Fremsat den 20. oktober 2020 af Karina Adsbøl (DF), Liselott Blixt (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Hjermind Dencker (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25020

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b35/20201_b35_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 20. oktober 2020 af Karina Adsbøl (DF), Liselott Blixt (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
    Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Hjermind Dencker (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om en ældrelov, der skal sikre ældre medborgere en række lovfæstede og
    uomtvistelige rettigheder, indføre minimumsnormeringer på ældreområdet og
    styrke Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med landets plejehjem m.v.
    Folketinget pålægger regeringen senest i indeværende fol‐
    ketingsår at fremsætte et lovforslag om en ældrelov, der skal
    sikre ældre medborgere en værdig behandling, nærværende
    omsorg og direkte indflydelse på egen hverdag. Ældreloven
    vil derudover skulle indeholde indførelse af minimumsnor‐
    meringer i ældreplejen, en styrkelse af tilsynet med pleje‐
    hjem og en række andre initiativer, der alle har til formål at
    bekæmpe den forråelse i ældreplejen, som plejehjemssager‐
    ne fra Aarhus og Randers var klare eksempler på.
    Beslutningsforslag nr. B 35 Folketinget 2020-21
    AX025020
    Bemærkninger til forslaget
    De skjulte optagelser fra plejehjemmene i Aarhus og Ran‐
    ders viste en række forhold i ældreplejen, som det i forslags‐
    stillernes optik er nødvendigt at rette op på. Dette kan ske
    ved indførelsen af en reel ældrelovgivning, der bl.a. kan
    indeholde de nedenfor beskrevne elementer.
    Gennem årene har vi set en række grusomme eksempler
    på svigt i ældreplejen, hvoraf nogle er beskrevet i nedenstå‐
    ende artikler: »92-årig er næsten blind og vil på plejehjem,
    men kommunen siger nej«, nyheder.tv2.dk, den 14. januar
    2019 og »Ældre-direktør forfærdet efter plejesvigt: Kan
    sammenlignes med coronakrisen«, nyheder.tv2.dk, den 29.
    juli 2020.
    Der er brug for at sikre ældreplejen mod yderligere svæk‐
    kelser gennem sparerunder i kommunerne. Der er desuden
    behov for nationale standarder, såkaldte minimumsnorme‐
    ringer, på ældreområdet, så medarbejderne i ældreplejen har
    mulighed for at udøve den omsorg og pleje, som de ældre
    borgere har brug for. De konkrete minimumsnormeringer
    skal tilrettelægges i samarbejde med relevante interessenter
    på området, herunder Ældre Sagen og Alzheimerforeningen.
    Det nuværende ældretilsyn, som føres af Styrelsen for
    Patientsikkerhed, er en del af en 4-årig forsøgsordning, der
    udspringer af satspuljeaftalen for 2018-2021. Når forsøgs‐
    ordningen udløber, vil styrelsens tilsyn med personlig hjælp,
    omsorg og pleje efter serviceloven ophøre. Sker dette, vil
    kommunernes tilsyn med sig selv være det eneste tilsyn med
    ældreplejens overholdelse af pligterne i serviceloven. Det er
    forslagsstillernes klare overbevisning, at forsøgsordningen
    med Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn skal gøres
    permanent.
    Samtidig med at tilsynet gøres permanent, er der behov
    for at øge antallet af uanmeldte tilsynsbesøg for at sikre, at
    flest mulige enheder får besøg af tilsynet. Der skal desuden
    etableres en direkte hotline til Styrelsen for Patientsikker‐
    hed, som kan benyttes af både pårørende og ansatte, hvis de
    oplever, at en ældre medborger udsættes for omsorgssvigt.
    Retten til omsorg fremgår i dag ikke specifikt af service‐
    lovens § 83, men den seneste tids afsløringer på ældreområ‐
    det bekræfter behovet for, at der i lovgivningen tilføjes en
    reel ret til omsorg for de ældre. Med indførelsen af en reel
    omsorgsret vil ældretilsynet kunne reagere, hvis det konsta‐
    teres, at borgeren ikke får den omsorg, han eller hun har
    krav på.
    Ældre medborgere skal inddrages og være med til at be‐
    stemme over deres eget liv. Det gælder også i tilfælde, hvor
    den ældre medborger lider af en demenssygdom og måske
    kun i nogle tilfælde selv kan træffe beslutninger. Klippekort‐
    ordningen er et godt eksempel på en ordning, hvor den
    ældre borger selv kan vælge, hvad den ekstra hjælp, de har
    krav på, skal bruges til. Det kan være en tur til frisøren, en
    cykeltur eller et ekstra bad m.v. I flere kommuner har man
    imidlertid valgt ikke at videreføre klippekortordningen.
    Klippekortordningen bør lovfæstes, så det bliver en rettig‐
    hed for den ældre medborger, som bopælskommunen ikke
    kan spare eller prioritere væk.
    De ældre medborgere skal i højere grad have mulighed
    for frit valg, f.eks. i relation til valg af plejehjem eller
    hjemmehjælpsordning. Flere steder i landet er der ikke man‐
    ge valgmuligheder for de ældre, og nogle gange bliver bor‐
    gerne ikke vejledt om muligheden for at vælge andet end
    den kommunale løsning. Der skal derfor indføres en ret til
    frit valg, hvor der findes alternativer til det kommunale til‐
    bud. Her er det afgørende, at de pårørende i forbindelse med
    visitationen bliver tilstrækkeligt vejledt om de alternativer,
    der er til kommunale plejehjem samt hjemmepleje.
    På børneområdet er der en underretningspligt, hvor lærere,
    pædagoger og almindelige borgere har pligt til at underrette
    myndighederne, hvis de har mistanke om omsorgssvigt i
    hjemmet. Det samme skal gælde på ældreområdet, så pårø‐
    rende og personale ikke oplever, at deres bekymringer bliver
    overhørt.
    Endelig er det nødvendigt at indføre tiltag, der kan sikre,
    at personalet på plejehjemmene har de rette faglige kompe‐
    tencer, men også at de har en grundlæggende empatisk og
    omsorgsfuld tilgang til arbejdet med mennesker. Det kan
    indebære en ændring af kravene til sosu-uddannelsen, som i
    sig selv vil være til gavn for de ældre medborgere, der har
    brug for omsorg og pleje i det daglige.
    Økonomiske konsekvenser
    Ældreloven, som skal sikre ældre en værdig og tryg tilvæ‐
    relse, finansieres gennem besparelser på udlændingeområ‐
    det, herunder genindførelse af deltagerbetalingen for dansk‐
    undervisning for udenlandske arbejdstagere. Til afskaffelsen
    af deltagerbetalingen blev der afsat 145 mio. kr. årligt fra
    2021.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Karina Adsbøl (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte:
    Forslag til folketingsbeslutning om en ældrelov, der
    skal sikre ældre medborgere en række lovfæstede og
    uomtvistelige rettigheder, indføre minimumsnormeringer på
    ældreområdet og styrke Styrelsen for Patientsikkerheds
    tilsyn med landets plejehjem m.v.
    (Beslutningsforslag nr. B 35)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3