundloven (betænkning over beslutningsforslag B 32 (fol‐
ketingsåret 2019-20)).
Forslagsstillerne bemærker, at den ændrede vurdering fra
Justitsministeriet betyder, at de fire partiers hovedbegrundel‐
se for at stemme nej til B 32 ikke længere eksisterer.
Forslagsstillerne bemærker, at Justitsministeriet som
nævnt fortsat vurderer, at forslaget rejser væsentlige spørgs‐
mål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskon‐
vention, men ikke tager stilling til, hvorvidt forslaget måtte
være i strid med konventionen, og det er afgørende.
Genfremsættelse af forslaget
På den baggrund genfremsætter Dansk Folkeparti beslut‐
ningsforslaget. Børne- og Undervisningsministerens brev af
17. juni 2020 til Folketingets Børne- og Undervisningsud‐
valg samt Justitsministeriets notits om sagen, som er dateret
den 16. juni 2020, er omdelt som bilag til beslutningsforsla‐
get (B 38 – bilag 1).
Med beslutningsforslaget pålægges regeringen således in‐
den udgangen af indeværende folketingsår at iværksætte de
nødvendige regelændringer, der medfører, at statsstøtte til
friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har en udenlandsk
baggrund, betinges af, at den pågældende skole kan doku‐
mentere, at den ikke modvirker de udenlandske elevers inte‐
gration i det danske samfund.
Danmark har en stolt og langvarig friskoletradition, som
også afspejler sig i grundlovens § 76, der fastslår, at der i
Danmark er undervisningspligt, men at der ikke er en skole‐
pligt. Der skal således være plads til friskoler, som udgør et
alternativ til folkeskolen, hvis friskolerne kan stå mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den danske
friskoletradition er noget, som vi skal være stolte af og
værne om. Vi må dog også sikre os, at reglerne vedrørende
friskoler ikke giver mulighed for at oprette skoler, som stri‐
der imod det danske samfunds værdier og selve hensigten
med friskoletraditionen. Det har f.eks. aldrig været formålet
at give plads til skoler, som modvirker integration af udlæn‐
dinge i det danske samfund eller understøtter dannelse af
parallelsamfund, som er kendetegnet ved et livssyn, som
strider fundamentalt mod danske værdier og normer. Alle
2
skoler i Danmark skal være med til at fremme integration,
også friskoler.
Desværre har der været en del eksempler på friskoler, som
misbruger friskolesystemet til at oprette skoler, som frem‐
mer parallelsamfund og skader integrationen ved at fremme
antidemokratiske værdier. Det er forslagsstillernes opfattel‐
se, at risikoen for, at en friskole i praksis hæmmer integra‐
tionen og fremmer dannelsen af parallelsamfund, øges, jo
mere en friskoles værdier og livssyn adskiller sig fra det
danske samfunds. Dette vil eksempelvis særlig gælde frisko‐
ler, som er baseret på et ikkevestligt verdenssyn. Det samme
vil være tilfældet for friskoler, som har et flertal af elever
med en anden baggrund end dansk.
Statsstøtte til friskoler bør betinges af elevernes integra‐
tion
Dansk Folkeparti ønsker med dette beslutningsforslag at
sikre, at friskoler nægtes adgang til statsstøtte, hvis de har
et flertal af elever med udenlandsk baggrund, og hvis de
modvirker integration af disse elever.
Med beslutningsforslaget pålægges regeringen således in‐
den udgangen af indeværende folketingsår at iværksætte
de nødvendige regelændringer, der betinger, at statststøtte
kun gives til friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har
en udenlandsk baggrund, hvis den pågældende skole kan
dokumentere, at den ikke modvirker de udenlandske elevers
integration i det danske samfund.
Forslaget indebærer, at friskoler, hvor over halvdelen
af eleverne har en udenlandsk baggrund, pålægges at do‐
kumentere, at de ikke modvirker integration af disse ele‐
ver. Forslaget omfatter »elever med udenlandsk baggrund«,
hvilket vil sige elever, som ikke er danske statsborgere, og
elever, der er indvandrere eller efterkommere af indvandre‐
re.
Forslaget indfører ikke et forbud mod bestemte frisko‐
ler. Forslaget sikrer blot, at visse friskoler ikke kan modtage
statstilskud, nemlig friskoler, som har et flertal af elever
med udenlandsk baggrund, og som ikke er bevidste om be‐
hovet for at fremme integrationen af elever med udenlandsk
baggrund i det danske samfund. Forslaget omfatter disse
friskoler, fordi der efter forslagsstillernes opfattelse er risiko
for, at parallelsamfund opstår netop på skoler, som er præget
af en ikkedansk kultur. Forslagsstillerne finder det således
rimeligt, at sådanne skoler pålægges et ekstra dokumentati‐
onskrav for at kunne få statstilskud.
En friskole, som er omfattet af beslutningsforslaget, kan
opnå statstilskud ved at dokumentere, at skolen ikke mod‐
virker de udenlandske elevers integration i det danske sam‐
fund. Forslagsstillerne foreslår således, at der indføres en
ny procedure for disse skoler, så der foretages en vurdering
af skolernes indsats for at fremme integrationen og dermed
mindske risikoen for, at parallelsamfund opstår. Eksempel‐
vis kan følgende kriterier indgå i vurderingen:
– Om skolen har en høj grad af diversitet i elevsammen‐
sætningen, eller om den samlede gruppe af elever har
minoritetsbaggrund med en ensartet national, etnisk og
kulturel oprindelse.
– Om der i elevsammensætningen er en overrepræsenta‐
tion af tosprogede børn med behov for særlig sprogstøt‐
te.
– Om der i elevsammensætningen er en overrepræsenta‐
tion af elever fra udsatte boligområder.
– Om skolen aktivt fremmer integrationen, f.eks. ved at
give eleverne en forståelse for danske værdier som li‐
gestilling, demokrati, åndsfrihed m.v. og for religions
placering i det danske samfund ifølge grundloven.
– Om der er tidligere eksempler på integrationsskadelige
tiltag.
– Om en betydelig andel af eleverne har kortvarigt og
midlertidigt ophold i Danmark.
– Om der er en overrepræsentation af elever med andet
statsborgerskab end dansk.
– Om der er en overrepræsentation af elever med statsbor‐
gerskab fra andre lande end EU- og EØS-lande.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at beslutningsforslaget
kan gennemføres i overensstemmelse med både grundloven
og Danmarks menneskeretlige forpligtelser.
Beslutningsforslaget indebærer lovlig forskelsbehandling,
som forfølger et sagligt formål, og der er proportionalitet
mellem forslagets formål og forslaget om at stille et nyt
dokumentationskrav til visse skoler.
For forslagsstillerne er det åbenlyst, at der vil være et
sagligt behov for at tage stilling til en friskoles mulighed for
at integrere elever i det danske samfund, hvis skolen i over‐
vejende grad har elever, som stammer fra en anden kultur
end den danske. Omvendt vil det også være unødigt formali‐
stisk, hvis man kræver, at alle friskoler skal dokumentere,
at de fremmer integrationen, herunder også skoler med et
flertal af elever med en dansk baggrund. Formålet med for‐
slaget er at fremme integrationen af elever med udenlandsk
baggrund, at forebygge dannelsen af parallelsamfund og at
bevare sammenhængskraften i det danske samfund. Dette er
alle saglige formål, som kan begrunde forskelsbehandling.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at den foreslåede ord‐
ning også vil være proportionel, da hensigten med forslaget
ikke er at afskære statstilskud for en stor gruppe af sko‐
ler. Med forslaget vil der derimod indføres en ordning, som
kan frasortere skoler, som udgør et problem for integratio‐
nen af elever med udenlandsk baggrund.
3
Skriftlig fremsættelse
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at afskære statsstøtte
til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har
udenlandsk baggrund.
(Beslutningsforslag nr. B 38)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4